Pastor Judes prædiken til den 2. søndag i Fastetiden 2013 kan nu læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s  sermon for the 2nd. Sunday in Lent 2013 can now be read under the link: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken 2. Søndag i fasten 24. februar 2013.

Ev: Luk 9, 28-35

Da alle vi præster i Danmark var på studierejse til Jerusalem besøgte vi netop det sted hvor dagens evangelium foregår – Tabor bjerget. Vi skulle fejre messe der og på vej dertil sagde jeg til nogle af præsterne at muligvis – måske ville jeg ligesom Jesus midt under messen også få et forandret ansigt og skinnende lyse klæder. Præsterne grinede af mig, for de syntes nok ikke jeg rigtig lignede Jesus.

Efter messen gik i gang glemte jeg alt om at forandre mit ansigt, for Biskoppen var tæt på mig, og alle vi præster var i dyb bøn. Pludselig midt under messen spørger en af præsterne mig: ‘Jude, hvornår forvandler du dig?’ og straks kiggede Biskoppen på mig som et uartigt barn i skolen, og jeg måtte hviske tilbage til præsten: ‘Jeg venter med det, for det er uhøfligt at forvandle sig før Biskoppen gør det’.

Når man læser evangeliet kan man få den tanke at Peter, Johannes, Jacob og Jesus tog på en udflugt ligesom os præster – en bus op til bjergets top, så en bøn og så turen tilbage til foden af bjerget, hvor Jesus lige når at sige at de ikke må fortælle det til nogen. En tur på et par timer. Men vi må tænke anderledes. Vi må tænke på denne udflugt som en særlig rejse til et særligt sted. Et sted højt hævet over verden, et sted hvor alt pludselig bliver småt når man ser ned på det. En rejse der har taget flere dage.

Det hedder at Jesus forklarede sig på bjerget. Hans ansigt ændrede sig, hans tøj blev lysende hvidt. Forklarelsen ligger i at nu de, med egne øjne, ser at Jesus er Guds søn, og for at forstå det måtte de kravle helt op på bjerget.

Vi kender det selv. Vi kan få den samme besked igen og igen, og beskeden når vores ører men ikke vores hjerne og hjerte. Vi hører vores elskede sige: ‘Jeg elsker dig’, men vores øjne åbnes måske først for hvor dyb kærligheden er den dag krisen rammer. Vi modtager Kristi legeme men føler måske kraften og foreningen den dag vi virkelig åbner vores øjne for det.

Sådan åbner Jesus øjnene på os i dag. Han giver os en forklaring på hvem han er. Guds søn, menneske men mere end menneske. For mennesket kræver forklaringer. Er vi syge må lægen give os en forklaring, og abdicerer Paven må der være en forklaring derpå – en årsag og en gyldig grund. Peter forstår med det samme den forklaring Jesus giver.

Peter bliver rørt og bange og da han ser Moses og Elias ser han en stor alvor på bjerget. De to er ansigterne på den alvor – loven og dommene – Gud har givet mennesket, og Peter vil straks bygge sig ud af krisen – give dem noget. Måske gør vi det samme – prøver at tilfredsstille dem der gør os bange, men når vi handler i frygt sker det ikke altid til gavn for vores liv. Da må vi åbne vores ører og høre når Jesus siger: ‘Frygt ikke, rejs dig!’ For i os mennesker har Gud fundet velbehag.

Der udgår i dag et lys fra Jesu ansigt. Et lys vi kan tåle at se fordi det er et kærlighedens lys. Det er et lys der giver os trøst, for det besvarer nogle af de spørgsmål vi har når vi er alene og alt kollapser. Forklaringen til os er at over os – oppe på bjerget sidder Guds søn og kigger ned og lyser på os med et mildt ansigt. Et ansigt der peger mod påske og genopstandelse. Altså et lys der aldrig slukkes, for lyset tilhører ham der kender hele vores historie, hele vores liv og alt det vi gemmer.

Bibellæsning til den 2.  uge i fastetiden 2013 

25. Mandag i 2.uge i fasten.

1 Sl 79,8.9.11.13

+ Herre, gengæld os ikke vore synder.

L.: Dan 9,4b-10. Ev.: Luk 6,36-38. 

26. Tirsdag i 2.uge i fasten.

1 Sl 50,8-9.16b-17.21+23

+ Den, der bringer takoffer,

ærer mig, ham lader jeg se Guds frelse.

L.: Es 1,10.16-20. Ev.: Matt 23,1-12. 

27. Onsdag i 2.uge i fasten.

1 Sl 31,5-6.14.15-16

+ Frels mig i din trofasthed.

L.: Jer 18,18-20. Ev.: Matt 20,17-28. 

28. Torsdag i 2.uge i fasten.

1 Sl 1,1-2.3.4+6

+ Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren.

L.: Jer 17,5-10. Ev.: Luk 16,19-31. 

1. Fredag i 2.uge i fasten.

1 Sl 105,16-17.18-19.20-21

+ Husk de undere, Herren gjorde.

