Prædiken 26. alm. søndag 2011. 25. september.
Ev: Matt: 21, 28-32
I skolen, da jeg var barn i Sri Lanka, var jeg meget ligesom den ene af sønnerne i dagens Evangelium, og mon ikke at mange af Jer her i dag også var sådan, når lærerne gav ordrer om svære hjemmeopgaver. Jeg sagde ja og jeg kiggede på læreren med store overbevisende øjne, tog mine lektier under armen og gik ud fra klasselokalet. Væk fra skolen glemte jeg dog hurtigt hvad jeg havde sagt ’Ja’ til og uden jeg selv ville det startede leg og sjov med de andre børn. Lektierne havde ingen plads i min fritid, men så når jeg kom i skole dagen efter, var læreren hurtig til at minde mig om hvad jeg havde sagt ’Ja’ til, og sådan endte jeg altid i problemer.
Som voksen er det ikke meget bedre. Vi ser voksne politikere sige ’ja’ til alt det vi gerne vil høre, men også de glemmer deres ’ja’ og ender med at gøre ingenting. Hvert nytår siger jeg ’Ja’ til at tabe mig, motionere mere og leve en sundere livsstil, men pludselig er det igen december og intet af det jeg lovede og sagde ’Ja’ til er sket. Helt fra Adam og Evas tid har mennesket været sådan. Menneskets tale har været ’Ja, ja og ja’ men handlingerne er udeblevet – deres gerninger har runget ’Nej’. Ordene Ja og Nej er måske de mest magtfulde ord i verden. Med et ’Nej’ kan konen ændre mandens liv når præsten spørger ved alteret: ’Vil du tage denne mand til din ægtemand?’ – Nej svarer hun
Ligesådan er det med ’Ja’, når damen henne i banken bevilger et lån, der gør drømmen om et nyt hus til virkelighed – ’Ja’ svarer hun, og således styres denne verden og vi mennesker af Nej og Ja. Nej til atomkraft, Ja til flygtninge, Nej til flere arbejdstimer og Ja til mere ferie. Med Ja og Nej kan enhver give udtryk for en holdning, men ordene stopper der. De stopper ved holdning, for Ja og Nej runger ganske hult. Der skal være en gerning bag før det rigtig får betydning.
– Hvem er så værst; han der siger ’Ja’ og ikke kommer eller han der siger ’Nej’ og kommer alligevel. Når vi hører Jesus i Evangeliet, så er det ganske nemt at svare, for han sammenligner den der siger nej med prostituerede og toldere. De lever et liv i synd, de lever udenfor de 10 bud, men når de fortryder, når de pludselig ser den rette vej, så er der plads i Himlen også for dem. For den der siger ’Ja’ og ikke kommer, er der ikke noget Paradis som venter.
Vi inviteres i dag til at bruge Evangeliet aktivt i vort liv hver dag, selvom én engang spurgte mig: ’Mangler der ikke en tredje søn i lignelsen, en søn som siger ’Ja’ og kommer som han har lovet?’ Havde Jesus givet historien en sådan søn, havde ingen været i tvivl om hvilken af de tre sønner der var vores forbillede. Med kun 2 sønner i historien er vi tvunget til at vælge den bedste af de to værste som vores idol. Måske findes der kun én eneste i hele verden som er den der siger ’Ja’, mener ’Ja’ og gør de gerninger som passer til ’Ja’. Han sidder oppe og venter på os i sit Himmerige. Hvornår har vores Far nogensinde lovet os noget vi ikke er blevet givet!
Her på jorden er det anderledes. Vi ved at mennesket er ulydigt, at vi selv er ulydige og at det vil være sådan altid, og ét er sikkert – siger vi ’Ja’ til Gud uden at leve med Ham i vort liv, vil Paradiset blive svært at finde. Et ’Nej’ kan ændres til et ’Ja’, et ’Nej’ kan fortrydes. Siger I derfor ’Nej’ i dag til Gud, ’Nej’ til kirken, ’Nej’ til at tro, så vil I mærke en ægte længsel i Jer, en længsel til at sige et tydeligt ’Ja, jeg kommer’ og I vil rejse Jer og gøre som I har lovet.
[ Click here for English version ]