Prædiken 4. søndag i advent 2011.

Ev: Lukas: kap. 1, v. 26b-38

En skoleklasse skulle i anledningen af julen vise forældre og besøgende krybbespillet. Hvert af børnene havde fået en rolle som de skulle øve godt, så forældrene kunne blive stolte. Et af børnene var sur over sin rolle og meget utilfreds. Læreren så det og gik hen til barnet for at løse problemet. Læreren spurgte: ’Hvorfor vil du ikke være Jesu mor, Jomfru Maria?’ Barnet svarede: ’Du har givet mig en alt for svær rolle som mor for Jesus, jeg vil hellere spille et træ eller et af dyrene.’ Dertil sagde læreren: ’Når jeg har bedt dig om at spille Jomfru Maria er det fordi jeg ved at du vil klare det godt!’

Se, barnet i min lille historie har helt ret. Det var sikkert både svært, bekymrende og kompliceret at være Jesu mor, og mon ikke også Jomfru Maria tænkte at hun hellere ville være et træ eller et dyr end Jesu mor, da englen kom og fortalte om planerne for hende. Alligevel sagde Jomfru Maria at hun var Guds tjenerinde og at der måtte ske med hende som Gud havde bestemt.

Dermed blev hun mor for Jesus på 2 måder. Den ene måde er for os umulig at opnå – lige meget hvor meget vi tror på Gud og hvor meget vi beder, vil det aldrig ske for os. Jomfru Maria blev nemlig gravid, fødte barnet i en stald i Betlehem og passede ham dag og nat. Jeg vil blive overrasket om det sker for en af os her i dag, og hvis det sker, er jeg sikker på at det med det samme vil blive en stor nyhed på vores hjemmeside!

Men det var blot den ene måde Jomfru Maria blev mor på. Den anden måde kan også vi opnå ved hver dag at sige ja til Gud, som Maria gjorde det. Hun blev nemlig Jesu spirituelle mor og på samme måde, vores mor. Vi beder til hende og finder tryghed i hende, fordi vi har beviser på at hun faktisk gjorde det, som enhver kristen er forpligtet til at gøre. Hun sagde ja, og bad ikke om at være et dyr eller et træ i stedet. Siger vi ja og lever vort liv efter Guds vilje, vil andre mennesker følge os. Vi vil blive åndelig mor for vores tro, – en som leder vejen og opgiver egne planer for at følge Gud.

Ja, det lille barn i min historie havde ret. Det er svært at sige ja til at blive mor, men med dagens evangelium bliver det meget nemmere. Vi vises nemlig hvordan vi kan gøre det. Maria viser os vejen, og denne 4. søndag i advent har vi netop brug for at nogen viser os vej. Jesus barnet fødes lige om lidt, og det er meget nemmere at forholde sig til stalden i Betlehem end det er at skulle redegøre for hvad det betyder at Jesus fødes i 2011 i hver af os. Jesus barnet fødes, når vi siger ja, ganske som Maria gjorde. Lad det som skal ske med mig ske, var Marias svar. Lad Din vilje ske, beder vi. Lad Guds vilje ske også for os, for da vil vi blive mor for vores tro.

I dag har vi under én uge tilbage til at forberede os i. Mange af Jer mangler sikkert stadig at handle og finde julegaver, for slet ikke at tale om at pakke dem ind. Men glem ikke i denne tid vigtigheden af Jesu mor, for som et barn engang spurgte: ’Hvad ville der have sket, hvis Maria havde sagt nej?’. Ja, vi har meget at være Maria taknemmelige for. Hun har taget et stort ansvar på sig, og lad nu os gøre det samme, sige ja, så også vi mærker Jesus fødes i 2011 midt i blandt os.

PastorJude

4. SØNDAG I ADVENT 2011

Søndag d.18. december (viol) 

1.L.: 2. Samuelsbog: kap.7v.1-5, 8b-12,14a og 16 

2.L.: Brevet til Romerne: kap. 16 v 25-27 

Ev.: Lukasevangeliet: kap.1 v. 26b – 38. 

Læsningernes tema:

Maria; Guds pagts Ark

Messen i dag er en stor sang til Guds evindelige kærlighed, som er åbenbaret i hans kærlighedspagt med sit folk. Vi lovpriser hans kærlighedsmysterium, som er blevet holdt hemmeligt så længe, men nu er åbenbaret gennem en ny pagtens ark, Maria fra Nazaret.

(Cf. The Sunday Missal) 

The Theme Of The readings:

Mary, The Ark Of God’s Covenant

Today’s Mass is a great song to the everlasting love of God revealed in his covenant (love-pact) with his people. We praise the mystery of his love kept secret for endless ages, but now revealed through a new ark of the covenant, Mary of Nazareth.

(Cf. The Sunday Missal)

HUSK  HUSK  HUSK

• Line kommer med Marta og Maria butikken. Butikken åbner lige efter messen, og så er det sidste chance for at købe en julegave!!
• DUK fester efter messen. Alle er inviterede!

Mon vor frygtløse sognepræst Pastor Jude overvejer en karriere skift? Så kan man spekulere, om det er værre for Spaniens national sport! Jeg har læst for nyligt, at tyrefægtning har trængte dage, og med Pastor Judes entré til denne sportsgren – ja, så er spanierne sikkert en sport fattige. Men spøg til siden.  Pastor Jude har taget et par dage i Spanien som en del af sin opsparede ferie. Men han var stadigvæk ’på arbejde’, da han bl. a. skulle købe ind til kirken og sognets meget populære forretning ’Marta og Maria’, som er styret af Line og hendes dygtige medarbejdere. På linket: Galleri kan du se flere billeder fra Pastor Judes ferie.

