Aug 03 2021

Pastor Judes prædiken til d. 18. alm. søndag 2021

Udgivet af

Prædiken til d. 18. alm. søndag. 2021

Ev: Joh 6, 24-35

I torsdags kunne vi høre i nyhederne, at præcis torsdag havde vi mennesker opbrugt alle jordens ressourcer i 2021. Alt hvad vi har gjort siden torsdag og alt vi gør indtil nytårsaften betyder at vi tager mere af jordens ressourcer end vi giver tilbage. Vi er vidner til et globalt menneskeligt overforbrug på den jord som Gud har skabt til gavn og til glæde for mennesker. Det er et overforbrug som har udviklet sig gennem år, men som særligt har taget fart i den moderne tid, hvor mennesker er blevet klogere og klogere og er blevet i stand til alting, men i højere grad gør ingenting.

Sådan besøger rige mennesker rummet som astronauter mens fattige lider i håbløshed. Sådan samler vi mere og mere fordi vi tror at overflod skaber overskud. Men vores overforbrug skaber underskud. I Evangeliet peger Jesus netop på hvordan overflod skaber underskud. Han har bespist 5000 mennesker med brød og fisk, og fordi skarens maver blev mætte leder de efter Jesus. De ser ikke miraklet eller underet, men Jesus som en kilde til deres forbrug. De ser en fast indtægt der kan mætte deres maver til evig tid.

Jesus viste ikke skaren miraklet for at de skulle blive mætte dén dag, men for at deres tro kunne vokse og for at Guds gerninger skulle åbenbares for dem. At følge Jesus bliver for os ikke forskellen på hvilken type bil vi ejer. At tro på Gud afgør ikke størrelsen på vores hus eller mærket i vores tøj. At være kristen er ikke en genvej til at få en større del af jordens ressourcer.

At tro på Gud og leve vores tro med ydmyghed, næstekærlighed og tilgivelse giver derimod en sult i vores sjæl efter det evige brød som Jesus taler om. Det er en sult som kun kan mættes ved en dyb tro på Guds almægtighed, og en tillid til at Gud er givende. Dén sult er i blandt os i dag i vores nutid.

Når vi ikke lever midt i en Corona tid har mange af os besøgt historiske steder fra Biblen. Det røde hav – Jerusalem – Betlehem – og vi har set hvordan ting fra Biblens tid er blevet bevaret. Vi har set jordiske ting med vores egne øjne, men de historiske effekter er ikke et udtryk eller et bevis på vores tro. Vores nutid er et udtryk for vores tro på Gud. At vi lige her i dag bekender at den mad vi kan leve for til evig tid er den mad som kommer til os fra Menneskesønnen. For den mad, – som er det ord og det nærvær i vores liv, – har Gud sat et segl på. Gud har indgået den pagt med os mennesker, at Hans gerninger kommer ned fra Himlen og giver liv til verden og til vores sjæl.

Lad os blive inspireret af Jesu ord i dag til at kigge på alt det vi har samlet og se på den overflod vi har skabt, for at skabe en lang og stor historik i vores eget liv. Hvad er det for en mave vi mætter med de ressourcer vi bruger? Følger vi Jesus for at bede til at klare os godt i denne verden og sætte historiske aftryk? Eller søger vi at mætte den mave Gud har skabt i vores sjæl, som lige nu i vores nutid længes og sulter efter at fyldes med det håb som Jesus giver os grund til at leve på?

Lad os med den tanke gøre os fri af at dræne jorden for ressourcer, men i stedet bruge vores gaver fra Gud og se hvordan Gud vil mangedoble dem som det skete med fiskene og brødet. Giver vi kærlighed, barmhjertighed, tilgivelse og ydmyghed væk, vil vi se at intet af dette er mistet. For sådan siger Jesus til os: Jeg er livets brød. Den der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 18. alm. søndag 2021

Jul 26 2021

Pastor Judes prædiken til d. 17. alm. søndag 2021

Udgivet af

Ev: Joh 6, 1-15

I dag er vi vidner til et af de mest kendte evangelier. Selv mennesker der slet ikke har kendskab til Biblen kender fortællingen, om hvordan Jesus forvandlede en smule fisk og brød til mad til flere tusinde mennesker. Miraklet er endnu et af de glimt Jesus giver os til hvordan Guds Rige ser ud. Med miraklet åbner han et vindue til beviset på Himlens eksistens, og giver os det håb, som vi kan leve vores liv på, i denne verden. 

Da alle har spist og er blevet mætte samles resterne i 12 kurve. I Biblen er tallet 12 et udtryk for det fuldendte og det perfekte, og vi ser igen hvordan Gud griber ind i det små og forvandler det, så det bliver fuldkomment. Gud griber ind i det brød der er skabt af mennesker og gør det fuldkomment. På samme måde sker det under eukaristien, hvor Guds hånd griber ind i det brød eller hostier der er skabt af mennesker, og forvandler det, så det bliver af en helt anden værdighed. 

