Apr 22 2019

Pastor Judes prædiken til Påskenats vigilie 2019

Udgivet af

Prædiken til Påskenat 2019

Ev: Luk 24, 1-12

En præst har skrevet en bog til børn om Gud. Om Jesu opstandelse skriver han til børnene:

Inde i deres mors mave lå engang 2 tvillinger. Det var to drenge. De var små babyer som ikke var født endnu. De diskuterede hvad der skulle ske i deres liv. Den ene sagde: ’Når vi kommer ud herfra vil vi møde en verden, hvor mennesker går oprejst, hvor der er bjerge og hvor solen skinner. Den anden tvilling sagde: Det passer ikke. Vi er her i tryghed. Udenfor vores mors mave er der ingenting andet end død, stilhed og tomhed. Den første tvilling forlod sin mors mave ad fødekanalen og forældrene tog barnet i deres arme i glæde og stolthed. Og snart fulgte også den anden tvilling. De to babyer erfarede at der var noget på den anden side.

Hvad vi også erfarer her denne aften er at en storebror har krydset over på den anden side. Jesus krydser graven og går i forvejen for os videre i det evige liv. Et evigt liv vi som barnet i morens mave, ikke kan forestille os og ikke kan beskrive. Vi har det godt her i denne verden, vi er trygge her omgivet af mennesker vi kender, og derfor er det naturligt at være bange for døden. Tvillingerne i morens mave og de tekster vi netop har hørt inviterer os til at lade vores frygt for døden blive afløst af et håb for fremtiden, hvor døden er en ny fødsel.

Påske er mere end en højtid der kommer 49 dage efter fastelavn. Påske er at tage et valg. Påske er at vælge mellem at klynge os til frygten for døden, eller åbne vores hjerter for Gud der aldrig vil lade døden få det sidste ord. Påske er at vælge om vi vil lytte til de mennesker der siger at døden er endelig, eller om vi vil lytte til Gud, der siger at døden er en ny begyndelse.

I evangeliet hører vi hvordan kvinderne kom til graven og opdagede den var tom. Vi kan forestille os hvordan det har gjort indtryk, og hvordan de blev fyldt med rædsel og mørke. Men evangeliet lærer os også at intet mørke varer for evigt. Død bliver til genopstandelse. Solnedgang bliver til solopgang, for sådan sker det at Guds lys griber ind midt i mørket.

Gud gav os vores fødsel – skabte os, helt uden vi fortjente det – uden vi havde sparet op til det eller gjort os umage for det. Gud gav os livet af kærlighed, fordi Hans kilde af kærlighed aldrig tømmes. På samme måde vil Hans kærligheds kilde øse over os i vores eksistens helt ud på den yderste dag, og alle de dage der kommer. Det er det håb vi gives i dag. Det er det vidnesbyrd vi bærer på om døden og opstandelsen, her hvor Jesus er opstanden midt i blandt os. Jesus beviser at kærligheden til evighed sejrer over vrede og hån. Vreden, frygten og døden vinder intet men taber alt. Lad os ikke gå gennem livet som tabere.

Kvinderne gik ikke til graven for at se om Jesus var der eller ej. De gik til graven fordi de elskede ham. Det er den samme grund at vi alle er her i aften – det er af kærlighed. Jesus forandrer hårde hjerter, og som menneske elskede han lige til det sidste. Vi kan kun drømme om at elske som han gør. Vores kærlighed er kun begrænset.

I dag inspireres vi til at forvandle vores frygt til håb, og forvandle vores hårde hjerter til barmhjertighed. Forvandlingens kraft er stor, for Guds barmhjertighed rækker så langt at Han tager alt det der var FØR, alt det der var SKUFFELSER, alt det der var DÅRLIGT, og så tilgiver Han det for at sætte os fri til at kunne gøre det samme mod andre.

I aften fejrer vi dåb. Vi fejrer at NN med en ny begyndelse i Guds fællesskab bliver en del af Kristi kirke. Dér hvor opstandelsen forpligter os til at vidne om hvordan Gud forvandler vores hårde hjerter, så vi kaldes til tilgivelse, ubegrænset kærlighed og håbet om det evige liv.

På denne aften hvor mørke vendes til lys og skyld vendes til tilgivelse ønsker jeg Jer alle en rigtig glædelig påske!

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Påskenats vigilie 2019

Apr 19 2019

Pastor Judes prædiken til Skærtorsdag 2019

Udgivet af

Prædiken skærtorsdag 2019.

