Pastor Judes prædiken fra søndags kan læses på linket: Søndags prædiken.

Father Jude’s sermon from last Sunday can be read under the link: Søndags Prædiken.

Prædiken til den 26. alm søndag 2014.

Ev. Matt 21, 28-32.

En dag kom en ny præst til et sogn, hvor han skulle være 2. præst. Præsten var lige blevet færdig på seminariet så han var spændt på at møde sin menighed. Præsten havde lært at det var godt at starte en bibelgruppe der kunne studere teksterne sammen, og derfor spurgte han en søndag under meddelelser: ‘Hvor mange synes det er en god idé at starte en bibelgruppe?’. Med det samme rakte alle i kirken hånden op og præsten glædede sig over at menigheden var så engageret i sognet.

Fyldt af begejstring mødte den unge præst sognepræsten i kirken om aftenen. Han sagde til ham: ‘Hele kirken var fuld i dag og de var vilde efter at jeg laver en bibelgruppe’. Skeptisk kiggede sognepræsten på ham og sagde: ‘på søndag spørger du dem – ræk hånden op hvis du gerne vil tilmelde dig min bibelgruppe – vi starter på mandag. Derefter, så sig mig hvor mange. Den unge præst gjorde det og kun 4 hænder kom op i luften.

Den dag lærte den unge præst, at sige JA til en god ide er én ting, men at GØRE det er en anden ting.

På det tidspunkt hvor Jesus fortæller denne lignelse har han prædiket for folk i flere år og der er kun kort tid til at han skal tages til fange og dø på korset. Så Jesus har fået erfaring med mennesker. Han har lært at mange af de mennesker som siger ja og ja, de gør ingenting. Men de mennesker som siger nej, men så tænker lidt, de vil fortryde deres nej og alligevel vende om.

Sådan ser vi det også ske blandt os mennesker her i 2014. Nogle mennesker bruger flotte ord – ja endda græder de for os på TV, men de gør ingenting. De kan beskrive problemerne med ord vi slet ikke kender, men resultaterne ser vi ikke. Også foran Gud kan mennesker opføre sig sådan. De kan komme trofast til kirken, sige Amen og udstille troen med kors og medaljer. Disse mennesker vil tro at Himlen først og fremmest er åben for dem, så til den fattige mand på gaden giver de ingenting.

Men så er der en anden slags. De kan ingen fine ord men har relation til Gud gennem deres handlinger. Deres gode gerninger viser os hvem de er. Disse mennesker er de første til at rejse sig op og gøre noget når de ser uretfærdighed. Måske kan vi genkende os selv i begge typer, og Jesus viser os i dag den rigtige vej. Vi må forpligte os til det vi gør. – Ikke række hånden op for at stemme for gode ideer men rejse os op og deltage.

Så hvem er den bedste søn spørger Jesus. Den der sagde nej og alligevel gik, eller den den der sagde ja og blev hjemme? Mit bud er ingen af dem. Det vi må arbejde mod er at lade vores handlinger være det samme som vores svar.

I Matthæus evangeliet hører vi Jesus sige til os: ‘Ikke alle der siger “Herre Herre” vil have en plads i Himlen, men dem der gør Hans vilje’. Det er netop det udtryk vi igen hører i lignelsen i dag. Jesus siger om de retfærdige at de troede ikke, på trods af at de så med egne øjne. Om tolderne og skøgerne – altså de laveste i samfundet – siger han at de troede ham.

Tolderne og skøgerne har vi også i blandt os – mennesker som har gjort noget galt, men vi må aldrig glemme at også de kan vende om fra deres synd. Vi må ikke glemme at vi også selv har den mulighed at vende om fra vores synd. Selvom vi har sagt nej kan vi gå alligevel og gøre Guds vilje.

Lad os med den tanke forpligte os til både idéen og handlingen i vores tro på Gud. I dag må vi ikke bare række hånden op og stemme for, men også rejse os og følge med, for kun sådan vil det blive muligt for os også at gå ind i Guds Rige.

