May 21 2024

Pastor Judes prædiken til Pinsemessen 2024

Udgivet af

Joh 20, 19 – 23

Pinsen er den tredje af de store kristne højtider, og så er den samtidig kirkens fødselsdag. I pinsen kommer Helligånden til disciplene og giver dem styrke og ord, så de kan gå ud og fortælle om Jesus. De første disciple blev efterhånden til den kristne kirke og den dag i dag fejrer man i pinsen Bibelens budskab om, at Helligånden giver liv, mod og kræfter til kristne over hele jorden.

Men pinsen er også en kristen højtid, og det kan man læse om i Apostlenes Gerninger kap. 2: Der er gået 50 dage siden påsken, hvor Jesus langfredag blev korsfæstet og begravet, men hvor han også påskedag stod op fra de døde og senere på Kristihimmelfartsdag steg op til himmelen. Inden Jesus tog afsked med disciplene, lovede han at de ville få en talsmand, en advokat, som kunne tale på deres vegne, nemlig Helligånden. Men umiddelbart efter at Jesus er steget op til himlen, er disciplene alene. De sidder i et hus i Jerusalem midt under den jødiske pinsefest. Pludselig fyldes huset af, hvad der minder om et vindstød, og ildtunger sætter sig på disciplene.
Sådan beskrives dét, at Helligånden fylder dem og bevæger dem og gør dem brændende og levende, så de pludselig kan tale på alverdens sprog.

Pinsen er også som nævnt den tredje af de store kristne højtider og umiddelbart den, der er den vanskeligste at forstå. For hvad betyder Helligånden og hvad betyder det, at den kommer til verden? Så er et barn i en krybbe julenat og en tom grav påskemorgen lettere at forholde sig til.
Helligånden er først og fremmest udtryk for Guds nærvær. Selvom Jesus ikke længere er på jorden, er Gud gennem Helligånden stadig helt tæt på mennesker. Helligånden er Guds kraft og det, som giver liv til kirken og de kristne, – ja som gør, at den kan ånde. Helligånden er også den talsmand, som Jesus lovede sine disciple, og som betød, at de kunne fortælle om Jesus og hans opstandelse for alle mennesker i Jerusalem og efterhånden i hele verden.
I Det Gamle Testamente fortælles det nemlig, at alle mennesker i begyndelsen talte det samme sprog. De besluttede sig for at bygge et højt tårn, der kunne nå op i himlen, men Gud ødelagde tårnet og gav mennesker forskellige sprog, så de ikke kunne tale sammen og derfor ikke kunne arbejde sammen og fuldføre projektet. Det er historien om Babelstårnet.
I pinsen sker det modsatte. Nu kan alle mennesker igen forstå hinanden, i hvert fald når der tales om Gud og Kristus. Man kan altså sige, at den splittelse af mennesker og folk, som Bibelen fortæller, skete ved sprogforvirringen ved Babelstårnet, bliver ophævet i pinsen. På den måde siger pinsefortællingen også, at alle kristne er ét folk. Når Helligånden er på færden, kan man tale samme sprog og forstå hinanden på trods af alt, hvad der i øvrigt måtte skille.
Den liturgiske farve for pinsen er rød, som er blodets, åndens og ildens farve. 

Derfor gå ud i dag fyldt med Guds Ånd. Jeg ønsker jer alle en god og velsignet Pinse.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Pinsemessen 2024

May 09 2024

Pastor Judes prædiken til d. 6. uge i Påsketiden 2024

Udgivet af

Ev.: Joh 15, 9-17

Hvis nogen skal lære hvad grundlæggende kærlighed betyder findes der stor læring i at lade dem eje en blomst med rødder eller en grøn plante. Viser vi den kærlighed og omsorg ved at vande den og stille den hvor solens stråler rammer den, så vokser planten. Sætter vi den i mørke og glemmer den, vil den visne og dø. Så enkelt kan man formidle hvad kærlighed betyder. Det er de få forskelle der betyder noget for om et menneske – eller en plante – næres og vokser, eller visner og dør.

Jesus gør det klart for os i evangeliet at ’behandler vi kærligheden som han har fortalt os, så er han vores ven’, og den måde vi skal behandle kærligheden på er ved at elske andre som Jesus elsker os; ubetinget og uden grænser. Det er dette enkle budskab han kommer med til os, – at et ægtepar skal elske hinanden uden grænser, og ikke lægge mærke til de små ting der kan true kærligheden. Det som truer kærligheden, er de små uenigheder, de små skænderier og at være utro og at lyve til din partne… Husk da at ikke alene Jeres ægtefælle bærer fejlen, for når I vender hovedet bort, så bryder også I det bud Jesus giver os: ’Elsk hinanden som jeg har elsket Jer’

Kærlighedsbuddet handler ikke bare om mennesker men også om Gud. Han har udvalgt os til at blive skabt i denne verden, alene med det formål at sende os ud i verden for at bære frugt og vigtigere at blive VED med at bære frugt. Det er altså ikke nok at sætte en spire i denne verden, at plante en enkelt succes – nej vi må pleje vores frugt, og ikke svigte vores pagt med Gud, for sådan gælder kærlighedsbuddet også mellem Gud og menneske – Som Gud elsker os må vi elske Ham.

