Oct 31 2012

Alle Sjæle på fredag!

Udgivet af

Modsat meddelelsen fra i søndags, holdes Alle Sjæle messe på fredag kl 17:00 og ikke på mandag. Vær venlig og hjælp med at sprede budskabet!

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Oct 29 2012

Pastor Judes prædiken til den 30. alm. søndag i året 2012

Udgivet af

Pastor Jude er nu tilbage fra Det hellige Land og igen er begyndt at skrive. Hans prædiken fra sidste søndag kan læses på linket: Søndags Prædiken

[ Click here for English version ]

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Oct 29 2012

Pastor Judes prædiken til den 30. alm. søndag i året 2012

Udgivet af

Prædiken missions søndag den 28.10.12.

Ev: Mark 10, 46-52

En dag sad to ænder i græsset ved en flod. De spiste de rådne fisk som lå tæt ved bredden, for sådan gjorde de hver eneste dag. Den ene and sagde til den anden: ’Bare jeg kunne svømme så jeg kunne spise friske fisk’, men så svarede den anden and: ’Det er noget vrøvl! Du er en and og du kan ikke svømme’. Hver dag kom fiskehejren svømmende forbi de to ænder. Den svømmede rundt og spiste alle de friske fisk den kunne finde. Pludselig fik fiskehejren øje på den ene and som sad og græd. Fiskehejren spurgte: ’Hvad er der galt min ven?’ og anden svarede: ’Jo, ser du, jeg har altid spist rådne fisk og har aldrig i mit liv smagt en frisk fisk, for jeg kan ikke svømme’. Fiskehejren sagde: ’Det er det samme med mig. En gang troede jeg heller ikke jeg kunne svømme, men så prøvede jeg og det gik ganske godt. Du burde også prøve’. Så svømmede anden med og smagte for første gang de friske fisk som den havde drømt om.

I evangeliet møder vi et menneske som er lidt ligesom anden i min historie. Det er en tigger som ikke kan se, og det er naturligt for mennesket at tro, at er man først blevet blind, så er der ingen chance for at man nogensinde igen kan se. Han er et menneske som er uhelbredelig, men ligesom anden føler han en stor sorg og ønsker så brændende at kunne se igen. Pludselig ved hjælp fra Jesus er hans ønske virkelighed. Han ser igen med egne øjne verden omkring ham.

Det er netop tekster som vi finder i evangelierne om helbredelser der nogle gange får os til at tænke på at hvorfor Jesus ikke bare helbreder alle. Hvorfor skal vi i denne uge have fokus på knæk cancer – altså stop kræftsygdomme, hvis Jesus bare med ét kan helbrede alle mennesker i verden, slette alt sult, stoppe alle krige og fordele verdens rigdomme lige? Vi finder svaret helt tilbage i skabelsesberetningen, hvor der står skrevet: Fordi Gud gav mennesket at herske over jorden. Det er menneskets ansvar at skabe en verden hvor der er plads til alle og mad til alle, og for at gøre det godt må vi have Gud ved vores side. Vi må følge Hans bestemmelser og ønsker for os.

Vi kan altså ikke gøre som anden i min historie og bare sætte os i græsset og kigge ud på vandet. Nej, også vi må prøve at gøre noget, prøve at svømme og prøve at bidrage til at verden bliver bedre – at verden bliver mere ligeligt fordelt mellem de mennesker der lever i den. Det er den dagsorden vi har som kristne, og det kræver at vi som den blinde mand, også må åbne vores øjne for at se dem der lider. Kigger vi dybt i vores egen familie vil vi måske se en lidelse, som vi kan gøre noget ved – og kigger vi endnu mere bredt vil vi blandt dem vi kender helt sikkert også kunne gøre en indsats. I dag vover vi at tage nogle helt andre briller på. Nemlig de briller som ikke ser vores familie, venner, kollegaer, men nogle mennesker vi slet ikke kender. Mennesker som er i nød langt væk fra Danmark og for hvem biler, telefoner og alt andet vi tager for givet er helt ukendt.

Det er vores pligt at støtte vores børn og unge i altid at ville mere og turde mere end vi selv tør. Vov Jer selv ud på det dybe vand også. Kun når vi strækker os langt og udvikler os, så følger vi den dagsorden som Gud har givet os. Vi må stå sammen om denne opgave og støtte kirkens initiativer til at forbedre vores verden. 

[ Click here for English version ]

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Oct 27 2012

Læsningerne til den 30. alm. søndag i året 2012

Udgivet af

30. ALM. SØNDAG 2012 

Søndag d.28. oktober 2012 (grøn) 

1.L.: Jeremias’ Bog:kap.31, v.7-9. 