[ Click here for English version ]

DEN 26. ALM. SØNDAG 2014

Søndag d. 28. september

 

1.L.: Ezekiels Bog: kap.18, v.25-28.

2.L.: Brevet til Filemon: kap. 2, v.1-11 eller 2,1-5.

Ev.: Matthæusevangeliet: kap. 21, v.28-32.

Messen er kl. 13.00 og fejres af Pastor Jude

(Der er et LU møde efter messen)

REFERAT TIL LU-MØDET SØNDAG D. 29. JUNI 2014 

Tilstede: Klaus (K), Ophelia (O), Anton (A), Lalin (L), Mark (M),

Fraværende:Suzanne, Maria, Derek.

Pkt. 1: Valg af ordstyrer: Klaus

Pkt. 2: Godkendelse af sidste referat (se Hjemmesiden): Godkendt.

Pkt. 3: Godkendelse af dagsorden, samt evt. nye punkter: Godkendt og ingen

nye punkter.

Nyt fra:

1. Præsterne: (PJ) Pastor Mikolaj flytter til Island. Pastor Dominique er konstitueret for et år som præst.  Hvis det er muligt for ham, kan han læse messe hver fredag samt tilbedelsen. PR:W gav en kort orientering.
2. MR: W gav en kort orientering.
3. Undervisning:(O) Er gået godt. Problemet med video optagelses tilladelse. PJ forklarede de nye regler: Både til Firmelse og 1. Kommunion: Kun én fotograf og én videooptagelse, dog uden forstyrrende flash og ekstra lys kilde, kabler mm.
4. DUK: en godt udflugt til Børlumkloster for nylig for de unge. DUK holder sommerferie og opstarter efter den.

Pkt. 4: Nye messe tider (PJ) PJ orienterede om Hjørring menighedens

ønsker om at holde søndagsmessen kl.10.00. Efter en kort diskussion

og efter sognepræstens anbefaling, holdes der messen i Frh. kl.12.30 i

en 6 måneds periode. (dvs. fra 1.aug. – 31.dec.) Undervisning holdes

1. 11.00 i den pågældende periode.

Pkt. 5: Undervisning – forpligtelse om at deltage (WL)

Efter WL havde præsenteret problemstillingen, fik lærerne lejlighed

til at forklare de problemer, de har mødt under den sidste

undervisningsperiode. PJ forklarede at det er præstens opgave at

søge for at kandidaterne er tilstrækkeligt underviste. Endvidere

forklarede han at der til tider er gode grunde til at han ikke kan

forklare sin begrundelse til en dispensation.

A ønskede en klar regel ang. festen bagefter. LU besluttede at

kateketer og forældre arrangerer den uden om LU’s medvirken.

Pkt. 6: Arbejdet i og omkring kirken, jr. aftalerne fra tidligere møder samt

en for nylig udsendt e-mail til medlemmerne. Alle lovede at se på deres

andel af arbejdet.

 

Evt.: M spurgte om højtaler situationen. Punkt til næste gang.

O orienterede om et forsøg vedr. et børneblad fra bispedømmet. Tages

op til næste møde.

PJ påpegede at den annoncerede valfart til Skt. Knuds kilde i Hjørring d.

1. juli skal have sognepræstens tilladelse, hvis den holdes i Den

katolske Kirkes navn.

Ophelias 25. jubilæum som kateket. Fejres d. 10. aug.

 

Punkter til det næste møde:

1. De 2 første punkter under Evt.
2. Næste møde: Fastsættes på et senere tidspunkt.

 

 

Messetiderne for oktober måned er ajourført.

