Pastor Judes prædiken fra sidste søndag kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s Pentecostal sermon can be read under the link: Søndags Prædiken

Søndag den 24. maj 2015. Pinsedag

Ev: Joh 20,19-23.

Der findes en dansk mand der har brugt hele sit liv på at sejle rundt i verden. Han har mødt alle slags mennesker på sin vej, og når han med én sætning skal beskrive alt det, så siger han: ’Uden troen, eventyret og Ånden, har du kun pengene tilbage’. Det er en smuk måde at beskrive alle de oplevelser vi får i livet. Opgiver vi troen, eventyret og Ånden, så er der ikke meget tilbage – kun pengene som ikke kan købe det vi har opgivet tilbage.

Vi fejrer pinse og det er selvfølgelig Ånden der er temaet for de tanker vi kan gøre os i dag. Ånden er det der sker mellem mennesker, Ånden er det der giver os håb, Ånden er det vi opgiver når sygdommen har så hårdt fat, at der ikke er mere at kæmpe for. Ja, på mange måder er Ånden limen mellem Gud og mennesker. Det er det, der er tilstede når vi taler sammen, og evner at lytte mere end vi taler.

Helligånden udgår sammen med Faderen og Sønnen den Treenighed vi er knyttet til, og med den tanke kan vi næsten sætte os ind i den æresfrygt der har været blandt disciplene da Jesus blæste Ånden i dem. Det er store magter der er på spil. ’Modtag Helligånden’ lød ordene, og sådan lyder ordene også til os. ’Modtag Helligånden’ og forlad andre deres skyld. Og vores æresfrygt bør være lige så stor, for Ånden er en skrøbelig evne at bære på. Ånden må vi være ganske varsomme med hele livet.

Helligånden er det vi har blandt os som bygger kærlighed op og bryder afstande ned. Vi husker fra Biblen, hvordan Helligånden fik menneskene til at forstå flere sprog, og netop vores sprog har Helligåndens kraft. I vores tale holder Ånden balancen så kærligheden vinder over hadet og nåden vinder over mistroen. Når mennesket bliver hårdt er det Ånden som gør hjertet blødt, og måske er netop med den tanke at sejleren sagde at uden troen, eventyret og Ånden, har man kun pengene tilbage.

Pengene er et udtryk for det hårde. Det er et udtryk for magt, undertrykkelse og egoisme. Pengene kan ikke købe noget af det som Ånden giver til mennesket, og det er netop den balance vi må finde i livet.

Hvad er vi når pengene slipper op? Vi har set det ske for mange, at de ikke gjorde sig umage med Ånden, men troede at pengene kunne købe dem fri – fri fra høflighed, fra næstekærlighed, men når de en dag står på bunden af den tomme skattekiste så er de overladt til ingenting.

Helligånden er Guds sprog. Det er et sprog vi må studere hele livet for at blive bedre og bedre til at tale det. Helligånden er kærlighedens sprog som limer det brudte sammen i skrøbelige familier, og får os til at have øje for vores næste.

Vi siger at pinsen er kirkens fødselsdag, fordi pinsen var opbygningen af den tidlige kirke. Det var pinsen der blev grobund for det vi kender – ikke bænkene, døbefonten og vievandet, men den helt tidlige kirke hvor rammerne blev dannet omkring Guds ord og kærlighedens sprog. Lad os derfor i dag fejre kærlighedens fødselsdag, ved at øve os i at forstå frem for at misforstå.

Jeg så en tekst en dag hvor der stod: ’Vil du ændre verden må du starte med dig selv’ og det er netop i den tanke at Helligånden er med os. Hvis vi starter med os selv – hvis vi undlader at pege fingre os stille krav til at andre om at holde op med noget og starte med noget andet – men i stedet kigger på os selv, og spørger: Hvad kan JEG ændre? Hvad kan JEG gøre? Så er vi netop i gang med det Jesus beder os om: Forlad dem deres skyld, og deres synder vil være forladt.

Lad os derfor blive inspireret af pinsen til at tale Guds sprog i ethvert møde vi har med andre mennesker. Sådan vil vi skabe enhed og bryde de grænser som er i verden mellem farve, sprog og kultur.

PINSEDAG 2015

Søndag d. 24. Maj.

1.L.: Ap. Gern. Kap. 2, v.1-11

Sl 104, v.1ab+24ac, 29bc-30 og 31+34.

