Prædiken til Kristi Legems og Blods Fest 2014
Ev: Joh 6, 51-58
Vi gør det hver dag. Vi kan slet ikke leve uden at gøre det. I meget fattige lande gør de det ikke så tit, som vi gør det, men de gør det alligevel, for også de må opretholde livet. Her i Danmark gør vi det på én måde, men i Sri Lanka hvor jeg er født gør man det på en lidt anden måde. Det jeg taler om er at spise. Inde i vores krop er der en mave, og for at holde os i live må vi fodre den med noget igen og igen. Man taler ligefrem om at hvis skoleelever kommer i skole uden at have lagt noget i maven først, så kan de ikke lære noget, for hjernen går i stå og de tænker kun på alt det mad de gerne vil spise.
Enhver der har været sulten ved hvad det gør ved mennesker. Når jeg er sulten kan jeg blive rigtig sur og træt, men når jeg så får noget at spise bliver jeg mæt og glad, og føler mig straks meget mere vågen. Jesus taler til os om denne sult i dag. For lige så stærkt vi kan mærke sult i maven, lige så stærk kan sult i sjælen være. Hvis vi siger nej – tak til den mæthed Jesus kan give os gennem bøn, læsning og fællesskabet med andre troende, så vil den samme form for sult melde sig, og vi vil mærke vores liv blive drænet for energi.
Så når vi finder tilbage til vores tro og gør noget aktivt for at tage del i kirkens fællesskab, ligesom når vi i dag sidder her på bænkene, så mættes denne sjælens sult. Jesu kød er sand mad, og Jesu blod er sand drik, og alle der tager del i det, vil blive i Jesus og Han i Jer. Dette kan lyde som tomme ord for den der lider i sorg i disse dage, eller mærker fattigdom og på anden måde lider. At tage del i Jesus legeme og blod er ikke en mirakelkur fra denne verdens problemer. Det er ikke en lykke-pille som renser vores liv fra alt hvad der er ondt, så lad os ikke tage del i kommunionen med den forventning.
Lad os i stedet virkelig tænke på de ord som Jesus giver os. Når vi tager del i kommunionen bliver Jesus i os og vi bliver i Ham. Når vi modtager Ham lever vi i kraft af Ham. Det er Jesus der driver os og bærer os frem og i denne sæson for bryllupper synger vi ofte sammen med bruden og gommen her i kirken, at i et ægteskab er man halvt om sorgen så tung at bære, og skønt alt i verden går op og ned, så er der kærligheden at deles om. Disse ord vi synger passer også godt med det Jesus giver os.
I kommunionen forbindes han med os, så vi kun må bære på den halve sorg, og selvom alt i denne verden går op og ned for os som mennesker, så står Han klar med kærligheden og venter på os. Han bærer med os i fattigdom, i mismod, i vores frustration over verdens problemer. Han bærer når vi ikke orker mere. Sådan gør Jesus når det går ned – og når det går op – når alt går op i en højere enhed, så er Han der også, for det brød Jesus giver, skal gives til liv for verden.
Lad os med denne festdag overveje hvor stor opmærksomhed vi giver til sjælens sult. Med det samme når maven giver signal om at den er sulten honorerer vi den med mad. Endda når vi ikke er sultne giver vi den mad – chokolade og lækre kager fodrer vi den med, men hvordan plejer vi sjælens sult. Gør vi ikke sjælen mæt efter det den hungrer efter, leder vores liv mod ensomhed og tunge byrder, for sådan er ensomheden og de tunge byrders vægt, sjælens måde at gøre oprør på overfor os når den føler sult. Modtag derfor Jesus legeme og modtag dermed kilden til det evige liv.
[ Click here for English version ]
