William’s internetforbindelse har sagt stop og vil først være oppe at køre igen på mandag d. 5. december (forhåbentlig…)

Derfor vil der ikke være opdatering fra ham til bla. den Liturgisk kalender og lektor listen i denne uge.

Billedet taler for sig selv: det er blevet advent igen! Kirkens farver er skiftet til violet, og adventskransen hænger på sin plads. Til messen den 27. tændte pastor Mikolaj så det første lys. Under prædikenen genopfriskede han vores viden om adventstidens betydning og særlige karakter.

Ved samme lejlighed kunne Kevins 17års fødselsdag markeres, han fik en særlig fødselsdagsvelsignelse af pastor Mikolaj i slutningen af messen.

Så er det igen Advent med alle de forventninger, glæder og stresserne jagt efter den perfekte gave, jule rette og julefrokoster der følger med. Pastor Judes familie i søndagens prædiken er ingen undtagelse. Læs hans prædiken under linket:Søndags Prædiken

Prædiken 1. søndag i advent 2011. Ev: Mark 13, 33-37 

En præst står en søndag morgen med faren til et barn som skal døbes den pågældende søndag. Præsten spørger faren: ‘Er I klar til at døbe Jeres barn?’ og faren svarer: ‘Helt sikkert – vi er helt klar. Min kone har lavet kager, brød og mad hele ugen til vores gæster, og bordet er pyntet flot’. ‘Nååh’ siger præsten og klør sig selv lidt i håret – det var nemlig ikke lige mad og bordpynt han tænkte på. Så præsten prøver et andet spørgsmål: ‘Nej, jeg tænkte mere om I er klar åndeligt? – er I klar i hjertet til at døbe Jeres barn?’ Faren svarer igen hurtigt: ‘Jo Pastor vi er helt klar. Vi drak en stor snaps til morgenmaden i dag, så nerverne er helt i ro’. 

I dag har vi tændt lys i adventskransen. I dag er juletræet på plads og venter kun på sin pynt. I dag lyder startskuddet til jul. Vi kan nu tælle ned til juleaften og tager jeg ikke meget fejl er der lige præcis 27 dage til. Jeg er allerede spændt på hvilke pakker under træet der står mit navn på, og allerede forvirret og fortvivlet over hvilke gaver jeg skal købe til hvem. Tiden presser sig allerede lidt på. December føles så kort selvom det er en måned som alle andre med 31 dage og nætter. Og det er en skam at december går sådan – hurtigt, trods det at der er mørkt. Om kun få søndage vil alle lysene i adventskransen være tændt, og vi vil alle klage og se trætte ud, fordi vi ikke nåede hvad vi skulle. 

Så vil vi sidde juleaften og alligevel føle en vis lettelse. Vi nåede jo at købe ind, vi nåede mirakuløst alle gaverne, og når nogen spørger os, vil vi svare som faren i min lille historie: ‘Ja vi er klar til Jesu fødsel for vi har lavet mad og vi har dækket bord’ – åndeligt klar? Jo da, for vi nåede alle julefrokosterne, vi tog måske også en ekstra stor snaps den morgen, for at klare tidsplanen med højt humør. 

I dagens evangelium fortæller Jesus intet om at drikke en stor snaps eller spise godt til julefrokosten. Han taler om noget andet, nemlig at være åndeligt vågen. Sover vi åndeligt vil vi gå glip af Jesu fødsel, men er vi vågne vil vi se ham og have ham med os ind i det nye år. Disse ord lyder måske underlige, for hvordan er vi åndeligt vågne? Hvad er forskellen på at have sine øjne åbne og så virkelig se? I Biblen finder vi flere eksempler på hvordan tro gør os i stand til at være åndeligt vågne. Først og fremmest ved Jesu fødsel. Jesus bliver født i Betlehem men ingen genkender ham, ingen ser hvem han er. De ledte de forkerte steder og så ikke, hvad der skete lige foran deres øjne. Deres øjne var åbne, men deres tro var blind. Gennem Biblen kan vi læse hvordan de få, som så Jesus og genkendte ham, ikke kunne holde sig åndeligt vågne gennem hele livet. Endda de som fulgte Jesus faldt i søvn af og til. Ingen af os her i dag har gået lige bag Jesus og duftet hans tøj eller set hans fodspor, og derfor er det vel heller ikke underligt at det også sker, at vi falder i søvn. 

I dag, med starten af denne adventstid, er en god anledning for os til at åbne vores øjne åndeligt. Vi venter ikke på gaver, vi venter ikke på kilovis af mad. Nej, vi venter på Jesu fødsel, vi venter på at se ham og mærke ham i vores hverdagsliv. Åbner vi vores åndelige øjne og inviterer Jesus ind vil vi se ham. Lad ham ikke finde Jer sovende. Han vil være i børnenes glæde, i deres boblende forventning og røde kinder, og han vil være i alle, os når vi lever efter det dobbelte kærlighedsbud. Giv derfor ikke Jeres gaver som følge af lange lister dette år, giv Jeres gaver fra hjertet, for da vil gaven indeholde lidt af Jer selv. Da vil gaven bringe hjertelig glæde i en hjertets fest. Rigtig glædelig adventstid til jer alle.

