Feb 28 2015

Messetiderne til marts 2015

Udgivet af

Alle messetiderne og lektortjensten til denne måned findes under linket: Kalender

Ved at klikke på forsiden under rubrikken: Begivenheder, kan du også se detajlerne vedr. de næstkommende messer og andagter.

Comments Off on Messetiderne til marts 2015

Feb 28 2015

Læsningerne til d. 2. søndag i Fastetiden 2015

Udgivet af

2. SØNDAG I FASTEN 2015

Søndag 1. marts. 

 

1.L.: 1. Mosebog: kap.22, v.1-2.9a, 10-13 og 15-18.

Sl 116, v.10 + 15, 16-17 og 18-19.1.

Resp.: ’ Jeg skal vandre for Herrens ansigt i de levendes land’.

2.L.: Brevet til Romerne: kap.8, v. 31b-34.

Ev.: Markusevangeliet: kap.9, v.2-10.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique.

(Der er ’etnisk kaffe og kager’ efter messen – Derek og William er de glade bagere)

Comments Off on Læsningerne til d. 2. søndag i Fastetiden 2015

Feb 26 2015

Indkaldelse til DUK’s Generalforsamling.

Udgivet af

Generalforsamling 2015

Helligåndskirkens Unge Katolikker

Hermed indkaldelse til generalforsamling i DUK Frederikshavn Lokalforening:

Søndag d.08 Marts 2015, før messen. (Efter undervising . Kl.13.00)

Sted: Helligåndskirken, Uranienborgvej 5A, 9900 Frederikshavn

På generalforsamlingen skal vi bl.a. snakke om hvad der er sket i løbet af 2014, og hvad vi synes der skal ske i fremtiden.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent

2. Beretning af årets aktiviteter

3. Godkendelse af regnskab 2014

4. Valg af bestyrelse

5. Aktiviteter det kommende år

6. Valg af delegerede til DUKs Årsmøde

7. Eventuelt

.

Er du forhindret i at deltage i mødet, men gerne vil bidrage til menighedens børne- og ungdomsarbejde, eller har spørgsmål til ændring af vedtægterne skal du være meget velkommen til at kontakte Anton på mobil nr. 22 25 49 47, eller e-mail: alvision@hotmail.com

Mange venlige hilsener

På vegne af

Bestyrelsen i DUK Frederikshavn Lokalforening

Comments Off on Indkaldelse til DUK’s Generalforsamling.

Feb 24 2015

Pastor Judes prædiken

Udgivet af

Pastor Judes prædiken til den 1. søndag i Fastetiden kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for the 1st. Sunday in Lent can be read under the link: Søndags Prædiken.

Comments Off on Pastor Judes prædiken

Feb 24 2015

Prædiken til d. 1. søndag i Fastetiden 2015

Udgivet af

Prædiken til d. 1. søndag i Fasten 2015.

Ev.: Mark 1, 12-15

Når man læser den sætning i evangeliet: ’Og i 40 dage var han i ørkenen’ er det bare en sætning som lyder ganske let. Der står ikke at de 40 dage var svære, hårde, ikke til at holde ud eller helt forfærdelige. Men ethvert barn der har fejret jul, ved hvor svære 24 dages venten er at holde ud, og vi voksne kender også det med at tiden bliver lang – og kun få af os har en tålmodighed der rækker til 40 dage.

40 dage var Jesus i ørkenen og vi kan kun gøre os forestillinger om hvad han lavede der. Hvad ville VI lave der i ørkenen er spørgsmålet til os i dag. Det var Ånden der drev ham derud – hvor driver Ånden OS hen? Sandsynligt er det at Ånden også vil drive os derud. Der hvor der ikke er noget andet menneske. Der hvor intetheden hersker og hvor vi ikke kan stikke af.

Jesus blev fristet af Satan. Hvis nu Satan lignede dem der kommer til karneval, så kunne vi nok klare det. Hvis der pludselig stod en skikkelse foran os klædt i rødt og stikkede til os, ville vores alarmer ringe og vi ville sige ’nej tak’ til alt vi blev tilbudt. Men fristeren er mere snedig end det. Det er ikke en skikkelse – ikke en mand i rødt tøj. Nej, fristeren kommer i form af alt det vi længes efter – alt det vi mangler, og det taler til os fordi fristeren altid taler med fornuft og overtalelse.