Resp.: ’ Herre, send din Ånd; gør jorden ny!  Halleluja!’

2.L.: 1. Brev til Korinterne: kap.: 12, v.3b-7 og 12-13.

Ev.: Johannesevangeliet: kap. 20, v.19-23.

(Påsketiden afsluttes efter komplet.)

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique.

(Der er kirkekaffe efter messen)

Pastor Judes prædiken fra sidste søndag kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon from last Sunday can be read under the link: Søndags Prædiken

Søndag den 17. maj 2015.

Ev: Joh 17, 11-19

Når solen skinner kan vi rigtig mærke at det er forår. Solen giver os varme og grønne blade og vi ved at det betyder at sommeren er på vej. I butikkerne kan vi købe små frø – de fylder kun bunden af en lille pose. Lægger vi dem i jorden, og vander dem vil de vokse til mægtige planter som vil give os salat, ærter, gulerødder og meget andet.

Når vi holder frøet i vores hænder, kan vi kigge på det og tænke: ’Jeg er nu ejer af gulerødder’. Men tingene tager tid. Ja vi ejer gulerødder – vi ejer dem for vi står med kernen til grøntsagen, men vi har ikke gulerødderne endnu. Dem må vi vente på mens vi passer og plejer frøene.

Når vi taler om frø og gulerødder her i kirken i dag, er det fordi evangeliet byder os på en tekst som også handler om at vente og se noget udvikle sig til noget andet. Mange af os er kommet her til Danmark fra et andet land. Vi er vietnamesere, polakker, tamilere, englændere eller filippinere men vi LEVER i Danmark. Hæver vi os over det, kan vi sige at vi er Guds folk, men vi LEVER i denne verden.

Det er sådan Jesus taler til os i dag. For vi må huske, at når vi handler og gør noget i denne verden så gør vi det som et Guds folk. Jesus har også været i denne verden, så han ved om nogen hvilke problemer vi står overfor. – Som det står skrevet: Alt det gode jeg ønsker at gøre, gør jeg ikke, men alt det onde jeg ikke ønsker at gøre, det gør jeg.

Jesus beder for os: ’Tag ikke mennesket ud af verden, men bevar dem fra det onde. Hellig mennesket i sandhed’ og sådan er Guds håb for mennesket – at vi kan være her i denne verden som Guds folk men alligevel indordne os og komme overens med verden. Vi må stå imod og kæmpe for at være et Guds folk med de værdier som Gud har givet til os. Det er kærligheden og næstekærligheden som må være overskriften i vores liv, for sådan har Jesus sendt os ud på denne vandring. Og det er ikke nogen let opgave vi er givet, for at gå gennem alt dette denne verden kræver af os, kan vi ikke gøre uden at synde – ikke bare én gang men mange gange. Dette skyldes ikke mindst vores egne fejl og mangler, men også det at vi som mennesker i denne verden konstant mødes af angreb og mistillid.

’Jeg har givet dem dit ord’ siger Jesus i sin bøn til Gud. I det ligger der et løfte til os, en tillid mellem mennesket og Gud som ikke kan brydes. Det er et stærkt bånd som bygger bro over troskab og synd, og med Helligånden i blandt os forstærkes dette bånd, da Gud dermed ikke er et fjernt begreb, men en på mange måder håndgribelig Ånd der virker mellem mennesker, men også virker som et bindeled til Guds Rige.

Frøet vi lægger i jorden og passer og plejer indtil vi kan tage vores gulerødder op er som et billede på denne verden og Guds Rige. Vi kan ikke omhyggeligt lægge frøet, og forlade det hele foråret og sommeren med, og så regne med at frøet giver afkast. Fordi vi ejer frøet er det ikke givet at vi også ejer guleroden. Frøet giver os sit ord – at hvis vi passer og plejer det, så vil det give afkast.

På samme måde er vi med vores dåb lovet et afkast. At vi er Guds folk der lever i denne verden. Gud har givet os sit ord – at vi ikke er af denne verden, ligesom frøet i vores forårskolde hænder ikke er en gulerod. Vi er med andre ord endnu ikke der hvor vi er bestemt til at være. Men på trods af det må vi passe godt på livet og behandle det med værdighed.

1.L.: Ap. Gern.: kap. 1, v. 15-17 og 20-26.