1. SØNDAG I ADVENT 

Søndag 27. november 2011  (viol ) 

1.L.: Esajas’ Bog: kap. 63, v.16b-17,19b; kap. 64, v.1 og 2b-7. 

 Sl 80: v.2ac+3b, 15-16 og18-19.

 Resp.: ’ Gud, rejs os igen, lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst’. 

2.L.: 1. Korintherbrev: kap. 1, v.3-9. 

Ev.: Markusevangeliet: kap. 13, v. 33-37. 

1.  søndag i Advent indleder tekstrække B. 

• Efter messen er der kirkekaffe mm.
• Meget kort LU møde
• Husk mad indsamling til Frelsens Hær!!

         Sidste frist: 3. søn. i Advent!!

Da biskoppen fejrede sin 60års fødselsdag sidste torsdag, var der mange præster til fødselsdagsfesten. Pastor Jude var den første til at holde en tale. Den kan læses nedenunder. Vi her på på hjemmesidens redaktion ønsker biskoppen hjerteligt til lykke med de 60 år. Tak til Pastor Jude for chancen til at ‘trykke’ hans tale.

Kære Biskop

Jeg kan godt lide at læse avisen hver dag, for altid er der spændende nyheder at sætte sig ind i. De sidste dage har både Kristelig dagblad og endda Nordjyske stiftstidende dog tilsidesat mange af de begivenheder som sker ude i verden, for at sikre plads til vores Biskop i anledningen af den 60 års fødselsdag. Store billeder og lange artikler har præget aviserne.

For at lave et resumé for de der ikke har haft lejlighed for at læse aviserne kan jeg fortælle at:
Biskoppen ifølge flere aviser er en mand af få ord
At han gerne skænker kaffe til journalister
Er ultra-konservativ
Elsker naturen og plukker svampe
Som barn jagtede han harer rundt i skovene på Falster
og han tvivler aldrig på Guds eksistens

At have en Biskop som vores hyrde, der aldrig har tvivlet på Guds eksistens. Ja, det kan vi vist hurtig blive enige om er en rigtig god kvalitet. Det er en vigtig egenskab! Men når jeg lukker mine øjne og prøver at forstille mig Dem på Falster som barn, mens de jagter harerne i skoven, så kan jeg ikke undgå at iklæde Dem både bispekjole, mitra og hyrdestav i min fantasi. Jeg må sige at det ser mærkeligt ud.

Det hænger jo sammen med at jeg kun har kendt Dem som voksen og endda også kun som Biskop. Det var Dem som fik mig til Danmark fra Frankrig, og alene med den gerning har jeg meget at være Dem taknemmelig for. Således har De hjulpet og støttet mange præster i deres ønsker for fremtiden. Nok er De en mand af få ord, men glædeligt er det for os præster at De ofte lader de rigtige ord falde på det rigtige tidspunkt.    

Deres konservative stil som næsten alle artikler i aviserne har berørt, er også værd at dvæle ved. Måske har journalisterne berørt netop denne side af Dem fordi det ikke er specielt populært at være konservativ – og nok heller ikke moderne. Alligevel har De besluttet Dem for at være konservativ. Dette kommer til udtryk i den måde som De leder Danmarks kirke på. Stille og roligt fremad. De navigerer gang på gang stålsat i sager som er svære at håndtere, mens vi i TV kan høre andre famle sig frem. Andre som nogle gange styrer deres skib ind i et isbjerg og går ned hurtigere end Titanic. Men De, vores biskop, styrer uden om isbjerge, vokser med opgaverne og gør det nødvendige på Deres egen konservative måde, uden tanke på x-factor, spagetti gudstjenester eller andre paniske påfund.

At fylde 60 år er en stor begivenhed. En begivenhed hvor vi fejrer alle de år som er gået, alt det De har opnået, men i dag ser vi os ikke kun tilbage. Der er god grund til at kigge mere frem end tilbage. De er vores biskop, og vil forhåbentlig fortsætte som vores hyrde i mange år frem. Jeg vil bede for at både Deres helbred, Deres lyst og Deres styrke vil være tilstrækkelig, for en hyrde som skænker kaffe for journalister er en hyrde som skrives om i aviserne. En hyrde som er et forbillede for enhver af de 35.000 katolikker som er i Danmark.

Ikke alle 35.000 bor i Nordjylland. Det ærgrer mig lidt, men trods alt er vi rigtig mange. Jeg skal hilse fra alle 4 menigheder Aalborg, Frederikshavn, Hjørring og Thisted og ønsker Dem et stort TIL LYKKE.