Sl 126,v.1-2b, 2c-3, 4-5 og 6. 

Resp.:’ Herren har gjort store ting mod os, og vi blev glade’. 

2.L.: Brevet til Hebræerne:kap.5, v.1-6. 

Ev.: Mark:kap.10, v.46b – 52. 

Kollekt for verdensmissionen.

(Simon og Judas, apostle, fejres ikke) 

Messen er kl. 10.00 og fejres af Pastor Mikolaj 

HUSK! HUSK!

Klokkerne skifter til vintertid i nat, så vi ’starter’ én time senere. 

***********

Læsningernes tema:

’Herren, som gør vidundere

Vi tilbeder Kristus, som åbne vore øjne, så vi kan se de vidundere, han har gjort som vor ypperste præst og mellemmand med Faderen’.

(Cf. The Sunday Missal) 

The Theme For The Readings

‘The Lord Who Works Marvels

We worship Christ who opens our eyes to see the marvels that he has done for us as our high priest and mediator with the Father’.

(Cf. The Sunday Missal)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Oct 24 2012

Pastor Judes prædiken?

Udgivet af

Der kommer ingen prædiken fra Pastor Jude i denne omgang, da han er, sammen med Pastor Mikolaj, på en rejse til Det hellige Land. Også flere præster fra bispedømmet sammen med biskoppen er med. Vi ønsker dem en god og velsignet rejse.

[ Click here for English version ]

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Oct 20 2012

Læsningerne til den 29. alm. søndag i året 2012

Udgivet af

29. ALM. SØNDAG 2012 

Søndag d.21. oktober (grøn) 

1.L.: Esajas’ Bog: kap.53, v.10-11. 

Sl 33, v.4-5,18-19 og 20+22.

Resp.: ’Lad din godhed komme over os, Herre,  for vi venter på dig’. 

2.L.: Brevet til Hebræerne:kap.4, v.14-16. 

Ev.: Mark: kap.10, v.35-45 eller 10,42-45. 

Det er et Ordets Gudstjeneste, og starter kl. 10.00 med Mark.

Pastor Judes bøn i anledning af Troens År 

For Helligåndens virke i Frederikshavn. At Helligåndskirken, som et af byens varetegn, vil indgyde håb blandt de mennesker, som har mistet modet på grund af arbejdsløshed eller livs krise  Må alle som går en usikker fremtid i møde finde trøst og modet til at give deres liv i Guds hænder.   
Amen

**********

Læsningernes tema:

’Kristus, Guds lidende tjener

I dag fejrer vi Kristus, som giver mening til alle menneskelige lidelser. Ved at påtage sig tjenerens rolle og ved at løskøbe os gennem sine lidelser, har han vendt op og ned på vore menneskelige værdier. Det er de svage som er blevet stærke’.

(Cf. The Sunday Missal)

 

The Theme Of The Readings:

‘Christ The Suffering Servant Of God

Today we celebrate the Christ who gives meaning to all human suffering. By taking on himself the role of a servant and redeeming us by his sufferings, he has turned all our human values upside down. It is the weak who have become strong’.

(Cf. The Sunday Missal)

 

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Oct 19 2012

Menighedsrådsmødet – referat

Udgivet af

Sidste torsdag holdt  MR et møde, hvis referat kan læses på sognets hjemmeside (katolsk-nord.dk). Af interesse er flg.:

En arbejdsgruppe er ved at planlægge en valfart enten til Medjugore eller en rejse til Polen med Pastor Mikolaj som rejseleder. Begge finder sted næste år. Knap så spændende er bispedømmets finanser. Iflg.  den sidste prognose er bispedømmet insolvent i år 2020! Heldigvis klarer Skt. Mariæ sogn sig rigtig godt, men kun takket de trofaste, der betaler deres kirkeskat. Der er stadigvæk for mange, som kører på ‘frihjul’. De skal overtales til at betale, for at undgå en økonomisk ‘smeltdown’. Situationen er meget alvorlig!!

Endelig er der ‘kirkedage’, der holdes i Aalborg til næste år. Stort set alle kirkeretninger er repræsenteret. Vi har en arbejdsgruppe i gang med at planlægge et katolsk indslag. Har du ideer, så kontakte Line, hvis e-mail adresse findes på sognets hjemmeside.

 

[ Click here for English version ]

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Oct 16 2012

Pastor Judes Prædiken

Udgivet af

Pastor Judes prædiken er nu lagt ud på linket: Søndags Prædiken

*************

Father Jude’s sermon for last Sunday is now to be found under the link: Søndags Prædiken  on this front page.

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Oct 16 2012

Pastor Judes prædiken til den 28. alm. søndag i året 2012

Udgivet af

Prædiken 28.  alm.  søndag 2012 (start på troens år).

