Messetiderne til april er nu ajourført. Klik på linket: Kalender

William

 PALMESØNDAG 2012 

Søndag 1. april (rød) 

Palmeprocessionen: 

Ev.: Markus: kap.11,v.1-10 eller Joh 12,12-16. 

Messen:

1.L.: Esajas’ Bog:kap.50, v.4-7; 

Sl 22,v.8-9, 17-18a, 19-20 og 23-24.

Resp.: ’Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?’ 

2.L.: Brevet til Filemon:kap.2, v.6-11. 

Ev.: Markus:kap.14,v.1-15 og 47 eller 15,1-39. 

NB: Processionen starter enten udenfor kirken (hvis vejret tillader det),

eller i menighedenssalen.

Pastor Judes prædiken til den 5. søndag i fastetiden er nu lagt ud på linket: Søndags prædiken

Pastor Judes prædiken 5. søndag i fasten 2012.

Ev: Johannes 12, 20-33

Vi er igen på en af de søndage hvor Jesus taler mærkeligt, og hvor vi kun kan gætte på hvordan de mennesker der stod omkring ham må have set ud i ansigtet når han har givet sit svar. Situationen er den i dag at nogle grækere ledte efter Jesus – de var blevet nysgerrige efter at se ham og høre lidt om hvad han er for én. Således opsøger Filip og Andreas Jesus med besked om at grækerne ønsker at møde ham, og da kunne Jesus jo blot have åbnet sin kalender og givet Filip og Andreas en tid for en aftale som de kunne have gået til Grækerne med. Historien havde været slut.

I stedet giver Jesus et helt andet svar som vi her mere end 2000 år efter stadig kan tale om og tænke over, fordi det på én gang er kompliceret, oplysende og værd at vende tilbage til. Jesus taler om herlighed, hvedekorn og noget om at elske dette liv. Endda høres der en torden eller en engel i Evangeliet, så det der kunne have været en simpel aftale, som alle vi her i kirken laver flere af hver dag, udviklede sig til at være meget mere kompliceret. Og hvorfor det – hvorfor denne mystik frem for klare svar?

Jo, Jesus ved han skal dø. Han ved at dagen nærmer sig for han har tidligere forudset denne begivenhed – at mange vil lede efter ham og strømme ind i Guds hus blot for at se hans herlighed – ikke fordi de tror. Herlighed tænker vi måske er når Jesus helbreder en syg eller viser sig på bjerget. Vi forbinder det med undere og mirakler, men i dag har vi måske det evangelium der viser os den største herlighed af alle, nemlig det mystiske i at Jesus snart skal dø. Det at Gud giver denne verden sin søn for at han skulle bære frugt, for at Jesus skulle blive det hvedekorn som avler flere hvedekorn.

Således kender vi alle historien om hvordan Jesus døde for syndere. Han døde for at synderne kunne omvende sig og tro. Så de kunne holde op med at elske livet på jorden, og i stedet hade dette liv for så at få evigt liv. Men hvad betyder det at hade sit liv her – betyder det ikke at man tænker på selvmord, at man ingen venner har, ingen penge har og ingen grund har til at fortsat leve? Nej, de der hader deres liv og de der elsker deres liv er mennesker som er HELT ens. De er begge syndere, de har begge ønsker og krav til Gud, de kan begge glemme Gud i farten mellem x-factor og meningsløse mord i Toulouse. Der er dog én forskel: Dén der hader dette liv, er det mennesker som ikke føler de har fortjent det gode. Det er det menneske som angrer og hader deres egen synd. Det er det menneske som klamrer sig til Jesus når livet er svært.

Det menneske som elsker dette liv spilder ikke tiden på anger og drives kun af egoismen. For det menneske er der ikke noget evigt liv. Lad os derfor i denne slutning af fastetiden reflektere over i hvilken grad vi hader dette liv – eller elsker dette liv. Vi kommer ikke i Himlen af gode gerninger, men gode gerninger er et resultat af at hade dette liv, for hader vi dette liv gør vi alt det vi gør for Gud. Således har vi med dagens evangelium chancen for at tilsidesætte vores egne idéer og i stedet føle Jesu ord når han siger: ’Den der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, skal min tjener også være’.