Når vi skal lære noget, afhænger lærerens succes med eleverne meget af, hvilken metode læreren bruger. Det er bevist at det vi skal lære indlæres med 84 procent succes ved at vi selv udfører det – altså at vi selv prøver det, mens det kun lykkes med 11 procent hvis nogen bare fortæller os hvad vi skal gøre.

At vi selv prøver noget sikrer at det sidder fast i hjernen som en erfaring, som vi kan tage frem og brug igen uden lærerens hjælp.

I dag vasker Jesus disciplenes fødder. Han bryder brødet. Han deler vinen. Han gør disciplene til aktive deltagere i denne skærtorsdag aften, og deler måltidet med dem. Resultatet af den formidling Jesus giver, er at vi i aften og alle dage i forsamles til messe gør det samme. Hans handling brændte sig fast hos disciplene som noget vigtigt, noget afgørende i deres og vores måde at have fællesskab på.

På samme måde med fodvaskningen. Jesus vasker disciplenes fødder og fortæller dem dermed en stærk historie. Når den største kan bøje sig ned og vaske den mindstes fødder er det også muligt for dem at tjene hinanden, og gå ud og tjene andre – også de der slet ikke er færdige til deres tjeneste. Disciplene synes ikke det er rart. De nyder ikke at få vasket deres fødder, men det er en oplevelse de tager med sig, og gennem tiden er denne handling blevet med til at danne grundlag for den næstekærlighed vi hører Jesus prædike om.

Det er to stærke symboler, Jesus deler med os i dag. Både symbolet med nadveren og symbolet med fodvaskningen har sat dybe spor i alle de år, der er fulgt efter Jesu død. Det er en alvors tid, men også en håbets tid, hvor Jesus siger ’Husk mig’ og ’Husk Jeres næste’. På den måde læner han sig stærkt op af buddet: ’Du skal elske Herren din Gud og din næste som du elsker dig selv’.

Vi kan og skal denne aften inspireres af den måde at dele troen på. Når vi deler troen på Gud kun som ord, må vi forvente at vi kun har succes med 11 procent. Når vi deler troen som et levende fællesskab gennem vores handlinger kan vi regne med at vi har held med 84 procent. Det betyder at forældre der siger til deres børn: Gå i kirke! ikke har lige så meget succes, som forældre der selv følges med deres børn i kirke.

Det betyder også at dem der kun fortæller om Gud ikke har lige så stor succes med at give troen videre, som dem der beder, hjælper deres næste og udlever deres nærhed med Gud.

Denne aften indstiftede Jesus kommunionen og præsteskabet. Han dannede grundlag for vores måde at fejre messen på, og for hvordan vi tjener hinanden. Gør dette til ihukommelse af mig lød ordene. Det er ord vi må tage med os, og gemme i vores hjerte, og ikke lade kommunionen blive en vane, en tradition eller et symbol. Den Hellige Kommunion ér HELLIG for Jesus bliver til kød og blod foran vores øjne. Så lad os modtage ham som vores frelser og følge ham i denne alvorens tid og alle dage når han sammen med os genopstår fra de døde, og konstant minder det fristede menneskehjerte om at størst af alle er den der tjener sin næste.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Skærtorsdag 2019

Apr 15 2019

Pastor Judes prædiken til Palmesøndag 2019

Udgivet af

Prædiken til Palmesøndag 2019.

I dag kommer der en frelser, en redningsmand, til Jerusalem. Alle der bor i Jerusalem har høje forventninger til ham. Indbyggerne i ét hus tror at han kan klare alle deres problemer. Indbyggerne i et andet hus tror at han kan vende fattigdom til rigdom. Kvinderne i byen tror at han kan give dem mere ligeværd og mændene i byen tror at han kan gøre deres magt over kvinderne endnu større.

Så alle i Jerusalem hylder HAM de har ventet på med palmegrene. De har forberedt sig på guld og ædelsten, rigdom og storhed, og vigtigst af alt løsningen på alle deres problemer. Men rundt om hjørnet ved byens port drejer Jesus ind. Han kommer ridende på et æsel.

Det står hurtigt klart at han ikke opfylder noget af det de har ønsket. Han kommer med INGENTING der kan vende magten. At Jesus ankommer til Jerusalem med et lovgrundlag bygget på kærlighed bliver så stor en skuffelse at det koster ham livet.

Det kan undre os at folkets festlige ’Hosanna’ hyldest på bare få dage kan ændres til ordene ’Korsfæst ham!’. Men dette dobbelte ansigt er en del af det at være menneske. På den ene side stemmer vi politikere ind i Folketinget. På den anden side nærer vi et had til dem der sidder der. På den ene side ønsker vi fællesskab. På den anden side synes vi at klare det hele bedre selv.

