Janeen har skrevet følgende omkring sin far:

Kære alle,

Min far fejrede sin 93-rige fødselsdag den 20. februar med masse af kærlig hengivenhed fra børn, venner og forhenværende arbejdskollegaer ved en fest om lørdagen og åbent hus om søndagen. Min bror Stanley fandt en autentisk kopi af min fars Anden Verdenskrigs militærjakke og pyntede den med militære insignier og medaljer han havde vundet. Han var meget rørt af  den kærlighed der blev vist ham men træt pga. den ekstra aktivitet omkring ham. For mig at se, klarer han det godt endnu; måske delvis fra den gode pleje han har modtaget. Han er åndelig parat til at møde sin Frelser, dog, når Gud ønsker at kalde ham.

Tak til Pastor Jude og menigheden i Helligåndskirken, at I husker os i jeres forbønner.

Kærlig hilsen, Janeen.

I morgen skal Pastor Jude få sit andet øje opereret. Vi må bede om, at alt går ham lige så godt som sidste gang. Og  for resten i går var sidste chance for at sove under hans prædiken uden at han kunne opdage det!

Jeg tænker på Den hellige Francis af Assis, når jeg læser eller hører dagens tekst. Hvis der er nogen, som har virkelig levet efter denne tekst, så måtte det være Francis. Pastor Jude har brugt et grædfærdigt ur til at illustrere betydning af dagens læsning. Hans prædiken kan læses på linket: Søndags Prædiken.

Prædiken til den 8. søndag i året.

Matt. Kap. 6, v. 24 – 34

Sådan en ganske almindelig søndag formiddag som i dag kan bringe os flere bekymringer end vi kan finde løsninger på. Selvom vi bor i et rigt land uden krig og uden noget at flygte fra, bekymrer vi os om mange ting. Vi tænker på hvordan fremtiden skal hænge sammen – hvilket tøj skal barnet have på til 1. kommunion, og hvordan gør jeg festen bedre end min nabos? Kan jeg finde et arbejde? Vil min familie stadig have penge nok til at blive boende i huset? Vi fyldes dagligt med store og små bekymringer og blander helst slet ikke Gud ind i det i vores bøn, for det er alt for besværligt til at Han vil kunne se en løsning på det hele.

Nej, det er meget bedre at vi selv ligger vågen om natten, tror vi. Så kan vi rigtig tænke og spekulere over alt det som venter på os – næste måneds regninger, lektier vi ikke har lavet, og problemer der, som en blomst, vokser sig større og større, mens vi sidder og kigger på. Alt den hovedpine kan friste mennesket til at sætte det hele i stå, og glemme alt om festen for børnene, og flygte fra de pligter, vi har overfor familien.   

Så går det ligesom uret der gik ind til urmageren og sagde: ’Vil du ikke nok sætte mig i stå?’ Og urmageren spurgte: ’Hvad er det for noget sludder?’ Uret græd og sagde: ’Jeg har 3 visere at holde styr på, én skal hele tiden et lille stykke frem, en anden skal jeg flytte hvert minut, og den sidste skal drejes et stort stykke hver time. Jeg vil så gerne have fred.’ Urmageren trøstede uret og svarede: ’Jamen lille ur, kan du ikke bare gøre hvad du skal i netop dette sekund, uden at tænke på sekundet der kommer?’ Uret tørrede tårerne væk og svarede ’Selvfølgelig kan jeg det’.

Spørgsmålet i dag er: ’Kan vi sætte uret en time tilbage kun ved at bekymre os, og kan vi sikre os en dag mere at leve i ved at gøre os tanker om fremtiden?’ Svaret er selvfølgelig nej. Som urmageren siger til uret, således kan jeg også sige i dag: ’I stedet for at bekymre jer over hvert et skridt I skal tage resten af Jeres liv, kan I da ikke blot sætte den ene fod foran den anden fod?’ Sådan vil det hele nemlig gå af sig selv.

