Prædiken 1. søndag i fasten 2011. Ev: Matt 4, 1-11

En dag stod en mand frem og sagde at han var som et nyt menneske for han var født som en dreng i Guds billede, og at intet nu kunne slå ham ihjel fordi han havde evigt liv. Menneskerne omkring ham grinede og hånede ham fordi han, for dem, så ud præcis som i går. De troede ikke rigtig på, at man bare sådan kunne vågne op som et nyt menneske. Manden mente at han havde Gud med sig overalt, og at Gud ville støtte ham, endda bære ham gennem dette liv, som nu uden tvivl var evigt. For at bevise for menneskerne omkring ham at det var ægte nok, inviterede han dem alle til zoologisk have, og lod sig filme, da han kravlede ind i løvens bur. Han sagde: ’Se på mig, se at Gud aldrig vil lade noget ondt ske for sine børn’. Så vendte han sig mod løven i stor triumf, men den sultne løve åd manden til frokost.

Det er rigtigt, at der i Biblen skrives om det evige liv, men den dag endte mandens krop som føde for den sultne løve, og hans sjæl kan vi kun gætte om. Denne drabelige handling står i stor modsætning til Jesus, som fristes på sin vandring i ørkenen. Han tilkalder hverken TV hold eller sine nærmeste venner for at vise dem at han kan kaste sig ud fra et højt bjerg for at lade englene redde ham. Han sagde: ’Nej, jeg vil ikke gøre det’. Endda siger Jesus også: ’Nej’, da djævelen beder ham om at forvandle sten til brød, og da han tilbydes hele kongeriget. Tre gange siger Jesus nej til at udføre gerninger, som alene skal vise hans magt og evner.

Manden i min lille historie har ikke noget formål med at kaste sig ind i løvens bur – ikke andet end at bevise at Gud eksisterer. Jeg tror ikke, at Gud er doven, for vi ser igen og igen hans velgerninger, men jeg tror, Han griner af os mennesker, når vi beder med et blødende hjerte mens vi samtidig truer ad Ham med en pegende finger og siger: ’Hvis du ikke gør det, jeg beder om så forlader jeg dig!’. Og så må Gud sidde oppe på skyerne og overveje om han skal give os den nye bil vi kræver eller om Han skal acceptere at vi forlader Ham.

Lad os tænke på Japan i dag. Mon der ikke også lige nu er nogen som knæler og kigger op på Himlen mens de siger: ’Kære Gud, giv mig min elskede familie tilbage, ellers forlader jeg dig!’ – eller ’Giv mig mit hus igen, for ellers tror jeg ikke mere’ Sådan fristes vi når vi lider – Endda starter Evangeliet i dag: ’Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han sult’ – Så var det, at djævelen kom til Jesus, ganske som djævelen kommer til os i vore lidelser.  Vi tænker, at lidelsen er Guds straf for vores synd, og så kigger vi os om efter noget, der kan tilfredsstille vores behov, men sådan straffer Gud ikke. Gud minder os blot om, at livet er skrøbeligt, livet kan ende i løvens bur, hvis vi lader os filme og siger: ’Se på mig, se jeg er Guds barn med evigt liv’. Billeder fra Japan går nu verden rundt, og her sidder vi i Danmark fulde af bekymring, men også med en lettelse over at vi ikke står midt i katastrofen. Disse skrækkelige billeder får os til at glemme løvens bur, fristelsen, og sådan indbyder Gud os til at omvende os, læser Guds ord én gang til, og kigge rundt på vores familie. Gud venter på, at vi med lettelse knæler og beder mens vi siger: ’Tak Gud, tak for min familie, tak for alt. Nu sætter jeg pris på det jeg har’.

Dagens tekster inviterer os til at erkende at vi som Guds børn er udsat for fristelser hver eneste dag. I hver en modgang ligger fristelsen og venter på os. Fristelser, ved vi alle, er noget ondt. Hvis nogen fristes, kigger vi på dem med foragt. De har valgt det forkerte, de har valgt det onde. – Men noget vi sjældent taler om, er de positive fristelser, som kommer fra Gud. Gud frister os til at vælge det gode, den rigtige vej og kærlighedens vej, så i dag har vi en chance for at omvende os. Det onde – djævlen – står overfor det gode – Helligånden. Vi står som menneske i midten, mens der ventes på vores beslutning. Lad Jer friste af Helligånden i dag. Lad hele fasten være en lang fristelse. Opsøg Guds ord, bliv betaget, bliv fristet – læs og bed, og lad Jer hver dag friste af kærlighed, så vil djævelens ord ikke kunne lokke Jer ind i løvens bur, for I har allerede bevist Guds eksistens.