Ev: Mark 10, 17-30

Afrikanske jægere har et smart system, når det gælder at jage aber. De laver et hul i en plade præcis så stort at en abes hånd kan komme ind i hullet. På den anden side af pladen lægger de en appelsin. Så snart der kommer en abe frem og prøver at tage fat i appelsinen, kan aben nemt stikke hånden ind i pladen og få fat i appelsinen. Men når aben vil trække appelsinen ud ad hullet kommer den i problemer, for hullet er ikke stort nok til at appelsinen kan komme igennem. Aben prøver igen og igen at trække appelsinen til sig. Mens aben arbejder irriteret med at få fat i frugten, kommer jægerne og fanger den med nette.

Systemet virker fordi aben ikke forstår, at den ikke både kan få frugt og frihed. Man kan næsten forestille sig hvordan aben arbejder koncentreret med at få sin mad, og derfor ikke holder øje med de farer der er omkring den. Hvis aben var et menneske ville den måske sige en bøn i retning af: ’Gud red mig fra jægerne, men tving mig ikke til at opgive min smukke appelsin’ – eller lidt anderledes: ’Gud giv mig evigt liv, men tving mig ikke til at opgive min rigdom’ – og sådan ligner abens bøn pludselig vores bøn til Gud. Også vi, vil nemlig have begge dele – rigdom og liv.

Vores rigdomme får os til at vokse til kamelers størrelse. I ved godt, kameler har 2 pukler på ryggen. Her samler den vand til senere, men netop disse pukler gør at kamelen ikke kan komme gennem et nåleøje. Således også for os mennesker. Alle de rigdomme vi bærer på ryggen gør det svært for os at komme videre, for også vi samler ind til senere. Vi samler madvarer i vores køkken, vi samler tøj i vore skabe. Vi samler og samler fordi vi tror at alt det bagage vil gøre os rigere og rigere. Det er netop hvad vi hører om i evangeliet i dag. At vores rigdomme ødelægger os fordi vores oppakning bliver så stor at vi får en facon, som ikke ligner det menneske som Gud har skabt os til at være.

Lad os ikke kigge på nåleøjet som manden i evangeliet og blive bedrøvede, for så at vende om og gå de veje vi plejer. Nej, vi må i stedet kigge på den bagage vi bærer på. Hvem gavner det, og hvorfor holder vi fast i det? Vi er netop startet med troens år, og lad os fejre det som vi fejrer et nyt kalenderår. Troens år er en anledning til at smide vores bagage og fylde vores liv med noget andet. Opfordringen til os alle lyder: Læs i Biblen, bed, udvis næstekærlighed. Ja, idéerne er mange, men lad os i hvert fald gøre én eller 2 ting i dette troens år som ændrer vores hverdag og vores liv. Så har Troens år ikke været forgæves.

Dagens tekst og troens år inviterer os til at kigge vores livs værdier. Gør disse værdier vores sind og krop større, end vi egentlig er, så vi passer dårligt ind i Guds Rige? Gud viste os alle at Han er villig til at gøre det umulige da Han ofrede sin søn for at vi skulle få livet, og således vil Han igen gøre det umulige for os, hvis vi blot ændrer lidt på vores facon.

Jeg ønsker Jer alle et givende Troens År.

[ Click here for English version ]

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

Oct 13 2012

Læsningerne til den 28. alm. søndag i året 2012

Udgivet af

28. ALM. SØNDAG 2012 

Søndag d.14. oktober (grøn) 

1.L.: Visdommens bog:kap.7, v.7-11. 

Sl 90, v.12-13,14-15 og 16-17.

Resp.: ’Mæt os med din godhed, Herre, så vi kan juble og glæde os’. 

2.L.: Brevet til Hebræerne:kap.4, v.12-13. 

Ev.: Mark:kap.10, v.17-30 eller 10,17-27.

 

(Callistus I, pave og martyr, fejres ikke)

Messen er kl. 10 og fejres af Pastor Mikolaj

****************

 

Læsningernes tema:

’Kristus, vor Rigdom.

Selv om vi havde intet i denne verden, som vi kan kalde vort eget, har vi dog Kristus, Guds visdom, og derved ejer vi al ting, fordi vi er rige i ham. Han er Guds ord, som er levende og aktive i vore hjerter’.

(Cf  The  Sunday Missal)

 

The Theme For The Readings:

‘Christ, Our Wealth

Even though we had nothing in this world that we could call our own, in having Christ, the wisdom of God, we posses all things; we are rich in him. He is the word of God that is alive and active in our hearts’.

(Cf. The Sunday Missal)

Ingen kommentarer endnu - (klik for at skrive din)

« ældre indlæg