Evangeliet om forvandlingen kan inspirere os på mange måder. Vi må lægge mærke til at Jesus ved miraklerne aldrig giver noget som var helt fraværende. Han giver ikke fisk ud af ingenting. Altid under miraklerne som vi hører om, er der noget som han forvandler – vand til vin, storm til stilhed, fisk og brød til mere af det samme. Det er som, for at vise os at den smule vi allerede har, der ikke er nok, dét får værdi i Hans hænder. 

Ofte kan vi møde mennesker der har den holdning at det ikke nytter at hjælpe verdens fattige, eller dem som lider, fordi støtten kun går ned i et stort tomt hul, uden betydning. Ja, måske kan vi også selv rammes af den tanke. Vi ser lige nu hvordan oversvømmelser har ramt Tyskland og med billederne kan det virke meningsløst at rydde op for hvor skal man begynde og slutte?! Og ikke engang i Tyskland er håbløsheden størst. Mange steder i verden står overfor den slags kriser, og det uoverskuelige kan vi også rammes af indeni. Følelsen af ikke at være noget – ikke at have noget at byde på – at være uden værdi. Det er en følelse som mange går rundt med. 

Jesus minder os om i dag at ringe værdi, det mindre værd, og sorgen i det mistede – det er kun en menneskelig håbløshed. For Gud er den lille smule vi har et fundament at bygge på. Sådan blev en madpakke til mad til tusinder af mennesker. Sådan blev vand til vin ved brylluppet og sådan vækkede Jesus den døde. Når vi har en smule, og der i den smule er et håb og en tro på at Gud er med os, er der grobund for mirakler.   

Uden Gud har vi ikke meget at give. Uden Gud i vores liv har vi kun lidt. Vi er kun lidt. Og mange udenfor kirken vil nok sige, at det ikke passer for de har både hus og bil, og er opdraget til at være gode mennesker. Og at være gode mennesker har en stor værdi.

De har ret. Og de har ikke ret. For også det gode menneske, og mennesket med hus og bil er afhængige af, at Gud tager den smule vi har og forvandler det til mere. Om vi lever eller dør afgøres ved om vi ødelægger jorden eller giver den smule vi har, for at bidrage til at bevare den, så Gud fortsat kan vise os miraklet der sker når græsset gror og blomster springer ud. Gud er kilden til alting – Han er skaberen af den jord vi træder på, og den luft der omgiver os. Hver eneste dag tager han alt det og forvandler det til mere.

Med forvandlingen i dag mindes vi om at vores liv afhænger af Gud. Vi kan ikke meget på egen hånd, men tør vi sætte den smule vi har i spil, møder Gud os og viser os et lille vindue ind til Hans evige Rige – et glimt der kan mangedoble det håb, vi lever på.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 17. alm. søndag 2021

Jul 20 2021

Pastor Judes prædiken til d. 16. alm. søndag 2021

Udgivet af

Prædiken til d. d. 16. alm søndag 2021

Ev: Mark 6, 30-34

Hvis man køber en bibel der er skrevet til børn er den ofte fyldt med den slags historier fra biblen, hvor Jesus udfører et mirakel. Jesus går på vandet. Jesus giver mad at spise til 5000 mennesker. Jesus får stormen til at lægge sig. Når vi fortæller disse historier lytter børnene koncentrerede for det er spændende beretninger, hvor de kan bruge deres gode fantasi.

Når børnene bliver ældre læser de historierne igen, men denne gang som voksne og nu med tvivl og skepsis, for kan man virkelig tro alt dette, og hvis Jesus virkelig kan gøre det hvorfor redder han så ikke verden fra sult, Corona, oversvømmelser og nød? Hvis han virkelig kan gøre det hvorfor gør han så ikke noget stort og tydeligt for dig og for mig, så hele verden ved at det var Ham, og Ham alene der virkede?

Et mirakel er et blik ind i Himlen – det er en smagsprøve på Guds Rige, men i dag hvor vi har lyttet til optakten til at Jesus gør det muligt for 5000 mennesker at blive mætte ud fra bare nogle få fisk og brød, må vi spørge os selv hvad det er Jesus vil med disse mirakler. Det er ikke de 2 fisk og 5 brød der er vigtige – det er ikke om Jesus ankler blev våde eller ej, da han gik på vandet, som vi skal fokusere på. Det er ikke relevant om stormen blev til en jævn eller frisk vind, da Jesus bad den lægge sig.