Pastor Jude.

1. SØNDAG I FASTEN.

13. marts 2011 (viol.)

1.L.: 1. Mosebog kap.2, v.7-9; og kap.3, v.1-7;

2.L.: Brevet til Romerne: kap. 5, v.12-19 eller 5,12.17-19.

Ev.: Mattæus: kap. 4. v. 1 -11

Læsningernes tema:

‘Kristus, Den anden Adam.

I dag fejrer vi Kristus, Den anden Adam, som overvandt fristelsen og synd, og med sin lydighed, generobrede verden til Gud’.

(Cf. The Sunday Missal)

Kære Menighed

For to dage siden, askeonsdag, indledes dette års 40 dages faste inden vi kan fejre påsken og glæden sammen. Jeg inviterer Jer alle til at tage på den smukke og berigende rejse som fasten giver lejlighed til. Jesus vandrede i ørkenen i 40 dage uden sine venner, uden mad og drikke og uden andre forstyrrende elementer. I 40 dage vandrede han for at forberede sig på alt det som skulle ske. Jesus samlede tankerne, overvejede sine handlinger og vendte så tilbage for at holde det, vi kender fra Biblen som bjergprædikenen. Jeg vil gerne opfordre enhver til at læse bjergprædikenen som en start på fastetiden i 2011. Her kan man læse om alle de emner, som Jesus har båret i sine tanker under sin vandring, og mon ikke det vil inspirere mange af Jer til selv at overveje hvilke forberedelser I kan gøre Jer under fastetiden.

Fastetiden er en rejse – ikke en slankekur og ej heller et moderne tortur instrument, som skal få mennesket til at leve skjult og i tristhed. I fastetiden får vi chancen for at komme nærmere Gud, og i dyb kærlighed til Ham følge Hans vilje. Det er altså ikke meningen, at vi skal gå rundt med bøjede hoveder og lide sult, mens vi udstråler apati – eller ligefrem udstiller vores faste. At faste handler om hengivenhed og glæden ved det simple. Fastetiden er så simpel, at den kun indeholder 3 dele, men det er 3 dele som alle er af meget stor betydning.

De 3 dele er:

Bøn

Kun de færreste kan forestille sig ikke at være i kontakt med deres familie, venner og andre som har betydning for deres liv. At ikke være i kontakt resulterer i et savn og en længsel. Gud savner os og længes efter at høre vores stemme når vi er tavse. Bryd din tavshed og bed til Gud. Bed som taksigelse, bed i afmagt, bed med glæde eller bed i simpel stilhed for at mærke Guds nærvær. 

Almisse

Tilbring ikke fastetiden bag en lukket dør eller i ensomhed. At give almisse er vigtigt for at buddet om næstekærlighed sker fyldest. Giv derfor hvad Jeres brødre og søstre behøver. Giv ikke blot det I ikke selv bruger eller har i overskud. Tænk med barmhjertighed på modtageren af din gave, og giv så det, der skal til, for at din næste ikke længere skal lide. 

Faste

Man siger at uden mad og drikke så dur helten ikke, men det ordsprog gør sig ikke rigtig gældende i fastetiden. Det er ikke en helt vi har brug for, men derimod ro og fordybelse for at udvikle vores tro. Uden mad og drikke får vi chancen for, at se hvordan andre mennesker lever, og vi kan mærke på vores egen krop, hvad det betyder at skære alt det væk, vi ikke har brug for. Når vi ikke dyrker andre guder såsom alkohol, tobak, kød osv. bliver afstanden mellem Gud og mennesket kortere. At leve simpelt får os kort og godt tættere på Gud 

Fastetiden kan indeholde mange forskellige ting – både glæder, sorger og stilhed. Fyld din fastetid med det, som er det rette for dig, og smid alt andet ud. Hav fokus på at holde fastetiden simpel og uden forstyrrelser for således vil påskeglæden blive ligeså dybfølt, som stilheden der vil fylde fastetiden. 

