Prædiken 17. alm søndag 2012. Frederikshavn kl. 12.30 (I Hjørring prædiker vietnamesisk præst) Ev: Joh 6, 1-15
I fredags startede OL i London med et stort brag af en fest. En åbningsceremoni til millioner af kroner, men også en åbningsceremoni som viste os både kendte og ukendte sider af England som nation. Vi mødte Mr. Bean som jeg rigtig godt kan lide, og vi hilste på ham som har opfundet internettet. På den kæmpe scene så vi tusindvis af mennesker i så dyb harmoni med hinanden at det næsten var som om små mirakler indtraf i deres synkrone bevægelser.
Nogen vil sige, at hvad vi så i fredags var ikke mirakler. Det var en stor pengemaskine kombineret med hård træning og disciplin. De som tænker sådan er lidt som Filip i evangeliet der kun forholder sig til menneskets evner og naturens logik. Andre tænker måske at lige da vi hørte den smukke salme og så den højtidelige dans dertil kort før atleterne gjorde deres entre, dér skete der et lille mirakel, som bevægede os, og fik os til at forstå at selv i sport, selv i en begivenhed som OL, der rører Gud med sin finger. De som tænker sådan er som Andreas i dagens evangelium. Han forholder sig som Filip til logik, men er også åben for at et mirakel kan ske når som helst, og mon ikke han havde brylluppet i Kana i tankerne, da han nævner for Jesus at der kun er 5 brød og 2 fisk!
Vi kender historien, at Jesus forvandler brødet og fiskene så der pludselig er nok til flere tusinde mennesker. Vi har hørt historien så mange gange før, men det er vigtigt at vi hører den igen og igen, så vi husker, at mirakler kun vises for vores øjne, hvis vi er åbne for dem. Vi må turde at give slip på vores logik og virkelig have tillid til at Gud vil give os når vi trænger, at Han vil mætte os når vi sulter. Lukker vi vort sind om vores egen lille verden og opsluges af vores egen logik, som mennesket så ofte gør, så vil vi lukke øjnene for Guds mirakler, og gøre os hårde i hjertet for Hans ubetingede kærlighed.
De næste mange dage er jeg sikker på at vi vil blive vidner til adskillige mirakler, blot ved at tænde vores TV. Vi vil se lande hvor mennesker udsættes for tortur, er i krig eller på anden måde lider og strides med andre, forenes i glæde og sammenhold, når de kæmper sammen under OL’s brændende ild. Sådan vil de vise hele verden deres kultur og forskelligheder, og måske – måske hvis mennesket gør sig åben i hele verden for dette spirende mirakel som Andreas gjorde det i evangeliet, så vil OL 2012’s slogan måske få betydning i den politiske verden. Sloganet er ’Inspire a generation’. Altså ’Giv inspiration til en generation’. Kun menneskets vilje vil sætte grænser for inspirationen.
Henry Ford sagde engang at uanset om du tænker at du kan klare det eller at du ikke kan klare det, så vil det ske ganske som du har tænkt. Jeg er sikker på at han har ret. Jesus viser os i dag, at med den rette tro kan vi klare alt hvis vi åbner vores sind uden at sætte begrænsninger. Omvendt vil vort liv blive ensporet og uden store muligheder hvis vi lukker os om os selv. Vi inviteres i dag derfor til at åbne os for mirakler. Når vi giver Gud en basis, vil han hjælpe os på vej, videre hen mod vort mål. Disciplene gav Jesus en smule fisk og brød, så han havde noget at forvandle af. Lad os på samme måde hver dag give Gud noget at arbejde videre med. Giv Ham Jeres kærlighed og tro. Fold ikke Jeres hænder os kig i stilhed op i Himlen, men luk Jeres øjne og tal med Gud, da vil OL’s flamme også brænde for Jer og mirakler vil ske.
[ Click here for English version ]