Jesus drejede ind i Jerusalem ikke for at forandre magten men for at forandre folkets hjerter, og i dag kan vi tænke: ’Hvad har det med mig at gøre? Jeg stod ikke der i Jerusalem og råbte!’. Men at hylde og råbe ’Hosanna’ har i høj grad noget med os at gøre. For midt mellem hyldesten og korsfæstelsen finder vi vores egen sindstilstand. For også vi er sårbare i vores nærhed med Gud. Dagene vi står overfor viser at der ikke er langt fra kærlighed til had, og hver i sær kender vi helt sikkert episoder i vores liv som understreger dette.

Vi der er her i dag underskriver os som katolikker. Når nogen spørger om vores tro er vores svar et ’Hosanna’. Og det er et svar som kræver vedholdenhed og hårdt arbejde. Vi må være udholdende, for fra alle sider er der nogen som hvisker: ’Korsfæst ham!’. Troen på Gud er under pres og det har den været alle dage. ’Bank på og så skal der lukkes op for Jer’ siger Jesus. Alligevel er grænsekontrol på dagsorden. Bed og så skal der gives Jer’ lyder ordene fra Jesu mund. Alligevel er stramninger stadig moderne. Gud gav mennesket naturen at herske over. Underligt nok har vi travlt med at ødelægge den!

Vi lever i et samfund der bekender sig som et kristent samfund, men alligevel er der tråde der trækker helt væk fra de værdier som Jesus introducerede verden for. Også vi som mennesker kan have svært ved at fastholde vores jubel. Og det er netop det de kommende dage handler om – at vi som mennesker nyder så stor kærlighed hos Gud, at vi på vores vanskelige vej til fuldkommenhed hele tiden inviteres til fornyelse.

Jesus red ind i Jerusalem på et æsel. Han kom med muligheden for at lade hjerter fornyes. Lad os i dag reflektere over den fornyelse Gud hele tiden tilbyder vores hjerte både gennem kærlighed til mennesker, i bøn og i skriftemålet. Må vi gå ind i den stille uge men også ud gennem påsken med en ’Hosanna’-hyldest der ikke forstummer men hele tiden fornyes i vished om den forandring vores hjerte kan mættes af.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Palmesøndag 2019

Apr 07 2019

Pastor Judes prædiken til d. 5. søndag i Fastetiden 2019

Udgivet af

Prædiken til d. 5. søndag i fasten 2019.

Evangelium: Joh 8,1-11

I kender sikkert alle det, at når vi sidder og taler i telefon og samtalen trækker ud, så sidder man med kuglepen og papir og tegner et billede, eller måske et lille dyr. Det er en rigtig god metode, når øjet skal beskæftiges, mens hjernen tænker. Sådan var det også på Jesu tid. Godt nok havde Jesus ingen iphone, ingen ny HTC, e-mail og video, og ej heller nogen kuglepen, men han havde noget, der var meget bedre og altid var lige ved hånden; nemlig sin finger og så sandet under sine fødder. Så da han bliver spurgt, hvad han synes der skal ske med kvinden, der skal dømmes for ægteskabsbrud, skriver han noget,( måske mændenes synder) i sandet. Det var godt, han skrev noget, for så sagde han nemlig noget klogt: ’Lad den uden synd kaste den første sten’.

Da kan det nok være, at mændene også måtte tænke sig lidt om, for hvem af dem kunne sige sig fri for at have syndet? Og når de selv havde syndet, hvordan kunne de så tillade sig at kaste sten på en anden synder! Derfor måtte alle mændene da også gå bort uden at kaste stenene, og kvinden kunne forlade tempelpladsen kun med anklage men uden straf.

Dagens evangelium er ikke nogen gammel historie – jo måske hvis vi ser på de fysiske rammer med tempelplads, og steningen som skal straffe kvinden. I dagens Danmark er vi mere civiliserede, og det er forbudt at kaste sten så nu kaster vi en anden type sten.

Jeg taler her om de verbale overgreb. Hvor ofte lader vi ikke vores verbale kritik tordne ned over vores brødre og søstre? Vi rammer dem med meninger og idéer, og de som vil tjene her i menigheden, og de som ikke vil. Alle disse verbale sten kan også ramme hårdt og skade for livet, for sådan kritiseres vi for vores egenskaber og initiativ. Sådan kritiseres vi for de menneskelige træk, Gud har skænket os.

Hvis jeg bad dén uden synd om at træde frem foran alteret og lade sine anklager ramme menigheden, var der næppe nogen som ville gøre det, for hvem her kan sige sig fri for synd? At pege på nogen kræver at vi knytter hånden, og så er der pludselig 3 fingre, som peger på os selv! Lad derfor Jeres sten falde til jorden og gå bort herfra uden anklage. Lad Jeres pegefinger forenes med resten af legemet og led ikke Jer selv med Jeres egen retfærdighed eller den fra loven, men Guds retfærdighed.

