Feb 27 2012
Pastor Judes prædiken til d. 1. søndag i fastetiden
Pastor Judes prædiken fra i går er nu til at læse på linket: Søndags Prædiken
[ Click here for English version ]
Feb 27 2012
Pastor Judes prædiken fra i går er nu til at læse på linket: Søndags Prædiken
[ Click here for English version ]
Feb 27 2012
Pastor Judes prædiken til den første søndag i fastetiden 2012
Ev: Mark 1, 12-15.
En dag står en dame kamel og taler med hendes barn som selvfølgelig også er kamel. Barnet spørger: ’Mor hvorfor har vi så store fødder?’. Moren svarer: ’For at vi ikke synker i sandet i ørkenen’. Den lille kamel spørger igen: ’Mor hvorfor har vi så lange øjenvipper?’ og moren svarer: ’Så vi ikke får ørkenens sand i vores øjne.’ Barnet spørger videre: ’Hvorfor har vi kameler sådan nogle store pukler på ryggen?’ Til det svarer moren utålmodigt: ’Vi har puklerne for at kunne gemme vand så vi ikke tørster på vores lange ture i ørkenen’. Den lille kamel tænker sig lidt om og siger så: ’Nu forstår jeg det. De store fødder gør at vi ikke synker i, øjenvipperne holder sandet væk og puklerne indeholder vand til mange dage. – Men mor, hvorfor står vi så her i zoologisk have?’
Ja, vores moderne liv får os nogle gange til at føle at vi er den lille kamel i zoologisk have. Vi er den kamel som har nogle drifter og et formål med sit liv, men indespærret i zoologisk have er vi kun til pynt. Indespærret i et liv hvor hver dag ligner den dag der lige har været, og hvor tiden løber fordi der står vi med vores pukler fyldt med næstekærlighed og glor uden rigtig at finde fodfæste. Fasten inviterer os alle til at bryde ud af vores zoologiske have og bryde indespærringen for at gøre os fri af det normale. Med fasten siger vi farvel til alt det som ikke giver mening og lader os inspirere af det helt basale i vort liv.
Når vi læser i biblen, møder vi igen og igen mennesker som vandrer i ørkenen. De går rundt ude i ørkenen – dette store og endeløse landskab som at finde sig selv, og for at finde alt det de er blevet væk fra. Ja, selv Jesus går rundt derude, og det viser os at selv han som er hævet over alt, selv han som er menneskets frelser kan have brug for at gå derud hvor alt er uden ende.
Katolske regler repeteres hvert år inden fasten. Vi læser om hvem der er forpligtet, og om hvad vi skal gøre på hvilke dage, men alt dette er blot til udstilling som kamelen i zoologisk have, hvis vi ikke tør tage det næste skridt. Skridtet ind i ørkenen, der hvor alt er stille, det er det afgørende for vores faste. Enhver fra 14 år til 59 år er forpligtet – forpligtet til at undvære noget. Men lad os i denne tid ikke begrænse os af alder – lad os alle, ung som gammel, bruge disse 40 dage klogt. Lad os skære det overflødige væk ikke bare i vores køleskab men også i vores tanker og i de handlinger vi gør hver dag. Se lidt mindre TV, sluk computeren af og til, eller overveje andet, som fylder i vores dagligdag. Lad os i stedet være sammen eller vær helt alene, og bed sammen, elsk hinanden, for kun i samvær med familien og med Gud kan vort liv have den rette værdi, og ikke kun være en udstilling af vores evner som den stakkels kamel i zoologisk have.
Træd i denne fastetid ud af zoologisk have og ind i ørkenen. Start Jeres vandring hver især og sammen for derude vil vi lære at kende os selv – både vores muligheder og begrænsninger. Gå derfor alle hjem i dag og skab Jeres egen ‘ørken’ – måske I har en god stol, et roligt værelse eller et særligt sted i går hen. Velkommen til fasten, velkommen til ørkenen.
[ Click here for English version ]
Feb 25 2012
1. SØNDAG I FASTEN 2012
Søndag 26. februar (viol)
1.L.: 1. Mosebog: kap. 9, v.8-15;
2.L.: Peters 1. brev: Kap. 3,v. 18-22.
Ev.: Markusevangeliet: kap.1, v.12-15.
Læsningers tema:
Pagtens gode nyhed
Ved fastens begyndelse fornyer vi vort svar til Guds pagt; kærlighedens pagt som Gud sluttede med os ved vor dåb. Prøv at forestille dig, hvilken god nyhed den måtte havde været for Noa, som var alene i en druknet verden, da han fik at vide, at Guds kærlighed ikke havde forladt, ej heller ville forlade jorden og dens skabninger.
(Cf. The Sunday Missal)
The Theme for the Readings:
The Good News Of The Covenant
At the beginning of Lent we renew our response to the Covenant, the pact of love that God made with each of us at our baptism. Imagine what good news it must have been to Noah, alone in a drowned world, when he learned that God’s love had not abandoned, nor ever would abandon, the earth and its creatures.