Kærlighedsbuddet lærer os at møde alt med kærlighed, og ikke dømme imod kærligheden. Men vi må også lære at kærlighed har mange ansigter og mange former, som alle har deres forskelligheder. Hengivenhed kan komme i mange former, men hvordan skal vi så kende forskel. Hvordan skal vi se forskel på hvem der vil os det gode og hvem der vil det onde? Svaret er enkelt for det bliver vi givet i evangeliet. Vi skal først og fremmest selv holde det dobbelte kærligheds bud og aldrig bryde det hverken mod vores næste eller mod Gud. For én ting er helt sikkert. Gud elsker os, Han accepterer os selv de dage vi glemmer kærlighedsbuddet, og Han elsker mennesket så meget at Han aldrig vil forlade os.

Når nogen får et lille barn, fyldes de af samhørighed og forbindes i kærlighed, men ønsker at barnet skal opdrages og blive en selvstændig voksen. Sådan ser Gud også mennesket. Vi skabes i denne verden, elskes i samhørighed, men Gud slipper os aldrig og ønsker at vi opdrages i Hans kærlighed. At elske nogen, elske sig selv og elske Gud er en livslang opgave, men lad os ikke udsætte den opgave til i morgen. For sådan er det med planter og sådan er det med kærlighed at det er de små forskelle der skaber forskellen på at visne og dø eller næres og vokse.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 6. uge i Påsketiden 2024

Apr 22 2024

Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Påsketiden 2024

Udgivet af

Ev.: Joh 10:11-18

I dag, den fjerde søndag i påsken, fejrer kirken Kristus, den gode hyrde. Han accepterede lidelse og død for at redde sin flok. Kristus, den gode hyrde, er vores rollemodel for kærlighed og omsorg. Hvis vi lydigt fortsætter med at lytte til ham og følge ham, vil han lede os sikkert til vores destination i himlen.

I vores første læsning vidnede Peter gennem sit mirakel og vidnesbyrd om, at Jesus er den gode hyrde, der tager sig af sin hjord. Det er hans ønske at helbrede os. Så som hans flok er han med os hele tiden. Han våger over os og leder gennem livets stier. Han bekymrer sig om os. Hver gang vi påkalder Kristus, vores gode hyrde i tro, hører og svarer han os i overensstemmelse med formålet med hans vilje.

Apostlene var meget bevidste om Kristi guddommelige og beskyttende nærvær, den gode hyrde. Så når de var i nød, henvendte de sig til ham for at få hjælp. Peters vidner om dette: »Det var ved Jesu Kristi navn fra Nazaret. Dette er den eneste, der kan redde os.” Der er kraft, frelse, helbredelse i den opstandne Kristus, vor gode hyrdes navn. Han går med os og bekymrer sig om os dagligt.

Vores anden læsning præsenterer os for en væsentlig egenskab ved Kristus, den gode hyrde. Det vil sige kærlighed. Johannes minder os om dette: “Se den store kærlighed, som Faderen har udgydt os, for at vi skal kaldes Guds børn.” Den eneste kærlighed, der kan sammenlignes med den gode hyrdes kærlighed, er en mors kærlighed til sit barn (Es 49:15).Kristus viste denne kærlighed til os ved at ofre sit liv som et offer og løsesum for frelse. “Større kærlighed har ingen end denne: at sætte sit liv til for sine venner” (Joh.15,13). Så vi må efterligne Kristus som vores model for kærlighed og omsorg.

I dagens evangelium fra Johannes fortæller Jesus os: “Jeg er en god hyrde: den gode hyrde er den, der sætter sit liv til for sine får … Jeg kender mine egne, og mine egne kender mig. De lytter til min stemme…” Vi lærer af dette, to afgørende lektioner. Den første, en god hyrdes rolle og egenskaber. Den anden er flokkens pligt og reaktion.

Den gode hyrde kender og tager sig af sin hjord. Han er tålmodig, han elsker og skader aldrig sin flok eller får. En god hyrde er let tilgængelig for sin flok. Han er klar til at ofre for deres bedste. På den anden side lytter en god flok til sin hyrde. Den adlyder hans instruktioner og følger ham med tillid og tillid. Med andre ord skal der være et godt forhold og forståelse mellem en god hyrde og hans hjord.

