Prædiken 26. juni 2011. 13. alm søndag. EV: Joh 6, 51-59 Frederikshavn
Givet i anledning af 10 børns første kommunion.
En dag kom en præst ud i sin have. Oppe i træet sad der en kat, og det så ud som om den var bange og ikke turde hoppe ned. Præsten prøvede at lokke den ned fra træet ved at kalde på den, men da det ikke hjalp, hentede han en skål med mælk i håb om at katten så ville finde modet til at komme ned. – Men katten blev siddende og præsten indså nu, at han måtte tage andre metoder i brug. Forstår du, præsten var nemlig meget tyk, og kunne med det samme se at træet ikke ville holde, hvis han begyndte at klatre i det. Derfor bandt han i stedet et reb fast til træet, og bandt den anden ende fast på bilen. Nu kørte præsten forsigtigt af sted og så til sin tilfredshed i bakspejlet, træet bøjede sig, og dermed kom katten nærmere jorden. Pludseligt sprang rebet og træet rettede sig ud hurtigere end lynet. Præsten steg ud af bilen og så nu katten flyve ud af træet og længere og længere op i himlen. Trist og chokeret gik præsten ind i kirken og bad en bøn: ’Herre, jeg beder dig tage dig godt af det stakkels dyr, jeg netop har sendt ind i dine arme’. Samtidig et stykke derfra sad en lille pige udenfor på sine knæ. Hun foldede hænderne og bad indtrængende til Gud: ’Gud, hvis du virkelig findes – og det siger min lærer at du gør – så send mig en kat som tegn på din kærlighed’. –Og BUM lige foran hende landede den kat, som præsten netop havde sendt på himmelfart.
Der er desværre ikke mange af os, der ser vores bøn give et resultat så hurtigt som pigen i min lille historie. Ofte må vi vente med tålmodighed, og nogle gange sker det endda at Gud slet ikke svarer os, når vi spørger. Så tænker vi, at Han måske er taget på ferie til de varme lande, eller bruger sin tid på de fattige folk i stedet for at lytte til alle vores ønsker. Andre gange sker det, at vi beder indtrængende om en kat, men lige foran os lander der i stedet for en hund. En hund vi slet ikke har bedt om, en hund vi ikke kan sende tilbage, men en hund som Gud alligevel håber på, at vi vil lære at elske.
Det er noget i den retning vi ser ske i evangeliet i dag. Jøderne ønsker at se et tegn fra Jesus, at han virkelig er udsendt fra Gud. Hvis det er sandt, må Jesus jo kunne give dem et tegn – noget i retning af en kat som kommer ned fra Himlen – ja, faktisk ved jeg ikke helt, hvad de havde forestillet sig. – Men vi forstår dem jo godt. Længe har jeg bedt Gud om en Iphone, men der sker ingenting, og mon ikke også I børn har bedt om ting. Ting som for Jer vil være et tegn på at Gud eksisterer. Ja, måske har I også ønsket Jer en kat. – Men Jesus giver noget helt andet – noget meget dyrere end en kat. Han giver sig selv, for han siger: ’Jeg er det levende brød som er kommet ned fra Himlen’. Det svar er slet ikke hvad Jøderne havde forestillet sig. Så de begyndte at diskutere og skændes med hinanden.
Det samme har I børn sikkert gjort med hinanden og med Ophelia. Diskuteret og skændtes, fordi, foran Jer i dag, lander netop ikke noget kat, ikke nogen Iphone, men det levende brød, som er kommet ned fra Himlen, og mon ikke I har stillet mange spørgsmål om hvordan det kan lade sig gøre. Hvis I kigger Jer omkring i kirken, så vil I også kunne finde voksne som har glemt hvad det brød, der kommer ned fra Himlen, betyder. I dag vil I hjælpe disse voksne til at genoplive deres tro, for i dag vil disse voksne se Jer sige ’Ja’ for første gang til Jesus. Man kan sige, at I får ham som en tæt ven. En ven I kan dele Jeres hemmeligheder med, en ven I kan stole på og som ikke vil gøre Jer ondt, for Jesus siger i dag: ’Den, der spiser mig, skal leve i kraft af mig’.
I dag fejrer vi legemets og blodets fest. Vi fejrer at vi kan dele dette med Jesus, at vi kan blive ét med ham. Til denne fest inviteres vi til at lægge alt andet væk – både vores ønske om en kat, en Iphone, eller hvad vi ellers lige står og mangler. For alt dette er ikke væsentligt – alle disse ting er nemlig ting som forgår – ja, katten vil dø, vores Iphone vil enten gå i stykker eller blive umoderne, men den fest, vi hver dag inviteres til sammen med Jesus, skal aldrig sendes til reparation eller til lægen og skal aldrig opgraderes, for hans kærlighed til os består og bare vokser og vokser. Lad os derfor altid huske i vores bøn, at bede for det, som virkelig er væsentligt – nemlig at vi i dag og altid vil tage imod den kærlighed som Jesus tilbyder os. – og det er selvom jeg helt sikkert fortsat vil bede for min Iphone.
[ Click here for English version ]