Mar 18 2024

Pastor Judes prædiken til d. 5. søndag i Fasten 2024

Udgivet af

Ev: Joh 12, 20-33

Denne søndags evangelium bringer os tættere på vores destination. Kristus siger selv til os: “Nu er tiden kommet, hvor Menneskesønnen skal herliggøres.” Vi kan spørge: Hvilken herlighed er der i lidelse? Jesus er ved at blive arresteret, straffet og dræbt, men alligevel taler han om sin herlighed. Jesus så hen over de nære problemer med smerter og vanskeligheder, for at se det der ventede i skyen – altså fuldkommenheden og et evigt liv.

Han vidste, at hans lidelse og død ville genoprette livet for mange. Så han blev ikke modløs af den midlertidige lidelsessituation. I stedet blev han opmuntret og motiveret af det evige livs guddommelige belønning. Derfor ofrede Kristus sin sorg over det han ville miste i menneskelivet for at genoprette en brudt pagt og give evigt liv til alle, som tror på ham. Således siger han: “Medmindre et hvedekorn dør, forbliver det et enkelt korn, men hvis det dør, giver det en rig høst.”

Desværre ønsker mange af os ikke at følge eller lide på den samme vej som Kristus. Jesus opfordrer os til at være stærke på livets vej. Han ønsker, at vi skal være, hvor han er. Så vi må være klar til at udholde lidelse, som han også gjorde det.

Men denne rejse kan være svær som menneske. Meget står i vejen mellem der hvor vi er nu, og løftet vi har fået om det evige Guds Rige. Kun få fortællinger om Jesu liv som menneske behøver vi at læse, for at forstå at også han lærte hvilke prøvelser et menneske skal gennemgå. Profetien han giver os i dag, afslører hans identitet.

Det han beskriver i sin profeti, er korsets time! Det er tiden for nederlag, og for Guds barmhjertige kærligheds triumf. Kristus erklærer, at han vil blive “løftet op fra jorden”. “Løftet”, fordi han er korsfæstet, og “ophøjet”, fordi han er ophøjet af Faderen i opstandelsen, for at drage alle til sig og for at forsone menneskeheden med Gud og indbyrdes mellem mennesker. Korsets time, den mørkeste time i historien, er også kilden til frelse for dem, som tror på Ham.

I fortsættelse af sin profeti om den forestående påske bruger Jesus et enkelt billede, nemlig “hvedekornet”, der, når det først er faldet ned i jorden, dør for at bære frugt. I dette billede finder vi et andet aspekt af Kristi kors, og det er frugtbarheden. Jesu død er faktisk en evig kilde til nyt liv, fordi den bærer Guds kærligheds voksende styrke i sig. Fordybet i denne kærlighed gennem dåben kan vi kristne blive “hvedekorn” og bære megen frugt, hvis vi, ligesom Jesus, “mister livet” af kærlighed til Gud og vores brødre og søstre.

Mange mennesker – ikke bare her i Danmark – men i hele verden lever i samfund hvor troen ikke har meget plads. Det er mennesker som optages af andre ting som samfundets normer og regler. Iblandt disse mennesker kan der også være døbte og firmede, hvor troen ikke rigtig har udviklet sig til mere. Fælles for alle disse brødre og søstre er, at det personlige møde med Jesus ikke eksistere, men alligevel venter Kristus på dem – og på samme måde venter han på os. Vi tilbydes nemlig tre ting – evangeliet, korset og vidnesbyrdet om vores tro. Vidnesbyrdet kan være fattigt, men dog er det i os, som et hvedekorn fra den dag vi blev båret til dåb.

I evangeliet kan vi møde Jesus, lytte til ham og lære ham at kende på ny. Via korset kan vi modtage tegnet på Jesu kærlighed, som gav sig selv for os, og vi kan følge den broderlige kærlighed han som menneske lærte os om. En kærlighed, der udtrykkes i en ganske enkel gestus overfor vores næste.

Hovedsageligt kommer hvedekornet dog til udtryk i sammenhængen i livet, mellem hvad vi siger og hvad vi gør. Sammenhæng mellem vores tro og vores liv, mellem vores ord og vores handlinger: Evangelium, Krucifiks, og vidnesbyrd.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 5. søndag i Fasten 2024

Mar 11 2024

Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Fastetiden 2024

Udgivet af

Ev.: Joh, 3, 14 – 21

På denne fjerde søndag i fastetiden begynder den eukaristiske liturgi med denne invitation: “Glæd dig, Jerusalem…”. Hvad er årsagen til denne glæde? Hvad er årsagen til denne glæde midt i fasten? Dagens evangelium fortæller os: ”Så elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. Dette glædelige budskab er den kristne tros hjerte: Guds kærlighed fandt sit højdepunkt i sin søns gave til en svag og syndig menneskehed. Han gav sin søn til os, til os alle.

