Prædiken 17. alm. søndag 2011. 24. juli
Ev. Matt. 13, 44 – 52
Lige under 100 døde mennesker i Norge var hvad vi kunne se i TV efter fredagens tragedie. Mens billederne kom frem på TV, skyndte Barack Obama sig at fordømme angrebet og minde os om at vi står sammen mod ondskaben, alt imens vi hver især ventede på at terrorgrupper fra udlandet ville tage ansvaret for det som var sket. Disse terrorgrupper spreder nemlig frygt. Frygt hvori der ikke findes en smuk perle, frygt hvori der ikke gemmes en skat. Det står helt klart – Disse terrorgrupper er dem som beskrives i Evangeliet når englene kommer ved verdens ende og skiller de onde fra de retfærdige. Den dag vil der være et ’os’ og et ’dem’, men pludselig var terrorgrupperne glemt. På skærmen så vi nemlig Anders. Han var norsk. Det var angiveligt Anders som stod bag det hele ved egen hjælp. Ondskaben var altså kommet indefra – ikke udefra.
I Danmark forbereder vi grænsekontrol, for ondskaben kommer udefra – til ondskaben vil vi gerne sige ’nej tak, vend venligst bilen om og tag ondskaben med hjem til dit eget land’. Ondskaben kommer udefra. – Men så kommer ondskaben pludselig indefra når en 13-årig slår en anden 13-årig ihjel, og grænsekontrollen glemmes et øjeblik mens vi overvejer vores mening om en lavere straffealder. Hver dag kan vi i avisen se hvordan ondskab ikke bare kommer udefra, men også indefra, nedefra og oppefra. Det er nemt at synke ned i mismod.
Midt i tragedien står vi med et Evangelium der belærer os om, at i ethvert net med fisk findes der gode fisk – de dårlige smides ud. På en ganske almindelig mark kan der være en skat – en skat som vil bringe glæde, og så findes der en perle, en perle så kostbar at vi med rette kan sælge alt hvad vi ejer. Det er altså et Evangelium der lover os noget godt, der stiller os i udsigt at en dag vil alle de onde blive skilt fra de retfærdige, for da vil skatten vise sig, perlen vil skinne og fisken vil være af en særlig kvalitet, for da vil Himmeriget åbne sig. Kan vi overhovedet fatte et sådan Evangelium i dag? Nej, muligvis ikke. Har vi så brug for et sådan Evangelium? Ja, det har vi, for i dag har vi brug for et håb.
Vi loves nemlig et Himmerige. Måske er Himmeriget ikke for os – måske er det derimod for medlemmer af terrorgrupper og norske Anders, det ved kun Gud, men for os blomstrer der et håb om noget bedre; at det nytter noget at leve blandt alt det ondskab, vi møder her på jorden. Intet menneske kan nemlig dømme os, hverken politiet, Ekstra Bladet eller den lokale præst. Kun Gud kan dømme, og en dag vil Han kalde de retfærdige. Således vil vi blive stillet ansigt til ansigt med Gud, og den dag er vi ikke medlemmer af en gruppe – intet politisk parti, ingen religiøs bevægelse, intet terrornetværk – nej, vi er bare dig og mig – helt enkelte mennesker som vil høre Guds direkte tale. Den dag vil Han ikke spørge: ’Hvad gjorde din ven? Hvad gjorde din nabo?’ Han vil derimod spørge: ’Hvad gjorde du?’
Således stod 2 mænd ved Himlens port da Skt. Peter spurgte den ene: ’Hvad har du gjort for at fortjene en plads i Himlen?’ Manden svarede: ’Jeg er slet ikke værdig, for jeg har løjet og jeg har stjålet’, men Skt. Peter lukkede ham alligevel ind, og spurgte så til den andens bedrifter. Manden svarede stolt: ’Jeg har ingenting gjort!’. Til ham var der ikke plads i Himlen. I vores søgen efter de gode fisk, den smukkeste perle og den gemte skat, vil vi snuble, lyve og stjæle, men i tro på Gud og længsel efter nåden vil Gud tale til os, og redde os fra vores mismod. Som mennesker er vores pligt at handle, at gøre noget, og ikke forholde os passivt i livet. Gud vil spørge os: ’Hvad gjorde du?’ mens Han kærligt vil lytte til alle vores dårligdomme. I mennesket ser Gud den perle Han værdsætter så højt at Han vil sælge alt det Han ejer blot for den ene perle.
Dagens tekst og Norges tragedie inviterer os til ikke at give op og falde i mismod. Lad os ikke stoppes af ondskab og dårligdomme. Lad os i stedet søge efter perlen og skatten – altså længes efter det gode så stærkt at det gode vil komme til os. Mon ikke mange norske forældre har længtes efter at høre deres barns stemme, og da de heldige hørte den, så kom Himmeriget på jorden. Gå ud i dag, lyt til Jeres elskedes stemme på denne måde – lad deres stemme være Himmeriget stemme. Vores tanker går i dag til de som ikke hørte det barns stemme, som de længtes efter. Må Gud være dem nådig.
[ Click here for English version ]