(The Sunday Missal)
Feb 23 2012
Pastor Judes prædiken til Askeonsdag kan læses på linket: Søndags Prædiken
[ Click here for English version ]
Feb 23 2012
Prædiken askeonsdag Aalborg 2012. Ev: Mark 6, 1-6 + 16-18
I dag, askeonsdag, starter der en ny tid i vort liv. Det er som om vi har taget en ny bog frem fra hylden – en bog med blanke sider som skal fyldes ud. Vi ved hvad bogen skal handle om men kender endnu ikke dens højdepunkter, kriser og fejl. Bogen vil ved dens slutning påskenat have et indhold som byder på faste, almisse, bøn og afsavn. Sådan er fastens regler og sådan er vores tradition.
Faste er når vi undværer mad eller spiser anderledes. Bøn er samtale med Gud – en samtale vi ofte fører i stilhed knælende og almissen er det vi giver til andre der har behov. Det er altså 3 synlige elementer. Hvad der er sværere er at fylde fasten med alt det indre. Alt det som ingen kan se, men netop disse ting er det der gør vores bog værd at læse, for det er i de indre ting vi udvikler os. Det er netop i det indre, at vi vil reflektere og ændre vort liv.
At faste er ikke en slankekur, selv om det for de fleste alligevel resulterer i nogle tabte kilo. Nej, faste er netop at vi ikke æder løs af verdens ressourcer, at vi kun lige netop spiser for at dække et behov. Vær derfor opmærksom på det I spiser i denne tid. Lev ikke for at spise, men spis for at leve.
Opmærksomheden går igen i bøn og almisse. Vær i denne fastetid virkelig opmærksom på bønnen. Sæt om muligt tempoet ned i det hektiske liv med e-mails, TV og alt andet der kalder på Jer. Sæt tempoet ned så Guds stemme bliver tydelig, og brug tid
på at bede og læse i biblen. Det samme med almissen – tænk over alt det unødvendige vi forbruger hver eneste dag. Skær ned på det unødvendige og giv de sparede penge væk som støtte.
Faster vi alle sådan at det ydre lades få godt fat i vort indre, så vil fastetiden belønne os med indsigt, ro og refleksion. Påskenat vil vi fejre livet sammen og gå tilbage til vore gamle vaner, men vi vil gå langsomt, for fastens erindring om det enkle liv vil stå tydeligt for os.
Paven har i år et særligt fastebudskab til os alle, som lyder: ’Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger’. Det er et budskab som handler om venskaber og opmærksomhed. Så lad os i år ganske som vi er optaget af vores egen faste, vores egen bøn også være opmærksom på menneskene omkring os. I dag, askeonsdag, starter vi forfra. Vi gør alting langsomt og søger det indre, men lad os aldrig skrue ned for vores næstekærlighed. Lad os give agt på hinanden som aldrig før, så vores bog, når den når sin slutning påskenat, bliver en spændende fortælling som samtale med Gud, kernen i livet og nye venskaber som er vokset frem i kærlighed.
[ Click here for English version ]
Feb 20 2012
Fordi vi havde en ordetsgudstjeneste i går med Mark, fik han tilladelse af sin sognepræst til at komme med nogle overvejelser i forbindelse med søndagens tekster. De findes her på forsiden. Men vi er så heldige at få Pastor Judes prædiken oveni, så kan vi nyde dem begge to. Pastor Judes prædiken kan læses under linket: Søndags Prædiken
[ Click here for English version ]
Feb 20 2012
Prædiken søndag den 19.02.12. År B.
Ev: Mark 2, 1-12.
En mand flyttede en dag til en anden by. Der var en katolsk kirke, og dér kom han trofast hver eneste søndag. Efter 2 år havde manden ikke fundet sig venner. Ikke bare én, for ingen talte til ham. Han sad blot på den sidste bænk helt for sig selv. En søndag lavede han derfor et eksperiment. Han tog en kasket på i kirke. Manden nåede kun lige at træde ind, da en ældre dame sagde: ’Min ven, du må ikke have hat på’. ’Tak’ svarede manden men beholdt hatten på. Da han gik til kommunion sagde kommunionsuddeleren: ’Du ved nok, min ven, at man ikke har kasket på i kirke!’. ’Tak’ svarede han og tog ikke hatten af. Da messen var slut gav præsten ham hånden og sagde: ’Jeg tror du er ny her min ven, for her er det almindelig viden at man ikke har hat på’.
Ja, her kalder vi os venner, vi kalder os endda brødre og søstre, men ér vi venner? Lægger ikke også vi først mærke til hinanden, den dag de andre gør noget forkert? Og det er netop dagens tema, at vi som kristne ikke kan nøjes med at kalde hinanden noget. Ingen af Jer er min søster, ingen af Jer er min bror, før jeg behandler Jer som en bror eller søster. Min tale eller intentioner er ikke nok.