Vi får en stor hjælp i evangeliet i dag, til at omvende os eller rettere at ’ombestemme’ os. Ja, lad os bestemme noget nyt i dag, for lad os fra dette øjeblik gøre som Jesus, og tegne et bilede af noget inden vi taler. Med lidt god fantasi kan man lukke øjnene og forestille sig nogle billeder, og tænke sig godt om for at undgå at tale ondt om en bror eller vidne falsk om en søster. Jesus tilgiver os for de anklager, vi allerede har fremsat, for Jesus siger til os som til kvinden: ’Jeg fordømmer dig heller ikke. Gå, og synd fra nu af ikke mere’.

Amen

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 5. søndag i Fastetiden 2019

Apr 02 2019

Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Fastetiden 2019

Udgivet af

Pastor Judes prædiken i anledning af sit 30års præstejubilæum

Evangelium: ’Den fortabte Søn’ (4. søndag i Fastetiden)

Da jeg var dreng og skulle modtage min første kommunion var præsten meget streng. I et helt år blev vi trænet i hvordan vi skulle bøje hovedet og med lukkede øjne modtage Kristi Legeme. Vi måtte ikke åbne vores øjne. Så vi øvede og øvede og endelig kom dagen for min første kommunion. Jeg tænkte: Hvad er det der kan være så spændende som et mirakel, så jeg ikke må se det? Så jeg åbnede mine øjne for at se Jesus og efter messen modtog jeg min straf.

Senere, da jeg var en ung mand kom der en munk til min by. Han kom for at samle unge mænd som var kaldet til livet som præst. Så jeg gik med sammen med 9 andre. Vi boede på et seminarium. De ni var fromme mænd. De bad rosenkrans, læste i Biblen, og fastede meget, og ingen var i tvivl at de ville blive præster. De var trofaste og udførte alle pligter som den store søn i lignelsen. Men med mig havde rektoren mange problemer. Jeg var ulydig, og måtte ofte som straf spise min mad på knæene.

I den tid skete det at de 9 andre på den ene eller anden måde rejste hjem og forlod præsteseminariet. Da afslutningen kom, var jeg den eneste der var tilbage – ham der hver dag gav rektoren hovedpine. Og så fortsatte jeg på præstekollegiet med 10 år i Indien i marken med blødende fødder og uden meget mad. Men med Guds hjælp klarede jeg det, for jeg var fortabt, men vendte hjem, og sådan har vi netop erfaret i evangeliet – at den fortabte der vender hjem vises meget kærlighed.

Som min fortælling – jeg lige har givet, bærer vi alle på hver vores fortælling. Vejen gennem livet kan være svær, og vi kan blive ulydige og gå i mange retninger. Hver udfordring hører til hver sin tid i vores liv. Det lille barn der afprøver grænser hos mor og far. Den unge der klager over de ældre, og den ældre der klager over de unge. Hver gang vi prøver livets grænser af gives vi en visdom fra Gud. Nogle gange slår vi os, andre gange vokser vi. Og sådan kan vi måske genkende os selv i evangeliets tekst både i sønnen der var fortabt, i den lydige bror der blev hjemme og i den kærlige far.

Men i lignelsen kan vi også genkende andet end os selv. Vi kan genkende det lys – verdens lys som Jesus bærer på. Sætter vi et spejl op foran faren i lignelsen ser vi et spejlbillede af Gud. Vores himmelske Far venter nemlig på os. Han venter på at vi har afsøgt grænser, og vender tilbage, så vi ved Hans styrke kan stå fast gennem livet. Gud er den klippe der står fast mens vi ikke kan holde balancen. Gud er den der holder fest for den som ikke har fortjent en fejring.

Når vi har alle muligheder imod os, så gør Jesus vejen rede for os, for sådan lyder det at han gør tjeneste blandt de vildfarne. Og sådan kaldte Han en søn af en fisker fra en lille by på Sri Lanka til at blive præst, og intet menneske forstod det. Og sådan kalder Han hver af os til noget i livet, som ikke fattes af mennesker, men åbenbares af en kærlig Gud der tålmodigt venter på at vi vender om og vender hjem.