Jesus udfører nogle mirakler lokalt nede i det små. Han redder ikke hele verden på én gang, men i det skjulte – i det stille lader han nogle ting ske som taler til vores hjerte. Hans handlinger åbner et vindue for os, så vi kan se en lille del af Himlen. Han viser os en brøkdel af alt det vores himmelske Fader er i stand til, for at vi kan leve i forventningen om at alt det der står skrevet i biblens tekster også vil opfyldes i Guds evige Rige.

Apostlene er udmattede og folkeskarerne er sultne. Fælles for dem er at de er i underskud. Også vi har prøvet at være i underskud. Vi har været syge, fattige, ulykkeligt forelskede, i krise eller uden håb. Vi har følt at vi ingenting havde – eller i hvert kun havde ganske lidt. Sådan lever mange mennesker i verden hver eneste dag. Og det er netop her Jesus træder til og viser os det lille vindue til Himmeriget som vi længes efter.

Gennem vinduet viser han os at vi kan blive raske, at vi kan forenes og at der er lys på den anden side. Han tager den smule vi har og mangedobler det, fordi han ynkes over os, som det skrøbelige menneske vi er. Jesus er livets brød, som råder i vores hjerter. Ser vi ham ikke som kilden til vores kristne liv, mister vi næringen, der skal udvikle det evige liv som vi stræber efter.

Jesus inviterer os igen og igen til at trække os tilbage – være alene og hvile lidt, sådan som han også opfordrer apostlene til i evangeliet. Han gør det ikke for at gøre os ensomme, men fordi han ved at det er i tilbagetrækningen at vi lærer mest. Det er i vores øde indre at livets lærdom sætter sig fast. Det er der indtryk og erfaringer forenes.

Det er sommer. Vi holder ferie og trives bedre ude end inde. Vi kører rundt i sommerlandet, drømmer om udlandet og løber stærkt for at indhente alt det vi synes vi har forsømt de mørke vinterdage i isolation. Hjemme hver for sig lærte vi dengang noget – vi lærte at bruge tid med dem der betød noget og fordybe os i de vigtige ting og søge efter mirakler. Lad os huske den tid, og stadig give os plads til at trække os tilbage og være alene med Gud, men bøn og give plads til mirakler i vores liv.

For at se miraklerne må vi åbne øjnene og være rede til at lade tingene ske. Da vil vi opleve at i det skjulte vil Jesus mangedoble den smule vi har.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 16. alm. søndag 2021

Jul 13 2021

Pastor Judes Prædiken

Udgivet af

Prædiken til d. 15. søndag 2021.

Ev: Mark 6, 7-13

De sidste søndage har vi hørt evangelieteksterne om hvordan Jesus har prædiket for folk og delt det glædelige budskab om Guds Rige. Han har vist mennesker vejen og været et lysende eksempel på tro. I dag beder han de udvalgte disciple om at gøre hvad han har gjort. De skal gå ud to og to og gøre godt mod alle, og de der ikke vil lytte skal ikke tvinges eller høre onde ord for deres ringe tro. Disciplene skal blot gå videre og udøve deres gode gerninger.

Jesus forudser at disciplene vil møde modstand sådan som han selv gjorde i Nazareth. Jesus forudser at de vil blive afvist, fordi det er et provokerende nyt budskab de kommer med. Folket fandt at Jesus var provokerende. Folket fandt at Paulus var provokerende, og folket finder at disciplene er provokerende. Også vi kan føle os provokerede når nogen stiller spørgsmålstegn ved vores liv. For det var sådan disciplene gjorde – de prædikede at folk skulle omvende sig.

Folk skulle rejse sig ved det sted de stod og gå en anden vej. De skulle gå bort fra snyd, korruption, gældsinddrivelse og hårdhed, og så skulle de vende sig om og gå mod næstekærlighed. På samme måde stiller vores tro krav til det liv vi lever. Vores kristne værdighed har intet at gøre med rigdom eller fattigdom, men alene det faktum om vi går gennem livet med bedrag eller et åbent hjerte hvor Guds ord har magt over vores beslutninger.

Og Guds beslutning over vores hoveder lige nu er ikke at vi skal sælge alt, så vi kun ejer et sæt tøj og et par sko, for at vi kan gå fra hus til hus sådan som disciplene gjorde det. Nej, kun få af os vil overhovedet have den mulighed, og det vil næppe føre til store resultater i vores samfund. Men vi kan ikke opgive tanken og sætte os hjem og vente. Jesus sendte disciplene ud to og to for at sprede ordet om Guds kærlighed. Han sendte dem ud for at gøre gode gerninger. Han sendte dem ud for at give kristen værdighed til dem der ikke havde værdighed i samfundet.

Også vi er i stand til at sprede den værdighed. Vi kan gøre det ved at gå på besøg. Vi kan sætte os på bænken ved siden af den mand ingen ønsker at sidde ved siden af. Vi kan kigge op fra vores telefon når vi går på gaden, og se – virkelig SE – de mennesker der er omkring os. Vi kan give den modløse et smil, og vi kan gøre meget der koster os ganske lidt.

