Pastor Judes prædiken til den 4. søndag i påsketiden er nu lagt ud på linket: Søndags prædiken

Prædiken 4. søndag i påsken 2012.

Ev: Joh 10, 11-18.

Jeg har tænkt de seneste dage meget over hvad det egentlig betyder ’at kende nogen’. Når nogen spørger: ’Kender du ham?’ vil vores svar helt sikkert være ’nej’ hvis ikke vi kender den persons navn. Navnet er ligesom det første skridt på vejen til at kende nogen, men selv når vi kender navnet, så kan svaret også være: ’Nej jeg kender ham ikke’, for at kende nogen betyder mere end det. At kende nogen kræver at vi ved noget om dem, at vi bekymrer os om dem.

Ja, måske kan vi i virkeligheden først svare: ’Ja, jeg kender ham’ når båndet til det menneske er blevet så stærkt at hans lykke eller sorg rører ved vores egne følelser. Det er præcis på den måde Jesus kender sine får. Han kender dem og de kender ham. Det er præcis på den måde en præst kender sin menighed – ved at bekymre sig om deres lykke og sorg, og forhåbentlig er det også sådan enhver menighed kender deres præst. Det er sådan vi kender vores biskop og vores pave.

Det er dette kendskab til hinanden vi fejrer i dag hvor dagen jo er verdensbededag for alle de som er kaldet. Alle de som er kaldet til et liv med Gud men ligeså vigtigt et liv med mennesker. De som har besvaret kaldet lever således et liv med den opgave at lede mennesker til Gud – at være bindeled så troen styrkes og håbet fortsat lever. Mange af Jer i dag er kaldet til familieliv, kaldet til at få børn med en sød kone eller mand og andre er kaldet til andre ting i livet, men I må alle huske at også I er kaldet til at være hyrde for nogen omkring Jer.

Enhver familie har brug for en hyrde for ikke at gå i opløsning. Enhver forælder er således hyrde for sit barn, enhver ægtefælle er hyrde for sin mand eller kone og ethvert barn er hyrde for sine søskende. Og måske I mænd nu sidder og tænker at hyrde-rollen passer Jer godt for det er noget med at bestemme – noget med at være den der holder fjernbetjeningen, og noget med at det er Jer, og ikke Jeres kone som har det sidste ord. Det er helt forkert! En hyrde er ikke at have en magt, at være hyrde er ikke noget med hierarki – nej at være hyrde er noget med at give omsorg og lede familien frem – at lede familien mod Gud og mod gode værdier, så kære mænd: ’Måske det er bedre I med det samme giver hyrdestaven til Jeres kone’.

Når vi læser om Jesus som hyrde i biblen kan vi nogle gange få den tanke at med så mange får som følger en hyrde, hvad forskel gør det så om ét af fårene dør eller måske stikker af. Der er jo så mange andre at vælge imellem – så mange andre at tage af, men når vi overfører den tanke til vores egen familie og det at kende nogen så bliver tankerne anderledes. Da er alle vigtige, uanset hvor stor flokken er. Grunden er at vi kender hinanden. Vi kender hinandens navn, duft, vores væremåde og vi kan nemt forestille os det tomrum som opstår hvis nogen forsvandt.

At være hyrde kan vi altså forklare med at kende nogen – at bekymre sig om andres lykke og andres sorg. Lad os derfor bruge denne søndags evangelium til virkelig at overveje hvem vi kender. Til hvem vil vi svare: ’Ja, jeg kender ham’ fordi det en, vis navn og duft vi kender – men også kender hans lykke og sorg. Lad os være hyrde ikke med vores ord men med vores gerninger, og lad os som Jesus være den gode hyrde som gav sit liv for sin flok. Vi har også alle givet vores liv til vores flok, så lad os aldrig gøre vore hjerter hårde overfor den flok som følger os.

Mens påske  længs er forbi i de fleste danske børnefamilier, og påskeæggene for længst er spist, fejrer vi i den katolske kirke jo stadig påske – ja indtil pinse! Det synlige bevis i kirken er jo den liturgiske farve hvid og at dåbslyset er tændt under alle gudstjenester. Men i dag fik ministranterne sig en lille overraskelse. Som den gode hyrde fra evangeliet tager sig af sine får, tager Pastor Jude sig jo af menigheden, men især af vores vidunderlige ministranter, som uge efter uge stiller op til tjenesten, når mange jævnaldrende ligger i sengen eller ser TV. Som tak for indsatsen fik de overrakt chokoladepåskeæg af Pastor Jude. Også her fra hjemmesiden skal der lyde en stor tak til deres indsats, som altid gør vores gudstjenester ekstra festlig.

Mark

4. SØNDAG I PÅSKEN

Søndag d. 29. april 2012 

1.L.: Apostlenes Gerninger:kap.4, v.8 – 12 

2.L.: 1. Johannes Brev: kap.3, v.1 – 2 

Ev.: Johannesevangeliet:kap.10, v.11 – 18 

(Katarina af Siena, jomfru og kirkelærer, værnehelgen for Europa, fejres ikke)

Kollekt til bispedømmets teologistuderende. 

Messen starter kl. 10.00 og fejres af PastorJude 

Læsningernes tema:

Den gode Hyrde

Kristus, Den gode Hyrde, gik foran os gennem lidelse og død, så at vi kunne følger ham i sikkerhed og være sammen med ham i sit himmelske rige.

(Cf. The Sunday Missal) 

The Theme for the Readings:

The Good Shepherd

Christ, the Good Shepherd went before us through suffering and death, so that we could follow in safety and be with him in his heavenly kingdom.

