Lørdag den 29.03.2014, én dag før det egentlige jubilæum den 30.03, fejrede menigheden i Helligåndskirken denne vidunderlige præst. På katolsk.dk kan man læse følgende om ham: ”

Jude Kulas er født 25. februar 1956 i Vankalai på Sri Lanka.

Han indtrådte hos Congregation of the Rosarians i Jaffna på Sri Lanka i 1974. Bachelor i filosofi 1982. Læste teologi ved Carmelaram college i Bangalore i Indien 1984-88.

Jude blev diakonviet i Patna, Indien, den 30. september1988 og præsteviet den 30. marts 1989 i Mannar på Sri Lanka.

Han kom til Danmark efter aftale med hans ordenssamfund som præst for tamilerne den 22. februar 1996, og han blev så glad for at være i Danmark, at han i maj 2000 bad biskoppen om at blive inkarneret i bispedømmet. Efter at have modtaget den endelige dispens fra Den hellige Stol i sommeren 2002 blev han inkarneret den 18. juni samme år.

Pastor Jude har i alle årene virket i Aalborg og blev første gang den 27. november 1998 udnævnt til andenpræst ved Sankt Mariæ menighed. Den 1. februar 2008 blev han konstitueret som sognepræst samme sted.”

Under festmessen, som blev koncelebreret af Pastor Mikolaj, der også holdte prædikenen kunne ingen af de tilstedværende være i tvivl om, at denne særlig sympatiske og dygtige præst fortjener al opmærksomhed i denne anledning. Pastor Mikolaj sagde under prædikenen: I denne tidsalder, hvor et fåtal af mennesker kan bevare troskaben i f.eks. kaldet til ægteskabet, er et 25års troskabsjubilæum yderst bemærkelsesværdigt, og på mange måder minder præstekaldet jo om et ægteskab. Af de 10 præstestuderende som læste sammen med Pastor Jude, nåede kun én så langt! Vores Pastor.

Under den efterfølgende reception blev der holdt taler af William, menighedsrådsformand Erik Schou, samt Anton. William tog i sin tale udgangspunkt i deres fælles interesse for cykelsport. Som han sagde:”.. kun den dygtigste kan være anfører”, og at i samarbejde med et godt hold, er successen nærmest givet af sig selv. Denne success bestod ifølge Erik bl.a. i, at Pastor Jude på fremragende vis løste sin opgave og sit kald i en ekstrem multietnisk menighed. Udover 1. pladsen som menighed med størst procent indbetaling af kirkeskat, er Pastor Jude kendt og værdsat for sin store kærlighed til alle, især de fattige og alle, der har brug for hans hjælp, som sjælesørger eller på anden vis.

En trio bestående af William og Gilberto, samt Pastor Jude på cykleklokke, spillede musikken til sangen “Jeg er så glad for min cykel”, som menigheden sang for Pastor Jude med stor fornøjelse. Udover en cykeltrøje, og et gavekort fra DUK overrakt at Anton, havde menigheden indsamlet et pengebeløb, som Pastor Jude valgte at give til de fattige.

Der var dækket op til et overdådigt buffet med retter fra alverdens lande, i bedste Frederikshavner stil. Mange tak til de mange kokke! Alt i alt en værdig markering af vores Pastors store dag.

Husk at messen er:

 kl. 16.00 på lørdag d. 29. marts,

hvor vi fejrer Pastor Judes 25 års præstejubilæum . Efter messen er der en reception, hvor alle er inviteret til at komme og ønske til lykke til vor sognepræst.

OBS!!

Der er ingen messe på søndag d. 30. marts!! 

‘Hva’ så’ .  Pastor Jude bliver helt Nordjysk. Hans prædiken kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon can be read under the link: Søndags Prædiken

Prædiken 3. søndag i fasten 2014. (Undervisningssøndag)

Ev: Joh 4, 5-42

Når vi møder en vi kender på gaden starter der tit en underlig samtale. Vi siger begge to ’Hej’. Men så siger den første: ’Hvad så?’ og den anden svarer: ’Ja hvad så?’ hvortil den første trækker på skuldrene og siger: ’Nå, ikke så meget’.

Så står vi der og kigger lidt på hinanden, indtil den første siger: ’Det er en stærk vind i dag’ og den anden giver den første ret ved at sige: ’Ja her er der ingen sommer’. Og lidt efter lidt når vi frem til at tale om det der står i avisen, og hvad der er sket i vores familier. Vi beder hinanden hilse hjemme og så kigger vi på klokken og siger at vi har travlt.