Med ønsket om at enhver vil mærke fastetidens nådegaver 

Kærlig hilsen, p. Jude

Tradition tro holdte DUK Fastelavn sidste søndag. Dagen før mødte de for at pynte menighedssalen og gøre tønden klar til en hård behandling. Forrest på billedet kan du se en temmelig overrasket kattekonge: Roxan. Han er ikke særlig stor endnu, men det var, trods alt, ham, der slog alle staverne ud af tønden. Heldigvis var det  ikke en død kat, der faldt ud af tønden, men masse af slikposer! De to kattedronninger er Jogson og Andrew. Pastor Mikolaj var noget drilsk, når nogle af de store drenge forsøgte at slå tønden. Men til sidst blev Mikolaj udfordret til et sværd kamp. Hvem vandt, vil Mikolaj ikke sige – men vi har vores mistanker! Under hele tøndeslagning blev der serveret fastelavnsboller, kaffe, te og saftevand. Tak til DUK, Ophelia, Anton (begge i gruppebilledet) og alle, der hjælp til at gøre det så festeligt for vore unge børn.

Se flere billeder fra festen. samt Pastor Mikolaj drabelig kamp på linket: Galleri

Endelig tak til Joy for alle de flotte billeder.

Pavens fastebudskab 2011

Pave Benedikt XVIs budskab til fastetiden 2011 henter sit budskab fra Paulus’ brev til Kolosserne (2,12): “I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham”.

Bl.a. skriver han:

’For at vi tager vor rejse mod påsken mere alvorligt, og for at forberede os til fejringen af Herrens opstandelse, som er den mest lykkelige og højtidelige fest i det liturgiske år, hvad er da mere passende end at give os selv mulighed for at blive ledt af Guds Ord? Af den grund leder Kirken os, hvilket også fremgår af Evangeliets tekster til påskens søndage, til et ganske intenst møde med Herren, som kalder os til atter at betræde den kristne dåbs spor …’

Du kan læse hele Pavens fastebudskab på bispedømmets hjemmeside: www.katolsk.dk

For ca. 15 måneder siden diskuterede Thomas (Hjemmesidens administrator) og jeg om muligheden for at lave en hjemmeside i stedet for et lille sogneblad. Thomas gik i gang med at designe en hjemmeside, som kunne afspejle en kirkes og menighedens trosliv, og så kom de første små artikler. I denne uge kan vi fejre over 10.000 besøgende! Et antal som vi i vor vildeste fantasi kunne ikke forstille os! Fra Thomas, Mark og mig mange, mange tak for jeres interesse og støtte i hjemmesiden. Vi håber, at vi kan fortsat findes artikler, nyheder og meget mere i den kommende fremtid. Endnu en stor tak fra hjemmesidens hold her i den nordlige Danmark.

Thomas, Mark and William,

Det er de små ting i livet, som kan få os til at stoppe op og tænke over vor rolle som kristene mennesker. Pastor Jude har et godt øje for de små detajler i stor byens daglig liv, og som i dag er basis for søndagens prædiken. Læs den på linket: Søndags Prædiken

Prædiken 9. almindelige søndag i året 2011

over Evangeliet fra Mattæus, kap. 7, v. 21-27

En dag, så jeg, at der var fastelavnsfest her oppe i Reberbanegade på en café. Alle var klædt ud – en mand lignede Pippi Langstrømpe, en kvinde var klædt ud som kylling fra Bamse og Kylling, og det var dumt, for det så ud som om at det var meget svært at drikke fadøl gennem næbbet, og derfor havde hun angrebet glasset med et sugerør. Man kunne få noget at drikke gratis, hvis man var klædt ud, så et øjeblik overvejede jeg at hente min messehagle og komme som præst, men hurtigt tænkte jeg, at det måske ville være upassende, og hvad skulle jeg nu også tale med Pippi Langstrømpe og Kylling om, når vi stod der overfor hinanden. Så jeg besluttede altså at gå hjem. Senere den aften kom der en høj larm fra gaden, og da jeg kiggede ud af vinduet, forstod jeg hvad der var sket. Det var tydeligt lykkedes Kylling at drikke mange øl gennem sugerøret, for nu kom selskabet råbende og slingrende ned ad Kastetvej. Men der var nogen nye i selskabet – En kvinde var klædt ud som nonne, og hendes kæreste som munk, og der begyndte jeg at ærgre mig. Jeg ville jo alligevel have passet godt ind i selskabet med min messehagle!