Det er det, der kommer til syne i den natlige dialog mellem Jesus og Nikodemus, hvoraf en del er beskrevet i samme evangeliske tekst. Nikodemus, som ethvert medlem af Israels folk, ventede på Messias og identificerede ham som en stærk mand, der ville dømme verden med magt. Alle havde dette billede af ham der ville komme og tage magten – at han ville ligne den type magt de allerede, nemlig en magt som ville skabe frygt.

I stedet udfordrer Jesus denne forventning ved at præsentere sig selv i tre former: Menneskesønnen ophøjet på korset; Guds søn sendt til verden til frelse; og lyset, der adskiller dem, der følger sandheden, fra dem, der følger løgne. De tre former er: Menneskesøn, Guds søn og lyset.

Jesus præsenterer sig selv først og fremmest som Menneskesønnen som peger på beretningen om bronzeslangen, som efter Guds vilje blev besat af Moses i ørkenen, da folket blev angrebet af giftslanger. Den, der var blevet bidt og så på bronzeslangen, blev helbredt. På samme måde blev Jesus løftet op på korset, og de, der tror på ham, bliver helbredt for synd.

Det andet aspekt er Guds Søn. Gud Faderen elsker menneskeheden til det yderste punkt, at han “giver” sin søn: han gav ham i inkarnationen, og han gav ham ved at overgive ham til døden. Formålet med Guds gave er ethvert menneskes evige liv. Så i virkeligheden sender Gud sin søn til verden ikke for at fordømme den, men for at verden skal blive frelst gennem Jesus. Jesu mission er en frelses mission, en frelses mission for alle.

Det tredje navn, som Jesus giver sig selv, er “lys”. Evangeliet siger: “Lyset er kommet til verden, og folk elskede mørket frem for lyset”. At Jesus kommer til verden fører til et valg: Den, der vælger mørket, vil møde en fordømmelsens dom. Den, der vælger lys, vil have en dom af frelse. Dommen er altid konsekvensen af hver persons frie valg: den, der praktiserer det onde, søger mørket. Det onde gemmer sig, det dækker sig selv og sluger alt.

Den, der søger sandheden, altså som praktiserer det gode, kommer til lyset. Sådan oplyses livets stier. Den, der vandrer i lyset, den, der nærmer sig lyset, kan ikke andet end at gøre gode gerninger. Lyset leder os til at gøre gode gerninger. Det er det, vi er kaldet til at gøre med endnu større dedikation i fasten: at byde lyset velkommen i vores samvittighed, at åbne vores hjerter for Guds uendelige kærlighed. Vi må give plads til hans barmhjertighed fuld af ømhed og godhed, og til hans tilgivelse.

Glem ikke, at Gud altid tilgiver. Tilgivelsen er uden grænser, hvis vi ydmygt beder om den og angrer vores synd. Det er nok bare at angre, at bede om tilgivelse, og så tilgiver han. På den måde finder vi ægte glæde og vil kunne glæde os over Guds tilgivelse, som genføder og giver liv.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Fastetiden 2024

Mar 04 2024

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Fastetiden 2024

Udgivet af

Ev.: Joh, 2, 13 – 25

 Templet var et helligt rum for det jødiske folk, og det var tænkt som et sted for tilbedelse og bøn. Jesu handlinger viser vigtigheden af ​​at bevare templets hellighed og ikke lade det blive en markedsplads. Jesu nidkærhed for Guds hus er tydelig i hans handlinger i templet.

Dagens evangelium viser Jesu retfærdige, sunde vrede, da han ser ødelæggelsen af ​​et helligt sted, Guds hus.

Vi har hørt om Abraham Lincoln. Han var vred over slaveri. Martin Luther King var vred over racediskrimination, Mahatma Gandhi var vred over racediskriminationen mod de “urørlige” af de “høje kaster” i Indien, Nelson Mandela var vred over apartheid i Sydafrika … alt det var retfærdig vrede. Herren Gud har forsynet os på en sådan måde, at de fleste sunde mennesker er vrede indeni, når vi ser ondskab og uretfærdighed blive begået mod nogen. »Enhver kan være vred. Men at være vred på den rigtige person, i den rigtige grad, på det rigtige tidspunkt, med det rigtige formål … det er ikke let.” (Aristoteles).​​

