Skærtorsdag var menigheden samlet for at fejre Jesu indstiftelsen af nadveren, eukaristien! Traditionen tro havde Pastor Jude udpeget 12 “disciple” til at modtage fodvaskning – ja pastoren kyssede deres fødder, en gestus som han forklarede udførligt under prædikenen. Det handler om at kunne modtage betingelsesløs kærlighed. At Jesus kyssede sine disciples fødder betyder at han gjorde sig til tjenernes tjener understregede Pastor Jude. Efter ritualet fik diciplene en gave bestående at et brød, som de kunne tage hjem og spise sammen med deres familie.

Efter kommunionen uddelte ministranterne specielt indviede boller til hele menigheden, for på denne måde særligt at understrege nadverens indstiftelse Skærtorsdag.

Mark

[ Click here for English version ]

Læsningerne til Stilleugen 2013 

Mandag i Den stille Uge

L.: Es 42,1-7.

Ev.: Joh 12,1-11.

Herrens bebudelse fejres i år den 8. april. 

Tirsdag i Den stille Uge.

L.: Es 49,1-6.

Ev.: Joh 13,21-33.36-38. 

Onsdag i Den stille Uge.

L.: Es 50,4-9a.

Ev.: Matt 26,14-25. 

PÅSKEHØJTIDEN (Triduum Paschale) 

Skærtorsdag

1.L.: 2 Mos 12,1-8.11-14;

2.L.: 1 Kor 11,23-26.

Ev.: Joh 13,1-15. 

Langfredag

1.L.: Es 52,13–53,12;

2.L.: Hebr. 4,14-16; 5,7-9.

Ev.: Joh 18,1–19,42.

(Faste- og abstinensdag). 

Påskelørdag aften. (PÅSKEVIGILIE).

Af det Gamle Testamentes læsninger skal læses mindst 3.

GT:

1: 1 Mos 1,1–2,2 eller 1,1.26-31a;

2: 1 Mos 22,1-18 eller 22,1-2.9a.10-13.15-18;

2 Mos 14,15–15,1a (obligatorisk);

1 2 Mos 15, 1b.2.3-4.5-6.17-18

4: Es 54,5-14;

5: Es 55,1-11;

1 Es 12,2.3+4bcd.5-6

6: Bar 3,9-15.32–4,4;

7: Ez 36,16-17a.18-28;

 

NT: Rom 6,3-11;

Ev.: Luk 24,1-12. 

Påskedag –Herrens Opstandelse         

1.L.: Ap.G 10,34a.37-43;

2.L.: Kol 3,1-4 eller 1 Kor 5,6b-8.

Ev.: Joh 20,1-9 eller Luk 24,1-12.

(Påskedags aften kan læses:

Ev.: Luk 24,13-35.)

Pastor Judes prædiken fra i går kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for Palm Sunday can be read under the link: Søndags Prædiken

Prædiken palmesøndag 2013,

Ev: Luk 19,28-40 og Luk 22, 14-23,56

Nogle gange når vi ser en uhyggelig film, så kan vi leve os så meget ind i handlingen at vi begynder at tale med fjernsynet. Vi kan se med vores egne øjne at moderen står med en kniv lige bag døren, og til lyden af uhyggelig musik går en kvinde rundt i sit hus. Hun nærmer sig døren – og vi sidder i sofaen og råber: ’Nej nej nej gå ikke den vej. Han står bag døren!’ Og så holder vi os for øjnene når hun alligevel åbner døren og får et fatalt møde med manden med kniven.

Vi har hørt dagens evangelium om Jesus der rider ind i Jerusalem så mange gange før, at vi kan få den samme tanke: ’Nej nej nej rid ikke den vej – de vil slå dig ihjel!’ Men Jesus er som kvinden i filmen. Heller ikke han kan høre os og således rider han ind i Jerusalem hvert eneste år på et lille æsel, for at blive taget til fange og slået ihjel.