2.L.: 1. Johs. Brev.: kap.4, v. 11-16.

Ev.: Johannesevangeliet: kap. 17, v. 11b -19.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Jude.

1. L: Apost. Gern.: kap. 10, vv. 25-26, 34-35 og 44-48.

Veks.: Sl. 98, 1,-3b og 3c-4.

Resp.:’For folkenes øjne har Herren åbenbaret sin retfærdighed’.

2. L.: 1. Johs. Brev: kap.4, v. 7-10.

Ev.: Johs. evangeliet: kap.15, v. 9-17.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique.

Pastor Judes prædiken fra i går kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon from yesterday can now be read under the link: Søndags Prædiken

Prædiken til d. 5. søndag i Påske 2015

Ev: Joh 15, 1-8

Når vi palmesøndag får velsignet vores palmegrene, så kan vi tage dem med hjem og sætte dem i en vase eller sætte dem fast på væggen. De første dage kan vi se den grønne farve, men så går der en ny proces i gang. Bladene blive brune og kan ikke længere bøjes. Både grenen og bladene blive tørre og snart må vi se at vores grønne friske palmegren er vissen og død.

Denne proces sker fordi palmegrenen bliver skilt fra palmetræet. Uden træet er grenen ingenting. Den kan ikke stå alene. Sådan er det også med os mennesker. Jesus er vores træ og vi er grenene som udgår fra hans stamme. Sådan er vores fællesskab med Jesus – Han er vores stamme. Han er den der viser vejen og retningen for vores fremtid. Vi er grenene som suser i vinden og blæser først den ene vej og så den anden vej, men i den ene ende sidder fast på stammen så vores tro ikke visner og dør. Vi griber fat i hinanden – Jesus i os, og vi i ham, for sådan går fællesskabet begge veje.

Netop fællesskab er der i øjeblikket meget fokus på. Ikke fællesskabet med Jesus men det fællesskab ethvert menneske har brug for, for at føle sig accepteret og hjemme i denne verden. Der er mennesker der lige nu sidder hjemme alene, og ikke ved hvordan næstekærlighed føles. De ved ikke hvordan det er at være elsket. De ved kun hvordan det er at være alene, sidde alene og vente på døden alene. Det er mennesker som ingen har fået øje på, og derfor spiller de ikke fodbold og har ingen venner.

Disse mennesker og også en gren på vintræet. De er et menneske med lige så stor værdi som alle andre mennesker – De adskiller sig kun fra andre ved at ingen har fået øje på dem. Lad os aldrig glemme det ansvar vi har for at alle ensomme får chancen for at være med i et fællesskab der giver liv til deres grene.

Mange af de fællesskaber vi som grene er med i, er sammenhænge som giver nyt liv til vores gren. Vi spiller fodbold, vi cykler sammen, vi går i klasse sammen og arbejder sammen. Vi griner sammen og mærker virkelig venskabers betydning når vi sørger sammen. Men ikke alt giver liv. Når vi tror vores gren kan bære alene, er vi med til at skade ikke bare vores egen gren men hele træet. Når vi er i sammenhænge af had, misundelse og krig, så fornægter vi træets rolle i vores liv. Vi stoler på vores egen gren som værende et helt herredømme som resten af træet drejer om, men ingen gren er så stærk.

Jesus siger til os i dag: Stol på mig, stol på træet. At være en del af et træ kan gøre os mere rolige når vi tænker på livet. Vi kan tænke ’Jeg er en del af noget der er større end mig. Jeg er ikke alene’. Vi kan af og til føle os ensomme og forladte og tænke at verden er ligeglad om vi er her eller ej. Men vi må tænke på træet. Skærer man nogle grene af, bliver træet fattigt. Træet er ikke længere harmonisk, og sådan er det med mennesker. Så længe vi holder fast, er vi med til at give træet harmoni, og når vi er alene vil vi se at nej – verden er større end vi fatter. Alle spiller vi en rolle når vi bare holder fast.

På træet vil grenene bære frugt, så bliv på træet. Der vil Guds kærlighed favne os og sætte os ind i den sammenhæng som vi ikke forstår. På træet vil Han placere os der hvor vi bør være for at give træet og helheden harmoni. For sådan kender kun Gud den store sammenhæng, og os vil intet fattes.