L.: 1 Mos 37,3-4.12-13a.17b-28.

Ev.: Matt 21,33-43.45-46. 

 2. Lørdag i 2.uge i fasten.

1 Sl 103,1-2.3-4.9-10.11-12

+ Herren er barmhjertig og nådig.

L.: Mika 7,14-15.18-20. Ev.: Luk 15,1-3.11-32.

Karl den Gode, martyr (†1127), kan ihukommes.

Bededag for præste- og ordenskald.

2. Søndag i Fasten 2013. 

Søndag d. 24. februar (viol.) 

1.L.: 1. Mosebog:kap.15, v.5-12 og 17-18. 

Sl 27, v.1.7-8, 9abc og 13-14. 

Resp.: ’Herren er mit lys og min frelse’. 

2.L.: Brevet til Filemon:kap.3, v.17–4,1 eller 3,20–4,1. 

Ev.: Lukasevangeliet:kap.9, v.28b-36. 

Der er et ordets gudstjeneste med William og starter kl. 10.00

***************

Temaet til læsningerne:

’Herren i hvem vi tror

Ligesom Abraham vor faderlig trosfælle er vi kaldet af Gud til et nyt hjemland. Vi skal ikke hvile på de materialistske bekvemligheder af denne verden men rejse videre til det land, som er os lovet, hvor Herren, i hvem vi tror, vil forvandle vore jordiske legemer til sit eget forherligede legeme’.

(Cf. The Sunday Missal)

The Theme for the readings:

The Lord In Whom We Put Our Faith

Like Abraham, our father in faith, we are called by God to a new homeland. We are not to rest in the material comforts of this world, but to move onwards towards the land of promise, where the Lord in whom we put our faith will transfigure our mortal bodies into the likeness of his glorified body’.

(Cf. The Sunday Missal)

På fredag er der korsvejsandagt. Jeg har valgt at tage den igen siden der var så mange der kom sidste fredag. Selve korsvejsandagt starter 16.15 og Ordets Liturgi kl. 17.00 

William

Our Bishop has issued  two letters in connection with The Year Of Faith. One naming 4 churches in the diocese where general absolution may be granted. One of them is our parish church here in Northern Denmark.The second letter outlines the terms required to be fulfilled for obtaining general absolution. Both letters are rather lengthy so I’ve not translated them; especially so, since they have only relevance in Denmark.

William

Biskoppen har udsendt flg.  bestemmelser vedr. fuldkommen aflad, som kan opnås ved at besøge en af de 4 kirker udpeget som afladskirker. (Se tidligere artikel på hjemmeside.)

A short resumé of this article can be read by clicking onto ‘page 2’. It’s at the bottom of the Bishops letter.

MULIGHED FOR AT VINDE FULDKOMMEN AFLAD
I LØBET AF TROENS ÅR
I anledning af Troens år, der indledtes den 11. oktober 2012 og slutter på festen for Krist Konge den 24. november 2013 har pave Benedikt XVI bevilliget en særlig aflad, der kan vindes som beskrevet nedenfor.

Pages: 1 2

Pastor Judes prædiken til den 1. søndag er nu klar under linket: Søndags Prædiken

Da jeg læste Pastor Judes prædiken, tænkte jeg på en lille bog som C. S. Lewis skrev: ‘Breve fra djævelens Blækhus’, tror jeg nok den hedder den på dansk. Det er en beretning om en lærling djævel og hans første forsøg på at friste en ung mand. Jeg læste den for første gang  over 50 år siden,  og jeg synes, den er en af hans bedste bøger og godt egnet til læsning i fastetiden.

William

Under sin prædiken i går opfordrede  Pastor Mikolaj at læse i sin bibel både i fastetiden men også under ‘Troens År’. Man kan spørge sig selv: ‘men hvorhen skal jeg starte?’ – et ganske relevant spørgsmål siden biblen er stor. Hjemmesiden vil gerne, hver uge, trykke ugens læsningerne fra den liturgiske kalender. Her får man 2 fordele: en planlagt læseplan, som passer til kirkens årstid, samt den kendsgerning at mens man læser stykkerne, kan man være sikker på at et eller andet sted på kloden, er der  andre, enten som individer eller som del af messen gør det samme!

Hjemmesiden håber at det vil opmuntre alle til at følge op Pastor Mikolajs opfordring.

18. viol. Mandag i 1.uge i fasten. (I Ps).

Faste pf.

1 Sl 19,8.9.10.15

+ De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv.

L.: 3 Mos 19,1-2.11-18. Ev.: Matt 25,31-46.

19. viol. Tirsdag i 1.uge i fasten. (I Ps).

Faste pf.

1 Sl 34,4-5.6-7.16-17.18-19

+ Herren befrier dem fra alle deres trængsler.

L.: Es 55,10-11. Ev.: Matt 6,7-15.

20. viol. Onsdag i 1.uge i fasten. (I Ps).

Faste pf.

1 Sl 51,3-4.12-13.18-19

+ Et sønderbrudt og sønderknust hjerte

afviser du ikke, Gud.

