Kalenderen er nu opdateret for juli måned 

HUSK! HUSK! HUSK!

 AT ALLE SØNDAGS MESSER I JULI OG AUGUST FEJRES

KL. 12.30

OG

AT DER ER INGEN FREDAGSANDAGT I DISSE TO MÅNEDER

Pastor Judes prædiken er nu klar til læsning under linket: Søndag Prædiken

Prædiken 24. juni 2012. Johannes døbers Fødsel.

I dag fejrer vi Johannes Døberen, men måske mange af Jer allerede har givet ham en god fest i går aftes. Johannes Døberen var nemlig også ham man fejrede i gamle dage når man stod netop dagen i går rundt om bålet. Denne fest fejrede man nemlig altid den 24. juni, men nu er det som om at bålfestens fadøl og stegte pølser ikke rigtig giver anledning til at tænke på Johannes Døber mere.

Når vi fejrer helgener her i kirken, falder festen tit den dag det er deres dødsdag. Vi fejrer dagen, mindes dem og husker hvad de har sagt, men med Johannes er det anderledes. Vi fejrer hans dødsdag, men vi fejrer også denne dag hvor han blev født – ganske som vi gør med Jesus – fejrer juleaften og hylder korset på hans dødsdag. Det er altså tydeligt for os at Johannes Døberen er noget særligt.

De fleste her i dag fik et navn ved deres fødsel som var det samme som deres forældres. Sådan kan vi se at vi er i familie – sådan viser vi andre at vi hører sammen. Vi er en flok. Johannes forældre står med det lille barn i deres arme. For enhver i byen er det en naturlov at barnet skal hedde Zakarias efter familiens slægt, men forældrene gribes af en særlig kraft og kalder barnet Johannes. Det er Guds vilje – Gud har en særlig plan med dette barn.

Sådan har Gud en særlig plan med os alle. Nok har mennesket bygget veje, lavet love og forhindrer os i at køre når signalet viser rødt, men alligevel er hvert menneske forskelligt. Ikke 2 er ens, end ikke hvis de fødes som tvillinger. Tankekraften, viljen og styrken er forskellig for ethvert menneske på denne jord, og Guds vilje er ikke vi skal være ens. Enhver må finde sit spor, sin vej at følge. 

For Johannes skete det at han måtte leve i ørkenen for at leve efter sit kald. Han måtte klæde sig i skind, spise fra naturen og være i pagt med naturen, for at finde nærhed med Gud, og for virkelig at kunne lytte når Gud talte til ham og ledte ham på vej.

Måske vil det virke drastisk hvis vi pludselig skulle bryde op og flytte til Sahara og leve som vilde dyr. Det er måske heller ikke det Gud ønsker, men sikkert er det at Gud ønsker at også vi her midt i Aalborg, skal rejse os op og følge den vej som er lagt for os. En rute er lagt for vores liv, hvor nærheden med Gud er stor. Inden vores fødsel har Han givet os et navn, et kald og en vilje.

Lad os spørge os selv i dag, hvor vi fejrer hvordan Johannes fik sit navn: Hvilket navn ville Gud give os i dag? Johannes navn betyder ’Gud er nådig’. Hvilket navn ville Han give til dig og til mig? For at finde vores rigtige navn – det navn der ikke bare betegner os som slægt men som menneske må vi følge Guds kald. Hvis vi ikke kender det navn som betegner os fra Guds hånd, er det tid til at fordybe os i at finde frem til navnet gennem bøn. Det må vi gøre fordi vores nærhed med Gud, ganske som nærheden mellem Johannes og Gud, findes i at finde ud af hvad Gud har skabt os til, og leve efter netop det efter bedste evne.

JOHANNES DØBERS FØDSEL.

HØJTIDENS MESSE (12. ALM. SØNDAG) 

Søndag 24. juni 2012 (hvid. ) 

1.L.: Esajas’ Bog: kap. 49, v.1-6 

Sl 139, v.1-3,13-14ab og 14c-15

Resp.: ’Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt’. 

