Den 3. alm. i kirkeåret 2012
Søndag d. 22. januar 2012
Evangeliet: Mark. Kap. 1, v.14-20
Hvilken mand stoler vi mest på?:
Lægen som har en fin titel men som på grund af travlhed fejlopererer mange af sine patienter?
Skraldemanden som ingen uddannelse har, men som sørger for at holde byen ren hver morgen inden byen vågner?
Ja, jeg ved godt hvem jeg er mest tryg ved, og det var vel netop et lignende valg Jesus står overfor i dag. Han har et samfund fyldt med skriftkloge og uddannede mennesker, som kunne have fulgt ham og med deres tekster gjort biblen 8 gange tykkere end som vi kender den i dag. Derfor kan det være en gåde for os at Jesus valgte nogle helt andre typer mennesker som sine disciple: Fiskere. Kunne de overhovedet stave, skrive og havde de forstand på matematik?
Deres evner gik nok i en helt anden retning, og det var præcis hvad Jesus havde brug for. Ikke mennesker som havde til formål at overgå hinanden i intelligens og evner, men trofaste folk som ville følge ham. Hårdtarbejdende mennesker som ikke havde til formål at forråde ham eller pludselig vende om og følge deres egne planer. Sådanne mennesker fandt Jesus blandt fiskerne.
At Jesus netop søger efter de folk, som skal være tættest på ham blandt fiskerne, giver os alle et håb. Det giver os håb, når vi som udlændinge ikke altid mestrer sproget så godt, eller når vi som danskere ikke altid når de karriere muligheder som vi har drømt om. Nok dømmes i denne verden på baggrund af alle disse fejl og mangler, men i Guds øjne ser det anderledes ud. I Guds øjne er ingen titel bedre end andre. I Guds øjne har kun viljen betydning.
Så vi kan spørge os selv i dag – hvilken vilje møder vi livet her på jorden med? Arbejder vi hårdt som fiskerne? Arbejder vi fordi vi forstår at det er vores pligt og at andre er afhængige af at vi udfører opgaverne godt? Eller er det anderledes med os: Arbejder vi kun med de absolutte nødvendige? Gemmer vi os og giver andre skylden, eller tager vi selv skylden uden at have i sinde at forandre os?
Forsømmer vi således familien? Os selv og alle de brødre og søstre der er omkring os? Er vores titler intet værd? Så er vores titler som far, ægtemand, læge eller formand ganske uden betydning og kun ord på et papir. Uanset hvor meget vi beder og sidder på vores knæ her i kirken, vil Jesus end ikke overveje at kalde på os. Han kan jo allerede se, hvordan vi virker blandt mennesker, så hvorfor skulle vores menneskelige egenskaber ikke også gå ud over ham?
Arbejder vi derimod hårdt som fiskerne, forstår vores pligt i vort samfund og viser den kærlighed og respekt i familien, som Jesus har lært os, så er vores muligheder for fremtiden ganske anderledes. Vi er et aktiv for Jesus, og han vil se os som et plus i denne verden. Han vil se, at uanset hvad vi er kaldet til – om det er til forælder, ægtefælle eller noget helt andet, så udfører vi det arbejde med stor vilje. Vi er hårdarbejdende og han vil kalde os sine disciple.
Gå derfor ud i dag med en ny vilje til at arbejde hårdt, for da vil I alle blive kaldet på gennem hele livet. Kaldet til at studere, kaldet til at blive mor, far og bedsteforældre, kaldet til at gå gennem livet med udvikling og håb. Lyt til Jeres kald og følg det hver dag som fiskerne, der hver dag drog på havet og ikke vendte hjem uden fisk.