Kristen værdighed er et tema som vi inviteres til at reflektere over i dag. I denne uge hører vi om hvordan engelske fodboldfans truede, buhede, overfaldt og råbte ad danske fans på engelsk hjemmebane til EM’s semifinale. Det er ikke et udtryk for sportslig værdighed. Det er ikke et udtryk for kristen værdighed. Men vores mur, Kasper Schmeichel, gav udtryk for ordene der knytter sig til værdighed – at ingen bør bekymre sig om at give nogen nederlag eller sætte en stopper for andres glæde. Nej, dét et menneske med værdighed bør bekymre sig om er at lade andre vokse i glæde, at lade nogen sejre og arve værdighed. – Altså se på hvad vi kan give andre i stedet for at se på hvad vi kan fratage nogen.

Lad os overveje de ord i dag. At Gud giver os redskaber til at vokse i tro og lade andre opleve det samme. Sådan er Guds vision for denne verden. At vi skal gå fra hus til hus for at hæve andre op. For at udvikle os og stræbe efter hellighed. Hellighed når vi ikke ved at nedvurdere andre. Vores nærvær med Gud vokser ikke ved at gøre andre mindre. Så lad os ikke provokeres til at gøre ondt mod andre, men lad os i stedet blive inspireret til at se hvilke ting i vores liv vi bør vende ryggen for at kunne søge Guds nærvær. Da vil vores følelse af provokation forstumme og iklædt Guds værdighed kan vi vedkende os slægtskabet med Gud og ethvert menneske.

Comments Off on Pastor Judes Prædiken

Jul 05 2021

Pastor Judes prædiken til d. 14. alm. uge 2021

Udgivet af

Ev: Mark 6, 1-6

En profet er miskendt i sin egen hjemby. En profet kan ikke gøre mægtige gerninger dér hvor han kommer fra. Sådan siger Jesus i dag – Jesus der mærkede på egen krop, hvordan folk i hans hjemby ikke rigtig ’købte’ de ord han kom med. Alle omkring ham kender hans opvækst, de har hørt hans barnegråd, de har set ham spise og sove og skære i træ. Derfor fyldes de med skepsis over at han har en særlig evne og endda skulle være Guds Søn.

I stedet kunne Nazareth have hyldet Jesus for hans evner, men Jesus lider under mistro og misundelse. For at udfolde troen på Gud, for at blive hørt og åbne folkets øjne må Jesus drage ud og gøre mægtige gerninger blandt fremmede. Inden Jesus tager af sted helbreder han nogle få syge personer. Helbredelsen står i Evangeliet som en biting – en ligegyldig hændelse, men havde folk dér åbnet deres øjne, ville de se hvad de gik glip af på grund af deres skepsis.

Også vi genkender den måde at reagere på. Når man står tæt på et bjerg er det svært at vurdere dets mægtighed. Når vi står langt væk ser vi hvor storslået bjerget er. Det samme forhold har vi til mennesker. De der er tæt på os, kan vi tage for givet eller blive misundelige på, eller have trang til at holde nede. De er ikke noget særligt. Ingen her i Nordjylland skal klare sig ret godt, før nogen siger: ’Hvem tror han lige han er???

IKKE at tro kan have store konsekvenser. Det barn, som har forældre, der ikke tror på, at det kan blive til noget, bliver sjældent til noget. Den medarbejder som et firma har mistet troen til, bliver sjældent længe på den samme arbejdsplads. Det menneske som har mistet troen på Gud, ser vi sjældent i kirke. At miste troen på hinanden, sig selv og miste troen på Gud, kræver at vi ser alt i et nyt lys.

Når vi ikke tror, når vi holder nogen nede eller bliver misundelige, så går vi glip af noget. Det er det vi lærer fra dagens tekst. Nazareth går glip af Jesu gerninger og undervisning. Så i dag kan vi spørge os selv, hvad vi holder nede i vores liv og har mistet troen på? Uanset om svaret på det spørgsmål er, at vi har mistet troen på vores kone, vores job, Gud og kirken, vores familieliv eller om det er troen på os selv, der har lidt et knæk, så kan dagens evangelium give os håb.