Vi er i fastetiden men fejrer i dag festmesse. Vi fejrer at vi kaldes på selvom vi er vildfarne. At Gud venter på os med tålmodighed mens vi opfører os tåbeligt. At Gud aldrig mister håbet for det menneske, som andre mennesker dømmer ude. Lad os med den tanke gå ud i verden i dag fyldt med håb for, at Gud venter på os, og vender vores bitre erfaringer til visdom. Lad os løbe Ham i møde med åbne øjne.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Fastetiden 2019

Mar 24 2019

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Fastetiden 2019

Udgivet af

Prædiken til den 3. søndag i Fastetiden 2019

Ev: Luk 13, 1-9

Når vi i denne verden laver fejl så oplever vi ofte en konsekvens. Parkerer vi et forkert sted, får vi en parkeringsbøde, og kører vi for stærkt sender politiet en fartbøde. Sådan er det i denne verden. Vi er underlagt regler for at vi kan leve sammen. Hos Gud er det anderledes. De dårlige ting vi oplever i vores liv, er ikke en straf fra Gud. Gud bytter ikke løgn med sygdom eller bedrag med fattigdom. Gud er ikke bogholder for mennesker. Gud er en kærlighedens Gud, hvis eneste våben er opstandelsen og tilgivelsen.

Igen og igen viser Gud os at meningen med livet er kærligheden. – Meningen med livet er ikke at leve i frygt, hverken for Gud eller mennesker. Når vi oplever frygt, dårligdom, sygdom og katastrofer er det et tegn til os om at omvende os, og rette vores liv.

Når Gud i dag beder os om at omvende os, er det et budskab om at vi ikke kun er de dele af vores liv som vi allerede udfolder. Vi udlever nemlig næppe alt det vi indeholder og er blevet kaldet til. Mennesket rummer meget mere end der kommer til udtryk og vi har rig mulighed for at omvende os – for omvendelse betyder at se tingene i et nyt perspektiv eller flytte vores grænser for forståelse.

Nogle gange kan perspektivet helt forandres når Gud udvider vores horisonter, for så ser vi vores liv i nye sammenhænge. At sammenhængen er større – at vi er Guds børn som er kaldet til opgaver, med hvilke vi vil opleve mening og betydning. Dette gælder også på de mørke dage og endda triste hele år, hvor intet synes at kan sættes i en sammenhæng. Der vil altid være en fremtid uanset den umulige fortid. Gud er fremtidens Gud, når Han flytter mennesket ud af fortiden synder og ind i fremtidens liv med tro, håb og kærlighed.

Disciplene forstår ikke meningen med alt det onde som sker. Vi kan have den samme tanke i dag når vi kigger på verden. Mange af os – også her i vores menighed – er netop flygtet fra vold som ikke gav mening, men Jesus siger til os: ’Led ikke efter mening i det som ikke giver Jer mening’. Brug i stedet kræfterne på at omvende Jer – omvend Jer så I bærer frugt. Så I tager imod kærligheden og deler glæden og indgyder håbet og troen hos andre.

Sådan er omvendelsen – at vi ikke kun kigger passivt på alt det onde som verden er fyldt med og kigger på TV’et og tænker at jeg alene kan ikke gøre noget. Vi kan i høj grad gøre noget. I kræft af vores omvendelse kan vi gøre en stor forskel – måske for ét menneske og måske for 2. Og det er værd at tage ansvar for, især også i denne fastetid, hvor både bøn og almisse optager vores hjerte. Gå derfor hjem med den tanke i dag at bede for én og give almisse til én, for sådan efterleves perspektivet som Gud har givet os i dåbens gave. Hele fasten ender jo med påske, hvor døden opsluges på korset og må gå med Jesus i graven for at blive omvendt – forvandlet – og gå med Jesus ud i opstandelse.

Lad os i dag blive inspireret af den omsorgsfulde gartner. Han beder om en chance til – en chance til at ændre træets spildte liv til et liv der har givet mening. Gartneren beder sådan fordi han har tillid til at muligheden bliver til virkelighed. Må vi på samme måde se på vores muligheder for at bære frugt, og gribe muligheden for at det bliver virkelighed. Da vil Gud møde vores tillid med at give vort liv mening i den større sammenhæng.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Fastetiden 2019

Mar 18 2019

Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i Fasten 2019

Udgivet af

P

Ev: Lukas: 9, 28b-36

Rigtig mange mennesker ser den forvandling på bjerget vi lige har hørt om, som et under eller et mirakel. Men hvis vi ser helt rationelt på hvad der skete, så er der på ingen måde tale om et mirakel. Peter, Johannes og Jakob ser alene og kun hvad Jesus i virkeligheden er – nemlig at Jesus er Guds udvalgte Søn.