Fejringen af Kristus den gode hyrde i dag minder os om, at vi er hyrder såvel som flokke. Dette skyldes, at hver enkelt af os indtager den ene eller den anden lederstilling. Så hvem er en god hyrde, og hvor kan vi finde en?

Vi finder en ærlig statsminister eller borgmester og en hellig og omsorgsfuld præst i enhver god mor eller far. Vi kan finde en god hyrde i enhver ydmyg og gudfrygtig ungdom, i en hengiven bror eller søster og enhver retfærdig og respektfuld politibetjent. Hvor som helst der er en omsorgsfuld læge, en dedikeret lærer, en god kok, rengøringsassistent eller gartner, er der en god hyrde.

Endelig giver kirken os i dag endnu en smuk mulighed for at bede for Den Hellige Fader, Biskopper, præster-, familie- og verdensledere. Med vores håb og tillid fast placeret i den opstandne Kristus, lad os bede: “Herren er min hyrde, der er intet, jeg ønsker”

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Påsketiden 2024

Apr 08 2024

Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag efter Påske 2024 (Barmhjertighedens Søndag)

Udgivet af

Ev.: Joh: 20, 19 – 31

På billedet af den barmhjertige Jesus står der altid: ’Jesus jeg stoler på dig’. ” Jesus I Trust in You ” Som Jesus står der på billedet med farverne rød og hvid der strømme imod os, inviterer han os til altid at stole på ham. Den røde farve som et symbol på blodet – altså sjælens liv, og den hvide farve som et symbol på vandet – altså det som renser sjælen er symbol for dåben.

Billedet med strålerne der kommer imod os minder os om at den sjæl vi har, både er givet til os af Gud og renses af Gud. Sjælen er et udtryk for vores styrker og svagheder, vores godhed og ondskab og vores bekymring og glæde. Sjælen er som et spejlbillede af mennesket, og gennem sjælen befaler Gud os sine veje.

Sjælen kan forandres. Den defineres af de oplevelser vi får gennem livet, og vores nærhed med Gud. I øjeblikket oplever mange at deres fred i sjælen er truet af den magtesløshed vi oplever fordi vi skal holde afstand, og ikke må være sammen med vores elskede. Det er en tilstand der dræner sjælen og derfor er det vigtigt at vi kigger på barmhjertighedens Jesus i dag. Strålerne på billedet er magtfulde og fyldt med styrke. Vi kan se hvordan de kommer imod os som fartstriber på en motorvej. Strålerne inviterer os til at råbe til Himlen: ’Jesus jeg stoler på dig!’

Og hvad er det så vi kan stole på? Ligesom Thomas der oplever Jesus helt tæt på i dag, så kan vi også opleve den samme nærhed. I strålerne ser vi at Jesus ikke er uden magt. Hans godhed vil altid søge at skabe godhed, også i denne tid vi oplever lige nu.

Hvis vi lægger vores sjæls bekymringer ind i strålerne af barmhjertighed, så vil Jesus forvandle farven på vores sorte mismod. Med den røde farve, farver han det sorte rødt. Han pakker det ind i kærlighed. Med den hvide farve, vasker han vores sjæl ren for tvivl, utryghed og frygt. Jesus kender vores bekymringer. Han kender vores lidelse, for han gik ikke gennem livet som menneske uden lidelse. Påskedag var vi vidner til at Jesus opstod fra de døde. Med opstandelsen fulgte omvendelse. Med ordene om den tomme grav måtte vi omvende os og tro, at håbet vi bærer gennem hele livet ikke er forgæves.

De lidelser vi oplever lige nu, må vi ikke lade stå alene. Vi må binde håbet fast på vores lidelser. Som Pave Benedikt den sekstende ofte citeres for: ’Den som håber lever anderledes’

Det er det der sker når vi binder håbet fast på vores lidelse. Så bliver vi mere frie og mindre fyldt med frygt. Det er uanset om vores lidelse er lille eller stor – binder vi håbet fast til lidelsen, vil vi opleve omvendelse. Lever vi dette liv på jorden med håbet om det evige liv, har frygten ikke længere den samme magt. Er vi syge, men bærer håbet om at blive rask, ser vi et lys der stråler mod os – et lys vi kan forfølge.

Uanset hvad vi bekymrer os om er Jesus ved vores side, sådan som vi oplever det i denne tids evangelier, hvor Jesus viser sig for disciplene. Han vandrer med os, med røde og hvide stråler der viser barmhjertighed til alle mennesker der lider i denne tid.