Når vi ser på den samtale som Jesus har i dag, så kan vi pludselig se hvor underligt det ser ud når vi møder hinanden på gaden. Jesus møder en kvinde, han slet ikke kender. Han burde slet ikke hilse på hende efter de regler der var dengang, for kvinden havde gjort mange ting galt – og derfor var det helt i orden dengang, slet ikke at sige hej.

Og Jesus siger da heller ikke ’Hej’, for Jesus gider nemlig ikke snakke om ’Hej’ og ’Hvad så’ og vinden der blæser, og han kigger heller ikke på sit ur og siger han har travlt. Jesus har god tid. Han sætter sig ned og taler med kvinden. En rigtig samtale med alvor og indhold, sådan en slags samtale, som vi burde have hver gang vi møder nogen på gaden.

Sådan en samtale fører Jesus også med os, for med ham er det anderledes. Jesus gider ikke kun hænge på et kors på vores væg, eller stå til pynt på vores værelse. Jesus vil ind i vores hjerter og tale om alt det vi er kede af, og alt det forkerte vi gør, for at vise os at han alligevel støtter os. Han vil vise os at selvom vi ligesom kvinden i dag, ikke helt har forstået hvem han er, så vil han alligevel være vores ven. Og selvom vi ikke lever helt på den måde som han havde håbet på, så ignorerer han os aldrig.

Nogen indenfor kirken vil måske mene at det ville være helt i orden. At det er helt fint at dele alle os op i de rigtige og de forkerte – en bunke med dem med stærk tro, og en anden bunke med dem uden tro. En række med dem de sikre og en anden med de usikre. Sådanne mennesker kan vi finde alle steder. Mennesker som dømmer os inde eller ude, men dem må vi ikke lytte på, for disse mennesker vil os ikke andet end et ’Hej’ og et ’Hvad så’ og ’vinden er stærk i dag’.

Jesus tilbyder kvinden vand, og det lyder underligt, for han har jo lige spurgt hende om vand. Så hvorfor spørger han hende om det vand han selv har? Fordi de ikke taler om det samme vand. Kvindens vand kan hjælpe Jesus fordi han har gået langt og det er varmt. Det vand Jesus har og tilbyder kvinden er vand som er lige så vigtigt. Det er vand som kan nå ind i den ørken, kvinden har i sit hjerte. I det hjerte hvor hun har haft 5 mænd og begået mange fejl. Det er den tørst som Jesus vil slukke.

Den tørst har også vi. For i vores hjerte er der sorg, bekymringer, uvenskab, og vi kan blive usikre, men alt det kender Jesus. Uanset hvor langt vi gemmer det væk, så kan han alligevel se helt derind. Prøver vi at klare det hele selv, ser vi at livet bliver tomt, så vi må alle drikke af den kilde med vand, som Jesus giver os. Det vand han giver os kommer fra tilgivelsens og kærlighedens kilde, og enhver der drikker, skal aldrig mere tørste.

Pastor Judes prædiken fra i går kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon from yesterday can now be read under the link: Søndags Prædiken

Prædiken 2. søndag i fasten 2014.

Ev: Matt 17, 1-9

Der er noget med bjerge. Der er noget særligt som betager os og sætter os i en vis ydmyghed overfor Guds skaberværk. På et bjerg kan man se langt, og at komme til bjergets top er ofte forbundet med udmattelse og en slags sejr over det vi troede var menneskeligt umuligt for at komme dertil. Bjerge ude i verden har kostet mennesker ører, fingre og tæer, og nogen har endda måtte betale med livet på vej dertil.

Også i Biblen er der noget med bjerge. Det er som om at hver gang der skulle ske noget vigtigt, så skete det på et bjerg. Moses modtog loven fra Gud på et bjerg. Jesus døde på Golgata højen. Vi har bjergprædikenen, og Jesus efterlader disciplene i fysisk skikkelse på oliebjerget. I dag sker der også noget vigtigt på et bjerg. Vi hører om forklarelsen, Jesus der viser sig som Guds søn. Måske har de været 7 dage undervejs for at nå bjergets top – og måske vil det tage dem 7 dage mere at komme ned. De er uden telte, uden luftmadrasser, så da de først er på bjerget kan vi nok forstå at de blev betagede.