2.L.: Apostlenes Gerninger: kap.13, v.22-26 

Ev.: Lukasevangeliet: kap.1, v.57-66 og 80 

Læsningernes tema:

 ’Vi fejrer Johannes Døberens fødselsdag, manden specielt udvalgt af Gud som Frelserens budbringer og at kunne forberede hans komme til alle folkeslag’.

(Cf. The Sunday Missal) 

The Theme for the Readings:

‘We celebrate the birthday of John the Baptist, the man specially chosen by God to be the herald of the Saviour and to prepare the people for his coming’

(Cf. The Sunday Missal)

Messen starter kl. 10.00 med Pastor Mikolaj

Joys flotte billeder fra 1. kommunionen kan nu ses under linket: Galleri. Selve artiklen fra denne messe kan læses i en tidlige artikel på denne front page. En stor tak til Mark som har været redaktør mens jeg var ferie i sidste uge. Han har sørget for at nyhederne fra vor kirken fortsat kunne læses, og derved ikke bliver til gamle nyheder!

William

Sikke et utraditionelt billede af en 1. kommunion vil I nok tænke. Forklaringen er, at der var tilkaldt professionel fotograftjeneste ved Joy, som her ses i fuld gang med at styre fotograferingen af vores 5 1.kommunikanter efter messen. Inden længe vil I kunne se hans officielle billeder af børnene sammen med deres præst og forældrene her på siden.

Det var en særlig festlig gudstjeneste med Andrew, Laura, Amanda, Jesika og Alexandra i midtpunktet. De var meget velforberedte takket være deres dygtige lærer Ophelia, og kunne derfor bidrage til liturgien med div. bønner og taksigelser. Pastor Judes prædikken afveg noget fra manusskriptet, som jeg allerede har lagt ind under søndagens prædiken. Han talte meget direkte til dem, om den store gave de var ved at være klar til. Eukaristien er den største gave, den bliver aldrig gammel, den skal ikke erstattes af nyere gaver. Eukaristien er mad for sjælen, forklarede han børnene.  Efter messen fik Ophelia overrakt forældrenes gave, som tak for den store indsats som hun og hendes døtre Tanja og Lisa havde ydet i undervisningen af børnene. Receptionen efter messen bar præg af, at familierne efter den lange foto-session havde travlt med at komme afsted til deres private fester – hvilket man jo godt kan forstå. Tak til Suzanne og vores afrikanske kor, som sang under selve kommunionen. Endnu engang kæmpe tillykke til Andrew, Laura, Amanda, Jesika og Alexandra!

Mark

Prædiken Frederikshavn 17. juni. 11. alm søndag 2012. Ev: Mark 4, 26-34. 1. kommunion

Måske kender I børn eventyret om Tornerose. En frø kommer en dag og siger til dronningen at kvak kvak – hun skal have et barn, og så fødte dronningen en prinsesse. En fe siger til kongen og dronningen at prinsessen vil stikke sig på en nål og dø, når hun bliver 15 år. En anden fe redder prinsessen og siger at hun ikke vil dø, men at hun vil sove i 100 år. Da prinsessen fylder 15 år, stikker hun sig på en nål, falder i søvn, og det samme gør hele kongehuset. De sover – selv fluerne faldt i søvn, og rundt om slottet voksede der en stor hæk, som ikke lukkede nogen ind. Til sidst lykkedes det alligevel en prins at komme ind til den sovende prinsesse, og med et kys vækkede han tornerose. Pludselig vågnede alle igen og de holdt et stort bryllup.

Når vi læser sådan et eventyr, bliver vi nødt til at bruge vores fantasi for rigtig at forstå hvad det betyder, for vi ved jo at frøer ikke kan tale, at man ikke falder i søvn af at stikke sig på en nål og at det slet ikke kan lade sig gøre at sove i 100 år. Vi må forestille os denne historie for at tro på det der står. Vi må knibe øjnene i og virkelig tænke på hvad det hele betyder.