P. Jude

Mark, i sin kapacitat som Gudtjenesteleder, tog ordetsgudstjeneste for os i dag, da hverken Pastors Jude eller Mikolaj kunne tage messen. Hans overvejelser kan du læse under linket: Søndags Prædiken. Tak til Mark for en vel gennemført ordetsgudstjeneste.

Overvejelser 

I dag fejrer vi Kristus Universets Konge. Festen blev indført i starten af sidste århundrede af pave Pius den ellevte, og er således forholdsvis ny. For et par uger siden spurgte jeg Pastor Jude om jeg kunne få hans prædiken for denne dag, så jeg kunne den læse op under denne Ordets Gudstjeneste. Men da han ikke fejrer messe i dag opfordrede han mig til at komme med mine egne overvejelser til denne fest og dagens tekster. 

Som historielærer har jeg tit undervist i overgangen mellem vikingetiden og den tidlige kristne middelalder. For at tydeliggøre for eleverne, hvordan kristendommen startede i Danmark plejer jeg at vise dem et billede af det berømte Åby krucifiks, som er Danmarks ældste fra omkring 1050, og som nu kan ses på Nationalmuseet. Et meget anderledes krucifiks, set med moderne øjne. Jesus er fremstillet som en sejrende konge, med udstrakte arme og en kongekrone der er udformet som en borg. Jesus næsten stirrer på beskueren med åbne øjne, og der er ingen tegn på lidelse og tortur som vi kender så godt. Godt nok er Jesus naglet til korset, men alligevel udstråler han den magt som de tidlige middelaldermennesker kendte så godt. Troen på den nordiske gudeverden var stadig i live, og skulle kristendommen have en chance hos folket, kunne det ikke nytte noget at fremstille Jesus som lidende og svag, ja som død. For at vinde nye troende skulle Kristus udstråle verdslig magt og underbygge forholdet mellem konge og kirke! 

Men dagens tekster tegner et helt andet billede af Jesus. I første læsning hører vi om den gode hyrde som passer på sine får, plejer og beskytter dem. Men vi får også en advarsel, for til sidst vil der blive afsagt en dom. Og hvornår kan vi så forvente domsafsigelsen? 

Det kan blive klogere på hos Paulus i anden læsning. Han forudsiger Kristi genkomst som konge, der vil tilintetgøre al verdslig magt og myndighed og som vil underlægge sig alle Guds fjender for til sidst at tilvejebringe Guds Rige, hvor Gud bliver alt i alle! 

De første 2 læsninger antyder, at Kristi magt ikke ligner den verdslige magt, som vi, så godt som vores middelalder forfædre, kender. Verdslig magt, som består af menneskelige magtmidler som penge, undertrykkelse og vold på alle niveauer. 

Evangeliet tager billedet om hyrden op igen. Jesus lover sin genkomst som konge, der skal dømme alle folkeslagene efter fortjeneste. Men hvilke krav stiller Jesus til dem som vil følge efter ham og undgå evig straf? Det er så simpelt og dog så svært. Vi skal elske vores næste som os selv. Jesus skærer det ud i pap som man siger. Giv den sultne noget at spise, den tørstende noget at drikke, behandle de fremmede godt, giv tøj til dem som mangler det, besøg dem som trænger til besøg, ja i det hele taget gør det for næsten som vi selv håber på at kunne regne med når vi lider nød. Som konge over universet, som er det største vi overhovedet kender, bekymrer og sørger han for dem der er de mindste blandt menneskene og han ønsker at vi gør det samme.

Mark. 

JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE

34. ALM.SØNDAG (hvid.)

Søndag 20. november 2011 

1.L.: Ezekiels Bog: kap. 34,v.11-12 og 15-17 

 Sl 23, v.1-3a, 3b-4 og 5.6.

Resp.: ’Her ren er min hyrde, jeg lider ingen nød.’ 

2.L.: 1 Korintherbrev.: kap.15, v. 20-26 og 28. 

Ev.: Mattæusevangaliet.: kap. 25,v.31-46. 

Det er Mark som leder Ordets Gudstjeneste, fordi begge præster er til Pastoralmødet denne weekend.

Læsningernes tema: 

Kristus, Kongen

Kristus er en konge, på samme mode som de homeriske konger, der kaldte sig selv som folkets hyrder. Som en kongelig hyrde leder Han os sammen til sin Fars kongerige.

(Cf. The Sunday Missal) 

The Theme For The Readings

Christ, The King

Christ is a King on the model of the homeric kings who called themselves shepherds of the people. As a royal shepherd he is leading us to the Kingdom of his Father.

(Cf. The Sunday Missal)

To our English-speaking friends:

The boy in Father Jude’s sermon was not very enthusiastic about making the sign of the cross, genuflecting etc. when he went to Mass; something we all do without thinking. His mother on the contrary was – who was right? Read the solution in his sermon under the link: Søndags Prædiken.

I apologise for not translating last week’s sermon but a busy week away from home didn’t give me much time to do it – sorry!

William