Der kommer ingen prædiken til d. 12. alm. søndag fra Pastor Jude på hjemmesiden den kommende uge.

There will be no sermon for the 12th. ord. Sunday from Pastor Jude on the Home Page this coming week.

12. ALM. SØNDAG 2015

Søndag d. 21. juni

 1. L: Jobs bog: kap.38, v.1.8-11.

2.L.: 2. Korintherbrev: Kap. 5, v.14-17.

Ev.: Markus: kap.4, v.35-41.

(Kollekt for Bonifatiuswerk)

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique

Pastor Judes prædiken fra sidste søndag kan nu læses under linket:  Søndags Prædiken

Der er ingen prædiken på denne hjemmeside næste søndag., men kommer igen først ca. begyndelsen af juli.

William

Father Jude’s sermon from last Sunday can now be read under the link: Søndags Prædiken.

There will be no sermon on this Home Page the next coming Sunday but will be back approx. 1st. July.

Den 11. alm. søndag 2015

Ev: Mark 4, 26-34

Jeg husker engang fra min første tid i Danmark, hvor jeg glædede mig rigtig meget til juni måned. Når juni måned var slut begyndte jeg at glæde mig til august og når august var slut var forventningen til december stor. Det jeg gik og glædede mig til var hverken sommeren eller julegaverne. Nej det var juni måneds jordbær. Det var august måneds vindruer og det var december måneds mandariner.

Sådan er det ikke rigtig mere. Vindruer kan vi finde i butikken hele året. De er fra Indien og fra Sydamerika, og mandariner er ikke som mandariner var engang. Jordbærrene når vi helt at blive træt af fordi vi nu både spiser de tyske og de danske. Og hvad er det nu med alle disse frugter på en dag hvor Jesus taler til os om at så og høste?

Jo, der er det, at mennesket tror de kan bestemme. Mennesket tror at vi kan tvinge jorden til at give os noget at høste og sælge, så vi kan blive rige og fortsætte med at presse jorden til at give os mere og mere. Vi bruger jorden i Indien og sender frugten med store skibe eller fly her til Kastetvej, så vi hele året kan købe det vi har krav på. Sådan behandler vi jorden, sådan tror vi at vi ved hvordan mennesket kan få alting til at ske. Sådan kan vi få Guds jord til at makke ret!

Men det er sådan med jorden – med dette Guds rige vi lever i – at det er Guds sag. Vi mennesker kan pine og presse jorden med kemikalier og krav om rigdom. Vi kan pine og presse vores liv med ondskab, løgn og bedrag, men jorden og mennesket er og bliver Guds sag.

Det som Gud sår vil vokse og gro til gavn for mennesker og vi vil ikke vide hvad der skete. Mens vi sover eller er optaget af andre ting, vil det som Gud sår spire, og det vil komme som et chok for mange mennesker, for sådan er mennesket – at kun det som mennesket har set med egne øjne, kan mennesket tro på.

Gud er hævet over det. Han lader ting ske i denne verden mens vores øjne er lukkede, og selvom vi ikke ser det ske, så sker det alligevel. Og uanset hvilken pine vi udsætter jorden eller mennesket for, så kan vi ikke tvinge det frem som Gud ønsker skal komme frem. Gud sår der hvor Han ser nødvendigheden af at så, og Han høster altid, der hvor han har sået.

Sådan sår Gud kærlighed mellem mennesker. Han ser kærligheden vokse – det kan intet menneske standse eller lave om. Det kommer til os når det kommer og det bliver hos os, til Gud siger stop. Vi er givet den tillid at alt som Gud giver os, det vil vi værne om og passe på med omsorg og ansvarlighed.

Som præst hører jeg ofte fra mennesker at det er en stor sorg i deres liv, at Gud ikke har givet dem noget at passe på. De er ikke blevet givet noget der er deres. De er alene og ensomme, men da må vi huske at som sennepsfrøet der er helt usynligt i jorden, – ja det vil pludselig uden varsel bryde op, og sådan er det også for os. Det der i vores liv synes meningsløst eller uløseligt – det vil pludselig uden varsel se helt anderledes ud, når først Gud lader det gro.

For sådan er netop Guds Rige. Det er lige her midt i blandt os, og pludselig vil det gøre alting nyt – både i mit liv og i dit liv. Jesus er vores sennepskorn, nemlig det korn der vokser lidt hver dag, så vi ser mere og mere af det, og med tiden erfarer hvilken betydning det giver vores liv. Under sennepskornet kan man finde skygge, og ved sennepskornet kan man finde læ, og sådan er det fordi Gud såede sennepskornet og lod det vokse i tro, håb og kærlighed til mennesket.

De nordjyske i processionen

Så var det igen tid til Ømvalfarten. Vi var heldig med vejret men varmt var det ikke. Vi måtte være tilfreds med ‘sol med vekslende skydække’, som det hedder på DMI sprog. Alligevel kom der mange med bl.a. en bus fra Aalborg. Parkeringspladsen var totalt fyldt op med biler. Processionen startede kl. 11.00, og jeg har fået at vide at over 700 deltog i den! Lidt efter 12 var der tid til at spise og møde gammle venner og bekendte. Biskoppen var meget synligt da han gik rundt og hilste på  de mange pilgrimmer. Kvart over to begyndte kirkeklokken at ringe; et tegn på at messen startede om et kvarter. Under messen blev der synget på vietnamesisk og tamilsk mens menighedsbønner blev læst på diverse sprog.

Alt for tidligt var det hele forbi og vi kunne starte den lang tur tilbage mod Nordjylland. Heldigvis kan vi glæde os til 2016. Vi ses!