Sådan gjorde menneskene også da Jesus fortalte dem om Himlen. Alt hvad han fortalte har sikkert lydt som om en frø kan tale og en prinsesse sover i 100 år. De kunne ikke tro det, kunne ikke forstå det, og derfor fortalte Jesus eventyr om hvordan Himlen er et sted vi ikke kan sammenligne med noget der er muligt i vores liv her på jorden. I børn er her i dag for at modtage Jeres første kommunion, fordi I lige præcis som Jesus ønskede det, er gode til at bruge Jeres fantasi. I er dygtige til at knibe øjnene i og virkelig forestille Jer Jesus, huske ham og måske endda tale lidt til ham.

Det er Jeres festdag i dag – i dag hvor man kan sige at Jesus kommer og kysser Jer på kinden, som prinsen kyssede Tornerose. Jesus vækker Jer i dag ved at blive Jeres tætte ven – en rigtig ven I altid kan henvende Jer til og tale med selv når I tænker at hele verden og Jeres mor og far sover i 100 år og ikke forstår de problemer eller glæder i har. Så er Jesus altid vågen og venter på Jer, venter på Jeres bøn, og venter på at I vil komme her og modtage Hans legeme og blod.

Det er en glædens dag i dag både for Jer børn og for Jeres familier. I dag ser I hvordan alt Jeres undervisning og det I har lært af mor og far er ligesom en spire der kommer op ad jorden. En spire der vil blive til et stort træ med lange grene, så fugle vil bygge rede i Jeres skygge. Sådanne ord bruger Jesus i dagens tekst, for han tænker at I børn, med Jeres 1. kommunion er det der skal få vores tro til at vokse. I dag spirer I, om nogle år vil I vokse som et træ, sætte grene når I selv får børn, og så kan vi gamle mennesker sidde i Jeres skygge og slappe af, når det er Jeres tur til at gøre alt arbejdet her i kirken og blive præster.

Rigtig stort tillykke.

17. grøn. 11. ALM. SØNDAG. (III Ps).

_ Gl. Cr. Alm.S.pf.

1.L.: Ez 17,22-24;

_ Sl 92,2-3.13-14.15-16.

+ Det er godt at takke dig, Herre.

2.L.: 2 Kor 5,6-10.

Ev.: Mark 4,26-34.

Husk der er 1. kommunion, så der bliver en lille reception i menighedslokalet efter messen!

Kevin, som vi alle kender som den altid glæde og smilende unge mand han er, fik sig i fredags en kæmpe overraskelse. Da han skulle ind og trække et prøveoplæg i folkeskolens afgangsprøve i  kristendomskundskab, fik han sig en lille men forhåbentlig positiv chock, da han så mig (Mark) som censor! Vi hilste glad på hinanden, og så skulle Kevin ellers igang med at forberede sig i 40 minutter på emnet: “Fristelse”. Da han kom ind til selve prøven kunne  lærer Lasse og jeg bare fuldstændig slappe af, fordi I kan tro at Kevin “kørte showet”. Han skulle redegøre for Jesu fristelse i ørkenen og nogle relaterende tekst- og billedkilder. Læreren og jeg kunne næsten ikke stoppe ham, da hans tid var forbi. Kevin leverede en toppræstation! Han fandt hver evig eneste pointe som læreren havde lagt op til – og fik sig derfor et velfortjent 12-tal. Jeg var meget inspireret af Kevin og stolt på vores menigheds vegne! Da han forlod prøvelokalet fik jeg øje på skriften på hans trøje: “Upcoming Saint!” God humor – og måske sandt! Kæmpe tillykke til dig!

Mark

Prædikenen er lagt ind under Søndags prædiken. Pastor Jude giver os nogle væsentlige ting at overveje i forbindelse  med vores forhold til Eukaristien.