Pastor Judes prædiken fra i går kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon from yesterday can be read under the link: Søndags Prædiken

Prædiken til den 17. alm søndag 2014.

Ev: Matt. 13, 44-52

Himmeriget ligner en surdej. Himmeriget ligner et sennepsfrø. Himmeriget ligner en mand der sår god sæd i sin mark. Sådan hørte vi sidste søndag om hvordan Himmeriget ligner noget der er småt men som kan vokse sig stort. Sådan lærte vi om Himmeriget som noget der gennemsyrer alt.

Vi lærte hvordan Himmeriget ser ud, og dagens evangelium fortsætter lige der hvor vi slap i søndags. Jesus fortsætter i dag med at fortælle os om hvad Himmeriget er værd. Han gør det ikke op i kroner eller euro, men alligevel taler han et tydeligt sprog i denne lignelse som vi nemt kan forstå.

Der var engang en købmand der ledte efter smukke perler. Da han fandt en særlig smuk perle, solgte han alt hvad han ejede og købte den.

Jeg tror vi alle kender til det der skete for købmanden, og for manden der fandt en skat i en mark. Vi alle har prøvet at blive draget af noget i vores liv som har betydet at alt andet blev lige meget. Vi er gået efter det vi så forude og efterladt alt bag os.

Måske er vi flygtet fra lande, hvor vi risikerede vores liv, eller måske har vi fundet det menneske som Gud har kaldet os til at leve sammen med. Sådan har vi vendt os om og gået efter det, og forladt alt andet på vores vej.

Jesus fortæller os om Himmeriget for at vi kan tænke på det vi selv har oplevet og på den måde forstå noget om Himmeriget. Når Jesus taler om Himmeriget som en perle man vil gøre alt for at eje, kan vi betages af at tænke på hvor smukt Himmeriget er. Vi kan næsten dufte Himmerigets dufte, men Jesus afholder os fra at fortabe os i Himmerigets pragt.

For Himmeriget er mere end en smuk perle som man vil sælge alt for. Himmeriget er som et net, hvor alle fisk fanges i, men nogen skal smides ud igen. De fisk som ikke er gode nok kommer ikke med i land. Sådan er også Himmeriget, for ved verdens ende vil engle samle alle, men smide dem ud der ikke er gode nok.

Jesus bruger lignelsen både til at opmuntre os og advare os om Himmeriget. Først opmuntrer han os til at ville Himmeriget lige så meget som de ting vi går efter her på jorden – ja faktisk mere. Og vi må spørge os selv om vi opfylder dette ønske. Ønsker vi virkelig Himmeriget, begærer vi det som en virkelighed der findes i enden af dette liv, eller tænker vi blot på Himmeriget som noget abstrakt – et sted vi har en plads uanset hvordan vi opfører os?

Da må vi gå dybere ned i vores tro, og finde kilden til at længes efter Himmeriget. For Himmeriget er netop det vi bruger livet her på jorden til at forberede os på. Vi kan synes livet her er langt og fyldt med plager og glæder, men sammenlignet med Himmeriget vil vores liv på jorden stå tilbage som en indledning til en hel roman.

Livet er en forberedelse til Himmeriget for den som ikke bliver valgt fra. Enhver er i nettet. Ethvert menneske som er født er i nettet, men nogen vil blive valgt fra, og måske kan netop den lære få os til at forstå vigtigheden af at leve et liv som kristne. Lever vi ikke et liv i retfærds ånd og holder vi ikke de bud Gud har givet os kan vi blive blandt dem englene vælger fra. Bliv derfor i Guds kærlighed. Gå ad Hans veje, og hold Himmeriget for øje som det livet skal ofres for.

For sådan lærer vi at Himmeriget er som surdejen der gennemsyrer alt og sennepsfrøet der vokser sig stort, og sådan vil Himmeriget gennemsyre vores liv og gribe om sig, hvis vi går Guds veje alle dage.

17. ALM. SØNDAG. 2014

Søndag d.27. juli

1.L.: 1. Kongebog: kap.3, v.5 og 7-12. 

2.L.: Romerbrevet: kap. 8, v. 28-30.

Ev.: Matthæusevangeliet: kap.13, v.44-52 eller 13,44-46.

