Prædiken Den Hellige treenigheds fest med besøg af Kakau Band fra Tanzania.
Ev: Joh 16, 12-15
Siden kirken blev grundlagt har den gennemgået mange forandringer og ændringer. Der er en virkelig lang periode fra kirkens startede og indtil nu, hvor kirken er fulgt med mennesker, er fulgt med samfundet, men vigtigst af alt er den fulgt med Gud. Forandringerne er alle sket af en årsag, og vi mennesker har accepteret og protesteret men i sidste ende er vi fulgt med kirken, for kirken viser en vej i vores liv.
I går så jeg med mine helt egne øjne nye muligheder for kirken, og jeg ærgrede mig over at Pave Frans ikke var sammen med mig. Foran mine øjne udfoldede sig flere typer inspiration. Først kom en kvindelig biskop. Kort tid efter havde jeg lejlighed til at hilse på en mandlig nonne, og det var pinligt at spørge ham, men det så ud til at han var gravid. Senere kom en kvindelig og en mandlig pave med hinanden i hænderne. Ja, jeg tror de var kærester. Det ene hemmelige arkiv efter det andet rullede forbi mig og jeg stod og var betaget af den kirkelige mangfoldighed der udspillede sig. Der var selvfølgelig karneval!
Lige nu ryster vi på hovedet af den slags. Det er tydeligt for os at det er kostumer, for det har ingen hold i virkeligheden. Men sandheden er at ingen af os ved hvor kirken går hen. Kirken går ad nye veje hver dag, selvom vi ikke lige mærker det på egen krop. Kirken går nye veje og vi går med, for de veje vi betræder, er veje som Helligånden har bedt os om at gå.
Fader, Søn og Helligånd – sådan er treenigheden. Faderen sendte sin Søn for at blive menneske, og dernæst brød Han helt med kroppens regler og sendte sin ånd til os. Netop det fejrede vi til Pinse. I dag giver os lejlighed til at reflektere over den måde som Gud omfavner os mennesker på. Han omfavner os fra oven, midt i blandt os, og i den luft vi ånder ind. Så fuldkommen er Hans omsorg for os, og netop derfor kan vi trygt hvile vores fremtid i Hans hænder. Hvad vi ikke fatter nu vil åbenbares for os i fremtiden. En fremtid vi først må forvente i den næste verden, for treenighedens sandhed er mere end et menneske kan rumme, med de begrænsninger vi oplever i livet her på jorden.
I dag ser vi Helligånden i en helt ny skikkelse. Helligånden er kommet til os helt fra Tanzania for gennem Kakau Band at give os en meget anderledes forståelse af hvad Gud taler til os. Sproget i salmerne er ikke et sprog vi forstår, men bevægelsen og rytmen fortæller os at dem der synger, de synger med en inderlighed – de bevæger os med et nærvær. Treenigheden kan være svær at forstå, men når Kakau Band deler deres trommers rytmer, så lad os virkelig forstå at Helligånden er midt mellem os, at Helligånden også arbejder i Tanzania og i hele verden.
Dagens evangelium inviterer os til at finde flere ting som minder os om Guds tilstedeværelse i vores liv. Nemlig ting som inspirerer os og gør treenigheden tydelig for os. Det kan være et grønt træ, vores mand eller kone eller en smuk melodi der gør os åbne for Guds ord Det står skrevet i evangeliet: Alt hvad Gud har, ejer Sønnen. Det Sønnen siger, vil Helligånden tage imod og åbenbare for os mennesker. Vores opgave er at give os selv lov til at lytte, for da vil vi udvikle os efter Guds ønske og gå ad Hans veje.
[ Click here for English version ]