Dec 31 2012
Pastor Judes prædiken
Pastor Judes prædiken fra i går er nu på linket: Søndags Prædiken
Father Jude’s sermon from yesterday can now be read under the link: Søndags Prædiken
Comments Off on Pastor Judes prædiken
Dec 31 2012
Pastor Judes prædiken fra i går er nu på linket: Søndags Prædiken
Father Jude’s sermon from yesterday can now be read under the link: Søndags Prædiken
Comments Off on Pastor Judes prædiken
Dec 31 2012
Hvad vil du gerne være når du bliver stor? – Sådan lyder et kendt spørgsmål som mange ældre mennesker stiller deres børnebørn. Med store forventningsfulde øjne svarer børnene: ‘Jeg vil gerne være astronaut, jeg vil være verdens bedste fodboldspiller, jeg vil have min egen isbutik og mine is skal koste 0 kroner’. Ja, når vi er børn er vores drømme og tanker om fremtiden mange.
Omvendt er det med forældre. Landmænd håber til det sidste at deres største søn vil overtage gården, og hotelejeren venter på sin pensionsalder så han kan videregive nøglerne til børnene. Nogen kan endda helt tage det som en selvfølge at børnene tager over, og må skuffet se at de ofte vælger andre veje. Helt sikkert er det at min far allerede ved min fødsel så, at jeg ville blive en rigtig dygtig fisker!
Helt sikkert er det at også Joseph må have tænkt den tanke da Jesus blev født. Måske undersøgte Joseph som det første hans fingre – jo de var der alle 10. Og så har han prist Gud for at have skænket den lille familie en kommende tømrer som kunne overtage hans egen virksomhed. Men Jesus skulle ikke blive kendt som byens tømrer, for Jesus ved at hans liv her på jorden er andet end kopper, vugger og andre nødvendigheder hugget i træ. Det træ som Jesus arbejder med er Livets træ – et træ som kommer til mennesket i ord og undervisning.
Og sådan gik det til at Jesus forsvandt da turen gik hjem fra Jerusalem. Intetanende gik Joseph og Jomfru Maria den lange vej sikre på at deres søn var hos dem. En hel dag gik de og når vi læser evangeliet fornemmer vi at evangelisten Lukas ikke selv havde børn. For så havde han nok brugt flere linjer på at skrive om hvilken sorg og nervøsitet der gik igennem parret i deres søgen efter drengen. Måske har de endda bebrejdet hinanden, og skændtes på vejen tilbage til Jerusalem.
Der finder de Jesus, som sidder blandt voksne uddannede mænd og stiller kloge spørgsmål mens han også prøver at finde de rette svar. Jo, Jesus havde allerede fundet det han drømte om. Fundet sit kald som menneske og fra biblen ved vi hvordan han trofast udlevede det som Gud befalede ham med kærlighed og støtte fra både sin mor og Joseph selvom de ikke altid forstod hvad det var for en dreng de var blevet givet. Joseph indså dog hurtigt – at rigtig tømrer, det blev drengen aldrig.
Vi kan lære meget af dagens Evangelium når vi kigger på menighedens børn og unge. De lever alle i en tid af store muligheder, og vil vi virkelig give dem støtte og kærlighed må vi give dem gode betingelser, gode råd og så give dem frihed til at vælge. Med Gud ved deres side vil de nemlig ligesom Jesus forsvinde fra deres forældre for at afprøve drømme og afprøve verden. Derefter vil også de vende hjem og være Jer lydige og gøre Jer stolte af de erfaringer de har høstet.
Vi inviteres alle i dag til at overveje Jesu svar til sin mor da de finder ham i templet. Han svarer hende: ‘Hvorfor har i ledt efter mig – vidste I ikke at jeg var i min faders hus?’ Så spørgsmålet til os alle er i dag: ‘er vi også i vores Faders hus og udfører opgaver, eller har vi valgt menneskets veje af frygt for hvilke oplevelser Guds veje ville byde på?’ I så fald er det aldrig for sent at vende om og gå nye veje. Snart venter et nyt kalenderår med blanke sider. Lad os fylde disse dage med planer som ikke er vores egne men med planer som lader vores Livets træ vokse i 2013.
[ Click here for English version ]
Comments Off on Pastor Judes prædiken til Den Hellige Familie 2012
Dec 31 2012
Der fejres messer i Frederikshavn på flg. dage og tider:
Mandag d. 31. december – kl. 19. 00
Tirsdag d. 1. januar – kl. 12. 30
Begge messer fejres af Pastor Mikolaj
Comments Off on Messetiderne omkring Nytår
Dec 29 2012
Den Hellige Familie, Jesus, Maria Og Josef Fest
Søndag d. 30. december 2012 (hvid)
1.L.: Siraks Bog: kap. 3, v.2 – 6 og 12 – 14.
eller
1. Samuelbogs: kap. 1, v. 20 – 22 og 24 – 28.
2.L.: Brevet til Kolossenerne: kap.3, v. 12 – 21.
eller
Johannes 1. brev: kap. 3, v. 1 – 2 og 21 – 24.
Ev.: Lukasevangeliet: kap. 2, v. 41 – 52
Messen er kl. 10.00 og fejres af Pastor Jude.
*******************
Temaet til Læsningerne:
‘Den hellige Familie
Vi fejrer den Hellige Familie af Nazaret, som er et eksempel til alle, som frygter Herren og vandrer på hans veje’.
(Cf. The Sunday Missal)
The Theme for the Readings:
‘The Holy Family
We celebrate the Holy Family of Nazareth which is the model for all who fear the Lord and walk in his ways’.
(Cf. The Sunday Missal).