 Vores kirke er stedet, hvor vi samles som et fællesskab for at elske og prise Gud. Det er det hellige sted, hvor vi samler styrke til at støtte hinanden i opgaven med at efterleve evangeliet. Det er stedet, hvor vi kommer privat for at indgå i en intim samtale med Gud. I denne bygning har mange fortabte sønner og døtre mødt den barmhjertige Herre i forsoningens sakramente og er blevet budt velkommen tilbage til vores kirkesamfund. I denne bygning er der blevet fældet tårer af dem, der lider af smerte og sorg. Lad os se os omkring i vores kirke denne morgen og værdsætte den. Når vi kommer forbi vores kirke, kan vi tage os tid til et kort besøg. Lad os gøre vores kirke endnu mere af et helligt sted ved at hjælpe med at holde den ren, ved at tilføje vore bønner og og ved at tilbyde vores tid og talenter i de forskellige tjenester.

 Jesu renselse af templet er også et symbol på hjertets renselse. Som troende er vi kaldet til at stræbe efter hjertets renhed, hvilket betyder at være opmærksomme på vores tanker, ord og handlinger og sikre, at de er i overensstemmelse med Guds vilje.

 Templet i Jerusalem var et forvarsel om det sande tempel, som er Kristi legeme. Som katolikker tror vi, at Jesus er til stede i eukaristien, og at hver gang vi deltager i messen, træder vi ind i Guds nærhed. Evangeliet minder os om betydningen af ​​eukaristien og vigtigheden af ​​at nærme sig den med ærbødighed og ærefrygt. Dette hænger også sammen med den første læsning, som minder os om at holde sabbatten hellig og deltager i messen.

Vi har hørt 1. læsning fra Anden Mosebog, der beskriver de ti bud. På en måde er de lidt som en liste over aktiviteter, som vi bør eller ikke bør gøre for at leve livet i lydighed mod Gud:

  • Vi skal sætte Gud først.
  • Vi må ikke have idoler eller andre guder
  • Vi skal holde sabbatten , søndagen
  • Vi må ikke dræbe hinanden eller stjæle fra hinanden.

Hvis holder det så er vi på den rigtige vej som Gud ønsker.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Fastetiden 2024

Feb 26 2024

Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i fastetiden 2024

Udgivet af

Evangeliet: Mark 9, 2 – 10
Dagens tre læsninger henviser alle til forvandling på tre bjerge. Den første
læsning forklarer, hvordan Abrahams lydighed og tro blev forvandlet til
blind lydighed og tillid til sin Gud, da Jawvé reddede Isak fra at blive ofret
på Morijas bjerg. Abraham blev gjort til troens Fader.
I den anden læsning taler Paulus om den forvandling Jesus går igennem
på Golgatabjerget. Jesus forvandles på korset fra levende til død, og
sådan viste Gud sin kærlighed til os ved at tillade forvandlingen af sin
Søns forkyndelse og tjeneste til en tragisk afslutning. Der så vi med egne
øjne, hvordan Guds kærlighed ikke har nogen grænser.
I evangeliet, er Jesus åbenbaret i sin himmelske herlighed på Tabors
bjerg i forhold til Moses og profeten Elias. Det primære formål med Jesu
forklarelse var at give ham mulighed for at rådføre sig med sin himmelske
Fader og fastslå planen for Jesu lidelse, død og opstandelse.
Guds sekundære mål var at gøre Jesu udvalgte disciple opmærksomme på
Jesu guddommelige herlighed, så de kunne opgive deres jordiske
ambitioner og drømme om en sejrende politisk Messias og kunne blive
styrket i deres svære prøvelses tid. På bjerget identificeres Jesus af den
himmelske stemme som Guds Søn, netop for at understrege dette.
Således er forklarelsens en bekræftelse eller åbenbaring af, hvem Jesus
virkelig er. Ved at beskrive Jesu forklarelse giver evangeliet os et glimt af
den himmelske herlighed, der venter på dem, der gør Guds vilje. Dem der
gennem livet sætter deres tillidsfuld tro på ham. Jesu forklarelse styrker
os også på trods af af vores trængsler og problemer – for midt i alt mørket
ser vi en sprække af guddommeligt lys.