Læs enten under linket: Kalender eller på forsiden: Begivenheder

Pastor Judes prædiken fra sidste søndag kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon from last Sunday may be read under the link: Søndags Prædiken

Søndag 14.09.14 Det Hellige kors’ ophøjelse. Hjørring og Frederikshavn. Ev: Joh 3, 13-17

Hvis man tager to stykker træ og kigger på dem hver for sig, ser de ikke ud af meget. Man kan sætte ild til dem og varme sig ved bålets flammer, og enhver vil tænke at det er godt gjort. – Men tager man nu de to stykker træ og sætte det ene stykke vandret og det andet stykke lodret, så har man dannet et kors. Sætter man ild til træet formet som et kors, har bålet pludselig en anden betydning. Vi føler os stødte og angrebet på vores tro.

Alle de følelser vi som kristne har om korset viser at korset har stor betydning for os. Vi møder korset i vores eget hus, i vores rosenkrans, på kirkernes tage, på sygehuset og vi bærer det rundt om halsen – ja faktisk kan vi nogle gange møde korset så mange steder, at vi måske lidt mister de følelser som korset engang har vækket i os.

Derfor fejrer vi i dag det hellige kors’ ophøjelse. Det er en dag hvor vi bliver mindet om korsets betydning, og samtidig kan tænke på alle de mennesker for hvem korset er forbundet med forfølgelse og konflikt. Lige nu mens vi fejrer messe, findes der mennesker i verden der må gemme deres kors for ikke at miste deres liv. For disse mennesker fejres korset hver eneste gang det tages frem, så lad os i dag blive inspireret af de som er forfulgte, så også vi husker den betydning korset har for os.

Korset er vigtigt for os fordi det er det vi genkendes på. Vi genkender sportsfolk der gør korsets tegn som kristne. Vi genkender bygninger med korset på som kristne kirker. På den måde er korset et konstant vidne om vores historie og vores tro, og sådan ophøjes korset hver eneste dag omkring os. Korset symboliserer smerten, døden, opstandelsen og det at vi hver især har omvendt os og tror på alt det korset fortæller os. Korset bærer på en gåde. Man kan ikke læse om den i Biblen, man kan ikke høre om den til et foredrag. Kun hvis man virkelig sætter sig ind i smerten, døden og opstandelsen kan korsets gåde afsløres for én. Sådan er vi kaldet til at se dybden i korset gennem bøn og omvendelse.

Jesus siger til os: ’Enhver der vil følge mig skal tage sit kors op og følge mig’. Det kors Jesus taler om er ikke det vi bærer om halsen. Det er heller ikke det der hænger ved vores seng. Det kors Jesus taler om er korset i vores hjerte. Vi må samle det op og bære på det – det betyder at vi må gå smertens vej og ofre noget for vores tro. Vi må holde os på den vej som Jesus indbyder os til at gå på. Det betyder i vores daglige liv at vi må glemme vores egoisme, og opgive noget der er Gud og vores nabo til gavn. Et andet ord for dette er kærlighed, for betydningen af kærlighed er i høj grad også at ofre noget. – Endda kan vi måske måle kærlighed i hvor meget vi vil ofre. En mand der elsker meget, er villig til at ofre meget.

Når vi sammenligner korset med kærligheden vil vi forstå, at den der ofrer meget ikke bliver fattigere men rigere. Den slags offer ser vi i Jesus. Vi ser det i alle helgener og på sammen måde er det netop det vi er kaldet til. Den der ofrer noget for kærligheden og korset mister nok noget, men vinder for evighed troskaben, håbet og nærværet. Lad os med den tanke ofre det i vores liv som afholder os fra kærligheden og korset, for enhver som tror, skal ikke fortabes men have evigt liv.

[ Click here for English version ]

DET HELLIGE KORS’ OPHØJELSE

Søndag 14. sept. 2014

 

1.L.: 4. Mosebog: kap. 21, v.4-9.

 

2.L.: Brevet til Filemon: kap. 2, v.6-11.

 

Ev.: Johannesevangeliet: kap. 3, v.13-17.

Messen er kl. 13.00 og fejres af Pastor Jude.

