Pastor Judes prædiken kan nu læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken 21. alm. søndag den 26. august 2012.

Ev: Joh 6, 60-69

Den samtale vi er vidner til i dagens evangelium er et resultat af at Jesus netop har fortalt folket om hvordan de skal spise hans kød og drikke hans blod. Jesus har altså fortalt dem om kommunionen, og jeg tror godt vi kan sætte os ind i, hvorfor det for disse mennesker var meget svært at forstå hans tale. Endda var det så svært at mange forlod ham, og måske tænkte at han var en tosset mand uden fornuft. Kun 12 mænd blev hos Jesus. De forstod sikkert heller ikke hvad han talte om, men de stolede på ham, og havde en tro på at hans ord var sandhed.

I mange sammenhænge kan vi mennesker have et syn på livet som er meget nuanceret. Vi tænker at på den ene side er sagen på én måde på den anden side er sagen helt anderledes. På den ene side er det bedst for de der får dagpenge at få et arbejde, men på den anden side skal de også have hjælp. På den ene side bør Syrien klare deres problemer selv, men på den anden side har vi også ansvar for at de civile ikke dør. På den ene side er vi imod doping, men på den anden side vil vi gerne have et spændende Tour de France. Der er mange eksempler på hvordan mange ting i livet ikke er sort og hvidt, hvordan der ikke entydigt kan tages stilling.

Vi lever i et samfund fyldt med valg, vi afkræves en mening om alt og det vi ikke har en mening om lærer reklamer og aviser os hvad vi skal synes om. Nogle gange må vi stå fast på vores eget og ikke sælge vores værdier til dem der betaler mest. Det gør sig gældende for vores kærlighed til familien og det gør sig også gældende for Jesu ord. Disciplene bliver hos ham. De lytter til hans ord, finder trøst i Jesus og med dyb tillid sætter de ikke spørgsmål og går deres egne veje. På den måde bliver de vores forbilleder. De viser os her mange år efter at Jesus er sandheden, vejen og livet. Jesus er ikke på den ene side sandheden og på den anden siden noget andet. Han ER sandheden. Ved ham kan vi komme til Faderen, ved ham får vi trøst, tilgivelse og håb gennem kommunionen.

Jesus giver os et grundlag i vores liv. Han giver os noget der er stabilt i et moderne samfund fyldt med meninger og larm. Jesus giver os noget at gå tilbage til når alt andet bryder sammen. Love og regler strammes, løsnes og laves om, og dygtige politikere giver os meninger derom. I Jesus finder vi noget andet, noget meget mindre hektisk, for vi finder en sandhed der aldrig ændres. Han er sandheden, vejen og livet. Enhver som følger ham, vil aldrig gå alene. Enhver der følger ham behøver aldrig lede efter en anden. Måske forstår vi ikke helt hvad Jesus giver os. Måske undres vi stadig over kommunionens mysterier, men Jesus vil give os forståelsen hen ad vejen. Han vil give os alt vi har brug for, i små portioner så det han giver os ikke vil blive større end det vi evner at forstå.

Dagens evangelium inviterer os til at tænke på hvad der i vores eget liv er nuanceret og hvad der er sort og hvidt. Jesu ord til os er en god anledning til at overveje om vores kærlighed er ubetinget, eller om vi elsker på den ene side og tvivler om den anden side. Tror vi på Gud på den ene side og sætter spørgsmålstegn på den anden side. Det kan også være en anledning til at sænke vores parader hvis vi er blevet påståelige og ikke vil se til andres side i en sag der kræver flere øjne end bare vores egne to.

De tolv disciple blev hos Jesus på trods af at de ikke helt forstod. De blev fordi de havde tillid og ingen grund til tvivl. Lad derfor os blive hos Jesus på samme måde og ikke gå vores egne veje. Dér hvor ingen kender dagen i morgen, dér hvor ingen griber os når vi falder.

21. ALM. SØNDAG.

Søndag d.26. august (grøn) 

1.L.: Josvabogen: kap:24, v.1-2a, 15-17 og 18b. 

Sl 34, v.2-3,16-17,18-19, 20-21 og 22-23.

Resp.: ’ Smag og se, at Herren er god’. 

2.L.: Brevet til Efeserne: kap.5, v.21-32. 

Ev.: Johannesevangeliet: kap.6, v.60-69. 

Kollekt for Caritas Danmark 

Messen starter kl. 12.30 og fejres af Pastor Mikolaj 

Læsningernes tema:

’Guds hellige.

I dag mens vi fejrer Kristi bryllupsfest med sin kirke, vælger vi ham bevist, som er Guds hellige’.

(Cf. The Sunday Missal) 

The Theme of the Readings:

‘The Holy One Of God.

Today, as we celebrate the marriage feast of Christ with his Church, we consciously choose him who is the Holy One of God’.

(Cf. The Sunday Missal)

Pastor Judes prædiken fra i går kan nu læses under linket: Søndags Prædiken

Jomfru Marias optagelse i Himlen 2012.