I hver hellig messe forvandles brødet og vinen, som vi holder i hænderne
på alteret. Det forvandles fra Jesu den korsfæstede – det døde, til Jesu
den opstandne – det levende legeme og blod. Ligesom Jesu forklarelse på
bjerget styrkede apostlene i deres prøvelser, bør hver hellig messe være
vores kilde til styrke mod fristelser. Modtagelsen af den hellige
kommunion er en nøgle til vores fornyelse i fastetiden. Det fællesskab vi
opnår med den levende Jesus er en evig kilde til vores daglige invitation til
forvandling – en mulighed for at forvandle vores sind og hjerte, så vi kan
gøre mere godt ved ydmyg og uselvisk tjeneste for andre.
Hver gang vi modtager et af sakramenterne, bliver vi forvandlet: Dåben
forvandler os til Guds børn og himlens arvinger. Firmelsen gør os til
Helligåndens templer og Guds krigere. Ved forsoningens sakramente
bringer Gud synderen tilbage på hellighedens vej.
Vi deler oplevelsen på bjergtoppen med Peter, Jakob og Johannes, når vi
tilbringer ekstra tid i bøn her i fastetiden. Fastens nådegaver kan hjælpe
kroppen med at lagre åndelighed gennem faste, bøn og almisse. Denne
åndelig opmærksomhed kan hjælpe os med at have tanker, der er langt
højere og mere værdige end vores sædvanlige jordiske tanker. Den sult, vi
oplever, bringer os tættere i kontakt med Gud og gør os mere villige til at
hjælpe de sultne. Det had og den kritik og vrede, som vi bærer på, skal
ringe som en alarm i denne tid, og minde os om at synd ikke kun er en
fysisk handling, men en handling som begynder inde i enhver af os.
Vi har brug for forandring i vores kristne liv, så vi kan søge forsoning i
stedet for hævn, elske vores fjender, bede for dem, der hader os og give
til de trængende uden at forvente en belønning. Forvandlingen på
bjergene i læsningerne i dag inviterer os til den forandring. På bjerget
Tabor mindede Jesus disciplene om, at de ikke kan stå der og sole sig i
Guds herlighed. De må ned fra bjerget – ned og møde folket, – ned og
sprede viljen til forandring. Lad os sole os i forvandlingen i kommunionen,
og lad os bed til at vi også bliver villige til forandring.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i fastetiden 2024

Feb 05 2024

Pastor Judes prædiken til d. 5. alm. søndag 2024 (Herrens Fremstilling)

Udgivet af

Ev: Luk 2, 22-32

Flere måneder er det blevet mørkere og mørkere, koldere og koldere, og det er jo ikke noget at glæde sig over. – Men i dag er det kyndelmisse. Det betyder lysets fest, for i dag er halvdelen af vinteren gået. I dag er lyset kommet nærmere og derfor kan vi næsten i vores fantasi dufte vores sommerferie Måske besøge vi vores familie i Vietnam, Sri Lanka Afrika, Polen eller Tyskland

Vi ved at noget bedre er på vej, at lyset vil vække os og hjælpe os ud af alt vores vintertøj. Vi ved at sommeren kommer fordi det har den gjort år efter år hele vores levetid. På sin vej sender den os en lille hilsen af og til. En fugl der pipper, et grønt blad på træet, en vintergæk og en tulipan. Alle disse tegn er for at vi ikke skal miste modet. Det er sommeren som siger: ’Bare rolig, jeg er på vej’.

Det passer godt med evangeliet i dag, for i templet sidder Simeon og venter. Han venter også på lyset. Som vi stoler på at sommeren kommer, således stoler også Simeon på at lyset kommer. Det har Gud selv sagt. Gud har sagt at han vil se Herrens salvede før han dør. Han vil se Jesus, og derfor venter han tålmodigt på at det vil ske ganske som vi her i dag venter på sommerens varme.

Simeon var helt sikkert meget opmærksom den dag i templet. Tænk på den følelse han må have haft hver gang et barn kom til templet. Simeon må have strakt halsen og kigget på børnene ét efter ét og tænkt: Er dette barn Herrens salvede?’ Han må have kigget efter Jesus som enhver forelsket kigger efter sin kæreste, nemlig fuld af forventning og glæde. Mon ikke der gik en særlig varme gennem Simeon holdt Jesus i sine arme, for nu holdt han lyset i sine arme, nu vidste han at Guds ord var sandt. Hvad Gud havde lovet ham, det fik han.

Vi kan lære noget af Simeon, for giver vi Jesus den samme opmærksomhed, og åbner vi øjnene på samme måde som Simeon så vil vi også modtage Jesus i vores liv. Venter vi på Jesus med den samme længsel som v hvert år venter på sommeren med, så er det næsten en garanti at Jesus vil vise sig for os. Vi venter på sommeren fordi vi ved den kommer, vi venter fordi vi længes, vi venter fordi sommeren giver os håb og varme. Vi venter ikke på sommeren fordi vi ikke tror på den findes. Den slags venten belønnes ikke og netop sådan ventede mændene på Jesus da graven var tom. De troede ikke på at Jesus var væk, og derfor ventede de med mistro. Resultatet var at de ikke fandt ham.