Pastor Judes sidste prædiken kan læses under linket: Søndags Prædiken

[ Click here for English version ]

Pastor Judes prædiken til d. 23. alm. søndag 2014

(første undervisningssøndag)

Ev: Matt 18, 15-20

Jeg vil gerne starte med et eventyr. Eventyret handler om en kirke og lyder sådan her: ’Der var engang en kirke. Alle i menigheden elskede hinanden og spurgte man den ene hvad den syntes om den anden sagde den første: ’Han er min bedste ven’ og spurgte man dem om præsten fik man at vide, at han altid var i godt humør og man mødte ham aldrig trist eller vred. I denne kirke kendte man ikke til kritik eller fordømmelser – man var bare glade og taknemmelige for var helt blind for alle de andres fejl og mangler. Når organisten kiggede ned på menigheden fra sit orgel kunne han se at ingen i kirken hverken var stolt eller satte sig selv i scene. De levede alle lykkeligt sammen til deres dages ende’.

Ja, det var et lille eventyr, og grunden til at vi må kalde det for et eventyr er at sådan en kirke nok ikke findes. Først og fremmest har jeg i hvert fald aldrig mødt en præst der hverken var vred eller trist, og ordet ’venner’ er måske ikke det første ord i kommer i tanke om når vi maser ud af kirken efter messen.

Og hvorfor er verden sådan? Jo måske er det fordi der er en årsag til at præsten nogle gange er trist, og måske er der en grund til at vi hver i sær kæmper med de synder vi bærer på. Vi bærer på dårlig samvittighed, fjendskab, skandaler, sarkasme og egoisme. Vi bærer på alt det alene hver for sig, og alligevel skal vi forsones for at kunne være her sammen.

Det er forsoningen Jesus har fokus på i dag, og den kræver noget svært af os, for vi må mødes 2 og 2 for at forsone os. Det kan vi ikke gøre hjemme foran skærmen eller i vores drømme om natten. Vi må mødes. Vi må mødes i skolegården når der skal siges undskyld for et blødende knæ. Vi må mødes når der skal siges undskyld for sårende ord, og vi må mødes når undskyld slet ikke rækker fordi såret er blevet for dybt.

Der er en vigtig ting vi må stikke i lommen når vi mødes. Det er vores pegefinger, for er der noget vores pegefinger ikke peger på så er det forsoningen. Pegefingeren peger kun på skyld, og med skyld rettet imod sig kan ingen forsones. Hjælper forsøget på forsoning ikke må pegefingrene stadig blive i lommen, men vi kan forsøge os med et vidne eller to til at hjælpe os med at finde de rette ord.

Har synden en offentlig karakter siger Jesus at den vedrører kirken også. Men stadig må de 2 skyldfingre – pegefingrene – blive i lommen, for kirken peger på ingen – kirken leder efter Jer, leder efter sine medlemmer som da Jesus fortalte lignelsen om det forsvundne får. Hyrden leder og leder fordi glæden over at finde det forsvundne får er stort. En synd der ikke er offentlig forbliver en synd mellem Gud og menneske.

Ved hele tiden at huske forsoningen og stræbe mod at blive som det eventyr jeg fortalte om kirken, så løser vi det der skal løses på jorden for at det også er løst i Himlen. – Men forsømmer vi det og bidrager til synden vokser det sig til et stort kors på vores skuldre. Altid vil vi tage det kors med os, for hvad vi binder her på jorden skal også være bundet i Himlen.

Gå derfor ud i dag med tanken om forsoning. Gå ud og mød nogen og forson Jer, for sikkert er det at vi alle har nogen at forsone os med.

Også alle I børn som i dag er kommet for at begynde til undervisning skal lære meget mere om forsoning, og jeg er helt sikker på at I også har nogen I kan mødes med og tale med om at forsone Jer. Jeg byder Jer alle et varmt velkommen til det nye undervisningsår.

[ Click here for English version ]