Jesus forvandler sig – han lyser og Peter, Jakob og Johannes tænker at det her er et magisk sted. Dette er et helligt sted. De ønsker sig ikke mere men gribes også af frygt. Foran dem kommer Moses og Elias til syne. De minder dem om Guds alvor, lovene og reglerne – og for at holde fast i magien vil Peter bygge hytter på bjergtoppen, men det er ikke derfor Jesus giver dem forklarelsen. De hører Guds stemme – ’nej, ingen hytter her, lyt til min Søn’ og mændene må gå tilbage til det liv de kom fra.

Men noget er anderledes. De har en viden, en viden som også vi har. En viden om at Jesus kan skabe magi i deres liv og i vores liv, for Jesus sender nemlig ikke de 3 mænd hjem alene. Han går med dem ligesom han går med os hver eneste dag. Hans hellighed er åbenbaret for vores øjne i dag. Vi får forklaring på nogle af vores spørgsmål, men vi får præcis den samme besked: ’Rejs Jer og frygt ikke’.

Der er ellers nok at frygte. Et fly forsvandt ud i den blå luft, stormagter handler i ondskab og her helt tæt på os bliver mennesker dræbt hver eneste dag. Der er nok at frygte – der er god grund til at flygte op på det højeste bjerg og blive betaget over Guds skaberværk, men det er ikke vores plads. Vores plads som Gud har skabt for os er i denne verden, nedenfor bjerget – der hvor det guddommelige ikke altid er synligt for os.

Gud lover os at vi ikke er alene – at på vores vej gennem livet er Han med os alle dage. Han er ikke langt væk oppe i skyerne, Han trådte ind i vores hverdag og blev nærværende og taler til os når vi har brug for Hans stemme. I sin Søn fandt Han velbehag, men også vi er Guds børn. Også i os finder Gud velbehag. Og når vi træder ud af hverdagens problemer og travle timer, er der her i kirken et rum for os der minder om bjerget. Et rum hvor vi kan glemme verden udenfor og være alene med Gud, og drømme om at bygge hytter – for her i kirkerummet er alting nemmere. Ingen krig startes her, ingen fly bliver væk, men Jesus forlod bjerget for at kæmpe mod mørke, lidelse og død, og således må også vi blande os med den verden vi lever i, så ’rejs Jer og frygt ikke’.

2. SØNDAG I FASTEN

Søndag d.16. marts. (viol). 

1.L.: 1. Mosebog: kap.12, v.1-4a

2.L.: 2. Timotheusbrev: kap.1, v.8b-10.

Ev.: Mattæusevangeliet: kap.17, v.1-9.

Messen er kl. 10.00 og fejres af Pastor Jude 

(Der holdes et kort LU-møde efter messen) 

Læsningernes tema:

’Vor Herres Forklarelse

Vi har en naturlig tilbøjelighed til at blive hvor vi er, slår rødder og gør livet behageligt. Men Gud konstant opfordrer os videre til et land, han vil vise for os. I tro, følger vi vor Herre i sin forklarede skikkelse, og sætter vor lid i ham og bærer hans lidelser på grund af de gode nyheder han har bragt os’.

(Cf. The Sunday Missal)

TheTheme of the Readings:

Our Transfigured Lord

Our natural inclination is to stay where we are, to make a tent and settle comfortably. But God is continually urging us on to a land he will show us. We follow our transfigured Lord in faith, putting our trust in him and bearing his hardships for the sake of the good news he has brought us’.

(Cf. The Sunday Missal)

Med lidt forsinkelse kommer Pastor Judes prædiken fra sidste søndag. Den kan læses på linket: Søndags Prædiken

With apologies  for the delay Father Jude’s sermon can be read under the link: Søndags Prædiken

Prædiken 1. søndag i fasten 2014. (Undervisningssøndag)

Ev: Matt 4, 1-11

I en reklame ser vi en kvinde. Hendes hår ligner en fuglerede. Håret er stort og grimt. Kvinden er meget ulykkelig. Hun ligner en der har grædt. Så får hun en særlig sæbe at vaske sit hår med og håret skinner, og kvinden ser lykkelig ud og ligner en der kan klare alt i verden. I en anden reklame ser vi også en kvinde. Hun er mor til nogle helt umulige børn og hendes mand er ikke hjemme. Så åbner hun en ganske særlig pakke chokolade og pludselig bliver børnene artige og manden kommer hjem og kysser hende på kinden.

