Line har været på den 3. del af Pastor Judes Sakramentskursus holdt i Aalborg forleden. Hun skriver:
Er det dig som har forgiftet altervinen?
Ja denne overskrift kan måske få nogen til at rynke lidt på panden, og sådan gjorde vi da også til p. Judes undervisning den 9. november, da han med stort engagement kunne berette om skriftemål af helt særlig karakter. Tænk om der kom en mand før messen, og bekendte sin synd: ’Jeg har forgiftet altervinen!’ Skriftefaren må under ingen omstændigheder lade sig mærke med, hvad der er blevet sagt i skriftestolen, og således må han drikke af kalken og servere den forgiftede Jesu blod for hele menigheden!
Det kan nok være, vi vil tænke os godt om, næste gang vi går til kommunion, men p. Jude finder jo altid en løsning, og således fik han også det gode humør tilbage til de studerende til undervisningen. Han sagde nemlig – en præst skal være klog nok! Manden kan få som bod at skifte vinen! Pyha, der gik et lettelsens suk gennem lokalet! Så kunne snakken ellers fortsætte lystigt om dødssynder og svaghedssynder, og mon ikke at studiegruppen stadig diskuterer, om det er en dødssynd for en præst at lyve om, at han selv har bagt pølsehorn – i så fald har p. Jude et problem, der ikke sådan lige er til at overse! En dødssynd skal jo være et brud på de 10 bud, begået af egen fri vilje og med viden om hvor alvorligt det er. Så medmindre p. Jude kan stille med opskriften på pølsebrød til næste undervisning, ser det meget sort ud!
– Og til ham er der altså ingen rabat! I middelalderen var det således at man i skriftemålet kunne få rabat hvis man var syg, ulærd eller fattig. Så var boden og krav til donation til skriftefaren ikke så høj. Hvis man fx er fuld og kaster op i kirken, (og det er jo noget som er sket for enhver!) så kunne en almindelig mand slippe med 15 dages bod, men for præsten var historien en anden – han måtte bøde med 40 dage for sådan en helt ’almindelig’ forseelse. Synden skulle man så stå og bekende foran biskoppen og hele menigheden, og afvente at biskoppen ville udregne en passende bod.
Jeg tror nok de fleste på skolebænken hos p. Jude takkede Gud i deres stille sind for, at Han ventede med at skabe os til efter middelalderen! – Således forlod vi emnet dødssynd (der i øvrigt ikke omfatter noget som helst man kan gøre mod skattevæsenet, og det er jo rart at vide!) og svaghedssynd for, at få nogle fakta omkring skriftemålet på plads. Mens vi flittigt tog noter om forskellen på skrifte -spejl, -segl, -barn og -far så rundede p. Jude lige cølibatet. Og hvor kom det nu lige ind i billedet? Jo cølibatet er tilsyneladende en hjælp til præsten, fordi en kone dagligt ville afkræve ham menighedens hemmeligheder sagt i skriftestolen!
Sådan afrundede en veloplagt p. Jude denne undervisning om skriftemålet. Alle deltagerne fik udleveret et skriftespejl, og det skal vi tilsyneladende være meget glade for, da ingen af os til dato har gjort det rigtigt. Ja, sådan siger i hvert fald p. Jude, men måske han ikke har hørt rigtigt efter, fordi han har været optaget af sine pølsehorn?
Næste artikel om p. Judes ’Guds salvede’ vil følge i januar, da vores julefrokost i december bliver udenfor referat. Jeg lover da at vende tilbage med både billede og film, hvis p. Jude kommer med opskriften på pølsehorn.
Tak til Line for denne underholdende, dog instruktiv artikel. Vi glæder os til den næste, og især, Pastor Judes skriftligt bevismateriale vedr. hans påståede kulinariske evner!
[ Click here for English version ]