Messen er kl. 12.30 og fejres af Pastor Jude.

Læsningernes tema:

’Skatten vi har fundet

Salomon bad for visdom til at forstå alle tings sande værdier. Vi har meget lidt brug for Salomons visdom for at indse at ved at finde Guds kærlighed og Hans kongerige, har vi fundet en uvurderlig skat. Det er glæden over at forstå dette, at vi fejrer messen i dag’.

(Cf. The Sunday Missal)

The Theme of the Readings:

‘The Treasure We  Have Found

Solomon prayed for the wisdom to discern the true value of things. We scarcely need the wisdom of Solomon to realise that in finding the love of God and the kingdom of God we have found a treasure beyond price. It is in the joy of this realization that we hold our celebration today’

(Cf. The Sunday Missal)

Pastor Judes prædiken til d. 16. alm. søndag 2014 kan nu læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for the 16th. ord. week 2014 can now be read under the link: Søndags prædiken

Prædiken til den 16. alm søndag 2014.

Ev: Matt. 13, 24-43

Hos min læge hænger der en plakat i venteværelset. På plakaten står der: ’Du er hvad du spiser’ og så er der billeder af en masse mad. Det tænker jeg nogle gange på når jeg spiser, for alt det vi putter ind i munden får os enten til at få buler på maven og benene eller også gør det os sunde og tynde. At spise har altså en konsekvens. Noget lignende fortæller Jesus os om i dag. ’Du er hvad du sår’ siger han til os. Hvis du er en hvedemark er du god. Hvis du er ukrudt er du dårlig.

Men så enkelt er det sjældent at være menneske, så ligesom det går i lignelsen går det også i vores liv. Vi er både og. Vi spiser ivrigt både grønne æbler og is, groft brød og flødeskum. Vi er mennesker og derfor er vi også både hvedemark og ukrudt. Ingen kan vælge kun det ene. I enhver mark, i ethvert menneske vil både det gode og det onde blande sig.

Måske tænker vi at nogle mennesker kun er ukrudt. Vi kan få den tanke når vi hører om flyet der blev skudt ned – at dem der skød, dem der bestemte, de er verdens ukrudt. Og at menneskerne i flyet – at børnene og kvinderne er verdens hvede. Men Gud kigger på dem alle og ser både hveden i dem der skød og samtidig ukrudtet i de der mistede livet. Gud ser at både godt og ondt i os alle.

Godt og ondt står i samme mark, og Gud siger i dag – Vent! Vent, for det er Ham der høster, og Han vil høste det gode fra det onde, men en dag som i dag ligger spørgsmålet nok hos os alle: ’Hvis Gud er god og sår det gode, hvorfor lader han så ukrudtet komme til?’ Hvorfor falder et fly ned? Men da må vi læse lignelsen igen. Det er Guds fjende som sår ukrudt, og luger vi det væk tager man noget af hveden – noget af det gode med.

Gud er skaberen – vi er dem der blev skabt, men vi tror vi kender kærligheden, det gode, det retfærdige. At det er os der kan skelne godt fra ondt. Vi tror vi kan kende ukrudt når vi ser det, men kun Gud kan! De briller der kan se forskelle, og se dybt ind i hveden har kun Gud.

Guds fjende såede ukrudtet. Folket tilbød straks at fjerne det. ’Skal vi luge det væk?’ Spurgte de. Sådan spurgte de, og sådan spørger vi også i vores dage. Vi, Guds venner, er også parate med en hjælpende hånd. Også vi fristes til at hjælpe med at luge alt det væk som ikke ligner os, alt det der ikke opfører sig som os, for det der ikke ligner os kan umuligt være hvede. Problemet er blot at når vi tilbyder Gud vores hjælpende hånd, bliver vi selv til ukrudt.

Og Gud siger ’Nej tak’. Han har ikke brug for vores hjælp til at luge ud i mennesker. Gud ønsker at lade det hele stå, for Han ved om nogen, at alt kan ændre sig på et øjeblik. Han ved at den kriminelle med sine erfaringer kan blive den der viser andre vejen ud af kriminalitet. Han ved at det ukrudt vi møder i livet kan gøre hveden stærkere. Resultatet til høsten er det som det hele drejer sig om.