Vi inviteres i dag til virkelig at tro på, at når vi stoler på Jesus, så vises vi barmhjertighed. En barmhjertighed der ikke venter på at denne pandami forsvinder. Nej, det er en barmhjertighed, der lever mellem os, for sådan siger Jesus: Der hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt i blandt dem’. Lad os forsamles i bøn, på skype, i ånden, med afstand, i breve og videohilsener, for dér vil Jesus være i blandt os med stråler af barmhjertighed.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag efter Påske 2024 (Barmhjertighedens Søndag)

Apr 04 2024

Pastor Judes prædiken til Påskevigilie 2024

Udgivet af

Ev.: Mark 16, 1 – 7

Vi forbinder ofte nat med mørke og frygt, men glemmer, at det er en del af Guds plan. Vigtigst af alt glemmer vi, at “Gud så, at alt, hvad han skabte, var godt” (1 Mos 1:31). På trods af vores frygt for mørket er der en nat, vi ikke kan nægte dens godhed. Det er denne påskeaften.

Denne nat er unik blandt alle andre nætter, fordi det er en nat med sejr, befrielse, frihed, helbredelse og højdepunktet i vores frelsens historie. Den enkleste måde at fange og opsummere denne nats begivenhed på er at reflektere dybt over disse ord fra Exultet, som vi hørte denne nat. “Dette er natten, hvor ildsøjlen ødelagde syndens mørke. Dette er natten, hvor kristne overalt vaskes rene for synd, befries fra al besmittelse, genoprettes til nåde og vokser sammen i hellighed. Dette er den nat, hvor Jesus Kristus brød dødens lænker og opstod triumferende fra graven.«

For nogle uger siden begyndte vi fasten, som lignede en håbløs, evig og sorgfuld rejse. Men denne nat er vi kommet til en glædelig afslutning på den rejse. En rejse, der begyndte med sorg, er endt med glæde. Den mørke sky har til sidst givet plads til den lyse himmel, og lyset har til sidst overvundet mørket. Nattens frygtsomhed og mørke kunne ikke modstå den opstandne Kristi lys. Derfor må vi råbe, alleluia, alleluia, alleluia til Herren, fordi vor Herre Jesus Kristus har opfyldelsen af sit løfte: “Jeg vil opstå på den tredje dag.” Så kampen er forbi, og Jesus er Herre! Så, lad os glæde os og råbe Alleluia, Alleluia, Alleluia, fordi Herren i sidste ende har vundet kampen.

Ved sin opstandelse denne påskenat kommer Jesus med en betydningsfuld udtalelse. Dette er det faktum, at han er de levendes og de dødes Herre og har magten til at befri og helbrede os. Vi er døde sammen med ham gennem vores faste, bøn og almisse. Lad os også rejse os sammen med ham ved Helligåndens kraft. Den samme kraft, som oprejste ham, kan genoprette vores faldne og svage legemer denne nat (Rom 8, 11-12). For denne nat er en ny epoke i sidste ende begyndt, fordi den menneskelige Jesus, som led, græd, blev korsfæstet, døde og blev begravet, nu er den herliggjorte Messias, der lever for ikke at dø mere.

Årsagen til vores glæde denne nat er, at vi alle har del i denne herlighed. Fra denne aften må vores vidnesbyrd som hans disciple være: »Jeg så Kristi herlighed, da han opstod. Kristus, mit håb er også opstået!” Ligesom disciplene må vi nu bære vidnesbyrd for den opstandne Herre: “Nu er vi hans vidner, vi har spist og drukket sammen med ham efter hans opstandelse fra de døde.”

Vi må ikke længere søge Kristus i graven fra denne nat, fordi han ikke længere er der. Så vi må søge ham blandt de levende. Vi må søge det, der hører lyset til. Det, der er ædelt, og det, der herliggør Gud. Vi må søge det himmelske, ved at leve som himlens kandidater. Dette er, hvad Paulus mener, når han siger: “Da du er blevet bragt tilbage til sandt liv med Kristus, skal du se efter det, der er i himlen, hvor Kristus er.”

Jeg ønsker jer alle et velsignet Påske.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Påskevigilie 2024

Mar 18 2024

Pastor Judes prædiken til d. 5. søndag i Fasten 2024

Udgivet af

Ev: Joh 12, 20-33

Denne søndags evangelium bringer os tættere på vores destination. Kristus siger selv til os: “Nu er tiden kommet, hvor Menneskesønnen skal herliggøres.” Vi kan spørge: Hvilken herlighed er der i lidelse? Jesus er ved at blive arresteret, straffet og dræbt, men alligevel taler han om sin herlighed. Jesus så hen over de nære problemer med smerter og vanskeligheder, for at se det der ventede i skyen – altså fuldkommenheden og et evigt liv.

Han vidste, at hans lidelse og død ville genoprette livet for mange. Så han blev ikke modløs af den midlertidige lidelsessituation. I stedet blev han opmuntret og motiveret af det evige livs guddommelige belønning. Derfor ofrede Kristus sin sorg over det han ville miste i menneskelivet for at genoprette en brudt pagt og give evigt liv til alle, som tror på ham. Således siger han: “Medmindre et hvedekorn dør, forbliver det et enkelt korn, men hvis det dør, giver det en rig høst.”