(Cf. The Sunday Missal)

Under linket: Helligåndskirken har jeg lige opdateret ‘nyttige oplysninger’ vedr. alle de opgaver, poster og ansvarsområder, som de frivillige betjener. Hvis der er oplysninger, som ikke er korrekte, kan du kontakte mig og jeg vil rette på det. På forhånd tak til alle, som bidrager med deres frivillige hjælp. Uden det vil vor kirke have det svært, for ikke at nævne det gode fællesskab det giver; noget vi alle sammen nyder hver søndag.

William

Pastor Judes prædiken er nu klar under linket: Søndags prædiken

Prædiken 22. april 2012 den.. 3. søndag i påsken.

Ev: Luk 24, 38-45 

Hvis man laver et bål og hele tiden er omhyggelig med at lægge brænde på så kan man være sikker på at bålet vil brænde, give varme og lyse i lige så lang tid som man er omhyggelig med at passe det. Sådan er videnskab. Derimod er det helt anderledes hvis man laver et lille bål, lægger en lille gren i ilden og går sin vej med den tanke at bålet sikkert kan passe sig selv, eller der måske kommer en fremmed forbi og lægger den næste gren på. Et sådan bål går hurtigt ud, varmen forsvinder og lyset slukkes. Sådan er logik. 

Sådan er det at lave og passe et bål – det ved vi nok alle sammen. Men sådan er det også med vores tro på Gud. Passer vi omhyggeligt den tro vi har med bøn, med faste og med gode gerninger så vil vores tro ganske som bålet give os varme og lys til evig tid. Fik vi derimod vores tro som gave ved vores dåb, og derpå kun evnede at nære den med modtagelsen af 1. kommunion og firmelsens sakramente – ja, så går det ganske som med bålet der blev forladt. Vores tro vil brænde ud og kun asken vil ligge tilbage som bevis på at hér var engang et kristent menneske. 

I dag lægger Jesus brænde på vores bål og hjælper os med at holde bålet tændt. Han viser sig nemlig for os, for sine disciple, for at vi ikke skal miste modet og forlade vores bål. Han viser sig og kommer med fred. Når vi læser om disciplene i evangeliet forstår vi hurtigt at Jesus viser sig for dem, for at de skal tro, for at de skal berette om ham til alle de møder og på den måde sprede evangeliets budskab. Det er tydeligt, at han kommer med det formål. Spørgsmålet er om vi lige så tydeligt ser at det er med præcis samme formål at han viser sig for os den dag i dag? Jesus viser sig hver eneste gang i kommunionen – han viser sig i helbredelsen, i døden og i vores ensomhed igen og igen af helt præcis samme årsag som han viste sig for disciplene. 

Jesus vil, Jesus insisterer på at vi skal tro og vidne om ham. Han vil at vores bål skal brænde og vokse sig større og større gennem vort liv her på jorden og han vil at enhver skal høre om det, så også de der hører om det vil tænde og passe deres bål lige så omhyggeligt som vi gør det. Gennem tiden har utallige mennesker fortalt om Jesus – nogen har beskrevet ham, nogen har analyseret ham, andre igen har prøvet at bevise at han ikke findes. Er det sådan vi skal fortælle om Jesus? 

Nej, når talen om Jesus virkelig skal få en betydning, når vores beretning skal få andre til at se værdien i at passe troens bål med bønnens brænde, så nytter lange taler, store forklaringer og fakta kun lidt. Alt dette rækker ikke langt. 

Vi inviteres derfor i dag til at fortælle om Jesus – fortælle om hvad han har betydet i vores liv. Forklare hvorfor vi stadig orker at holde flammerne i live i vores bål. Kun med disse beretninger om hvordan Jesus har hjulpet os, hvordan vi har delt vores glæde med ham, om hvordan vi søger trøst i ham, kan vi bringe andre til at tro. Gå derfor hjem i dag med denne opgave; at fortælle om en personlig erfaring om Jesus til Jeres børn eller andre som står Jer nær. Vi bærer alle dette ansvar ganske som disciplene som så ham, også gik ud og fortalte om det.

3. SØNDAG I PÅSKEN 2012

Søndag d.22. april (hvid.) 

1.L.: Apostlenes Gerninger: kap. 3,v.13-15 og 17-19 

Sl. 4, v.2, 4,7 og 9. 

Resp.: ’Løft dit ansigts lys mod os, Herre’.

Eller: Halleluja! 

2.L.: 1. Johannes’ Brev: kap.2, v.1-5a. 

Ev.: Lukasevangeliet: kap.24, v. 35-48.

 Kirketælling.

Messen starter kl. 10.00 og fejres af Pastor Mikolaj 

Læsningernes tema:

Vor talsmand ved Faderen

Vi fejrer med den levende Kristus, som er vor talsmand ved Faderen, at syndstilgivelse gennem anger er forkyndt over hele verden i hans navn’.

(Cf. The Sunday Missal)

Theme For The Readings:

Our Advocate With The Father

We celebrate with the living Christ, our advocate with the Father, in whose name repentance for the forgiveness of sins is preached to all the world.

(Cf. The Sunday Missal)

Foråret er måske den dejligste årstid. Alt i vor have langsomt grønnes efter en lang vinter periode. Udenfor arbejdsværelsets vindue vil birketræerne om ikke så lang tid springe ud – skønt! Vor hjemmeside er også i forårshumør, fordi Thomas har skiftet vinterbilledet ud med nogle skønne grønne korn marker. Om 14 dage skulle de første svaler ankommer til landet, og så er sommeren for alvor på vej.

William

Pastor Judes prædiken er nu klar under linket: Søndags prædiken