Han rider derind selvom han ved at alt det vil ske, for inde i Jerusalem har Jesus en opgave der er større end noget menneske kan forstå. Med hans død vil han tage alt menneskets skyld på sine skuldre, men folket forventer noget andet. De forventer en konge og hylder ham. De har aldrig set en konge som ham – han kan tale, han kan helbrede, han kan løse konflikter, og det er som om enhver i Jerusalem ser de gode tider der venter, for nu vil Gud tage magten over alt det onde.

Om kun få dage bliver de skuffede. Jesus var intet af det det regnede med. Hadet og mistroen borer sig ind i deres hjerter, for denne mand går ikke deres veje men sine egne veje. Hans går efter Guds planer og ikke menneskets. Og den skuffelse kender vi nok også fra vores eget liv. Ikke at Helle Thorning Smith rigtig kan sammenlignes med Jesus – men også hun blev hyldet og er nu lagt for had, og sikkert er det at vi er sammen med den slags mennesker hver eneste dag. Vi forventer noget af dem, og så giver de os noget helt andet. Sådan en boble er medierne også ved at skabe om Pave Frans. Han må fjerne cølibatet, give os kvindelige præster, tillade abort, gøre hele verden fri, og medierne vifter om ham med kameralinser, og venter og venter. Vi kan blot sidde ved siden af og tænke: ’Hvornår mister de tålmodigheden, hvornår ser de at han har andre store planer?’

I dag rider Jesus ind i Jerusalem på et lille æsel. Han har retning mod korset, hvor han vil tage vores synd med sig. Han vil tage vores egoisme med sig, vores had, vores misundelse, vores grådighed, og han vil give mennesket fri. For alle disse menneskelige egenskaber tager vi på os hver eneste dag, men sandheden er at intet menneske kan bære noget af det. Intet menneske kan bære ondskab i sig. Ondskaben er for tung, grådigheden giver os for meget vægt, og netop derfor rider Jesus ind i vores hjerter. Han er kommet i dag for at løsne os for alt det, der er umenneskeligt.

En bedemand sagde engang til mig: ’At sy ligklæder, det er nemt, for bukserne behøver ingen lommer’, og det er netop hvad vi må tænke på i dag. Vi hylder Jesus som konge – men han er ikke konge for nogen by eller noget land. Han er konge over vores hjerter. Han er konge i vores liv, og lad os rejse let gennem livet for i ligklæder er der ingen lommer. Kun i hjertet kan vi samle hvad vi har tjent på denne jord.

[ Click here for English version ]

PALMESØNDAG 2013

Søndag d.24. marts (rød)

Palmeprocessionen: Ev.: Luk 19,28-40. 

Messen:

1.L.: Esajas’ Bog: kap.50, v.4-7. 

2.L.: Brevet til Filemon: kap.2, v.6-11. 

Ev.: Lukasevangeliet: kap.22, v.14–23,56 eller 23,1-49. 

Messen er kl.10.00 og fejres af Pastor Jude

og starter med en procession, enten udenfor eller i menighedssalen.

 

Pastor Judes prædiken fra i går kan læses under linket: Søndags Prædiken

[ Click here for English version ]

 

 

Prædiken 17. marts 2013, 5. søndag i fasten

Ev: Joh 8, 1-11.

 

Da Gud skabte mennesket gav Han mennesket den egenskab at vi kan tale. Vores sprog har gennem årene udviklet sig til at blive større og større og hvert eneste år tilføjer man flere og flere ord til den danske ordbog. Det er altid sjovt synes jeg, for så kan man se ældre mennesker udtale sig om disse nye ord som om det er djævlen der har opfundet dem, kun for at ødelægge det Danske sprog og for at amerikanisere det danske samfund. Så ser de ældre helt opgivende ud, når der tales om bonusbørn, midtlivskriser og tudefjæser.

Vi mennesker synes vi har brug for mange ord for at udtrykke os, og hver gang politikere kommer i TV udtrykker de en masse ord om andre politikere og vi er ikke helt med, men forstår i hvert fald at det er noget dårligt – at nogen har lavet en svinestreg. Sådan er det nemlig – det er nemt at være imod nogen. Det er nemt at være imod de der er anderledes end os selv, de der har andre værdier eller måske ligefrem en helt anden måde at leve livet på. Disse mennesker er ikke længere inspirerende eller spændende – nej de er dovne, de er snæversynede, de er kapitalister eller de er helt udenfor rækkevidde.