Kyndelmissen slår i dag en knude på vinteren, idet 1. halvdel er gået og vi ser frem mod lyse tider. Vi inviteres i dag at vente og længes efter at have Jesus i vores liv, på samme måde som vi venter på sommeren. Lad os ikke fyldes med mistro og skepsis, for så vil lyset vende sig til mørke og vores øjne vil blive blinde. Lad os derimod gå med åbne øjne fyldt med tillid, for så vil også vi se Jesus når han fremstilles i vores liv. Lad os derfor alle virkelig kigge på vort eget liv i disse dage hvor lyset vender tilbage. Maria som kommer til templet er billedet på kirken og Jesus som fremstilles for Herren er billedet på det lille lys som er i vort hjerte. Kære venner – Maria har taget os alle under sine vinger, vi er alle kirken. Gå derfor ud i dag, vær kirken og tænd Jesu lys i ethvert hjerte I kommer forbi. Et lille lys som vil være et tegn på sommerens komme, et lille lys som minder om at Jesus er på vej.

Dagens evangelium minder os også om, at Gud er trofast mod sit løfte. Dette er især til dem, der elsker og er trofaste mod ham. Malakias’ profeti blev opfyldt i dagens evangelium. Det skyldes, at Simeon og Anna mødte Herren i templet på en måde, som de mindst ventede sig på: »Den Herren, du søger, vil pludselig træde ind i templet.«

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 5. alm. søndag 2024 (Herrens Fremstilling)

Jan 30 2024

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag 2024

Udgivet af

Markus 1, 14-20

Vi fejrer i dag, nemlig Sankt Ansgar, bispedømmets første værnehelgen som fulgte sin tro og var ivrig efter at udbrede den til alle han mødte. Han var en handlingens mand – altså en mand der arbejdede hårdt, og hvem ved måske startede hans hårde arbejde for kirken en dag hvor han kyssede sine forældre farvel og tog af sted for at lære mere om kirke og tro. Gennem hele livet blev Sankt Ansgar kaldt på, kaldet til at styrke troen blandt alle folk han mødte.

I dagens evangelium skal Jesus finde nogen at kalde på. Nogen som skal være hans venner. Han har et samfund fyldt med skriftkloge og uddannede mennesker som kunne have fulgt ham og med deres tekster gjort biblen 8 gange tykkere end som vi kender den i dag. Derfor kan det være en gåde for os Jesus valgte nogle helt andre typer mennesker som sine disciple dvs. Fiskere. Kunne de overhovedet stave, skrive og havde de forstand på matematik?

Deres evner gik nok i en helt anden retning og det var præcis hvad Jesus havde brug for. Ikke mennesker som havde til formål at overgå hinanden i intelligens og evner, men trofaste folk, som Sankt Ansgar, der ville følge ham. Hårdtarbejdende mennesker som ikke havde til formål at forråde ham eller pludselig vende om og følge deres egne planer.

At Jesus netop søger efter de folk som skal være tættest på ham blandt fiskerne, giver os alle et håb. Det giver os håb når vi som udlændinge ikke altid mestrer sproget så godt, eller når vi som danskere ikke altid når de karriere muligheder som vi har drømt om. Nok dømmes i denne verden på baggrund af alle disse fejl og mangler men i Guds øjne ser det anderledes ud. I Guds øjne er ingen titel bedre end den anden. I Guds øjne har kun viljen betydning.

Så vi kan spørge os selv i dag – hvilken vilje møder vi livet her på jorden med? Arbejder vi hårdt som fiskerne? Arbejder vi fordi vi forstår at det er vores pligt og at andre er afhængige af at vi udfører opgaverne godt? Eller er det anderledes med os: Arbejder vi kun med det absolut nødvendige? Gemmer vi os og giver andre skylden, eller tager vi selv skylden uden at have i sinde at forandre os?

Forsømmer vi således familien, os selv og alle de brødre og søstre der er omkring os, er vores titler intet værd. Så er vores titler som far, ægtemand, læge eller formand ganske uden betydning og kun ord på et papir. Uanset hvor meget vi beder og sidder på vores knæ her i kirken, vil Jesus end ikke overveje at kalde på os. Han kan jo allerede se hvordan vi virker blandt mennesker, så hvorfor skulle vores menneskelige egenskaber ikke også gå ud over ham?

Arbejder vi derimod hårdt som fiskerne, forstår vores pligt i vores samfund og viser den kærlighed og respekt i familien som Jesus har lært os, så er vores muligheder for fremtiden ganske anderledes. Vi er et aktiv for Jesus og han vil se os som et plus i denne verden. Han vil se at uanset hvad vi er kaldet til – om det er til forælder, ægtefælle eller noget helt andet, så udfører vi det arbejde med stor vilje. Vi er hårdarbejdende og han vil kalde os sin discipel.