Alt vi ved Jesus gjorde udenfor Nazareth minder os nemlig om hvad Nazareth gik glip af. Lad ikke også os gå glip af noget, så lad os fra i dag tale andre op fra det mørke de sidder i. Lad os tale os selv ud af den kritik vi bærer på, og lad os skrifte vores skyld, så vores kærlighed til Gud bevares intakt nu og alle dage fremover. Da vil vi se de mægtige ting der sker.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 14. alm. uge 2021

Jul 01 2021

Pastor Judes prædiken til Peter og Paul Fest 2021

Udgivet af

Ev: Matt 16, 13-19

I dag fejrer vi Peter og Paulus Fest. Der er rigtig god grund til at fejre disse to mænd på den samme dag, for de har en forbindelse der giver os en vigtig årsag til at tro. Peter talte med Jesus – han stillede ham mange spørgsmål, og undrede sig over hvad Jesus gjorde. Paulus derimod så ikke den levende Jesus, men blev inspireret til sin tro og omvendelse da han mødte den opstandne Jesus.

Fælles for de to mænd er at intet af det de oplevede eller gjorde er skabt af deres intelligens eller lærdom. De så, og det blev åbenbaret for dem at der var grund til at tro.

Peter kender vi som den lidt klodsede. Den som får sagt de lidt forkerte ting, og Jesus retter ham, og retter ham igen. Jesus ved at Peter er den type menneske der fejler, men fordi Peter oplever at det bliver åbenbaret for ham at der er grund til at tro – at ’ja, det er virkelig Guds søn der står foran mig’, så er Jesus fuld af tillid til, at Peters tro kan han bygge sin kirke på.

Peter har ikke læst om Jesus i en bog. Peter har ikke regnet på hvor meget hans tro vil koste ham i kirkeskat – nej, Peter tror bare. Han tror fordi troen er givet til ham af Gud. Det samme gør Paulus. Troen har åbenbaret sig til ham gennem Jesu opstandelse. Og i et samarbejde bringer Peter og Paulus kirken videre. De bygger den op fra et skrøbeligt fundament, og her står vi stadig i dag.

Kirken er også i vores tid bygget på et skrøbeligt fundament. Mange mennesker giver ikke kirken plads i deres liv, og her i 2021 er det stadig forbudt i dele af verdenen at udleve sin tro.

Peter blev klippen som Jesus byggede sin kirke på. Og når vi ser på alt det som Peter gjorde kan den klippe se meget skrøbelig ud – ja, klippen er nærmest uværdig som fundament. Men et lignende fundament er vi. Alle kristne i hele verden er en del af den klippe som Gud bygger videre på. Gud bygger på os som Han byggede på Peter, og åbenbarer sig for os, så vi bringer budskabet videre som Paulus gjorde det.

De to mænd fejrer vi i dag både som forbilleder og som trøst i vores tro. De er en inspiration til os alle, men også et minde til os om at ingen der udpeges til en opgave i denne verden af Gud, er et perfekt menneske, men et menneske med alt det et menneske indeholder.

Vi hører i disse dage om alle de unge der bliver superstudenter. De kommer ud med hue på og et gennemsnit der er højere end den højeste karakter. De samme dage ser vi grafik der viser at flere og flere unge falder i depression og svære lidelser.

Peter og Paulus er en kilde for os af inspiration, og også for vores unge mennesker. Det er som om Gud gennem dem siger til os: Det er i orden ikke at få 12. Det er i orden ikke at gå gennem livet med succes, for den succes vi har brug for vil Gud åbenbare for os. Intet af det Gud forventer af os er skabt af kød og blod – nej, alt der gives til os er fra vores Far i Himlen.

Den klippe vores tro og liv er bygget på er skrøbelig, men magten over det er hos Gud – og Han lover os at end ikke dødsriget skal få magt over den. Lad os derfor med alle vores fejl og den smule vi kan fatte følge Jesus.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Peter og Paul Fest 2021

Jun 23 2021

Pastor Judes Prædiken til d. 12. alm. søndag 2021.

Udgivet af

Ev: Mark 4, 35-41

Hver eneste dag dør mennesker overalt i verden som følge af hjerteproblemer og hjertestop. Vi ved det, men det er ikke noget vi taler meget om. I den sidste uge er der dog et helt bestemt hjertestop, som alle taler om. Danmarks nummer 10 – Hele Danmarks Christian Eriksen – gik pludselig i græsset på fodboldbanen foran millioner af TV seere, og frygten var malet i ansigtet på alle de mennesker vi kunne se på stadion. Overalt blev der stille. Nogen græd. Andre bad til Gud, og nogen gik i chok.

Som i et mirakel vendte vores spiller nummer 10 tilbage til livet. Det endte lykkeligt, og han trak vejret. Så vi kunne have fortsat vores liv helt som vi plejer og ikke snakke mere om det, men det skete ikke. For i en hel uge har vi snakket om hjertestop. Om at livet er skrøbeligt. Om at trykke 30 gange og puste 2 gange. Om at bede til Gud. Om at savne dem vi selv har mistet.