Ev: Luk 1, 39-56

En dag skulle en dame ud at flyve. Hun satte sig i flysædet og ved siden af hende sad en mand. De hilste på hinanden og inden længe talte kvinden om alle hendes elskede børn så passageren ved siden af ikke kunne få et ord indført. Hun fortalte om børnenes uddannelse, deres første skridt, hvordan de havde lært at cykle og om andre højdepunkter fra deres liv. Kvinden tog endda også et fotoalbum frem fra tasken og som hun foldede det ud, kunne passageren se billeder fra deres liv. Pludselig sagde kvinden, som var mor til alle børnene: ’Nej, nu må De tilgive mig, her sidder jeg og taler, så De ikke kan få indført et ord. De må da også have noget at sige, så sig mig nu, hvad synes De om mine børn?’.

Ja, sådan er der nok mange mødre som har det med deres børn. De kunne tale om dem i evigheder så længe nogen gad lytte, for en mors barn er som træets frugts. Uanset om man skiller dem ad hører de evigt sammen. I dag fejrer vi Jomfru Marias optagelse i Himlen, og med hende er det som med enhver anden mor. Trods det hun er i Himlen og vi, hendes børn, er her på jorden, vil vi aldrig være adskilt. Vi vil for evigt høre sammen.

At Jomfru Maria er optaget i Himlen er et dogme. Det betyder at fejringen i dag er en fejring af en sandhed som kirken har gjort det obligatorisk at tro på. Måske, hvis man skulle starte den katolske kirke helt forfra, kunne man ønske sig at disse dogmer var sandheder, der forklarede alt det, der er svært forstå, men i stedet driver flere af dogmerne os længere og længere ind i Kristus mysterier. Vi er altså ikke blevet givet dogmerne for at kunne forstå, men nærmere til det formål at give os håb og trøst og ikke mindst styrke vores tro.

I dag bliver vi jo givet en garanti, nemlig at vores mor, hende som bekymrer sig for os, hende som vil redde os fra enhver brand eller ulykke, hende som beskytter os til alle tider, hun er optaget i Himlen. Det er vigtigt at vi husker dette, når vi gribes af frygt for hvad der sker når vores jordiske liv slutter, eller vi gribes af sorg når vores kære sover ind og forlader denne verden. Vi har en garanti, vi ved at Himlen eksisterer. Vi ser det med egne øjne i dag.

Man har i mange år i moderne tid talt om ligestilling. I Danmark handler samtalerne og reglerne primært om løn og andre forhold på arbejdspladsen, mens det i nogle andre lande kan handle om tvangsægteskaber, retten til uddannelse og retten til i det hele taget at opretholde livet. Ligestilling mellem mænd og kvinder er en alvorlig sag, og derfor er der ekstra god grund til at fejre Jomfru Marias optagelse i Himlen ikke bare hér inde i kirken men ude på gaden i hele verden. Måske giver en sådan fejring ikke danske kvinder mere i løn, men at fejre at en fattig, ugift kvinde er optaget i Himlen, må plante et lille håb for de mange kvinder som lider ude i verden. Vi må tænke at en ny og moderne tid vil spire, der hvor mangel på ligestilling betyder død.

Vi fejrer i dag vores mor, kirkens mor, og vi inviteres alle til virkelig at forstå den trøst og glæde det er at Himlen eksisterer. Der venter noget på den anden side af døden. Der venter et håb som er både for rige og fattige, mænd og kvinder, børn og ældre. Indtil den dag også vi sover ind, ja indtil vores time kommer, lad os da aldrig glemme vores mor Jomfru Maria. Lad os hylde hende, tænde et lys, bede til hende, gå til hende med vores sorg og glæde. Da vil hun give os trøst. Hun vil være hos os i bøn, for hun vil aldrig glemme sine børn. Velsignet er hun blandt kvinder og velsignet er hendes livs frugt.

Søndag kunne vi hilse på et nyt medlem i menigheden. Hans Svendsen, som er flyttet fra Hjørring til Frederikshavn, har været lektor i flere årtier, og vi tilbød ham med det samme at videreføre tjenesten i Helligåndskirken. Han fik sin debut med 1. læsning under messen. Velkommen til dig Hans, og tak fordi du vil tjene som lektor.

Mark

JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN

(20. ALM. SØNDAG) 

Søndag d.19. august 2012 (hvid) 

1.L.: Johannes’ Åbenbaring: kap.11, v.19a; kap.12,v.1-6a.og 10ab

 2.L.: 1 Korintherbrev: kap.15, v.20-26 

Ev.: Lukasevangeliet: kap.1, v.39-56 

(Johannes Eudes, præst, fejres ikke) 

Messen starter kl. 12.30 og fejres af Pastor Jude

(Kirketælling)

Læsningernes tema:

’Ved Jomfru Marias’ herlige optagelse i himlen fejrer vi opfyldelsen af vort kristne mål og med hende forkynder vi  Herrens storhed’.