Lad os i dag give denne lignelse videre. Det er det gode budskab om at Gud lod sin Søn bære alt det vi ikke selv kunne bære og tåle. Heldige er vi at det er netop Ham der står for høsten engang når tidens ende kommer, for Han kender os – vores ukrudt og vores hvede. På marken sætter Han et frø der er mindre end alle andre, men det frø vil vokse sig så stort at det ikke kan sammenlignes med hverken hvede eller ukrudt, for dette frø er et billede på Himmeriget.

Father Jude’s sermon for the 16th. ordinary week 2014

over the Gospel according to St. Matthew. ch. 13, vv. 24 – 43

At my local doctor”s there is a sign in the waiting room. On it you can read, ‘You are what you eat’ and then there is a picture of lots of food. I often think about this when I eat because all the things we put into our mouths either gets us to become fatter around our stomachs and legs or makes us healthy and slim. What you eat has consequences. It’s something similar Jesus talks about today, i.e. ”You are what you sow’. If you are a wheat field then you are good. If you are weeds then you are bad.

But it’s seldom so simple to be a person, so just as it goes in the parable it also goes in our lives: we are ‘both and’. We eagerly eat nice apples and ice creams, grain enriched bread and whipped cream. We are humans, therefore we are both wheat fields and weeds. On one can just choose of of them. In every field, in every person both the good and bad will mix.

Maybe we think that some people are just weeds. We have these thoughts when we hear about the aircraft shot down recently. Those who shot it down, those who decided, are the weeds of the world. And the people in the aircraft – the grown ups and the children – they are the wheat of the world.

Yet God looks at them all and sees both wheat in those who shot down the aircraft and weeds in those who lost their lives. God sees both the good and bad in us all.

Good and bad are in the same field and today God says, ‘Wait’. Wait, because it is he who reaps and He will reap the good from the bad, but a day like today the question arises in us all. ‘If God is so good and sows what is good, then why does he allow weeds? Why does the aircraft fall down? Then we must reread the parable. It is God’s enemies who sow the weeds and if we weed them out then we take some of the wheat – some of the good.

God is the creator and we are the created yet we think that we know about love, goodness and righteousness. All that is in us which can differentiate good from bad. We believe that we can recognize the weeds when we see them but only God can! The spectacles which can see the differences and look deeply into the wheat are owned by God.

God’s enemies sowed the weeds. People immediately offered to remove them. ‘Shall we weed the field for you?’ they asked. As they asked we also ask today. We, the friends of God, are also ready with a helping hand. We are also tempted to weed out all that which isn’t like us, all that which doesn’t act in the same way as we do because those who don’t look like us can’t possibly be wheat. The problem that when we offer God a helping hand, we ourselves become weeds.

And God says, ‘No thank you’. He has no need for our help to weed out among people. He wishes to let it all stand because He, among of all us, knows that everything can change at the blink of an eye. He knows that the criminal through his experiences can be the one who leads others out of a life of crime. He knows that both weeds we meet in life can make the wheat stronger. It’s the result from the harvest that is the most important.

Let us give this parable to others. It is the good news that God let his Son bear all that which we ourselves couldn’t bear or stand. We are fortunate that it is God who is responsible for the harvest at the end of time because he knows us – both our wheat and our weeds. He sows a seed in the field which is less that all others but it will grow so big that it can’t be compared with either wheat or weeds because this seed is a picture of Heaven.

Father Jude.

16. ALM. SØNDAG.

Søndag d. 20.juli 2014 . 

1.L.: Visdoms Bog: Kap.12, v.13 og 16-19 .

2.L.: Romerbrevet: kap.8, v.26-27.

Ev.: Matthæusevangeliet: Kap.13, v.24-43 eller 13,24-30. 

Messen er kl. 12.30 og fejres af Pastor Jude.

Læsningernes tema:

‘Herren, vor nådefuld Herre,

Vi befinder os i en i en situation, hvor vi har konstant brug for Guds nåde og tilgivelse,Vi er forsikkret  Hans tilgivelse, når vi angrer, fordi Han har sendt os sin Søns ånd for at hjælpe os og for at gå i forbøn for os pga. vor svaghed’.