Det er der ikke noget mirakuløst ved. Nej, hvis vi endelig skal kigge på mirakler i den forbindelse, så er det helt store mirakel, at alle andre mennesker har oplevet Jesus som MENNESKE. Dét er det mirakel som vores tro er grundlagt af. At Guds elskede Søn blev et simpelt menneske i en simpel bolig med en simpel mission, nemlig dén at udbrede det livsgrundlag at størst af alt er kærligheden.

At Jesus forvandlede sig på bjerget og derved gav både Peter og Johannes en forklaring fik stor betydning. Sådan ser vi det i Biblen. når Peter skriver i et af brevene, at denne tro ikke bygger på fantasi eller eventyr. Troen er bygget på det han har set med egne øjne – at Jesus udfoldede sig som Guds Søn og hørte Guds stemme fra Himlen.

Johannes skriver på samme måde skriver også i et brev: Jeg forkynder det jeg har set! Jeg forkynder for Jer, så I kommer med i det samme fællesskab.

Den ydmyghed Gud lod Jesus møde verden med – det at Jesus i næsten alt hans tid på jorden gjorde sig til noget mindre end det han egentlig var kan inspirere os i denne fastetid. Jesus blev ikke oppe på bjerget efter forvandlingen. Han forlod ikke disciplene. Nej, Jesus vendte om sammen med dem, og gik tilbage ned ad bjerget. Hvad han gav dem var et glimt af en virkelighed, som var svær at fatte.

Vi kan drømme om at opleve hvad Peter og Johannes har oplevet på bjerget. En oplevelse af at Gud viser sig i vores liv på en måde så jorden ryster og en stærk røst kommer fra skyen. At hvide klæder viser sig så stærkt at det skærer i vores øjne. Men den slags oplevelser hører ikke hverdagen til, for sådan sker det at vi i vores liv kun får få af de kraftfulde oplevelser, der virkelig sætter spor i vores liv.

De andre dage – de fleste dage, der er Gud som vi kender Gud bedst. Ydmyg, stille, lyttende. Gud er en Gud der udfolder sig i svaghed. Størst af alt er kærligheden! Netop i de ord udfolder Gud sig, og påtager sig rollen som mennesker og dør for vores synders skyld. I svagheden er der ingen skønhed og herlighed. I svagheden er kun virkeligheden, og det er netop der midt i virkeligheden – og ikke i forvandling og fest og fyrværkeri – at Gud møder os mennesker.

Han møder os i virkeligheden, samler os op og forvandler hvad vi kommer med til vores synders forladelse. Det er vores nådegave fra Gud – at vi kan overlade alt det beskidte, alt vores snavs til Ham, og så forvandler Han det til herlighed.

Sådan tager Gud en simpel bolig i vores liv, og flytter ind med Sin kærlighed og opofrelse. For sådan stod der skrevet – at Han ikke blev oppe på bjerget men gik med mændene ned. Og således vil Han være med os både når det går op og når det går ned, og folde både sorgen og glæden ud i herlighed.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i Fasten 2019

Mar 13 2019

Pastor Judes prædiken til d. 1. søndag i Fastetiden 2019

Udgivet af

Prædiken til d. 1. søndag i fasten.

Ev.: Luk 4, 1-13

Hvis vi lytter til dagens evangelium og tænker at fristelsen af Jesus i ørkenen slet ikke minder om de fristelser vi oplever, fordi vi er mennesker og Jesus er som Gud der bare kan sige nej og ikke har menneskets svaghed, så er der noget vi ikke helt har forstået om Jesu fødsel.

Måske tænker vi at vores fristelser er meget svære at modstå. Vi styres i denne verden af vores lyster. Både lysten til det lækre chokolade der ligger hjemme i skuffen, men også lysten til at være bedst, først og størst. Ja der er meget der kan friste mennesket. Og menneske er netop hvad Jesus er, da han står i ørkenen og Djævelen forsøger at friste ham med både mad, magt og bevis for at han er Guds Søn.

Vi må altså tænke at fristelsen for Jesus er lige så stor som den er for os, og med den tanke bliver det nemmere for os at lade os inspirere af Jesus som siger ’nej’ til fristelserne igen og igen. Og det er som der står skrevet, at da Djævelen ikke havde mere at friste Jesus med, forlod han ham for en tid. For Djævelen er Jesus er ikke anderledes end os – Djævelen giver ikke helt op for evigt. Djævelen forlod ham kun for en tid, for at vende tilbage igen med nye ting at lokke med.