I dagens evangelium er disciplene grebet af frygt. De tror at livet kan have nået sin ende og at Jesus er ligeglad. Den tanke møder jeg som præst ofte hos mennesker der er ramt af sygdom eller sorg – tanken om at på trods af, at vi tror på Gud og lever et liv med bøn og almisse, så rammes vi af ulykker. Det er et af vores tros mysterier, som kan være svære at forklare – hvordan finder vi mennesker mening i det meningsløse? Hvorfor rammer pandemier, hjertestop, storme på søen og ulykker os i denne verden? Hvorfor er det ikke altid at Jesus siger til stormen i os: ’Ti stille, hold inde!’ og på den måde skåner os for at stormen fortsætter?

Vi mennesker må se sagen i et større perspektiv. Før sidste weekend talte vi om Corona og en masse andre emner, som blev glemt da nummer 10 lå i græsset. Nu bruger vi tiden på andre ting. Vi orienterer os om hvor nærmeste hjertestarter hænger. Vi melder os til førstehjælpskurser og bliver hjerteløbere. Vi donerer penge til Hjerteforeningen og deler vores bønner med hinanden. Sådan gør vi fordi vi har oplevet en storm. Sådan gør vi, fordi vi så hvordan Gud spillede en rolle i den fine linje mellem livet og døden. Sådan gør vi fordi Gud med stormen på søen og hjertestoppet på græsset viser os, at Han er med os alle dage – i de gode dage og når krisen rammer.

Vi er alle i en slags krise. Vi ved det bare slet ikke. Og det er det der dybest set er krisen. Vi ser på andre og på os selv, og tænker at de og vi er usårlige, udødelige, urørlige og at livet vil fortsætte i al evighed som vi kender det. Vi fatter ikke at alt kan ændres i et minut og i et fald. Vi lukker øjnene for det, for fatter vi det først, kan vi ikke trøstes. Sammen er vi i den båd der gynger på bølgerne og sammen er vi om at blive grebet af frygt. Vi kender til døden for vi ved at døden findes, og den kendsgerning gør os ikke bange. Men vores egen død, og vores kæres død lader os gribe af frygt, og der midt i frygten kommer også vores ’lille’ tro til udtryk.

De høje bølger kan VI ikke gøre noget ved. Livets kriser har VI ofte ikke indflydelse på. Men vi kan bede – vi kan bede om at Kristus er med i båden, og at Kristus er med i vores liv, og at han vil stilne stormen og stilne bølgerne, og velsigne os med modet til at være en livgivende førstehjælp for andre mennesker. For da vil vi se at Kristus giver os et lysende eksempel på at Han er med os alle dage.

Comments Off on Pastor Judes Prædiken til d. 12. alm. søndag 2021.

Jun 15 2021

Pastor Judes prædiken til d. 11. alm. søndag 2021

Udgivet af

Ev: Mark 4, 26-34

Når ikke lige vi hører om Corona Pandemien i nyhederne er der et andet stort emne, som alle medier taler om. Det handler om klima og miljø, og dyrearter der forsvinder på grund af den måde vi mennesker behandler jorden. Jo klogere vi mennesker bliver jo hårdere går det ud over den jord som Gud har skabt. Vi opfinder fly, fremstiller fødevarer med kemi og køber tøj som er produceret i fjerne lande.

Mennesket tror at vi kan tvinge jorden til at give os noget at høste og handle med, så vi kan blive rige og fortsætte med at presse jorden til at give os mere og mere. Vi bruger jordens ressourcer til at fremstille ting, der bidrager til vores verdens overflod. Sådan behandler vi jorden, sådan tror vi at vi ved hvordan mennesket kan få alting til at ske. Sådan kan vi få Guds jord til at makke ret!

Men det er sådan med jorden – med dette Guds rige vi lever i – at det er Guds sag. Vi mennesker kan pine og presse jorden ved at producere og gøre krav på rigdom. Vi kan pine og presse vores liv med ondskab, løgn og bedrag, men jorden og mennesket er og bliver Guds sag.

Det som Gud sår vil vokse og gro til gavn for mennesker og vi vil ikke vide hvad der skete. Mens vi sover eller er optaget af andre ting, vil det, som Gud sår spire, og det vil komme som et chok for mange mennesker, for sådan er det ofte med mennesket – at kun det som mennesket har set med egne øjne, kan mennesket tro på.

Gud er hævet over det. Han lader ting ske i denne verden mens vores øjne er lukkede, og selvom vi ikke ser det ske, så sker det alligevel. Og uanset hvilken pine vi udsætter jorden eller mennesket for, så kan vi ikke ved egen kraft tvinge det frem, som vi tror, Gud ønsker skal komme frem. Gud sår der hvor Han ser nødvendigheden af at så, og Han høster altid, der hvor han har sået.