I Evangeliet i dag er situationen helt den samme. Man har fundet en kvinde. Hun har sovet med en anden mand – ikke den mand hun er gift med, og nu vil folket dømme hende. De vil bringe hende foran folkets dommer og udstille hendes synd, så alle kan pege på hendes fiasko. Folket har en rigtig god sag og derfor fører de hende frem uden tvivl i deres hjerte. Men dommeren vil ikke lege med. Dommeren vil ikke bruge sit sprog til at give folket det de vil have. Dommeren sidder i stilhed. Han har intet at sige, derimod opfordrer han folket til at tale – døm hende så! Den af Jer som er uden fejl kan dømme hende først.

Folket går deres vej. Alene tilbage er dommeren og kvinden. Der er stadig stille. Dommeren bryder tavsheden og siger: ’Jeg dømmer dig heller ikke’. Dommeren er selvfølgelig Jesus. Tænk at det er en sådan dommer vi er samlet om i dag og alle andre dage. Mens andre mennesker har travlt med at se vores skyld og synd, så er den øverste dommer tavs, for han har intet at sige. Han dømmer os ikke. Lad Jesus være os et lysende eksempel også i denne sammenhæng. Det er svært at gå imod når nogen taler dårligt om andre, men lad os i det mindste starte med at være tavse. Lad os ikke bidrage til dårligt sprog, men lad os i stedet tie og holde os tilbage mens vi tegner lidt i sandet.

Måske viser det sig at det der er anderledes også går an. Måske vil vi se at det unormale også kan have værdier. For få dage siden blev en ny Pave valgt. Pave Frans er den første Pave fra Latinamerika, han er den første med navnet Frans, han er den første som kørte i bus med kardinalerne frem for at køre i bil. Lad os tegne lidt i sandet og vente spændt. Lad os tie og se, for et spændende nyt kapitel er netop i disse dage ved at åbne sig for os.

Vi inviteres i dag til at lade vores sten ligge, for ingen kan med rette kaste den første sten, når vi alle lever i synd. Men ikke bare den første sten skal vi lade ligge. Kaster nogen den første sten, er det ikke en invitation til os til at samle vores sten op. Vi må lade den ligge, lade vores ord være tavse. Vi må bremse op og ikke gå med folket, men i stedet gå med den der kastes på. Sådan lever vi et kristent liv i et samfund hvor ordbogen vokser men sproget ikke altid blomstrer.

[ Click here for English version ]

5. søndag i Fastetiden 2013

Søndag d.17.marts (viol.) 

1.L.: Esajas’ Bog: kap.43, v.16-21. 

2.L.: Brevet til Filemon :kap.3 v.8-14. 

Ev.: Johannesevangeliet: kap.8 v.1-11. 

Messen er kl. 10.00 og fejres af Pastor Jude.

Der er et kort LU-møde efter messen.

***************************************************

Temaet til læsningerne:

’Herren som har visket ud alle vore tidligere synder

Den totale fuldendelse af Kristi tilgivelse er næsten utrolig. Når han siger til os: ’ Heller ikke jeg fordømmer dig’, fortiden er død, slukket lige som et vokslys, glemt. Latter og sang fylder vore hjerter. Det er som en drøm’.

(Cf. The Sunday Missal)

 

The Theme for the Readings:

‘The Lord Who has Wiped Out Our Past Sinfulness

The utter completeness of Christ’s forgiveness is almost incredible. When he says to us, ‘Neither do I condemn you’, the past is dead, snuffed out like a wick, forgotten. Laughter and song fill our hearts. It seems like a dream’.