Endnu en gang fejrede vi pinse med en procession, festmesse og en reception efter messen. I ægte pinse ånd blev menighedsforbønner læst på, dansk, tamilsk, vietnamesisk, filippinsk, tysk, engelsk, latin, fransk kirundi, hindi, arabisk, litausk og polsk. Alle disse  sprog afspejler det vidundelige sammenhold blandt alle folkeslag i vor Kirke. Billederne fra festdagen kan ses på linket: Galleri. Tak til Joy for de gode billeder og til Lalins hold for festen bagefter.

Billedet 14 viser nogle rosenkrans som Nerrisa og Jon gav til alle som ønskede at tage imod; et flot gestus. Tak til jer begge to! Billeder 16 er et maleri som viser Helligånden, malet af p. Adolf Meisters SJ og er brugt i processionen på kirkens ‘fødselsdag’.

Jo, man kan være i tvivl om at sommeren er kommet. Da jeg så, at Thomas, hjemmesidens administrator, havde sat vort sommerbillede på forsiden, kom jeg i tanke om denne middelalderlige digte: ‘An Easter Song’ fra c.1250. Jeg har lige kigget på vejrprognosen for den kommende uge – og igen 15-5 grader og regn! Vi skal til Øm valfart denne weekend og vejret ser ud til at være godt – ihvertfald indtil prognosen ændres – måske?

Go’ sommer!
******************

Yeps, we could be in doubt that ‘Summer is commen’. When I saw that Thomas, our HP admistrator, had put the summer picture on the front page I remembered this medieval poem from around 1250: An Easter Song. I’ve just had a look at the weather forecast for the coming week and again 5 -15 degrees and rain! We’re off to our yearly Øm pilgrimage this weekend and it looks as though the weather will be good – that is until the forecast changes- maybe?

Good summer

Pastor Judes prædiken fra sidste søndag kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for The Most Holy Trinity can be read under the link: Søndags Prædiken

Den Hellige Treenigheds Fest 2015

Ev: Matt 28, 16-20

Man kan sige at tvivlen er troens skygge. I dag tror disciplene men vi hører at nogle af dem tvivler. Det er ikke første gang nogen tvivler på Jesus. Vi har hørt det mange gange. Senest da kvinderne tvivlede ved graven og da Thomas tvivlede og stak fingrene i hans side. Evangelierne er fyldt med tvivl, og det er en tvivl vi må glæde os over, og ikke gemme væk.

De nye firmander oplever den, de syge oplever den og de sorgfulde mærker den på egen krop. Tvivlen er alle steder i vores liv. Især i disse dage, hvor vi går og venter på at sætte vores kryds, mens vi hører gylden tale om hvor krydset skal sættes. Tvivlen lever overalt i verden, men tvivlen om troen lever i vores stille sind. Spørgsmålet: ’Hvad nu hvis…’ trænger sig på, og netop tvivlen er et bevis på vores tro. Når vi går udenfor om sommeren gemmer vi os for varmen i træernes skygge. Uden sol ingen skygge, og på samme måde kan vi ikke tvivle uden at tro. Lad os derfor ikke være bange for vores tvivl. Gud straffer os ikke for den tanke, så lad os i stedet tale om tvivlen derhjemme med vores familie eller her i kirken med vores venner. Når vi taler om tvivlen udvikler vi vores tro.

I dag fejrer vi Den Hellige Treenighed. Vi fejrer en af de ting i vores tro som kan være det sværeste at forstå og at forklare. Der er tre – for der er Faderen og Sønnen og Helligånden. Og dem er der god grund til at holde festen for. Det er netop dem der er højt hævet over vores tvivl og menneskets matematik. For dem behøver 2 og 2 ikke give 4, for de er ikke bundet af noget. For de tre der er i enheden er alt muligt. Den syge kan blive rask, had kan vendes til håb og grænser mellem mennesker kan brydes ned.

Den Hellige Treenighed er som med et forhold mellem mennesker. Forholdet eksisterer mellem én der elsker og den som elskes og det der binder dem sammen – nemlig kærligheden. Det er den type enhed Faderen, Sønnen og Helligånden er i. Vi kan tænke på de stærke forhold vi selv lever i. Forholdet mellem mor og barn, mellem mand og kvinde – altså forholdet mellem den der elsker og den der elskes, og som bindes sammen af kærligheden.

Disse forhold er så stærke at de ikke kan løses, men endnu stærkere er det bånd vi ser mellem Faderen, Sønnen og Helligånden. Det er et bånd som er et forbillede for os mennesker, og i dag hvor overskriften er missionsbefalingen, er det netop Den Hellige Treenighed vi må læne os op ad og lade os inspirere af.

Jesus formidler Guds kærlighed til os. Jesus gør kærligheden levende og sætter ord på den. Han sætter den i bås, og peger på hvor og hvordan den skal leve mellem mennesker. Og Jesus formidler til os hvordan vi skal bringe kærligheden videre. Han befaler os at missionere, selvom han ved at vi tvivler og at denne tvivl altid forfølger os, som skyggen forfølger os i solen.

Hvad er det så for en mission vi sendes på – hvor skal vi gå hen og hvad skal vi sige? Ja modsat Den Hellige Treenighed er det ganske let at forklare. Vi skal bringe enheden videre. Vi skal demonstrere det stærke forhold der bindes sammen af kærligheden, ved at vise den slags forhold frem. Vi skal vise alle mennesker som lever i en tid af brud og brydninger, at det stærke der ikke kan løses stadig består.

Sådan er Jesus befaling til os. Vis kærlighed og vis næstekærlighed alle steder du går. Vis det stærke bånd der er hævet over menneskets matematik om forbrydelse og straf, og om handling og konsekvens. Lad os fejre den Hellige Treenighed med tvivl og enhed, og lad os gå foran og være et lysende eksempel på vores tro på kærligheden.