Den lamme mand glemmes i dag. Alle presser på for at komme hen til Jesus, og glemmer at gøre plads til deres brødre og søstre. De tænker kun på at komme først, og så kan de jo altid efter besøget hos Jesus, lægge en krone eller to ved den lamme mand på gade, og ønske ham Guds fred og velsignelse. Det er bare ikke nok. Heldigvis har den lamme mand 4 rigtige venner – venner i både ord og gerning, som ser at hans behov er stort. De tager ham til Jesus, baner vejen gennem den skubbende folkemængde og glemmer deres egne behov.
Hvor der er en vilje, er der også en vej, og således tager de 4 venner endda taget af huset for at lade den lamme mand se Jesus. Jesus belønner dem alle – ikke bare den lamme mand. Jesus ser at deres tro er stærk!
Det er helt sikkert, at Jesus har kaldet os alle til at være brødre og søstre. Vi kan finde netop den tanke flere steder i biblen, men sikkert er det, også at han har kaldet os til at være venner. Hvis vi skal være ærlige, hvor mange venner har vi så blandt vores brødre og søstre? Hvor mange kender vi navnet på? Hvor mange kender vi egentlig for deres gode egenskaber? Og omvendt kan vi spørge os selv, hvor mange vi kun lægger mærke til, fordi de har kasket på i kirke – hvor mange genkender vi kun på det dårlige vi husker om dem?
Snart begynder fasten. En tid til almisse, bod og bøn. Måske kunne vi knytte en fjerde ting til – nemlig venskaber. Kære venner, det er tid til venskaber. Det er tid til at nærme os vores brødre og søstre og lære deres navn at kende, for rigtig mange mennesker er fremmede for os, men det er med garanti, at også en fremmed kan lære os noget, hvis vi tør tage det første skridt, og kalde den fremmede for ven. Vi ser i evangeliet, hvordan Jesus ikke blot giver helbredelsen til den lamme mand, men anerkender de fire venner for der står skrevet: ’Da Jesus så, at de var stærke i troen…’ Således vil Jesus også se os, når vi glemmer vores egne behov.
[ Click here for English version ]
Feb 20 2012
Mark Jewkes overvejelser over læsningerne, den 19.02. (7.alm søndag)
(1.L.: Es 43,18-19.21-22.24c-25; 2.L.: 2 Kor 1,18-22. Ev.: Mark 2,1-12)
Aldrig har vi set noget lignende. Ja historien pirrer vores fantasi. Jeg har ofte læst denne beretning op for mine børn, den findes jo i de fleste børnebibler. Hvilket syn! Jeg forestiller mig huset fyldt til bristepunktet med mennesker som vil være Jesus nær. Udenfor en menneskemængde, der håber at kunne blive lukket ind, ja næsten ligesom til en koncert med en stor stjerne i vor tid. Jeg kan ikke andet, end at beundre den lammes venner. Deres tillid til Jesus er uden tvivl. De aner, at det er Gud som virker gennem Jesus. Som der står i første læsning fra Esajas: Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser,
for min egen skyld husker jeg ikke på dine synder. Og som Paulus skriver i anden læsning har Guds løfter fået deres ”ja” i Jesus. Jesus begynder da også i første omgang med at tilgive den lammes synder, til stor forargelse for de skriftkloge, som ikke ved hvem de har med at gøre. Den sidste tids læsninger har beskæftiget sig med helbredelser og renhedsbegreber, og forholdet mellem menneskelig modgang og synd blev belyst af Pastor Judes prædiken sidste søndag. Jeg vil derfor vende tilbage til den lammes venner og deres hjælpeaktion. De tænkte ikke ved sig selv: Det kan ikke betale sig, det kan ikke svare sig at foretage sig andet end at vente til mesteren forlader huset, og så måske har tid til at tage sig af den syge. Nej de skrider til handling og går gennem deres lidt utraditionelle aktion Jesus i møde, i tillidsfuld forventning om at han vil hjælpe deres syge ven.
Man kan godt have en lille fornemmelse af, den lamme kommer lidt i klemme i en disput mellem Jesus og de skriftkloge, men mon ikke vennerne og den lamme selv forlader huset med en urokkelig tro på, at de har mødt deres frelser, og at det netop ”kan betale sig” at tage initiativet til at møde Jesus i stedet for passiv at vente på at Jesus kommer til os!
Feb 18 2012
7. ALM. SØNDAG 2012
Søndag d.19. februar (grøn)
1.L.: Esajas’ Bog: kap.43, v.18-19, 21-22 og 24c-25
Veks. Sl. 41, v.2-3b, 4-5 og 13-14b.
Resp.: ’Helbred mig, Herre, for jeg har syndet mod dig!’
2.L.: 2. Korintherbrev: kap.1, v.18-22.
Ev.: Markusevangeliet: kap.2, v.1-12.
Bemærk: Det er et Ordetsgudstjeneste med Mark
Feb 13 2012
Paster Judes prædiken er nu lagt ud på linket: Søndagens Prædiken
[ Click here for English version ]