Vi inviteres i dag til at forny vores syn på herlighed, for herligheden er i sandhed kommet til os i dag – herligheden i at Jesus snart skal dø – at alt det han har lovet mennesket nu er på vej til at gå i opfyldelse. Denne herlighed er ikke smuk, den er ikke noget man kan male et flot billede af. Nej, denne herlighed er barsk men også et løfte til os, at hader vi dette liv, vil vores død i denne verden give liv til nye hvedekorn,  i kraft af de gerninger vi har gjort i Guds navn.

5. SØNDAG I FASTEN 2012

Søndag d. 25. marts. (viol) 

1.L.: Jeremias’ Bog: kap. 31, v.31-34 

 Sl 51, v.3-4,12-13 og 14-15.

Resp.: ’Skab mig et rent hjerte i mig, Gud’. 

2.L.: Brevet til Hebræerne: kap. 5, v. 7-9. 

Ev.: Johannesevangeliet: kap. 12, v.20 – 33.

Referat af HUK generalforsamling d. 11 marts 2012
Helligåndskirkens Unge Katolikker, Frederikshavn 

Referat:

1. 1.      Valg af dirigent og referent
   Dirigent: Anton. Referent: Dineezia. 
2. 2.      Beretning af årets aktiviteter

Antonberettede om aktiviteterne i HUK. Vi har ca. 70 medlemmer på nuværende tidspunkt. HUK har fået stor ros for de mange medlemmer.
Af ekstraordinære aktiviteter har der været Skt. Hans aften, en sommerfest for børnene i DUK hvor ungdomspræsten også deltog. Og så havde vi selvfølge vores årlige traditionelle julefest hvos vi hyggede alle sammen. Alle har været meget tilfredse med arrangementerne. 

1. 3.      Godkendelse af regnskab 2011 og ændring af vedtægter.
   Anton præsenterede regnskabet og ændring af vedtægter.  Regnskabet og vedtægter blev godkendt. 
2. 4.      Valg af bestyrelse:
   1. a.  Formand.
      Kevin blev valgt som formand.
   2. b.  Næstformand.
      Belinda blev valgt som næstformand.
   3. c.  Kasserer.
      Lisa blev valgt som kasserer.
   4. d.  Sekretær.
      Dineezia blev valgt som sekretær.
   5. e.  Øvrige bestyrelsesmedlemmer.
      Ophelia, Anton, Joy, Mary. Robin blev valgt som bestyrelsesmedlemmer.

 5.      Valg af 2 delegerede til DUK’s årsmøde 2011
Ingen kandidater. Bestyrelsen laver en rundspørge og foreslår kandidater. 

1. Aktiviteter det kommende år

Der blev snakket om, hvordan vi kunne gøre HUK mere attraktiv, og lokke flere børn til at deltage i de forskellige arrangementer. Denne gang kom Pastor Nikolaj med et forslag om at tage til Gøteborg til sommer og vi besluttede at tage det op til diskussion senere. Ellers snakkede vi om at holde stor pinsefesten (vores kirkefest)  som der ligger os nærmere. Evt. vi kan søge tilskud til DUKs LOKALPULJE. Der kom et forslag om at vi skulle fremskaffe nogle DUK T-shirts så DUK kunne blive mere iøjefaldende der får vores menighed kunne få flere børn til at deltage og blive medlem så de også kunne nyde fællesskabet sammen.

Af ekstraordinære arrangementer skal der laves et Pinse-arrangement, grillfest, Fun House, Bowling, hyggeaftener, Fællesskab i kirken, Trosundervising, Film aften, Gøteborg  m.m. 

1. 7.      Eventuelt
   Sendt  Ansøgning om godkendelse som folkeoplysende forening i FREDERIKSHAVN KOMMUNE.?

Referent, Dineezia. Sri Rajan

HUK sekretær

Søndag d. 11. marts holdte DUK deres generalforsamling. Som det fremgår af billedet, mødte mange forældre og børn til mødet. Referatet af mødet kan læses under linket: DUK

Sidste lørdag mødte omkring 20 fra menigheden til en arbejdsdag ved parkeringspladsen. Som det fremgår af billedet, kan vi se, at det ser rigtig flot ud. Vor ‘hof fotograf’ Joy havde så travlt  (siger han) med at arbejde, at han ikke havde tid til at tage et par billeder fra selve arbejdsdagen. Jeg kan forstår fra Anton, at kirken kvitterede med en vel fortjent pizza og sodavand. Tak til Mark for dette billede, og en endu større tak til Anton fordi han tog initiativet i at kalde os til arbejdsdagen.