Hver dag finder vi en bro over vores problemer og kommer således gennem dagen. Ingen ved hvor broen i morgen findes og prøver at forestille sig hvordan i morgen skal lykkes giver kun hovedpine. En sjov mand blev engang stillet spørgsmålet: ’Hvor har du det bedst?’ Han kunne jo have svaret: ’I Spanien, på en øde ø, hjemme hos min kone’, eller et andet almindeligt svar, men han sagde: ’Jeg har det bedst der hvor jeg er lige nu, for det er det nemmeste sted at være.’

Dagens Evangelium inviterer os til at være det hvor vi er, for det er det nemmeste. Vis tillid til, at den bro som skal redde Jer i morgen, den vil Gud bruge natten på at bygge. Lev derfor i dag med det, som i dag giver, og tænk ikke på hvad i morgen tager fra Jer, for i morgen vil I blive givet noget andet. Søg mod Himlen i stedet for at søge mad og drikke, for så vil Gud mætte Jer alle. Han giver nemlig børn gennem ægteskabet, opdragelse gennem forældrene, kærlighed mellem mand og kvinde og sikkerhed for borgere i dette samfund. Modtag alt dette med tak, for så vil du se at du modtager alt det du har brug for.

Pastor Jude.

8. ALM. SØNDAGI Året

Søndag 27. februar (grøn)

1.L.: Esajas’ Bog: kap. 49, v. 14-15_

2.L.: 1. Korintherbrev: kap. 4, v.1-5.

Ev.: Matt.: kap.6, v.24-34.

Læsningernes tema: Guds ubegrænsede kærlighed

’ Vi er værdsatte af Guds ubegrænsede kærlighed, blid og tilgivende over ethvert menneskets kærlighed. Vi beder, at vi er i stand til at overgive os til denne kærlighed med fuldkommen tillid’.

(Cf. The Sunday Missal)

Pastor Jude skriver følgende til Klavs fra menigheden. Har du en hilsen til sognepræsten, vedr. hans operation, kan du skrive den til:  mail@katolsk-frederikshavn.dk

Kære Klavs,

Tak for din hilsen. Ja, det er som om jeg har fået et helt nyt øje. Fra nu kan jeg rigtig se dem som sover i kirken. Før min operation, var jeg i tvivl om der var kommet nogen til messen, for der var helt mørkt. Hvis nogen kommer med kunstige blomster fremover, lover jeg dig at jeg kan se det med det samme. Jeg håber at du ser meget smart ud når jeg ser dig på søndag.

Kærlig hilsen,

p. Jude

Siden vi startede vor gardinkampagne fik Hjemmesiden at vide fra sognepræsten at de 50.000 kr. til gardinerne nu er indsamlet. Yderligere har tre anonyme fra menigheden givet de sidste 10.000 kr. I løbet af kun 2 – 3 uger har 6 doneret det nødvendige beløb: alt i alt en særdeles gavmild handling fra disse mennesker. De fortjener en meget stor TAK fra os alle! Som jeg tidligere skrev, skal vi andre være parate til at opstille stilladset, vaske vinduerne, male de rustne jerndele og være behjælpelige med at hænge gardinerne op. Inden Påske skal gardinerne være oppe.

Pastor Jude er fortsat i god bedring og kunne i går fejre messen i Aalborg :)

At vende den anden kind, er en handling, som de fleste af os har svært med at praktisere. Pastor Jude overvejer, hvordan vi forholder os til denne opfordring fra Jesus, og hvilke muligheder den giver i vore daglige liv. Læs hans prædiken under linket: Søndags Prædiken

Prædiken 7. almindelige søndag år 2011

over Ev: Matt 5, 38-48

I dag kunne jeg holde en prædiken om hvordan vi alle skal vende den højre kind til, når nogen slår på den venstre kind, give vores ejendomme væk og elske vore fjender. Sådan kunne jeg prædike, for således står der skrevet i dagens Evangelium. ’Omvend Jer og tro på Evangeliet står der i Biblen’, men kan vi gøre det i dag?