Desværre ønsker mange af os ikke at følge eller lide på den samme vej som Kristus. Jesus opfordrer os til at være stærke på livets vej. Han ønsker, at vi skal være, hvor han er. Så vi må være klar til at udholde lidelse, som han også gjorde det.

Men denne rejse kan være svær som menneske. Meget står i vejen mellem der hvor vi er nu, og løftet vi har fået om det evige Guds Rige. Kun få fortællinger om Jesu liv som menneske behøver vi at læse, for at forstå at også han lærte hvilke prøvelser et menneske skal gennemgå. Profetien han giver os i dag, afslører hans identitet.

Det han beskriver i sin profeti, er korsets time! Det er tiden for nederlag, og for Guds barmhjertige kærligheds triumf. Kristus erklærer, at han vil blive “løftet op fra jorden”. “Løftet”, fordi han er korsfæstet, og “ophøjet”, fordi han er ophøjet af Faderen i opstandelsen, for at drage alle til sig og for at forsone menneskeheden med Gud og indbyrdes mellem mennesker. Korsets time, den mørkeste time i historien, er også kilden til frelse for dem, som tror på Ham.

I fortsættelse af sin profeti om den forestående påske bruger Jesus et enkelt billede, nemlig “hvedekornet”, der, når det først er faldet ned i jorden, dør for at bære frugt. I dette billede finder vi et andet aspekt af Kristi kors, og det er frugtbarheden. Jesu død er faktisk en evig kilde til nyt liv, fordi den bærer Guds kærligheds voksende styrke i sig. Fordybet i denne kærlighed gennem dåben kan vi kristne blive “hvedekorn” og bære megen frugt, hvis vi, ligesom Jesus, “mister livet” af kærlighed til Gud og vores brødre og søstre.

Mange mennesker – ikke bare her i Danmark – men i hele verden lever i samfund hvor troen ikke har meget plads. Det er mennesker som optages af andre ting som samfundets normer og regler. Iblandt disse mennesker kan der også være døbte og firmede, hvor troen ikke rigtig har udviklet sig til mere. Fælles for alle disse brødre og søstre er, at det personlige møde med Jesus ikke eksistere, men alligevel venter Kristus på dem – og på samme måde venter han på os. Vi tilbydes nemlig tre ting – evangeliet, korset og vidnesbyrdet om vores tro. Vidnesbyrdet kan være fattigt, men dog er det i os, som et hvedekorn fra den dag vi blev båret til dåb.

I evangeliet kan vi møde Jesus, lytte til ham og lære ham at kende på ny. Via korset kan vi modtage tegnet på Jesu kærlighed, som gav sig selv for os, og vi kan følge den broderlige kærlighed han som menneske lærte os om. En kærlighed, der udtrykkes i en ganske enkel gestus overfor vores næste.

Hovedsageligt kommer hvedekornet dog til udtryk i sammenhængen i livet, mellem hvad vi siger og hvad vi gør. Sammenhæng mellem vores tro og vores liv, mellem vores ord og vores handlinger: Evangelium, Krucifiks, og vidnesbyrd.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 5. søndag i Fasten 2024

Mar 11 2024

Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Fastetiden 2024

Udgivet af

Ev.: Joh, 3, 14 – 21

På denne fjerde søndag i fastetiden begynder den eukaristiske liturgi med denne invitation: “Glæd dig, Jerusalem…”. Hvad er årsagen til denne glæde? Hvad er årsagen til denne glæde midt i fasten? Dagens evangelium fortæller os: ”Så elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. Dette glædelige budskab er den kristne tros hjerte: Guds kærlighed fandt sit højdepunkt i sin søns gave til en svag og syndig menneskehed. Han gav sin søn til os, til os alle.

Det er det, der kommer til syne i den natlige dialog mellem Jesus og Nikodemus, hvoraf en del er beskrevet i samme evangeliske tekst. Nikodemus, som ethvert medlem af Israels folk, ventede på Messias og identificerede ham som en stærk mand, der ville dømme verden med magt. Alle havde dette billede af ham der ville komme og tage magten – at han ville ligne den type magt de allerede, nemlig en magt som ville skabe frygt.

I stedet udfordrer Jesus denne forventning ved at præsentere sig selv i tre former: Menneskesønnen ophøjet på korset; Guds søn sendt til verden til frelse; og lyset, der adskiller dem, der følger sandheden, fra dem, der følger løgne. De tre former er: Menneskesøn, Guds søn og lyset.