Sådan sår Gud kærlighed mellem mennesker. Han ser kærligheden vokse – det kan intet menneske standse eller lave om. Det kommer til os når det kommer, og det bliver hos os, til Gud siger stop. Vi er givet den tillid, at alt som Gud giver os, det vil vi værne om og passe på med omsorg og ansvarlighed.

Som præst hører jeg ofte fra mennesker, at det er en stor sorg i deres liv, at Gud ikke har givet dem noget at passe på. De er ikke blevet givet noget der er deres, men alle har vi noget at passe på – nemlig det liv som Gud har givet os, for at vi kan være hans redskab i denne verden, og vi må huske at som sennepsfrøet der er helt usynligt i jorden, – ja det vil pludselig uden varsel bryde op, og sådan er det også for os. Det der i vores liv synes meningsløst eller uløseligt – det vil pludselig uden varsel se helt anderledes ud, når først Gud lader det gro.

For sådan er netop Guds Rige. Det er lige her midt iblandt os, og pludselig vil det gøre alting nyt. Troen på Gud nærer vores senneps korn, nemlig det korn der vokser lidt hver dag, så vi ser mere og mere af det, og med tiden erfarer hvilken betydning det giver vores liv. Under senneps kornet kan man finde skygge, og ved senneps kornet kan man finde læ, og sådan er det fordi Gud såede senneps kornet og lod det vokse i tro, håb og kærlighed til mennesket.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 11. alm. søndag 2021

Jun 07 2021

Udgivet af

Prædiken til Kristi Legeme og Blods Fest. 2021

Ev: Mark 14, 12-16.22-26

I dag fejrer vi Kristi legeme og blods fest. Egentlig fejrer vi den fest hver eneste dag og hver eneste gang vi modtager kommunionen, for når vi modtager legemet og blodet er det netop en fest der foregår indeni os – en fest fordi vi bliver ét med Jesus og ét med hinanden, og på den måde husker at kun med Jesu nærvær i vores liv, kan vi følge hans lysende eksempel på troen.

At vi modtager Kristi legeme og blod er et af de største mysterier i vores tro. Mange mennesker i vores tid, hvor alt kræver en forklaring og et bevis, har en barriere overfor forvandlingen. Det er i en tid hvor flere end ikke tror på at Corona findes, og stiller kritiske spørgsmål som ikke vil anerkende vores fælles livsgrundlag.

De spørger hvad forvandlingen kommer dem ved i et moderne samfund, eller også tager de slet ikke stilling til det. Vi er her i kirken i dag, fordi vi har en længsel i os efter forvandlingens gaver. Med modtagelsen af Jesu legeme sanser vi hvad det betyder at være kirke. Vi deler ét brød og bliver derfor til ét legeme i et livgivende fællesskab.

I dag markerer vi denne samhørighed særligt – at vi bliver til ét kød og ét legeme. Vi markerer det fordi kommunionen aldrig må blive en vane eller en tilfældighed i vores liv. Eukaristien er dér vi får vores chance – en chance for at vende om, gøre noget nyt, tage en bedre beslutning, men samtidig giver handlingen os nye kræfter. Alt fornyelsen kommer gennem Jesus. Der er derfor god grund til at vi fejrer dagen, og bruger denne messe til at stoppe op og virkelig overveje hvilken indflydelse kommunionen har på vores liv, når Kristus gør en forskel i os, med os og for os.

Vi skal helt tilbage til marts 2020 siden vi sidst oplevede at modtage Kristi blod. Pandemien har ændret vores liv på mange måder, men også givet os mulighed for at overveje hvad vi savner og hvorfor. Mange savner at modtage Kristi blod. Vi mærker den længsel i os at modtage begge skikkelser. Når det en dag igen bliver muligt, vil det ske med en stor glæde og en fest, hvor vi kan fejre det absolutte nærvær med Jesus.

Festen i dag er også en påmindelse til os om, at eukaristien ikke bare er helligt brød i et helligt tabernakel, vi bøjer os for, når vi går forbi. Kristi legeme og blod er kernen i vores tro, og det der gør vores tro levende. At Jesus gav sig selv til os for at vi kunne arve det evige liv. Det er det vi bøjer os for i ydmyghed og i respekt, og ikke som følge af tradition vi har lært i vores barndom.

Man kan også se kommunionen på en anden måde, nemlig ikke bare en handling som kun handler om mig eller kun om dig, men derimod en handling, som giver os øvelse i at være tilstede og give vores handlinger den rette opmærksomhed. Kommunionen og denne fest i dag, kan altså også minde os om at alt det vi gør i modtagelsen – alt den opmærksomhed vi retter mod vores bøn og samtale med Jesus, når vi sidder på vores knæ, – Den opmærksomhed bør vi overføre til alt andet vi gør i dette liv – både til vores arbejde, familie og andre relationer. Uden den rette opmærksomhed vil vores liv være uden formål, og det vil blot køre forbi mens vi i vores tanker er et andet sted.