Gå derfor ud i dag med en ny vilje til at arbejde hårdt som Sankt Ansgar der aldrig gav op men arbejdede utrætteligt for sin tro, for da vil I alle blive kaldet på gennem hele livet. Kaldet til at studere, kaldet til at blive mor, far og bedsteforældre, kaldet til at gå gennem livet med udvikling og håb. Lyt til Jeres kald og følg det hver dag som fiskerne der hver dag drog på havet og ikke vendte hjem uden fisk.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag 2024

Jan 10 2024

Pastor Judes Prædiken til Herrens Åbenbarelse 2024

Udgivet af

Ev: Matt 2, 1-12

Når vi går i skole og studerer noget begynder vi som uvidende. Lidt efter lidt bliver vi klogere og klogere, og snart kommer vi til et tidspunkt hvor vi mærker en længsel efter at bruge det vi har lært. Hvis man studerer til læge må der komme et tidspunkt hvor man begynder at længes efter at operere og redde menneskeliv, i stedet for at sidde og læse om det i tykke bøger. I hvert fald var det sådan for mig da jeg læste til præst. I begyndelsen kunne jeg ikke forestille mig alt det jeg skulle lære, men så kom der en tid hvor jeg begyndte at tænke på hvordan jeg selv ville fejre messen. Jeg længtes stærkt efter at bruge alt det jeg havde lært.

I dag har vi hørt om de vise mænd. De er vise – de er kloge – fordi de har studeret skrifterne, læst om stjernerne, analyseret solen og interesseret sig for månen. Helt sikkert har de mærket en stærk længsel efter at gå ud i verden og se med egne øjne om det de har studeret virkelig virker. Hænger verden sådan sammen som skrifterne har sagt dem?

De vise mænd begav sig ud på en lang rejse, og de gik ikke skuffede hjem, for de fandt præcis hvad de havde håbet på, nemlig Kongen – men de så også at det ikke var en konge der ville tage tronen fra Herodes. Nej, det var en helt anden slags konge der lå i krybben. Vi kan læse at de 3 mænd forlod deres land for at lede efter barnet. Da de finder Jesusbarnet har de rejst i mange dage og vejen hjem igen må have været lige så lang. Alligevel var rejsen det hele værd, for fundet af den hersker der var den mindste af alle fyrster, opfyldte alle deres længsler.

De havde aftalt med Kong Herodes at de skulle vende tilbage og fortælle ham hvor barnet befandt sig. Herodes ville dræbe det, og da mændene så barnet fik de den tanke at dette barn ikke var et barn der skulle dræbes. Dette barn skulle leve. Man kan sige at det var netop der, de virkelig viste sig at være vise og kloge mænd. De brugte deres viden til at finde barnet, men de brugte deres fornuft at handle med. De følte barmhjertighed. De tilbad barnet og lagde de gaver de havde med.

De vise mænd kan inspirere os på mange måder. Først og fremmest kan de give os inspiration til at bruge de evner vi er blevet givet, og dermed svare på den længsel vi har efter at udrette noget med de talenter Gud har tænkt for os. Jesu Barnet ligger der i krybben med fred, glæde og barmhjertighed. Så lad os modtage dem og dele med andre.

For hvad er en hjemmehjælper som vasker den gamle, men på samme tid skælder ham ud? Hvad er politikeren som skal gå foran med det gode eksempel men også opfordrer til selvtægt? Hvad er politimanden der fanger tyven men samtidig udsætter den kriminelle for livsfare? Det er mennesker som passer deres arbejde, men passer det uden barmhjertighed.

Sådan kunne også de vise mænd gøre. Finde barnet og gå til Herodes, men mændene var ikke blot mænd, de var også vise, så de gik en anden vej hjem. Lad os på samme måde bruge de talenter vi er givet – lad os længes efter at bruge dem, ikke for at udøve magt eller sætte os over andre mennesker – men lad os bruge dem vist, og derfor bruge dem med barmhjertighed overalt hvor vi går.

Comments Off on Pastor Judes Prædiken til Herrens Åbenbarelse 2024

Jan 03 2024

Pastor Judes Nytårs Prædiken

Udgivet af

Ev. Luk 2, 16 – 21

I dag, på denne første dag af det nye år, samles vi for at ære og reflektere over Jomfru Maria, Guds Mor, vores himmelske mor og et eksempel på tro, hengivenhed og håb.