(Cf. The Sunday Missal)

 

Kære troende i bispedømmet København,

   Overraskende hurtigt og med et overraskende resultat fandt konklavets kardinaler frem til pave Benedikts efterfølger. Den korte valgprocedure vidner også om enighed blandt kardinalerne, et tegn på, at de havde en fælles vision om, hvem Kirken har brug for som overhyrde.  Vi hilser pave Frans velkommen og forsikrer ham om vor forbøn og loyalitet.

   Selv om pave Frans indtil nu har været ærkebiskop i en storby på et vigtigt kontinent, er de fleste af os først nu ved at få dannet os et billede af hans person og hidtidige virke. Det er for tidligt at udtale sig om, hvordan han vil varetage paveembedet, hvilke accenter han vil sætte, og hvilke områder han vil fokusere særligt i sammenligning med sine forgængere. Én vigtig indikation har vi dog allerede fået i hans valg af pavenavn. Ikke blot er det første gang, det bliver brugt af en Sct. Peters efterfølger; det trækker også straks en række paralleller til Den hellige Frans af Assisi, som på sin radikale, ydmyge og loyale måde var med til at bringe Kirken i middelalderen på rette spor og give den ny vitalitet.

     Pave Frans’ del i denne opgave bliver også stor. Vi er tilbøjelige til at se bl.a. misbrugsskandalerne og eksempler på dårlig mediehåndtering som Kirkens store udfordring i disse år. Ikke mindst misbrugssagerne må ikke bagatelliseres, og de vil også fortsat fylde en del. Det vigtigste for pave Frans og for os med ham bliver dog at vække og vise ny begejstring for troen på Kristus ved både at leve den og være rede til at forkynde den. Mange trænger til at mærke glæde ved troen og se dens relevans for os kristne og for verden omkring os. Hjælp hertil er vor egen fordybelse i troen og trofasthed mod det, den lærer os. Troens år sætter yderligere fokus på dette anliggende, så lad os bruge det bedst muligt.

     Må Gud velsigne pave Frans’ tjeneste som Peters efterfølger og give ham mange år til at udøve den i. Må han være ledsaget af Helligånden og derved få den fornødne styrke til de mange udfordringer og opgaver og blive hjulpet deri af gode medarbejdere og rådgivere, alt sammen støttet af vor forbøn.

     I anledning af pave Frans’ valg bliver der som taksigelse fejret en pontifikalmesse i domkirken

fredag den 22. marts kl. 17.00 med efterfølgende reception

      Vi vil heller ikke glemme pave Benedikt, men sige ham tak for hans forkyndelse og eksempel. Må Gud også give ham gode år endnu på denne jord.

       Med de bedste ønsker om en fortsat velsignet fastetid samt de venligste hilsener

København, den 14. marts 2013

+ Czeslaw

[ Click here for English version ]

11. Mandag i 4.uge i fasten.

1 Sl 30,2+4.5-6.11-12a+13b
+ Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet.
L.: Es 65,17-21.

Ev.: Joh 4,43-54.

12. Tirsdag i 4.uge i fasten. 
Faste pf.
1 Sl 46,2-3.5-6.8-9
+ Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor borg.
L.: Ez 47,1-9.12.

Ev.: Joh 5,1-16.

13. Onsdag i 4.uge i fasten. 
1 Sl 145,8-9.14.17-18
+ Herren er nådig og barmhjertig.
L.: Es 49,8-15.

Ev.: Joh 5,17-30.

(1-årsdagen for biskop Hans Ludvig Martensens død(2012). Mindes i menighedens forbønner)

14.viol. Torsdag i 4.uge i fasten. 
1 Sl 106,19-20.21-22.23
+ Husk os, Herre, i nåde mod dit folk.
L.: 2 Mos 32,7-14.

Ev.: Joh 5,31-47.

15. Fredag i 4.uge i fasten. 
1 Sl 34,17-18.19-20.21+23
+ Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust.
L.: Visd 2,1a.12-22.

Ev.: Joh 7,1-2.10.25-30.

16. Lørdag i 4.uge i fasten. 
1 Sl 7,2-3.9b-10.11-12
+ Herre min Gud, hos dig søger jeg tilflugt.
L.: Jer 11,18-20.

Ev.: Joh 7,40-53.