Følgende familier , som brugte deres lørdag formiddag til arbejdet, takkes på kirkens vegne:

Suzanne og hendes børn, Bernard og Daisys familie, Joy og Lalins familie, Malar og Thas’ familie, Fatima og Sris familie og Kristoffers familer. Når jeg skriver ‘familie’, er fordi også små børn helt ned til 6 års alderen hjælp med at slæbe kvister og gren til bålpladsen. Et fint eksempel for os alle, som har børn.

Pastor Judes prædiken er igen klar til læsning under linket: Søndags Prædiken

Prædiken 4. søndag i fasten.

Søndag den 18. marts 2012.

Ev: Joh 3, 14-21

En dag var en mand ude og køre med taxa. Som turen gik gennem gaderne sad manden og tænkte på om han havde husket at få sin pung med. Nervøst klappede han sig selv på lommerne og stak hånden ned i dem alle kun for at finde nullermænd. Manden kiggede også efter sin pung under sædet i taxaen for det kunne jo ske at han havde tabt den. Det stod dog hurtigt klart for manden at pungen måtte ligge hjemme på køkkenbordet, hvor han havde glemt at tage den med sig. Manden var bange for at sige til taxa chaufføren at han ikke havde penge med, og fik derfor en meget bedre idé. Manden sagde til chaufføren: ’Er det muligt at du kunne standse ved den næste tankstation? Ser du jeg har brug for at købe en lommelygte, for jeg har tabt en tusinde kroner seddel i din taxa og jeg kan ikke finde den!’ Således standsede chaufføren ved den næste tankstation, manden gik ind i butikken og da han vendte sig om kunne han se chaufføren køre hurtigt væk derfra.

Moralen i denne lille historie handler ikke så meget om manden der løj om tusinde krone sedlen og lommelygten. Nej, moralen handler mere om taxa chaufføren. Han som kørte væk fordi han troede at der i hans bil lå en tusinde krone seddel – penge han ville tage uærligt. Moralen er naturligvis at handler vi uærligt, så befinder vi os i mørket. Det er et mørke hvor der ingen vindere er. Et mørke hvor der kun findes tabere. Sådanne tabere hører vi også om i evangeliet i dag. Mennesker som ikke tror på Gud, fornægter Jesus og i det hele taget kun overlader deres skæbne til andre mennesker eller sig selv.

I kontrast til det hører vi også om lyset. Lyset hvor sandheden lever. Den sandhed hvor vi kan læse at enhver som handler i lyset handler på vegne af Gud. Det er altså et helt særligt bånd der findes mellem menneske og

Gud i lyset, og det er netop dét bånd vi stræber efter som kristne at have med Gud. Det bånd er lidt som det snørebånd vi har på vores sko. I har sikkert alle prøvet at når vi strammer det snørebånd med en knude og en sløjfe så ser båndet flot ud, men når vi har gået nogle kilometer må vi nogle gange standse op og stramme sløjfen igen. Med vores bånd til Gud er det næsten det samme. Vi beder, lægger en mønt til Jomfru Maria, sløjfen er strammet. Så går vi hjem og langsomt i løbet af ugen går sløjfen op – vi har mange gøremål, bekymringer og andet der fjerner vores fokus på at lyset og vores frelse kommer fra Gud, og igen må sløjfen strammes lidt til. Således strammes og løsnes båndet gennem hele vores liv.

Vi inviteres i dag af evangeliet til særligt at overveje hvilke årsager der er til at vi nogle gange løsner det bånd vi har til Gud. For én ting er sikkert – det er aldrig Gud der løsner båndet til os. Han har givet sin kærlighed til mennesket for evigt med evigt liv, og Han sendte os sin søn, for at give os vished om alt det vi var blevet lovet. Vi inviteres altså i dag til altid at sige ’ja’ til Guds kærlighed – altid at sørge for at både knuden og sløjfen på det bånd vi har til Ham er strammet godt til. Sådan vil vi nemlig altid leve i lyset, hvor ingen løgn og onde gerninger kan overleve. Ved at sige ja i dag og ja alle de dage der kommer, vil intet mørke få magten over os. Intet mørke vil narre os eller friste os med en forsvundet tusinde kroner seddel i vores bil. Gå derfor med sandheden i dag, gå ind i lyset og bind jeres sløjfe stramt for da vil alle Jeres gerninger være i Gud.