Maria indtager en særlig plads i vores hjerter og tro som et symbol på håb. I Lukasevangeliet hører vi om hendes oprindelige ja til Guds kald, da hun siger: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord” (Lukas 1:38). Hendes troskab og villighed til at tjene Guds plan blev begyndelsen på vores frelse og et lys i mørket.

Maria stod også ved foden af korset og delte i sin Søns lidelse. I de svære øjeblikke forstod hun, at hendes ja ikke kun var til glæde, men også til smerte. Hun forstod mysteriet i at være Guds Moder og det kald, det medførte. I hendes sorg og tab finder vi trøst og forståelse.

Som vi træder ind i det nye år, lader os se på Jomfru Maria som vores forbillede. Må vi, ligesom hende, sige ja til Guds vilje for vores liv, uanset hvad det må indebære. Må vi bære vores kors med tålmodighed og tro og finde håb i Guds løfter.

Som vi går ind i det ukendte territorium af det nye år, beder vi om Marias beskyttelse og vejledning. Hun, der rejste til Betlehem, som en pilgrim og senere som en flygtning til Egypten, forstår rejsens besværligheder. Må hun ledsage os på vores rejse gennem livet.

Kære venner, i dette nye år, må Jomfru Maria, Håbets Moder, være vores inspiration og støtte. Må hendes ja til Gud minde os om kraften i en trofast vilje. Må hendes bønnefulde nærvær vejlede os i vores beslutninger og ledsage os gennem alle glæder og udfordringer.

Må Guds velsignelse og Marias kærlighed fylde vores hjerter i det kommende år.

Øverst på formularen

Comments Off on Pastor Judes Nytårs Prædiken

Dec 28 2023

Pastor Judes prædiken Julenat 2023

Udgivet af

Ev: Luk2, 1 – 14

Kære menigheden, dette er den aften, som vi har forberedt os på i de sidste fire uger. I dag fødes verdens frelser for os.

Den gode nyhed er enkel, Gud har opfyldt sit løfte til sit folk, Gud er med os. Vigtigst af alt har Gud vist os sin store barmhjertighed og kærlighed. Med begivenhederne i denne nat har vi set Guds store troskab mod os, hans folk.

Vores første læsning denne juleaften fra profeten Esajas’ bog fanger og opsummerer, hvad vi har opnået gennem fødslen af Emmanuel, Gud med os. Profeten siger: “De mennesker, der vandrede i mørket, har set et stort lys. På dem, der bor i den dybe skygges land, har et stort lys skinnet.”

Guds lys, som skinner på os, er Kristus, den nyfødte. Han er nationernes lys og alle, der har accepteret ham. Aldrig mere skal vi vandre i mørke. Han kom for at fordrive det mørke, der formørkede vores hjerte og vores verden.

Vigtigst af alt har vi med Kristi fødsel denne nat begyndt en ny glædens tid, en ny sæson i vores frelsende historie og et nyt liv fuld af håb, fordi Gud er med os.

Som Titus indfanger det i vores anden læsning med Kristi fødsel i dag: “Guds nåde havde vist sig, og den har gjort frelse mulig for hele menneskeheden” Også denne nat lever vi i en ny tid af Guds nåde, som Gud selv har formet til os.

Endelig er vores pligt i denne juletid at gøre, hvad hyrderne og englene gjorde, tilbede Jesusbarnet og synge Herrens herlighed. Derfor skal vores sang i dag og for evigt være: “Ære være Gud i det højeste og på jorden fred til mennesker af god vilje, som nyder Guds gunst.”

Det påhviler os også at sprede de gode nyheder til verdens ender. At der i dag, en Betlehem, i Nazaret til os fødes en stor frelser. Glæd jer, for Gud har vist os sin store barmhjertighed.

I dag er Guds søn født, og alt ændrer sig. Verdens Frelser kommer for at få del i vores menneskelige natur; Vi er ikke længere alene og forladte. Jomfru Maria tilbyder os sin søn som begyndelsen på et nyt liv. Det sande lys er kommet for at oplyse vores liv, der så ofte plages af syndens mørke. I dag opdager vi igen, hvem vi er – Guds elskede børn, og det betyder, at vi må lægge al frygt og skræk væk, for lyset viser os vejen til lidt ingenting i en by, der hedder Betlehem. Lad os ikke være træge. Lad os sammen med hyrderne drage ud for at se vor Frelser ligge i en krybbe. Dette er grunden til vores glæde og glæde: dette barn er blevet “født til os”; han blev “givet os”, som Esajas siger.