Comments Off on Læsningerne til ‘Den Hellige Familie’ Fest 2012
Dec 28 2012
Som et resultat af en rigtig flot indsamling til årets julehjælp har vi været i stand til at hjælpe 45 familier eller enlige med madvarer, tøj og legetøj i december måned. Mange tak til alle som har bidraget – og tak til dem der rullede ærmerne op og tog fat, da der var brug for både indkøbere, pakkere og uddelere.
Her ses p. Jude i gang i pakkeriet.
Artiklen er taget fra vort sogns hjemmeside – så tak til Line for den.
[ Click here for English version ]
Comments Off on Julehjælp
Dec 26 2012
Pastor Judes juleprædiken er nu klar under linket: Søndags Prædiken
Father Jude’s Christmas sermon can now be read under the link: Søndags Prædiken
Comments Off on Pastor Judes jule Prædiken 2012
Dec 26 2012
Pastor Judes prædiken Juleaften 2012.
På en aften som i aften kan man ikke undgå at være en smule trist. Det er selvfølgelig fordi jeg nu i 24 dage hver eneste morgen har fået en fin gave fra julemanden, fordi jeg har været en rigtig god dreng i år 2012. Nu er Jesus født, og det betyder at julemanden kan rejse på ferie sammen med sin kone og derfor ikke kommer med flere pakker de næste 11 måneder.
Men helt trist er jeg alligevel ikke. I dag får vi nemlig en gave – en særlig gave, som vi har ventet på rigtig længe. Måske begyndte de fleste skolebørn allerede at tænke på denne gave den første skoledag efter efterårsferien, og vi voksne har om ikke andet længtes efter denne gave i hele december. Det er selvfølgelig Jesus jeg taler om. Verdens frelser som er kommet til os i form af et lille menneske.
Rundt om i verden slås voksne mænd om magt og status. De slås med ord og endnu værre også med våben og tortur. De har glemt at det der skal frelse denne verden ikke er de store partiers magt over mennesket, men derimod et lille barn uden skyld, uden fordomme. Et lille barn med ubetinget kærlighed til os. Et lille barn som kommer med fred, håb, glæde og kærlighed. Det er netop de ord og temaer der har fyldt de fire søndage i den adventstid vi har brugt som forberedelse til denne dag.
Men hvad skal vi nu med Jesus – han ligger der i julekrybben, vi har pakket gaverne ud, julemanden er taget på ferie, snart venter skolen og arbejdet på at vi igen løbende får alle opgaverne gjort. I mens ligger Jesus dér – helt stille – så stille at der er risiko for at glemme ham og først huske ham igen når palmesøndag indleder påsken, og vi vifter med palmegrene og forbereder os på hans død.
På denne glædens dag, må vi holde fast i glæden og forventningen til alt det der vil ske. Vores frelser er født lige midt iblandt os – han er født i ethvert hjerte, ungt og gammelt, stærkt og svagt, rigt og fattigt. Jorden gik ikke under i fredags – nej, vi står her endnu, fordi dette lille uskyldige barn bærer os oppe, og holder live i kærligheden og håbet for en verden der vil bestå. Han gav os håbet om det evige liv, han gav os frelsen og han kom med tilgivelsen til os. Fælles for alt Jesus har givet os er, at det kostede ham næsten mere end han kunne betale. Her tænker jeg ikke på gavebudgetter og tid i Sallings lange julekøer. Nej, det kostede ham selvfølgelig det
at han utrætteligt underviste, gik igennem fristelser som menneske og han led som menneske. Jesus gik igennem alt dette for os, for at tage vores synd på sine skuldre.
Derfor må det, vi tager med os i dag, være juleglæden, forløsningen over at se det lille barn – den simple frelser som bringer varme og glæde ind i ethvert hjem, men også eftertænksomheden, for også vi må yde noget for at efterligne Jesus i de gerninger han har gjort. Han satte altid andre først, han så det gode i enhver. Så lad os gøre det samme. Lad os ofre noget for andres glæde, og for et øjeblik glemme os selv. Lad os gå den ekstra kilometer, lad os strække os langt – så enhver fremmed føler sig som en ven, og vores konflikter blødes op.
Sådan vil vores juleglæde blive synlig for enhver. Sådan vil vores juleglæde ikke bare være udstillet i julekrybben med figurer i træ, men virkelig leve i blandt os. Jesus er freden, håbet, glæden og kærligheden. Åbn disse gaver i dag og byt dem ikke til noget andet eller få pengene retur, men brug dem hver dag – spred ordene overalt i Jeres gerninger indtil Jeres dages ende.
Rigtig glædelig jul.
[ Click here for English version ]
Comments Off on Pastor Judes Juleprædiken 2012
Dec 25 2012
Redaktionen ønsker alle, som læser denne hjemmeside, en rigtig glædelig og velsignet jul.
[ Click here for English version ]
Comments Off on GLÆDELIG JUL!
Dec 25 2012
Siden der er kommet så få ‘comments’ vedr. posterne på hjemmesiden, har redaktionen besluttet at fjerne denne mulighed.
[ Click here for English version ]
Comments Off on Om at skrive en ‘comment’.
Dec 25 2012
Jeg kan godt forstå at Jean Marie, Charbel og Osee ser stolte ud! Endnu engang har de lavet en flotte julekrybbe, og denne gang som en grotte af vedbend; et meget effektivt materiale, og især når jorden er dækket til af sne, som gør det næsten umuligt at finde mos eller andet. Tak til Jer alle tre for jeres arbejde med at gøre kirken så festlig. Flere billeder kan ses på linket:Galleri. Joy var ‘på pletten’ til at tage disse billeder. Tak Joy!
[ Click here for English version ]
Comments Off on Se vor flotte julekrybbe!