Prædiken til den 17. alm. søndag i året 2013
Ev: Luk 11, 1-13.
Hvis man går rundt inde i Aalborg og i mange andre byer og man pludselig bliver sulten, så kan man gå ind på Burger King og få stillet sin sult. Overalt på Burger King og på deres store plakater står der: ’Have it your way!’ – det betyder på dansk: ’Få det på din måde’ – man kan altså vælge om burgeren skal være med løg, uden agurker eller med ekstra ketchup. ’Få det på din måde’ er deres slogan overfor de sultne kunder.
Når vi beder Fader Vor eller i det hele taget beder, så er det lidt anderledes. Vi kan ikke på samme måde dirigere Gud udenom de syltede agurker og vi kan heller ikke få Ham til at give ekstra løg, bare fordi vi gerne vil have det på vores måde. Med andre ord så virker Burger Kings slogan ikke her i kirken og heller ikke i vores liv. Alt hvad vi får som svar på vores bøn, og alle de svar der åbenbares hen ad vejen i livet er grundlagt med Guds måde. Kirkens slogan kunne faktisk godt hænge udenpå kirken på en plakat hvor der står: ’Få det på Guds måde’.
Guds måde er netop hvad vi får i bønnen, i glæden og i sorgen. I disse dage har vi god grund til at synes at det mere er lokomotivførerens måde at Spanien mærker frem for Guds måde, men så alligevel. Ulykker, dræbte, sårede og syge får alle os andre til at bede en ekstra gang, at tage kærlig afsked med hinanden og elske stærkere end hvis livet bare var lykkeligt for alle omkring os til alle tider. Guds måde kan nogle gange være en mærkelig måde, men når vi bekender os som kristne, så er det i høj grad fordi vi tænker at Guds måde har vi tillid til.
En pige bad engang: ’Kære Gud, tak for alle blomster, tak for alt vandet, tak for solen, tak for alle sten – også dem jeg ikke kan løfte’. Den bøn siger os meget. For der er meget i denne verden vi ikke kan løfte. Ikke bare i sorgen, men også i glæden, for mennesket er begrænset, og det ved Gud. Han bærer med os, ved siden af os, og giver os alt. Han giver os det vi ikke tåle, og sommetider også det vi ikke kan tåle, men altid bærer Han sammen med os – og når det slemme er allerværst viser Han os i små glimt at det vi ikke kan tåle alligevel også udvider vores tanker og idéer. Gud gør det på sin måde og vi må følge med.
I Evangeliet beder disciplene Jesus om at lære dem at bede. At bede er som med alt andet – det kan være svært at komme i gang. Begyndelsen er svær. Ligesom det er svært at lære at cykle, at starte nyt arbejde eller kæmpe med svære lektier – sådan er det også at bede. Derfor må også vi lære at bede, for at bede handler ikke om at sige en remse, at kunne en tekst udenad. Faktisk er det farligt at kunne noget udenad – måske vil nogen af os snart sige Fader Vor og mens ordene flyder tænke på aftensmad og Burger King.
Når vi beder, må vi tale med hjertet og i kærlighed til Gud bede om råd. Vi må have den samme tillid som det kræver at tale med et andet menneske, åbne os og lade Gud svare. Når vi banker på så lukkes der op, og ingen far giver sit barn en slange når barnet beder om en fisk. Sådan siger Jesus. Gud giver os måske ikke altid lige det vi forestiller os. Nogle gange giver Gud endda noget vi ikke rigtig ved hvad vi skal stille op med, men sikkert er det at Gud giver os det vi har brug for, det vi kan lære noget af, det der er os til gavn. Få det på din måde lover de på Burger King. Få det på Guds måde, lover Gud os her i kirken. Lad os derfor åbne os i bønnen og lade Gud bære hvad Han vil, så mennesket kun skal bære det vi kan.
[ Click here for English version ]