Kære menighed. Rigtig glædelig festdag i dag. Modtag kommunionen med dyb opmærksomhed og bekend på den måde troen på Gud, gør alt hvad I gør i Guds navn, for så vil I give Jeres opmærksomhed og nærvær i rigelige mængder. Med kommunionen tager Jesus sin bolig i os og følger os. Vær derfor virkelig ét med ham og vær villig til at gøre Kristus levende gennem de gerninger I bliver rede til at gøre i ihukommelse af ham.

Comments Off on

Jun 01 2021

Pastor Judes prædiken til festen for Den Hellige Treenighed 2021

Udgivet af

Ev.: Matt 28, 16-20

Man kan sige at tvivlen er troens skygge. Hvor der er sol er der skygge. Hvor der er tro er der tvivl. Disciplene tror og tvivler på samme tid. Det er ikke første gang nogen tvivler på Jesus. Vi har hørt det mange gange. Senest da kvinderne tvivlede ved graven, mødet om natten med Nicodemus og da Thomas tvivlede og stak fingrene i siden.

Vi oplever selv tvivl, de syge oplever den og de sorgfulde mærker den på egen krop. Tvivlen er alle steder i vores liv. Især i denne tid hvor Corona har ændret hele vores liv. Tvivlen lever overalt i verden, men tvivlen om troen lever i vores stille sind. Spørgsmålet: ’Hvad nu hvis…’ trænger sig på, og netop tvivlen er et bevis på vores tro.

Uden sol er der ingen skygge, og på samme måde kan vi ikke tro uden at tvivle. Lad os derfor ikke være bange for vores tvivl. Gud straffer os ikke for den tanke, så lad os i stedet tale om tvivlen derhjemme med vores familie eller her i kirken med vores brødre og søstre. Når vi taler om tvivlen udvikler vi vores tro. At tale om tvivlen kan være første skridt mod omvendelse.

I dag fejrer vi Den Hellige Treenighed. Vi fejrer en af de ting i vores tro som kan være det sværeste at forstå og forklare. Der er tre – for der er Faderen og Sønnen og Helligånden. Det er netop dem, der er højt hævet over vores tvivl og menneskets matematik. Den syge kan blive rask, had kan vendes til håb, corona kan forsvinde, og grænser mellem mennesker kan brydes ned.

Den Hellige Treenighed er som med et forhold mellem mennesker. Forholdet eksisterer mellem dén der elsker og den som elskes og det der binder dem sammen – nemlig kærligheden. Det er den type enhed Faderen, Sønnen og Helligånden er i. Vi kan tænke på de stærke forhold vi selv lever i. Forholdet mellem mor og barn, mellem mand og kvinde – altså forholdet mellem den der elsker og den der elskes, og som bindes sammen af kærligheden.

Jesus formidler Guds kærlighed til os. Jesus gør kærligheden levende og sætter ord på den. Han peger på hvor og hvordan den skal leve mellem mennesker. Og Jesus formidler til os hvordan vi skal bringe kærligheden videre. Han befaler os at missionere, selvom han ved at vi tvivler og at denne tvivl altid forfølger os, som skyggen forfølger os i solen.

Hvad er det så for en mission vi sendes på – hvor skal vi gå hen og hvad skal vi sige? Ja, vi skal bringe enheden videre. Vi skal demonstrere det stærke forhold der bindes sammen af kærligheden, ved at leve den slags forhold. Gennem vores gerninger skal vi vise alle mennesker, som lever i en tid af brud og brydninger, at det nytter noget at lægge denne hjælpeløshed frem for Gud, fordi Han svarer med kærlighed.

Til påske hørte vi om hvordan Gud skabte den verden vi lever i, stykke for stykke, så denne verden til sidst var fuldendt, og vi lyttede til ordene om hvordan Gud viste sin mægtighed ved at redde sit folk fra Egypterne. Og Jesus opstod fra de døde, og i søndags blev treenigheden fuldendt af Pinsen som fulgte Helligånden. Skaberen, talsmanden, Faderen, Ånden, frelseren, sønnen – ja, Treenigheden kender vi som mange navne, i mange skikkelser, og i mange aspekter. Treenigheden som er begyndelsen og enden, og alt det der fylder derimellem.

Treenigheden er den kilde der giver os mennesker den første dråbe af kærlighed, og sådan lyder befalingen til os. Vis den kilde af kærlighed alle steder du går. Vis det stærke bånd der er hævet over menneskets matematik om forbrydelse og straf, og om handling og konsekvens. Lad os fejre den Hellige Treenighed med tvivl og enhed, og lad os gå foran og være et lysende eksempel på at en tro der kaster skygger, er en tro man kan vokse i.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til festen for Den Hellige Treenighed 2021

« ældre indlæg