Jesus præsenterer sig selv først og fremmest som Menneskesønnen som peger på beretningen om bronzeslangen, som efter Guds vilje blev besat af Moses i ørkenen, da folket blev angrebet af giftslanger. Den, der var blevet bidt og så på bronzeslangen, blev helbredt. På samme måde blev Jesus løftet op på korset, og de, der tror på ham, bliver helbredt for synd.

Det andet aspekt er Guds Søn. Gud Faderen elsker menneskeheden til det yderste punkt, at han “giver” sin søn: han gav ham i inkarnationen, og han gav ham ved at overgive ham til døden. Formålet med Guds gave er ethvert menneskes evige liv. Så i virkeligheden sender Gud sin søn til verden ikke for at fordømme den, men for at verden skal blive frelst gennem Jesus. Jesu mission er en frelses mission, en frelses mission for alle.

Det tredje navn, som Jesus giver sig selv, er “lys”. Evangeliet siger: “Lyset er kommet til verden, og folk elskede mørket frem for lyset”. At Jesus kommer til verden fører til et valg: Den, der vælger mørket, vil møde en fordømmelsens dom. Den, der vælger lys, vil have en dom af frelse. Dommen er altid konsekvensen af hver persons frie valg: den, der praktiserer det onde, søger mørket. Det onde gemmer sig, det dækker sig selv og sluger alt.

Den, der søger sandheden, altså som praktiserer det gode, kommer til lyset. Sådan oplyses livets stier. Den, der vandrer i lyset, den, der nærmer sig lyset, kan ikke andet end at gøre gode gerninger. Lyset leder os til at gøre gode gerninger. Det er det, vi er kaldet til at gøre med endnu større dedikation i fasten: at byde lyset velkommen i vores samvittighed, at åbne vores hjerter for Guds uendelige kærlighed. Vi må give plads til hans barmhjertighed fuld af ømhed og godhed, og til hans tilgivelse.

Glem ikke, at Gud altid tilgiver. Tilgivelsen er uden grænser, hvis vi ydmygt beder om den og angrer vores synd. Det er nok bare at angre, at bede om tilgivelse, og så tilgiver han. På den måde finder vi ægte glæde og vil kunne glæde os over Guds tilgivelse, som genføder og giver liv.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Fastetiden 2024

Mar 04 2024

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Fastetiden 2024

Udgivet af

Ev.: Joh, 2, 13 – 25

 Templet var et helligt rum for det jødiske folk, og det var tænkt som et sted for tilbedelse og bøn. Jesu handlinger viser vigtigheden af ​​at bevare templets hellighed og ikke lade det blive en markedsplads. Jesu nidkærhed for Guds hus er tydelig i hans handlinger i templet.

Dagens evangelium viser Jesu retfærdige, sunde vrede, da han ser ødelæggelsen af ​​et helligt sted, Guds hus.

Vi har hørt om Abraham Lincoln. Han var vred over slaveri. Martin Luther King var vred over racediskrimination, Mahatma Gandhi var vred over racediskriminationen mod de “urørlige” af de “høje kaster” i Indien, Nelson Mandela var vred over apartheid i Sydafrika … alt det var retfærdig vrede. Herren Gud har forsynet os på en sådan måde, at de fleste sunde mennesker er vrede indeni, når vi ser ondskab og uretfærdighed blive begået mod nogen. »Enhver kan være vred. Men at være vred på den rigtige person, i den rigtige grad, på det rigtige tidspunkt, med det rigtige formål … det er ikke let.” (Aristoteles).​​

 Vores kirke er stedet, hvor vi samles som et fællesskab for at elske og prise Gud. Det er det hellige sted, hvor vi samler styrke til at støtte hinanden i opgaven med at efterleve evangeliet. Det er stedet, hvor vi kommer privat for at indgå i en intim samtale med Gud. I denne bygning har mange fortabte sønner og døtre mødt den barmhjertige Herre i forsoningens sakramente og er blevet budt velkommen tilbage til vores kirkesamfund. I denne bygning er der blevet fældet tårer af dem, der lider af smerte og sorg. Lad os se os omkring i vores kirke denne morgen og værdsætte den. Når vi kommer forbi vores kirke, kan vi tage os tid til et kort besøg. Lad os gøre vores kirke endnu mere af et helligt sted ved at hjælpe med at holde den ren, ved at tilføje vore bønner og og ved at tilbyde vores tid og talenter i de forskellige tjenester.

 Jesu renselse af templet er også et symbol på hjertets renselse. Som troende er vi kaldet til at stræbe efter hjertets renhed, hvilket betyder at være opmærksomme på vores tanker, ord og handlinger og sikre, at de er i overensstemmelse med Guds vilje.