Ps. Jeg tror, at Spanien åndede lettet op, da han forlod ’præsidentens’ plads ved tyrefægtnings arenaen og rejste hjem til Danmark.

Father Jude’s Advent sermon has now been translated for our non- Scandiavian friends. It can be read under the link: Søndags Prædiken

We wish you all a blessed and peaceful Advent.

Pastor Judes 3. søndags advents prædiken er nu klar under linket: Søndags prædiken

3. søndag i Advent 2011

Evangelium: Johannes. Kap. 1, v.6-8 og 19-28

Der var 2 brødre som sammen ejede en slagter forretning. Her havde de hver dag travlt med at skære kød, hakke og stege og betjene de kunder som kom i butikken. Én dag kom en særlig kunde. Han var præst og talte til de to brødre om Jesus og Himlen og alt det de indtil nu havde vendt ryggen. ’Omvend Jer og tro på evangeliet’ sagde præsten. Således overlod den ene bror sit liv til Kristus. Nogen tid efter i slagterforretningen stod de to brødre og talte sammen. Den ene bror sagde til den anden: ’Bror jeg har overladt mit liv til Kristus. Vil du ikke følge mig og gøre det samme?’ Den anden bror så bekymret ud og svarede: ’Jamen hvem skal dog skære kødet hvis jeg også finder mig en religion?’

Ja, sådan troede denne bror at hans almindelige liv ville stoppe, hvis han begyndte at tro på Gud. At han ikke længere ville kunne udføre sit daglige arbejde og måtte opgive alt for at følge Jesus og følge sin bror. En undersøgelse i USA viser at moralen hos kristne ikke er forskellig fra ikke kristne. Det betyder, at vi ofte ved at vor tilføjelse af tro til Kristus i vores liv sker uden at fjerne synd og de ugerninger som fylder vort liv. At være kristen betyder ikke at være perfekt eller fuldkommen. At være kristen betyder ikke at vi kan frelse os selv, og således lærer Johannes os i dag at der til vores tro også hører et ’Nej’. 3 gange må Johannes sige nej i dag, da betydningsfulde mennesker kontakter ham i forventningen om at han er deres frelser. Hvem er du? spørger de. Kristus? Nej. Elias? Nej. Profet? Nej.

Når vi hører Johannes sige nej til alt dette kan vi lære noget. Vi lærer at selv den som måske har den vigtigste plads i Biblen nogle gange er utilstrækkelig, at også han må sige nej, at han ikke er fuldkommen, så uanset hvad vi opgiver for at følge Kristus, om det er vores job, vores familie eller helt andre ting, så vil også vi svare nej hvis nogen spørger: Er du Kristus, Elias eller profet? Men Johannes kan også svare ’ja’ i dag. Det gør han når de spørger: ’Hvad kan du sige om dig selv?’ og han svarer: ’Jeg er en som råber i ørkenen’. Således kan også vi svare ’ja’ og ikke nej. For trods det at vi beholder vores arbejde, fortsat bruger penge i butikkerne og på alle måder er en del af samfundet, så kan vi også svare: ’Ja, jeg råber i ørkenen’. For vi har tilføjet Kristus til vort liv, men ikke fjernet synden. Vi gør vort bedste, men har ikke altid held til at ændre moralen. Alligevel råber vi i ørkenen. Vi råber evangeliet ud og ude, i det fjerne vil nogen høre vores kristne budskab. I det fjerne vil de se vores kristne gerninger. Johannes var ikke lyset men har bar lyset. På samme måde bærer vi også lyset. Vi bærer Kristus, lyset i vort liv og lyser for de der er i mørket.

Bær lyset frem i denne adventstid, hvor vi i dag tænder den 3. flamme. Her midt i forventningens tid rummer mennesket et særligt håb og en sitrende venten på Jesu komme. Råb derfor ekstra højt i ørkenen i adventstiden, at vor frelser vil blive født. Lyset vil komme til verden lige om lidt og sprede varme og glæde i denne mørke tid. Sammen kan vi bære lyset ud til alle som venter i mørket, fordi deres flamme er gået ud. De som måske har opgivet tanken om at advent og jul vil blive nærværende for dem i år.

Kalenderen for december samt lektortjenesten er nu ajourført.

William

3. SØNDAG I ADVENT 2011 

Søndag d.11. december 2011 (viol. eller rosa) 

1.L.: Esajas’ Bog:kap.61, v.1-2a og 10-11_

Veks. Lukas: kap. 1, v.46b-48,49-50 og 53-54.

Resp.:’ Min sjæl jubler over min Gud’. 

2.L.: 1.Thessalonikerbrev:kap.5, v.16-24. 

Ev.: Johannesevangeliet:kap.1, v.6-8 og 19-28. 

Livets dag.

(Damasus I, pave, fejres ikke) 

Læsningernes tema:

’Vor glæde er i Kristus

Vi fejrer vor glæde i Kristi forløsningsvirke iblandt os, ved at indse at Han som snart skal komme er i virkeligheden allerede med os, men ’ukendt for os’.

(Cf The Sunday Missal) 

The Theme For The Readings:

We celebrate our joy in Christ’s redeeming work among us, realising that he who is to come is indeed already with us, ‘unknown to us’.

(Cf. The Sunday Missal) 

HUSK!!

• Sidste frist til indsamling af mad mm.
• Tilmelding (og betaling) til ’Julehygge’ næste søndag

Kære allesammen

Pastor Mikolaj har bedt mig om at læse ordets liturgi med kommunionsuddeling på fredag den 09.12, da han er forhindret i at komme til Frederikshavn.

Vi ses!

Referatet kommer ganske sent pga. problemer med min computer i sidste uge. Selve referatet kan læses på linket: Lokaludvalget

William