Når fristeren kommer til os er det ofte i vores ensomhed. Tankerne opstår når vi er alene, når vi er drevet ud i ørkenen af Ånden – en ørken af kedsomhed eller meningsløshed. Det er netop der at kvinden på slankekur alligevel tager et stykke chokolade, og manden uden penge alligevel køber et par nye bukser, og en helt anden mand til at sige: Jeg vil ikke være prins. Jeg vil være konge!. ’Det går nok’ prøver vi at trøste os med. Det hele går nok selvom vi bukker under.Men fristeren frister med mere end chokolade og bukser og konger, for det samme sker når vi lyver, når vi sladrer, når vi gør oprør kun for oprørets skyld. Det er fristeren der taler, og vi tænker stadig at det går nok, men i sandhed får hvert eneste ’ja’ til fristeren os til at fjerne os fra Gud. Fristeren hiver i os, og følger vi altid med, levner det ikke megen plads til Ånden i vores liv.

Vi er lige begyndt med de første fastedage. En unik mulighed for os til at gå ud i ørkenen – slukke for TV’et, dankortet, mobilen, indkøbene og bilen og vove at gå ind i stilheden. Dér vil vi helt sikkert opleve fristelser på vores egen krop. Vi vil sige ’ja’ til nogle, men vi vil også evne at få øje på fristelserne og sige ’nej’ til nogle andre og da vil vi opleve hvordan Ånden driver os og bærer os, der hvor intetheden hersker.

Jesus siger til os i dag: ’Omvend Jer og tro på evangeliet’. For at omvende os må vi gøre noget nyt. Vi må læse evangeliet, dele det og bruge tid på at forstå det. Vi må tale med nogen om det og evangeliet er netop det vi kan fylde vores vandring i ørkenen med. I teksterne, i det vi kan huske og i det vi ser som en film med lukkede øjne vil vi holde fristelserne væk.

Lad os på denne første søndag i fasten sammen vove os ud i ørkenen, for sikkert er det at vi vil lære meget, der hvor der er intet. Vi vil erfare stort, der hvor der er småt.

[ Click here for English version ]

Comments Off on Prædiken til d. 1. søndag i Fastetiden 2015

Feb 24 2015

Fastelavn 2015

Udgivet af

foto 5

Også i år kunne DUK’erne arrangere en vellykket Fastelavns fest for de unge; både børnene og også dem, som stadivæk var unge i hjertet. Mens de ‘små’ slog til tønden, kune de voksne (på sikker afstand fra tønde stumper mm!) nyder en kop kaffe og en Fastelavnsbolle. Som du kan se på billedet, var alle udklædt i fantasi tøj, og der blev ikke sparet på kræfterne, når det var ens tur til at give tønden en på ‘sinkadusen’. Efter en hård kamp med den genstridige tønde kunne Katte Dronning ( Christiano) og Katte Konge (Bryan) krones. Jeg tror, at Katte Kongen er den yngste nogensinde, men at han fik ekstra kræfter andetsteds fra, kan ikke afvises.

Til sidst, en stor tak til alle DUK’erne og deres forældre, som gjorde det hele så festeligt.

Der er mange flere billeder på linket Galleri.

[ Click here for English version ]

Comments Off on Fastelavn 2015

Feb 23 2015

2015

Udgivet af

Comments Off on 2015

Feb 21 2015

Læsninger til d. 1. søndag i Fastetiden 2015

Udgivet af

1. SØNDAG I FASTEN 2015

Søndag d. 22. februar (viol.)

1.L.: 1 Mosebog: kap. 9, v.8-15.

2.L.:  Peters 1. brev: kap.3, v.18-22.