Vi hører i Evangeliet i dag om forskellen på at bygge sit hus i sandet og bygge huset på en klippe. Bygger man huset på klippen, så vil det bestå uanset hvilket uvejr, der rammer huset. Sådan sker det, når problemer og tvivl rammer en nonne eller en munk i et kloster. De har et netværk, de har troen på Gud, og gennem bøn og samtale vil de stå igennem deres problemer. Jeg siger Jer – det så helt anderledes ud med den nonne og munk, der gik på Kastetvej. Nonnen frøs i sin korte nederdel, så munken omfavnede hende meget kærligt, mens de ventede på en taxa. Det var tydeligt, at munken havde modtaget undervisning i næstekærlighed.

Man kan sige, at festens nonne og munk havde bygget deres hus i sandet. Udover deres tøj, som helt sikkert lugtede af både rom og cigaretter, så var der ikke meget helligt over dem. De havde klædt sig ud, men deres tøj og kors om halsen rykkede dem på ingen måde frem i køen mod Himlen. Himlen var måske heller ikke lige det, de tænkte mest på denne aften, og måske var deres udklædning helt tilfældigt valgt, men af og til gør vi lignende handlinger, som betyder at også vores hus er bygget i sandet, som tåben gør det, og ikke på klippen som den kloge mand.

Sådan går det, hvis vi prædiker om regler men ikke selv overholder dem, eller hvis vi går rundt i byen og råber ’Herre Herre’, men lever et liv som er alt andet end kristent og efter Guds ønske. Ja, sådan går det når vi klæder os ud – ikke som nonne og munk til fastelavn men i vort daglige liv – klæder os ud i næstekærlighed og barmhjertighed, men går forbi tiggeren, som mangler 5 kroner for at beholde livet. Da begår vi lovbrud – ikke mod den lov, som Lars Lykke Rasmussen er herre over at ændre, men mod den lov som kun Gud kan sige om skal falde eller bestå.

Dagens tekster inviterer os til at ikke bare at sige ja og nej, men til også at vise hvad ja og nej betyder. ’Ja’ vi er medlemmer af Sct. Mariæs menighed, altså engagerer vi os. ’Nej’ vi accepterer ikke at de lidende efterlades alene, altså giver vi os selv i arbejdet med de syge. Sig til Jeres kone eller mand at I elsker dem og mener det – lad Jeres hjerte være Jeres talecenter. Hjælp de fattige med ømhed og åbne øjne, besøg de ensomme med opmuntring, og lad således ikke Jeres hjerte klæde sig ud. Hvad hjertet er, er det I er. Lad andre om at råbe op om alt det de ikke er og leve deres liv i offentlig løgn. Lev hellere Jeres liv det skjulte i sandhed, for da vil floderne stige og stormene suse, men Jeres hus på klippen vil bestå.

Pastor Jude

Janeen har haft problemer med at sende et billede af sin far på hans fødselsdag. Nu er det kommet. På billedet kan ses 2 af Janeens børn: Jill and Andy samt far og Janeen. Janeens far er meget syg af kræft og vi må bede om Guds støtte til dem gennem denne svære tid.

9. ALM. SØNDAG.

Søndag 6. marts 2011 ( grøn.)

1.L.: 5. Mosebog: kap.11, v.18 til26 og 28 til 32;_

Sl 31,v.2-3, 4-17+25.

Resp.: ’ Herre, vær min tilflugts klippe’. 

2.L.: Brevet til Romerne:kap.3,v.21-25a og 28. 

Ev.: Matt. Kap. 7, v.21-27. 

Læsningernes tema:

’Kristus, Vor tilflugtsklippe.

Det er kun gennem Kristus alene, at vi kan overholde vor side af pagten, som er at elske Gud af hele vort hjerte og overholde hans bud, og derved får vi Hans velsignelse’.

(Cf The Sunday Missal)