(Cf. The Sunday Missal) 

The Theme Of The Readings:

‘In Mary’s glorious assumption we celebrate the fulfilment of our Christian destiny, and with her we proclaim the greatness of the Lord’.

(Cf. The Sunday Missal)

Pastor Judes prædiken er nu lagt ud under linket: Søndags Prædiken

Prædiken 12. august 2012 den 19. alm. søndag.

Ev: Joh 6, 41-51

I Paris er der en præst som dagligt fejrer messen for nogle nonner. Det gør han sådan som så mange andre præster gør det i mange sogne. Præsten kommer dagligt lige inden messen og tager så hjem når fejringen er slut. En dag følte denne præst sig syg, og endda så svagelig at han ikke orkede at kontakte nonnerne og fortælle om sin dårligdom. I stedet ringede præsten til en anden præst og bad ham om at tage messen den dag. Denne præst som skulle være vikar for den syge præst, ankom til det lille kapel, og ringede på døren for at nonnerne skulle låse op. Han var i almindeligt tøj, han havde altså ikke præstetøj på, og snart kom en lettere irriteret nonne og åbnede døren. Hun hilste knap nok på præsten som stod udenfor, men sagde blot: ’Vi har messe nu. Du kan komme tilbage om 1 time’. Som I nok kan regne ud, blev der ikke fejret messe den dag.

Hvis vi tænker at nonnerne gik glip af messens fejring denne dag, fordi de var dårlige mennesker, så ser vi på sagen med forkerte øjne. Det er nemlig ikke det at det handler om. At de gik glip af messens fejring handler nemlig om helt andre ting. De kunne ikke genkende det menneske som stod udenfor deres dør. De kunne ikke forbinde ham med noget der normalt skete – altså det at deres sognepræst kom hver eneste dag og fejrede messen. Det er lige præcis det som skete for nonnerne i min lille historie, vi også hører om i dagens Evangelium. I Evangeliet er det Jesus som ringer på, og folket genkender ham ikke som noget de har ventet på. Irriteret stiller de spørgsmål ved, hvordan han kan stå der og påstå at han er kommet fra Himlen, når de udmærket kender både hans mor og far. Folket venter på Messias, de venter at der vil ske noget stort, et mirakel, et lysglimt og så vil han stå midt i blandt dem. De kan ikke forestille sig, selvom de bruger deres fantasi at Jesus skulle være ham, de har ventet på.

Mon ikke at vi alle mange gange i løbet af vores liv har været udsat for, netop ikke at kunne genkende noget, som var lige foran vores øjne? Vi siger, at man ikke ved, hvad man havde, før man mister det, og netop sådan går det ofte for os. Vi mærker ikke den kærlighed der omkring os, før vores kære tages fra os eller ensomheden rammer os. Så ser vi pludselig hvor godt alting var, og vi kigger tilbage i savn og mismod hen til det der var engang. Ja, måske kan man gå så vidt at sige at én af menneskets største udfordringer er at være til stede her og lige nu. Være nærværende på dagen i dag og ikke dvæle ved fortiden eller planlægge fremtiden.

Dagens evangelium er en invitation til os alle til at gøre op med den blindhed overfor nuet, vi rammes af. Evangeliet er en hjælp til os alle til at se anderledes på den virkelighed som er udenfor os selv. Vi må se med nye øjne på familie, venner og alle omkring os, for med friske øjne vil vi se mere nuanceret på alt det vi har taget for givet. Alle disse mennesker, vi møder hver dag kommer med beskeder til os, lærdom og visdom, som Gud har sendt dem af sted med.

Men vi må også åbne vores øjne i et større perspektiv. Vi må gøre os selv rede til at lade os overraske, og lade os selv tro. Måske kommer Jesus ikke til os i store mirakler omgivet af betagende lysglimt. Måske kommer han til os gennem en fattig tigger, eller på anden måde som vores fantasi slet ikke rækker til at forestille os. Vent derfor ikke på et lysglimt, vent ikke på brag og torden, men åbn øjnene og se Jer omkring.   Luk derfor altid døren op når det ringer på.

19. ALM. SØNDAG.

Søndag d.12. august 2012 (grøn) 

1.L.: 1. Kongebog:kap.19, v.4-8 

2.L.: Brevet til Efeserne: kap.4, v.30 til kap.5, v.2. 

Ev.: Johannesevangeliet: kap.6, v.41-51. 

(Johanne Franciska Chantal, ordenssøster, fejres ikke)

Messen er kl. 12.30 og fejres af Pastor Jude 

Læsningernes tema:

’Faderen som trækker alle til sig

Elias blev trukket af Herren til Guds bjerg, og han gav ham mad og drikke. Faderen trækker os til sig ved at tilbyde os livets brød under denne Messe.’

(Cf. The Sunday Missal) 

The Theme of the Readings

The Father Who Draws Us To Himself

Elijah was drawn to the mountain of God by the Lord who gave him food and drink. The Father is drawing us to himself by offering us the bread of life at this Mass’.

(Cf. The Sunday Missal)