Og det er jo netop hvad vi også oplever. Vi får øje på en fristelse i vores liv, og ser at det virkelig er en fristelse. Det kan være en tredje person der forsøger at bryde vores ægteskab eller vi får muligheden for at stjæle noget som ingen vil opdage. Vi lukker øjnene og vender os rundt med et nej tak. Men uventet ud af det blå vender Djævlelen tilbage med et nyt tilbud til os. Vi opdager slet ikke fristelsen før vi står midt i den uden mulighed for at trække os tilbage med et afslag. Og sådan finder vi os selv overraskede over at vi fortalte en løgn eller sladrede om et andet menneske.

Djævelen eller fristeren står altid klar til at møde os når han har noget at friste med, og det har han tit, for han ved at mennesket er svagt. Desværre viser han sig ikke i en skikkelse som er nem at genkende og dermed sige nej til. Han viser sig i andre mennesker, i gode tilbud, i nyhederne og på sociale medier. Han viser sig overalt hvor vi befinder os, og det er en faktor vi må leve med som menneske.

Intet menneske kan gå gennem livet uden at blive fristet, men giver vi helt op over for Djævelens ønsker for os, styrer vi mod afgrunden. Siger vi ja og ja og ja til Djævelen vil vores liv styres direkte væk fra Gud. Væk fra troskab. Væk fra sandhed og væk fra alt det gode. Vor tids egoisme er et billede på hvordan fristelserne vinder over mennesket.

Derfor må vi både i denne fastetid men også i alle andre tider være bevidst om fristelserne i vores liv. Kun ved at være bevidste om det, kan vi forsøge at styre det uhyre som prøver at forgifte vores liv. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi må bede om Guds hjælp og søge ind under Hans nåde, så det ikke er forgæves at Gud har rakt sin egen Søn til os for at undgå Djævelens magt.

Jesus mødte fristeren i ørkenen ikke kun med sit eget ord, men også med Guds ord. Lad os på samme måde møde fristeren alene med vores egne svage ord, for så taber vi. I stedet må vi lade Gud være der, give Ham plads til at forsvare os. Sådan gør vi når vi søger bønnen og Guds nærvær, og beder at Han vil beskytte os.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 1. søndag i Fastetiden 2019

Mar 03 2019

Pastor Jude prædiken til d. 8. alm. søndag 2019

Udgivet af

Prædiken til Fastelavn 2019 (Undervisning).

Ev: Luk 6, 39-45

Der er et ordsprog der siger: ’Du er hvad du spiser!’. Hvis det er rigtigt så er det nok endnu mere sandt at ’Du er hvad du siger’. Det du siger, afslører dit sande jeg og dit hjerte. Mange mennesker tænker måske ikke på dette, fordi vi hele tiden får at vide at ’handling siger mere end ord’.

Vi er opdraget til at tro på at vores handlinger viser vores sande jeg og vores hjerte, i langt højere grad end vores ord gør det, men dem som har prøvet at blive såret af andre ved også, at ord kan gøre virkelig ondt. Når vi bliver drillet, eller når nogen skændes med os, så kan deres ord skære helt ind i hjertet og forstyrre vores nattesøvn.

Hvad hjertet er fyldt med løber munden over af. Sådan må vi tænke på vores ord. Alle ord der kommer fra vores mund er ord som er dannet i vores hjerte, så skal vi kigge på vores karakter og vores måde at være menneske på, må vi lytte til vores egne ord. At følge Jesus, at være kristen – handler om at have tillid til Gud. Det handler om at give kærlighed til andre. Det handler om at være ærlige overfor os selv.

At være ærlig overfor sig selv begynder med at kigge på vores egne synder og ikke pege på andres synd. Vi kan ikke hjælpe andre hvis vi er blinde overfor vores egne fejl.

Det er ligesom når vi er ude og flyve. Igen og igen lærer vi at i nødsituation skal vi selv tage masken på, før vi hjælper andre. Tager vi ikke selv masken på først mister vi bevidstheden før vi endnu når at hjælpe en anden. Det er den samme lærdom Jesus giver os i dag. Fjern din egen synd, kig på dig selv, før du peger på andres synd, fejl og mangler. Kig på dine egne ord.

Også Jesus taler om frugten. For at et træ skal bære god frugt må det passes og plejes. Træet skal vandes og holde insekter væk. På samme måde er det med mennesker. Nogle gange tørrer livstræet ud, eller kommer i stormvejr. Nogle gange taber det blomsterne eller angribes af dyr. På samme måde kan vi komme i stormvejr i vores liv, men Gud opretholder os, vander os, sørger for os og giver ly for regnen. Gud opmuntrer mennesket til at rejse sig gennem sit nærvær og gennem ordene Han taler til os i dag, i bøn og i eukaristien.