Kan moren som mistede sine 3 børn da faren dræbte dem i sidste uge blot gøre sådan? Standse op og sige ’Jeg vil ikke sætte mig til modværge mod den der vil mig ondt’. Tænk om præsten havde holdt en sådan prædiken til begravelsen af de 3 små børn i fredags, sagt: ’vend blot den venstre kind til’ – mon så ikke han var kommet på forsiden af avisen! Visse ting kan vi bare ikke acceptere. Det er ting som går helt over vores forstand og evner indenfor kærlighed. Der hvor alt retfærdighed hører op og meningen med livet peger i retninger som er udenfor enhver fornuft, da må vi nogle gange give op, og for en tid lade Evangelium være Evangelium. Vores egen afmagt er nemlig langt større end Guds ord, og således mærker vi sand smerte.

Vi læser i avisen om dræbte børn, incest og mishandling i Brønderslev, ulykker i trafikken og en masse andet grusomt som vi ikke kan forholde os til. I baggrunden larmer x-factor, færge strejker og sportsnyheder som pludselig bliver uden værdi. Lad os ikke lyve for hinanden i dag – lad os i stedet se det had og den foragt i øjnene, som vi hver især føler når enten vores næste eller vi selv rammes af tragedien. Ja, lad os anerkende at vi i et øjebliks afmagt hellere vil tage et øje for øje, end vi vil vende den anden kind til.

Vigtigt er det dog, at vi kommer videre derfra. Vigtigt er det for vores fremtid og glæde, at vi virkelig forsøger at hæve os over tragedien. Jesus prøver at hjælpe os på vej i dag når han siger at vi må lægge det hele bag os. Mahatma Ghandi har sagt engang at hvis alle ser på hinanden og tænker ’øje for øje’, så vil hele verden blive blind. At huske på dette lille citat kan langsomt åbne vores øjne og få os til at huske på at vi har et ansvar i denne verden. Ikke et ansvar som handler om at give endnu et barn til morderen hvis det første barn bliver dræbt, men et ansvar for at hæve os over hævnens magt over os, for at bede for dem, der gør os ondt. Vi kan bede for at deres sjæle må helbredes og for at deres hjerte må blive rent.

Ikke alt dårligt i denne verden resulterer i store avis overskrifter, for også i hverdagen sker der små grusomheder, som vi måske bare lader passere eller har vænnet os til, endda affundet os med. Det kan være den søster vi ikke hilser på i kirken, den tigger vi ikke giver en én krone eller de lidende vi blot går forbi. For disse handlinger findes der ingen undskyldning. I disse sager skal vi til hver en tid kendes på at vi er kristne, at Jesus er vores hyrde.

Enhver – om man er troende eller ej, kan hilse på sine elskede og yde retfærdighed overfor dem der ikke kan give betaling. Det kræver ikke særlige talenter eller god moral, men vores moral skal genkendes når vi i det skjulte giver ikke én men 2 kroner til den fattige, og når vi forenes med dem som på grundlag af misforståelser ikke længere nyder vores kærlighed.

Omvend Jer og tro på Evangeliet i dag. Vend måske ikke den venstre kind til allerede i dag, men bed for dine fjender. Bed for dem, der begår de grusomheder, du læser om i avisen. Kig også på dit eget liv og se hvilke banaliteter du kan ændre på i dag blot ved et smil eller et håndtryk. Således vil vi alle ikke blot få løn i denne verden men også hos vores himmelske fader.

7. ALM. SØNDAG.

20. februar 2011 (grøn. ) 

1.L.: 3. Mosebog kap.:19,v.1-2 og 17-18;_

Veks. Sl.:  103,v.1-2,3-4,8+10 og 12-13.

Resp.: ’Herren er barmhjertig og nådig’. 

2.L.: 1. Kor. Kap.:3 v.16-23. 

Ev.: Matt. Kap.5, v.38 – 48. 

Læsningernes tema:

’Vi kan ikke fejre kærlighedens Herre uden at beslutte os for at blive  ham mere lig; fordi vi er bygget ind i ham som stene, ind i et tempel bygget for at herliggøre Gud. Vi tilhører ham’.

(Cf. The Sunday Missal).