Sådan er mange reklamer og selvom det er forskellige varer de gør reklame for så vil alle reklamerne det samme. De vil ændre vores liv. De vil hjælpe os til at få det bedre, bliver mere lykkelige og gøre os fuldendte. Når man ser disse små film i TV kan man få den tanke at hår der skinner, vasketøj uden pletter, chokolade om eftermiddagen og en sort bil der selv kan parkere er nøglen til vores lykke.

Sådan bliver vi fristet – fristet til at blive mere lykkelige. Den slags fristelser som virker på os, er den slags vi ved kan lade sig gøre. Vi ved vi kan få fat i alle de ting som reklamerne lokker os med hvis bare vi har penge nok. En fristelse vi ikke har behov for interesserer os ikke. Et lille barn vil aldrig blive fristet til at købe en ny bil og en voksen mand vil næppe føle det ret fristende at få en slikkepind. Men vi må spørge os selv: Findes lykken virkelig i alle de ting vi fristes af?

Jeg tror vi alle har erfaret at svaret er nej. Lykken kan ikke købes, og alligevel fortsætter vi med at købe og købe. Det værste ved fristelser er at det ikke kun handler om ting. Hvis det var sådan ville livet være lettere. Vi kunne slukke vores TV og blive hjemme fra Salling, men fristelser er også det vi lader os lokke af når vi taler dårligt om nogen, og når vi er med til at drille eller gør nogen kede af det. Så er vi blevet lokket til at hæve os selv op, som om vi er bedre end de andre.

Det er præcis sådan en fristelse Jesus møder i dag i evangeliet. Han er gået ud i ørkenen for at være der i 40 dage, og så kommer djævlen til ham. Djævlen prøver at give Jesus lige det han har brug for. Han prøver at give ham mad for Jesus er sulten. Djævlen prøver at få Jesus til at bevise at han er Guds Søn, for sådan vil Jesus kunne undgå at dø på korset. Til sidst prøver djævlen at få Jesus til at tilbede ham i stedet for Gud, for så vil Djævlen give Jesus alt.

Jesus bliver ikke fristet med chokolade og en ny telefon. Jesus bliver fristet med at blive en mere magtfuld person, få stillet sin sult og til at blive ejer af et helt kongerige, og jeg tror vi alle kender det fra vores eget liv. De fristelser der kan købes for penge kan vi bedre sige nej til, men de fristelser der handler om os, om vores personlige egenskaber, med dem er det meget sværere.

Måske kan vi blive fristet til at drille en, og inden vi har tænkt mere over det, så er vi allerede kommet til at gøre det, og lægger slet ikke mærke til at den det er gået ud over er blevet ked af det. Hver dag møder vi fristelser som er svære, men lad os inspireres af Jesus og være stærke i troen, for der står skrevet: Da djævlen forlod ham, kom englene og sørgede for ham. Lykken findes ikke i det der lokker os. Lykken findes der hvor Gud sørger for os, og vi med rent hjerte kan modtage Hans nådegaver.

Bibellæsninger til denne uge:

Mandag 10. marts.

L.: 3 Mos 19,1-2.11-18.

Ev.: Matt 25,31-46.

(Marie Eugénie Milleret (†1898) kan ihukommes).

Tirsdag 11.

L.: Es 55,10-11.

Ev.: Matt 6,7-15.

Onsdag 12.

L.: Jonas 3,1-10.

Ev.: Luk 11,29-32.

Torsdag 13

L.: Estersbog 12.14-16.23-25

Ev.: Matt 7,7-12.

1-års dagen for pave Frans’ valg (2013).

(2-årsdagen for biskop Hans Ludvig Martensens død (2012).

Fredag 14.

L.: Ez 18,21-28.

Ev.: Matt 5,20-26.

Lørdag 15.

L.: 5 Mos 26,16-19.

Ev.: Matt 5,43-48.

**************

All our non-Danish visitors are invited to follow the Bible reading plan for the 1st. week in Lent

Note:  ‘Matt’ means St. Mathew’s Gospel, The readings from the Old Testament during Lent are so varied that it would take a long time to translate. I hope you are able to decipher most of them. Names in brackets are the saints of the day. ‘L’ means first reading and ‘Ev’ means the gospel. The first number in the readings is the chapter, whilst the following numbers after the comma are verse numbers.

We hope you will join us.

William