 Templet i Jerusalem var et forvarsel om det sande tempel, som er Kristi legeme. Som katolikker tror vi, at Jesus er til stede i eukaristien, og at hver gang vi deltager i messen, træder vi ind i Guds nærhed. Evangeliet minder os om betydningen af ​​eukaristien og vigtigheden af ​​at nærme sig den med ærbødighed og ærefrygt. Dette hænger også sammen med den første læsning, som minder os om at holde sabbatten hellig og deltager i messen.

Vi har hørt 1. læsning fra Anden Mosebog, der beskriver de ti bud. På en måde er de lidt som en liste over aktiviteter, som vi bør eller ikke bør gøre for at leve livet i lydighed mod Gud:

  • Vi skal sætte Gud først.
  • Vi må ikke have idoler eller andre guder
  • Vi skal holde sabbatten , søndagen
  • Vi må ikke dræbe hinanden eller stjæle fra hinanden.

Hvis holder det så er vi på den rigtige vej som Gud ønsker.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Fastetiden 2024

Feb 26 2024

Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i fastetiden 2024

Udgivet af

Evangeliet: Mark 9, 2 – 10
Dagens tre læsninger henviser alle til forvandling på tre bjerge. Den første
læsning forklarer, hvordan Abrahams lydighed og tro blev forvandlet til
blind lydighed og tillid til sin Gud, da Jawvé reddede Isak fra at blive ofret
på Morijas bjerg. Abraham blev gjort til troens Fader.
I den anden læsning taler Paulus om den forvandling Jesus går igennem
på Golgatabjerget. Jesus forvandles på korset fra levende til død, og
sådan viste Gud sin kærlighed til os ved at tillade forvandlingen af sin
Søns forkyndelse og tjeneste til en tragisk afslutning. Der så vi med egne
øjne, hvordan Guds kærlighed ikke har nogen grænser.
I evangeliet, er Jesus åbenbaret i sin himmelske herlighed på Tabors
bjerg i forhold til Moses og profeten Elias. Det primære formål med Jesu
forklarelse var at give ham mulighed for at rådføre sig med sin himmelske
Fader og fastslå planen for Jesu lidelse, død og opstandelse.
Guds sekundære mål var at gøre Jesu udvalgte disciple opmærksomme på
Jesu guddommelige herlighed, så de kunne opgive deres jordiske
ambitioner og drømme om en sejrende politisk Messias og kunne blive
styrket i deres svære prøvelses tid. På bjerget identificeres Jesus af den
himmelske stemme som Guds Søn, netop for at understrege dette.
Således er forklarelsens en bekræftelse eller åbenbaring af, hvem Jesus
virkelig er. Ved at beskrive Jesu forklarelse giver evangeliet os et glimt af
den himmelske herlighed, der venter på dem, der gør Guds vilje. Dem der
gennem livet sætter deres tillidsfuld tro på ham. Jesu forklarelse styrker
os også på trods af af vores trængsler og problemer – for midt i alt mørket
ser vi en sprække af guddommeligt lys.

I hver hellig messe forvandles brødet og vinen, som vi holder i hænderne
på alteret. Det forvandles fra Jesu den korsfæstede – det døde, til Jesu
den opstandne – det levende legeme og blod. Ligesom Jesu forklarelse på
bjerget styrkede apostlene i deres prøvelser, bør hver hellig messe være
vores kilde til styrke mod fristelser. Modtagelsen af den hellige
kommunion er en nøgle til vores fornyelse i fastetiden. Det fællesskab vi
opnår med den levende Jesus er en evig kilde til vores daglige invitation til
forvandling – en mulighed for at forvandle vores sind og hjerte, så vi kan
gøre mere godt ved ydmyg og uselvisk tjeneste for andre.
Hver gang vi modtager et af sakramenterne, bliver vi forvandlet: Dåben
forvandler os til Guds børn og himlens arvinger. Firmelsen gør os til
Helligåndens templer og Guds krigere. Ved forsoningens sakramente
bringer Gud synderen tilbage på hellighedens vej.
Vi deler oplevelsen på bjergtoppen med Peter, Jakob og Johannes, når vi
tilbringer ekstra tid i bøn her i fastetiden. Fastens nådegaver kan hjælpe
kroppen med at lagre åndelighed gennem faste, bøn og almisse. Denne
åndelig opmærksomhed kan hjælpe os med at have tanker, der er langt
højere og mere værdige end vores sædvanlige jordiske tanker. Den sult, vi
oplever, bringer os tættere i kontakt med Gud og gør os mere villige til at
hjælpe de sultne. Det had og den kritik og vrede, som vi bærer på, skal
ringe som en alarm i denne tid, og minde os om at synd ikke kun er en
fysisk handling, men en handling som begynder inde i enhver af os.
Vi har brug for forandring i vores kristne liv, så vi kan søge forsoning i
stedet for hævn, elske vores fjender, bede for dem, der hader os og give
til de trængende uden at forvente en belønning. Forvandlingen på
bjergene i læsningerne i dag inviterer os til den forandring. På bjerget
Tabor mindede Jesus disciplene om, at de ikke kan stå der og sole sig i
Guds herlighed. De må ned fra bjerget – ned og møde folket, – ned og
sprede viljen til forandring. Lad os sole os i forvandlingen i kommunionen,
og lad os bed til at vi også bliver villige til forandring.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i fastetiden 2024