I dag bliver Gud mennesker foran vores øjne. Gud gør det for at vi skal se og vide at han er med os alle dage. Han er med os i tilgivelsen, i næstekærlighed og i vores tros mysterium om det evige liv. Gud bliver menneske lige her iblandt os for at minde os om at uanset hvad vi kommer ud for, så har Han prøvet det samme. Med Jesu barnet udsletter Gud kløften mellem Gud og mennesker, og viser os at i både glæde og smerte, er Han tæt på os

Når vi i aften giver hinanden gaver, er det for at efterligne Gud. Han gav os nemlig den største gave af alle, som er kærligheden. Dermed sprang Han over det mellemrum der var mellem Gud og mennesker. Han gjorde det i tillid til at vi vil sige ” Ja” til hans planer, og forsage de idéer vi selv tror, vil bringe os lykke. Nogle mennesker svarede imod ham – og det var netop dem der bragte Jesus til korset, så lad os i stedet vælge livet i dag.

Lad os følges med Gud ad Guds veje og sige ” ja” og lade miraklerne fylde vores liv med glæde.

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul.

Comments Off on Pastor Judes prædiken Julenat 2023

Dec 18 2023

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Advent 2023

Udgivet af

Ev: Joh 1, 6-8 og 19-28. Glædens søndag

Når en sag skal i retten er der 2 slags mennesker som kan få stor betydning for hvilket resultat dommeren kommer frem til.

Der er advokaten. Hans opgave er at arbejde sig frem til at vise hvad der er sandhed og hvad der er løgn. Han skal gøre det på en klog måde, der i sidste ende giver det resultat som han ønsker for den part, som han repræsenterer.

Og så er der vidnerne. Vidner er de mennesker som har set hvad der skete. Måske var der et vidne der så at ham der kørte for stærkt i bilen – han talte også i mobiltelefon. Det er vidnerne der skal gengive hvad der skete i den sag der nu behandles i retten. Deres ord kan have afgørende betydning. Især hvis der er flere vidner der siger det samme.

Et vidne kan ikke rigtig vælges. Et vidne må naturligt være den person der så hvad der skete. Med advokaten er det anderledes. Parterne i sagen kan frit vælge hvilken advokat der får deres sag. Nogle vælger derfor den bedste og dyreste, mens andre der ikke har mange penge må tage ham som retten peger på.

Hvis vi ser på evangeliet i dag, ser vi netop advokater og et vidne diskutere en sag som vi kender det fra retten. Vidnet hedder Johannes og advokaterne – altså præsterne og levitterne – er sendt ud for at afhøre ham. ’Hvem er du?’ spørger de og fortsætter med en række spørgsmål der skal få Johannes til at lave en fejl – vidne falsk om hvad der skete og hvor han er kommet fra. Hver især forsøger advokaterne sig med spørgsmål der skal vise retten, at dette vidne kan man ikke stole på.

Men Johannes er et klogt vidne. Han holder sig til sandheden og advokaterne må gå derfra uden triumf. Sådan gik det fordi Johannes er et vidne som blev sendt af Gud. Han er et vidne der ved med sikkerhed at Jesus kommer.

Grunden til at vi her midt i advent skal høre en fortælling om advokater og et vidne er, at snart kommer Jesus. Det ved vi ligesom Johannes vidste det, men er vi lige så faste i vores ord, hvis nogle advokater spørger os? Eller vakler vi i vores forklaring?

I dag er det glædens søndag. Vi fejrer glæden over at Jesus er på vej ind i vores liv for at forny alting. Han kommer for at forny os indefra, men fornyelsen sker kun hvis vi lader ham komme ind og ikke kigger på ham med advokatens øjne. Er vores hjerte fyldt med skepsis, had og mistro, giver vi Jesus og glæden svære betingelser. Vi må i stedet, som Johannes, være et vidne – et menneske som ikke tror eller overvejer eller venter på at se – men et menneske der VED og står ved at vi bekender os til de bud som Gud har givet os at leve efter.

Nogle gange kan glæden have svære betingelser. Den kan især svigte os når vi beder uden at få, når vi oplever sorg, misbrug eller at afstanden mellem os og vores familier vokser og vokser. Glæden gør ikke livet nemt, men glæden og forventningens glæde gør livet til at bære. Forventningen om at glæden kommer minder os om at det vi står lige midt i vil ikke altid være der. Alt det der sker ude i verden kan gøre det svært at høre vidnets stemme, men lytter vi godt efter, kan vi høre hvordan Johannes råber til os: ’Efter mig, kommer der én som er større end mig’.

Lad os med den tanke være et vidne om vores tro og glæde. Glæden ændrer ikke livets omstændigheder, men glæden ændrer os og alting omkring os.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Advent 2023

« ældre indlæg