Jun 11 2012

Pastor Judes prædiken til Kristi Legeme og Blods fest

Udgivet af

Prædiken Kristi legeme og blods fest. Ev Mark 14, 12-16.22-26 Hjørring og Frederikshavn

I dag fejrer vi Kristi legeme og blods fest. Egentlig fejrer vi den fest hver eneste dag og hver eneste gang vi modtager kommunionen, for når vi modtager legemet og blodet er det netop en fest der foregår indeni os – en fest fordi vi bliver ét med Jesus og ét med hinanden, og på den måde husker at vores godhed er afgørende for vores succes som menneske.

At vi modtager Kristi legeme og blod er et af de største mysterier i vores tro. Forvandlingen er på den måde ofte der hvor logikken giver op, og forståelsen for netop vores tro når sin grænse. Sådan går det også tit når jeg sidder i saunaen til svømning, og mine kammerater ønsker emnet diskuteret. Der sidder vi 7 til 10 mænd og sveder med en håndklæde om livet, mens vi diskuterer vores tros største mysterium. Jeg er ikke sikker på at Jesus rigtig ville bryde sig om det syn, og da slet ikke når mine kammerater når den konklusion at jeg er kannibal fordi jeg spiser Jesus, hver eneste dag.

Er vi så kannibaler? Nej, det tror jeg ikke man kan sige. Man kan derimod sige at vi holder en tradition og en så stærk tro, at vores hverdag påvirkes positivt af det hele vores liv. Vi modtager kommunionen, beder og gør vores overvejelser. Imens virker Jesus i os, når han giver os styrke og det nødvendige mod der skal til for at fortsætte livet.

I dag markerer vi denne samhørighed særligt. Vi markerer det fordi kommunionen aldrig må blive en vane eller en tilfældighed i vores liv. Kommunionen er der vi får vores chance – en chance for at vende om, gøre noget nyt, tage en bedre beslutning, men samtidig giver handlingen os nye kræfter. Der er derfor god grund til at vi fejrer dagen, og bruger denne messe til at stoppe op og virkelig overveje hvilken indflydelse kommunionen har på vores liv. Måske er der noget vi vil lave om – bede mere eller virkelig sætte vores tillid til at Jesus gør noget i os – for os.

Man kan også se kommunionen på en anden måde, nemlig ikke bare en handling som kun handler om mig eller kun om dig, men derimod en handling, som giver os øvelse i at være tilstede og give vores handlinger den rette opmærksomhed. Kommunionen og denne fest i dag, kan altså også minde os om at alt det vi gør i kommunionen – alt den opmærksomhed vi retter mod vores bøn og samtale med Jesus når vi sidder på vores knæ, – Den opmærksomhed bør vi overføre til alt andet vi gør i dette liv – både til vores arbejde, familie og andre relationer. Uden den rette opmærksomhed vil vores liv være uden formål, og det vil blot køre forbi mens vi i vores tanker er et andet sted.

Kære menighed. Rigtig glædelig festdag i dag. Modtag kommunionen med ekstra dyb opmærksomhed i dag, gør alt hvad I gør i Guds navn, for så vil I give Jeres opmærksomhed og nærvær i rigelige mængder. Leg med Jeres børn, besøg dem I holder af og husk også dem, der sidder i ensomhed. Med kommunionen tager Jesus sin bolig i os og følger os. Vær derfor virkelig ét med ham – tag bolig i andre mennesker og følg dem, og kom så her i kirken, luk Jesus ind stående, knælende, i hænderne eller på tungen – men luk ham ind med kærlighed og opmærksomhed.

 

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Jun 09 2012

Læsninger den 10.06

Udgivet af

10. hvid. KRISTI LEGEMS OG BLODS FEST

(10.ALM SØNDAG)

_ Gl. Sekvens ad lib.Cr.Euk.pf.

1.L.: 2 Mos 24,3-8

_: Sl 116,12-13.15+16bc.17-18

_: Jeg løfter frelsens bæger og påkalder Herrens navn.

Eller Halleluja!