Feb 05 2024

Pastor Judes prædiken til d. 5. alm. søndag 2024 (Herrens Fremstilling)

Udgivet af

Ev: Luk 2, 22-32

Flere måneder er det blevet mørkere og mørkere, koldere og koldere, og det er jo ikke noget at glæde sig over. – Men i dag er det kyndelmisse. Det betyder lysets fest, for i dag er halvdelen af vinteren gået. I dag er lyset kommet nærmere og derfor kan vi næsten i vores fantasi dufte vores sommerferie Måske besøge vi vores familie i Vietnam, Sri Lanka Afrika, Polen eller Tyskland

Vi ved at noget bedre er på vej, at lyset vil vække os og hjælpe os ud af alt vores vintertøj. Vi ved at sommeren kommer fordi det har den gjort år efter år hele vores levetid. På sin vej sender den os en lille hilsen af og til. En fugl der pipper, et grønt blad på træet, en vintergæk og en tulipan. Alle disse tegn er for at vi ikke skal miste modet. Det er sommeren som siger: ’Bare rolig, jeg er på vej’.

Det passer godt med evangeliet i dag, for i templet sidder Simeon og venter. Han venter også på lyset. Som vi stoler på at sommeren kommer, således stoler også Simeon på at lyset kommer. Det har Gud selv sagt. Gud har sagt at han vil se Herrens salvede før han dør. Han vil se Jesus, og derfor venter han tålmodigt på at det vil ske ganske som vi her i dag venter på sommerens varme.

Simeon var helt sikkert meget opmærksom den dag i templet. Tænk på den følelse han må have haft hver gang et barn kom til templet. Simeon må have strakt halsen og kigget på børnene ét efter ét og tænkt: Er dette barn Herrens salvede?’ Han må have kigget efter Jesus som enhver forelsket kigger efter sin kæreste, nemlig fuld af forventning og glæde. Mon ikke der gik en særlig varme gennem Simeon holdt Jesus i sine arme, for nu holdt han lyset i sine arme, nu vidste han at Guds ord var sandt. Hvad Gud havde lovet ham, det fik han.

Vi kan lære noget af Simeon, for giver vi Jesus den samme opmærksomhed, og åbner vi øjnene på samme måde som Simeon så vil vi også modtage Jesus i vores liv. Venter vi på Jesus med den samme længsel som v hvert år venter på sommeren med, så er det næsten en garanti at Jesus vil vise sig for os. Vi venter på sommeren fordi vi ved den kommer, vi venter fordi vi længes, vi venter fordi sommeren giver os håb og varme. Vi venter ikke på sommeren fordi vi ikke tror på den findes. Den slags venten belønnes ikke og netop sådan ventede mændene på Jesus da graven var tom. De troede ikke på at Jesus var væk, og derfor ventede de med mistro. Resultatet var at de ikke fandt ham.

Kyndelmissen slår i dag en knude på vinteren, idet 1. halvdel er gået og vi ser frem mod lyse tider. Vi inviteres i dag at vente og længes efter at have Jesus i vores liv, på samme måde som vi venter på sommeren. Lad os ikke fyldes med mistro og skepsis, for så vil lyset vende sig til mørke og vores øjne vil blive blinde. Lad os derimod gå med åbne øjne fyldt med tillid, for så vil også vi se Jesus når han fremstilles i vores liv. Lad os derfor alle virkelig kigge på vort eget liv i disse dage hvor lyset vender tilbage. Maria som kommer til templet er billedet på kirken og Jesus som fremstilles for Herren er billedet på det lille lys som er i vort hjerte. Kære venner – Maria har taget os alle under sine vinger, vi er alle kirken. Gå derfor ud i dag, vær kirken og tænd Jesu lys i ethvert hjerte I kommer forbi. Et lille lys som vil være et tegn på sommerens komme, et lille lys som minder om at Jesus er på vej.

Dagens evangelium minder os også om, at Gud er trofast mod sit løfte. Dette er især til dem, der elsker og er trofaste mod ham. Malakias’ profeti blev opfyldt i dagens evangelium. Det skyldes, at Simeon og Anna mødte Herren i templet på en måde, som de mindst ventede sig på: »Den Herren, du søger, vil pludselig træde ind i templet.«

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 5. alm. søndag 2024 (Herrens Fremstilling)

« ældre indlæg