(Cf. The Sunday Missal)

The Theme of the readings:

‘The Lord, Our Merciful Judge

We stand in continual need of the mercy and forgiveness of God, and we are assured of his forgiveness when we repent, because he has sent us the Spirit of his Son to help us and to plead for us in our weakness’.

(Cf. The Sunday Missal)

Pastor Judes prædiken fra i går kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon from yesterday can be read under the link: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken 

Der bliver lavet mange forskellige undersøgelser hvert år hvor man sammenligner lander. Man måler og vurderer hvem der er de lykkeligste, rigeste, dyreste, bedste og dårligste. I nogle undersøgelser får Danmark en førsteplads. Sådan én kan man normalt fejre, ligesom vi har set til fodbold VM og som vi også vil se i aften til finalen, og netop fejre kan man vel også at Danmark igen og igen kåres som Europas lykkeligste.

Dog hænger det dårligt sammen med at Danmark også er Europas mest bekymrede. Vi bekymrer os som folkeslag om mange ting. Derfor er Danmark også det land der forsikrer sig mest mod alt. Jeg hørte fx om en mand som forsikrede sig mod at sin kommende kone ville blive væk fra deres bryllup. Jo, bekymringer har vi mange af, og sandheden er nok at ingen af alle de penge vi forsikrer os for, kan sikre os imod at miste det der gør mest ondt. For der findes ingen forsikringer der kan forsikre os mod bekymringer.

Jesus stikker til vores bekymringer i dagens evangelium. Han spørger os nærmest: ‘Hvorfor give sig i kast med noget der fører bekymringer med sig?’ I stedet har vi den mulighed at så vores frø i den gode jord. Vi kan bruge ordene til at spørge os selv hvad vi er bange for. Når manden forsikrer sig mod at den forlovede ikke kommer til brylluppet, eller når vi finder et forsvar for os selv for at sikre vores succes, så er det fordi vi lever i frygt for at det vi lever og gør ikke vil blomstre, og da må vi bremse op og se om vi gør det rigtige.

Vi må stræbe efter at så i den gode jord, men også må vi se på os selv. Hvilken slags jord er vi? Kan andre så noget i os uden at være bekymrede? Kan Gud? Eller er vi så en tør ørken hvor intet kan gro – hverken troen, håbet eller kærligheden. – Lader vi bekymringerne få magten i vores liv, vil intet kunne gro i os. Vi må turde at give noget den rette grobund, og ikke med det samme kaste dom over det Gud giver os med et ja eller nej.

Dagens evangelium kan for os bidrage til at det bliver endnu mere kompliceret at være menneske. Men da må vi huske noget særligt vigtigt som Jesus viser os med lignelsen. Uanset om vi er ørken, den gode jord, eller klippegrunden så sår Gud noget i os alle. Fuld af håb tilbydes vi alle det samme. Han spreder ikke kun sæden der hvor der er særlige troende, eller giver mere til dem der kræver det. Gud sår i alle mennesker.

Det er en trøst for os når bekymringerne er størst. I alle dele af vores liv har Gud sået. Han har set at der er potentiale. For Ham handler det ikke om succes og profit, og sådan har alt i denne verden 2 ting til fælles. Sæden og såmanden. De 2 ting binder os sammen. Gud som er såmanden giver os alle det samme udgangspunkt – nemlig sæden. Det er os der vil dømme hvilken slags jord vi er, mens Gud ikke bekymrer sig, og ikke sår i alle for at forsikre sig, men for at dele sig selv med os.

Vi inviteres til at lade vores bekymringer falde, og i stedet give det vi har, de bedste betingelser. Sådan vil Gud lade alt vi værner om få den bedste næring. Som æblents kerner med den rette næring bliver til æbler, vil også Guds frø nå Guds hænder hvis vi bevarer troen og ikke forsikrer os mod tab.

15. ALM. SØNDAG 2014

Søndag d.13. juli 

1.L.: Amos’ Bog: kap.7, v.12-15

2.L.: Brevet til Efeserne: kap.1, v.3-14 eller 1,3-10.

Ev.:  Markusevangeliet: kap.6, v.7-13.

Messen er kl. 12.30 og fejres af Pastor Jude.

Pastor Judes prædiken til d. 14. alm. søndag kan læses på linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for the 14th. ord. Sunday can be read under the link: Søndags Prædiken