Ev.: Markusevangeliet: kap. 1, v.12-15.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Jude

(Der er et LU møde kl. 13.00 – 13.50)

Comments Off on Læsninger til d. 1. søndag i Fastetiden 2015

Feb 17 2015

Pastor Judes prædiken for sidste søndag (Fastelavn søndag)

Udgivet af

Pastor Jude er tilbage efter strabasserne i de spanske bjerg på sin racercykel. Hans prædiken kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude has arrived back safe and sound after his travail in the Spanish mountains on his racing cycle. His sermon from last Sunday can be read under the link: Søndags Prædiken

Comments Off on Pastor Judes prædiken for sidste søndag (Fastelavn søndag)

Feb 17 2015

Pastor Judes prædiken til d. 6. alm. søndag 2015

Udgivet af

Prædiken 6. alm. søndag 2015. (Fastelavn)

Ev.: Mark 1, 40-45

I dag fejrer mange børn fastelavn. De tager en maske på og slår alt hvad de kan på en tønde for at få fat i det slik der gemmer sig derinde. Ja, i dag tager børnene maske på. De små uskyldige tager et andet ansigt på for at lege at de er noget andet. På den måde hygger de sig og gør dagen til en fantasi.

Måske vi voksne skulle gøre det helt modsatte. Hvad om vi alle i dag tog vores maske AF og glemte den fantasi vi lever i og i stedet viser verden vores sande ansigt. Ved at tage vores maske af og ikke igen og igen tage en ny en på, kan vi opnå den renhed som Jesus giver til den spedalske mand i dag.

I mere end 14 dage har jeg cyklet i Spanien op og ned ad bakker og rundt i bjerge indtil det hvide i mine øjne blev rødt. Var der noget jeg lærte var det at når vi presses dertil hvor vi ikke tror vi kan mere, så sker det lidt med mennesker som med den spedalske mand. Jeg bad og bad – Jesus hjælp mig ned fra dette bjerg med blæsevejr uden at vælte, for så lover jeg dig at jeg aldrig mere vil spise noget usundt – og så gik det hele godt, men få minutter efter fejrede vi turen med både chips, tørpølser og spansk rødvin.

Når vi gør sådan går det ligesom i evangeliet. Vi får noget – vi får den støtte og hjælp vi behøver, men så behandler vi dette dyrebare vi er blevet givet med noget dårligt. Vi tager en maske på og vender sandheden om, og sådan udelukker vi Jesus fra at kunne gå frit rundt i vores liv. Han presses ud fordi vores egen fantasi om et liv i renhed overskygger virkeligheden.

I går fejrede det meste af verden Valentine. En dag hvor der udveksles kort og blomster og kys mellem par der elsker hinanden. Det samme sker mellem par der har glemt hinanden, ja måske ligefrem slet ikke længere kan lide hinanden. I går udveksles der kys i mange hjem både blandt de der elsker og de har glemt at elske. For dem der har glemt at elske, var i går en svær dag, for de skulle tage en maske på og elske og behage og udstille en fantasi om en kærlighed i alle deres vågne timer.

Vi alle lever med en maske på. Enten en af løgn, en af skam eller en af helt forkerte forestillinger om livet. Kun Gud kender vores maske, for kun Han ved hvad der gemmer sig når vi ikke fejrer fastelavn. Er vi heldige og modige nok vover vi at vise os selv det der gemmer sig og stå fast ved det. Ofte vil alt det vi finder være nemmere at holde fast i fordi det er ægte og kommer indefra. Når vi beder om hjælp til at finde renheden i det der er ægte, vil Jesus ynkes over os, og svare os: ’Ja jeg vil. Jeg vil gøre dig ren’.

Lad os huske det når vi beder og huske det når vi på onsdag går ind i fasten. En tid som netop er en invitation til at finde det ægte frem, at smide alt det væk som er en falsk klædning eller noget vi gemmer os bagved. Alt det som mennesker dømmer os på, dømmer Gud os ikke på. Han kigger ikke på vores klædning og sender dem med slips til Himlen og dem uden til helvede. Han kigger ikke på vores ansigt og giver de smukke et langt liv og de grimme et liv med sygdom. Gud er på ingen måde i nærheden af at være lige så banal som et menneske. Nej, i Guds øjne gør sandhed et menneske smukt, respekt et menneske rent og tillid et menneske værdigt.

Dagens læsninger indbyder os til at rense os gennem skriftemål og være rene både i sjæl og legeme.

Lad os med disse tanker forberede os på den nådetid som fasten bringer os om få dage.

[ Click here for English version ]

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 6. alm. søndag 2015

« ældre indlæg