L.: Jonas 3,1-10. Ev.: Luk 11,29-32.

21. viol. Torsdag i 1.uge i fasten. (I Ps).

Faste pf.

1 Sl 138,1-2a.2b-3.7c-8

+ Den dag jeg råbte, Herre, svarede du mig.

L.: TilfCEst 12.14-16.23-25. Ev.: Matt 7,7-12.

   Peter Damian, biskop og kirkelærer (†1072), kan ihukommes.

22. hvid. Fredag APOSTLEN PETERS STOL (f)

Gl. Ap.pf.

L.: 1 Pet 5,1-4

1: Sl 23,1-3a.3b-4.5.6

+: Herren er min hyrde, mig skal intet fattes.

   Ev.: Matt 16,13-19.

23. viol. Lørdag i 1.uge i fasten. (I Ps).

Faste pf.

1 Sl 119,1-2.4-5.7-8

+ Lykkelig den, der vandrer efter Herrens lov.

L.: 5 Mos 26,16-19. Ev.: Matt 5,43-48.

   Polycarp, biskop og martyr (†166), kan ihukommes.

Pastor Judes prædiken til den 1. søndag i fasten 2013.

Ev: Luk 4, 1-13

En rig mand gik rundt og var meget trist. Han manglede ingenting i denne verden men var alligevel ikke tilfreds. Altid ville han have flere og flere penge, flere og flere ting, og når han så fik noget at tilføje til sine rigdomme, blev han ikke glad, men endnu mere trist. En dag besøgte den rige mand en munk. Den rige mand fortalte om sine problemer, og mens munken lyttede, fik han en idé. Munken kaldte på et barn og foran det rige mand sagde han til barnet: ’Værsgo her er et æble’. Barnet tog æblet i den højre hånd. ’Værsgo her er et æble mere’ og munken gav det andet æble til barnet. Barnet tog æblet i sin venstre hånd. Munken fortsatte: ’Her får du endnu et æble’. Barnet måtte nu sætte armen ind til kroppen og bære det tredje æble på armen. Men æblet faldt ned på gulvet og barnet begyndte at græde. Nu vendte munken sig mod den rige mand og sagde: ’Se, hvis du modtager mere end du har brug for, vil du græde og tabe det. Behold derfor kun det du har brug for’.

Denne lille historie kan være en inspiration for os alle. At også vi måske bærer noget vi er blevet fristet af men ikke har brug for – noget der på den måde er blevet en byrde for os frem for en glæde i vort liv. Djævlen frister Jesus i Evangeliet i dag. Djævlen frister med de ting som er indenfor de muligheder Jesus har. Jesus er sulten så djævlen frister med mad. Jesus skal snart dø, så djævlen frister med magt og herlighed hvis Jesus vil tilbede ham. Jesus vil i skriftens ord blive reddet så djævlen frister ham med at bevise at han er Guds søn ved at styrte ned fra templet.

På samme måde møder djævlen os i vores liv. Er vi sulte fristes vi af mad i supermarkedet. Er vi ulykkelige i et ægteskab fristes vi af flygtig kærlighed og forelskelse. Er vi ensomme og ulykkelige fristes vi af selvmord, alkohol eller et usundt liv. Djævlen tilbyder os aldrig noget vi ikke vil have. Djævlen frister ikke med selleri, løbeture og lektier, men altid de ting som driver os væk fra Guds kærlighed.

I evangeliet siger Jesus nej 3 gange i træk. Nej til mad, nej til magt og nej til at bevise at han er Guds søn. Spørgsmålet vi kan stille os i dag er, hvornår vi siger nej og hvornår vi siger ja. Vi er lige nu i fastens start og måske er vi allerede kommet til at sige ja, for mange timer er gået siden Askeonsdag, og i alle vores vågne timer sidder djævlen på spring, hver gang vi er svage – men også når vi er stærke og koncentrerede, så venter djævlen på os.

Med tanke på djævlen kan vi blive fyldt med mismod, for djævlen er stærk og mennesket er svagt så hvordan skal vi slippe væk? Vi må alle gøre som i min historie. Vi må se på hvad vi har, og ikke lade os friste af overflod. Vi må tage hvad vi kan bære i vores hænder og få de bedste muligheder ud af det. Med faste, bøn og almisse i denne fastetid, vil vi måske opleve djævlen endnu stærkere, men måske vil vi også finde den rette styrke. I bønnen vil vi møde Gud – den Gud som møder os med kærlighed og omsorg, den Gud der møder os med selleri, løbeture og lektier, og følger vi hans veje, vil styrken i vores tro fylde os med glæde. Hold i denne fastetid godt fast i det I har i Jeres hænder og lad alt andet falde. Hold Jeres ægteskab, Jeres familie, Jeres arbejde og Jeres bøn fast i hænderne i denne tid, og lad alt andet falde, for da vil vores vandring i ørkenen blive en vandring med Gud. Uden Gud kan vi ikke holde noget af værdi i hænderne.