2.L.: Hebr 9,11-15

Sekv (ad lib): Pris, o Sion, din forsoner

Ev.: Mark 14,12-16.22-26

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Jun 07 2012

Helligåndkirkens DUK’er 2012

Udgivet af

Jeg kan godt forstå, at Anton (ydest til venstre) ser stolt ud, når man ser hvor mange er medlemmer af DUK. For ca. 3 år siden, var der stort set ingen. I dag tælles omkring 70! Til lykke til Anton og alle de andre; både forældre og medlemmer af bestyrelsen for for jeres flotte arbejde!

[ Click here for English version ]

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Jun 07 2012

Øm valfart

Udgivet af

Vor menighed er klar til afgang ved dette års Øm valfart. Heldigvis var vejret med os (nogenlunde, fordi det var ikke særlig varmt). Angående deltagerne det var som om der var flere i år, end det plejer at være;  i sig selv noget meget glædeligt. Da procession var i fuld gang, strækte den sig over en 1/2 km. Under denne vandring blev der sunget Maria salmer samt reciterede rosenkransen. Efter den sakramentale velsignelse var det tid til frokost og samvære. Biskoppen var meget synligt blandt valfarts deltagere, for at udveksle et par ord. Han sluttede frokost pausen med at være sammen med alle dette års 1. kommunikanter – noget han startede sidste år med succes. Tradition tro var der også tid til at skrifte. Den lille kirke var propfuld med folk, der stod i kø for at skrifte, (mon Pastor Jude var der pga hans manglende Øm mærke?)

Klokken 14. 30 begyndte friluftsmessen, og inden messen begyndte, kunne Biskop Czeslaw plante et egetræ, for at markere at valfarts kirken kunne fejre sit 50 års jubilæum. Denne begivenhed kan ses i galleriet. Biskoppen gav en fin prædiken i anledning af Den Hellige Treenigheds Fest. Efter messen var færdig ,var det tid til at sige farvel endu engang  til alle ens venner og bekendte, før det var tid til at finde bussen hjemme. Til alle sidst en kæmpe, stor tak til Line, Pastors Jude og Mikolaj for den fine forplejning vi fik i bussen på vej til og fra Øm. Vi ses igen til næste år!

Klik på linket galleri: og se de flotte billeder Joy og Line har taget.

[ Click here for English version ]

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Jun 07 2012

Pinse fest

Udgivet af

Vil du genopleve Pinsefesten, skaldu blot klikke på linket: galleri,  og nyder Joys flotte fotomontage.

[ Click here for English version ]

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Jun 06 2012

Messe tider til juni måned

Udgivet af

Messe kalenderen er nu opdateret. Klik på linket eller læs den på selve forsiden (til højre)

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Jun 04 2012

Grebet på fersk gerning!

Udgivet af

Når man er på valfart på Øm skal man købe et Øm klistermærke, for at støtte arrangementet. Du kan se mit ved min venstre skuldre. Men, men, hvor er sognepræstens klistermærkemærke, må man spørge? Jo, det var faldet af, var hans forklaring, da han febrilsk forsøgte at snuppe mit!  Senere ændrede han sin forklaring, da han mente, at fordi han var medlem af Øm udvalget, var det ikke nødvendigt. Ak og ve! Noget tyder på, at vi skal starte en indsamling til fordel for Pastor Judes Øm klistermærke til næste år. Han skal trods alt sætte os et godt eksempel – ikke? Tak til Line for det afslørende billede.

[ Click here for English version ]

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Jun 04 2012

Summer Time!!

Udgivet af

Også på  hjemmesiden har Thomas fundet  parasolen og have møblerne frem! Lad os håber på, at der bliver mere sol og mindre regn end kun på hjemmesidens frise.Valfarten til Øm gik vældig fint og lige så snart hjemmesiden modtager billederne fra den, kan vi skrive  artikelen. Et af billederne er af vor sognepræst, Pastor Jude. Jeg ved ikke om det er den globale økonomiske krise, der ‘kraser’ for hans vedkommende; det må I selv bedømme, når I læser artiklen. På snarligt gensyn.

William

[ Click here for English version ]

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Jun 02 2012

Ingen messe!

Udgivet af

I morgen er Menigheden  på valfart til Øm, derfor ingen messe denne søndag. Vi ses igen næste søndag.

William

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Nyere indlæg »