Guds ord er kærlighed. Guds ord afslører hvad Gud ønsker for mennesker. I dag må vi inspireres til at reflektere over om vores hjerte og ord har den samme renhed. Denne fastelavns søndag må vi kaste vores udklædning væk og kigge helt dybt inde i vores hjerte. Vi må lytte til os selv når vi taler med andre og vi må lytte til vores egen bøn. Hvilke ord forlader vores mund?

Er det ord primært med interesse for os selv? Er det ord der handler om vores egen storhed, om andres fald, og altid drejer samtalen tilbage til os selv? Er det ord som i bønnen fortæller Gud alle vores ønsker i vores eget liv?

I så fald er i dag en mulighed for os til at finde ind til den ydmyghed og nåde, der forbinder os med Kristus. Hvis hjertet ikke er fyldt med godhed, så lad munden tie og læberne være stille, indtil hjertet lader munden løbe over med det bud om kærlighed, Gud har givet mennesket. Da vil det gode træ bære den gode frugt.

Comments Off on Pastor Jude prædiken til d. 8. alm. søndag 2019

Feb 25 2019

Pastor Judes prædiken til d. 7. alm. søndag 2019

Udgivet af

Prædiken 24.02.19,

Ev: Luk, 6, 27 – 38,

Bare i vores levetid i denne verden har vi været vidner til at mange mennesker er blevet kendte som helte. Det kan enten være inden for sport, nødhjælp eller som den stemme der taler for de fattige og undertrykte. Når vi kigger på disse helte er det tydeligt at ingen bliver udnævnt som helt fordi de behandler deres venner godt.

At behandle sine venner godt, kan til tider være svært, men dem der gør det – dem der gør godt med deres venner – hører vi ikke om i TV. Dem der behandler deres forældre godt og giver et godt liv til deres børn, de rammer ikke helt ned i det kristne grundlag som Jesus taler om i dagens evangelium.

Han taler til os om at gøre mere end blot at lade os styre af hvem vi kan lide og hvem vi holder af. Jesus siger til os, at det må vi ikke lade styre vort liv, for når vi kigger på vores kristne værdier, så er det Gud der sætter rammen for vores liv, og Gud har skabt alle mennesker i sit kærligheds billede. Gud har ikke skabt et menneske med det formål at alle andre skal være imod hende eller ham. Gud har ikke skabt et menneske der skal være denne verdens syndebuk.

Nej Gud har skabt ethvert menneske med en mission, en vilje og en vej i denne verden. Jeg kan sige det her i dag, og vi kan alle lytte til det, og så vil det være nemt at gå ud fra kirken og fortsætte med at hade og elske ganske som vi gjorde i går. Men Gud ønsker at vi omvender os, at vi hver gang vi læser evangeliet danner nye rammer for vores liv, og virkelig husker at de regler og love vi hører er en hjælp til os for at vi kan få et bedre liv.

Det kan være svært at forene sig med sine fjender – ikke mindst fordi det kræver to at blive venner. Men lad os ikke opgive tanken. Vi må begynde et sted, og vi kan begynde allerede nu, for Jesus siger ’Bed for Jeres fjender’, så lad os bede for dem vi hver især har en uoverensstemmelse med, eller mennesker vi har en distance til. Da vil Gud vise os vejen, og hjælpe os i forsoningen.

Jesus siger også til os at vi må være tålmodige og overbærende med dem der ser ud til at vil os noget ondt. Vi må ikke vende ryggen til dem eller gøre gengæld mod den ondskab vi oplever. Vi kan opleve det som retfærdigt at give en straf til den der handler imod os, men i Guds øjne er ondskab ondskab, uanset hvorfor vi handler som vi gør. Lad os derfor også bede til Gud at Han vil hjælpe os til at være tålmodige og vise kærlighed mod dem, der måske i menneskets øjne ikke gør sig fortjent til det.

Vi har lært om de 10 bud, om ikke at dræbe, og ikke at stjæle, og om at ære vores mor og far. Det er regler vi alle kan forstå. Love som reguleres både af vores tro og vort samfund. Kun få vil være uenige i at det er forkert at stjæle eller slå ihjel. Det er let at skelne mellem synd og uskyld.

Men der ligger noget lige så vigtigt begravet her i de ord vi hører i dag. Vis ikke ondskab mod dine fjender. Gør ikke gengæld. Hils på dem der er uretfærdige. Det er ønsker for vort liv som er langt sværere at leve op til, end at undgå at slå nogen ihjel. Men Jesus peger på i dag at det er lige så vigtigt. Må vi alle modtage den Guds gave det er at elske og være tålmodige, for da vil vores kristne tro for alvor få betydning i vores liv.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 7. alm. søndag 2019

« ældre indlæg