Pastor Jude beklager, men pgå. arbejdspres med forberedelsen og deltagelse i forbindelse med den årlige Tamilske valfart til Øm sidste weekend, er der ingen prædiken. Vi kan glæde os til hans næste for den næstkommende søndag.

Father Jude regrets that he has been unable to give a sermon for last Sunday because he has been very busy preparing for and leading the annual Tamil pilgrimage to Øm. We can look forward to his next for the coming Sunday.

Tekst

DEN 22. ALM. SØNDAG 2015

Søndag d. 30. august 

1.L.: 5. Mosebog: kap. 4, v.1-2 og 6-8.

Sl 15, v.2-3a, 3bc+4bc og 5.1

Resp.: ’Herre, hvem kan være gæst i dit telt?’

2.L.: Jakobs Brev: kap.1, v.17-18, 21b-22 og 27.

Ev.: Markus evangeliet: kap.7, v.1-8, 14-15 og 21-23.

(Kollekt for Caritas Danmark)

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique

Pastor Judes prædiken fra søndags kan læses på linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for the 21st. ord. Sunday 2015 has been translated into English and can be read under the link: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til d. 21. almindelige Søndag.

Ev: Joh 6, v. 60-69

For få uger siden sad vi her – præcis det samme sted – og lyttede til hvordan Jesus forvandlede nogle få brød og fisk til en hel masse mad. Der var mad nok til 5000 mennesker og der var endda rester tilbage. Denne fortælling var fra det samme kapitel fra Biblen som vi netop har lyttet til i dag, men der er sket meget i det kapitel siden vi hørte om de mange fisk og brød.

Pludselig hører vi i dag at mange af de disciple der følger Jesus, forlader ham. De gider ikke gå sammen med ham mere. Jesus er blevet mere end de kan bære, og de tvivler på om han taler sandt. De var med ham under forvandlingen og de var med da han fortalte at han var livets brød, men nu spørger de ham: ’Hvem kan holde ud til at høre på mere nu?’

Tilbage fra teksten i dag står et rungende klart spørgsmål tilbage til os: ’Vil I også gå Jeres vej?’

Vil vi gå vores vej?

Det er ikke mangel på tilbud i vores samfund der gør at vi sidder her i dag. Man kan bare åbne avisen! Der er meditation med efterfølgende kaffebord, Kursus i de 7 sakra, tilbud på søndagsfrokost på gode caféer, gymnastik for ældre, fingermaling for børn, foredrag og udstillinger.

Alligevel sidder vi her samlet i dag, nu og altid. Vi gør det fordi vi på trods af alle de tilbud som konstant møder os i avisen, på nettet og på Facebook fuldstændig som Peter, må svare på Jesus spørgsmål: ’Jamen hvor skal vi gå hen?

Vi ved ikke hvor vi skal gå hen, for det ligger i vores blod at være her frem for noget andet sted. Det er givet os som gave at vi har det sådan. Men vi er også klar over at det er dyrt at være i vores sko. Det koster noget at tro. Vi har erfaret at Gud er i vores liv, og at det er som der står skrevet i Evangeliet – at Han ved hvem der ikke tror og hvem der vil forråde ham, og sådan gør også vi: Glemmer vores tro eller tilsidesætter den, og forråder vores tro.

For sådan kan vi komme i perioder af vores liv hvor det er langt mere kompliceret at svare på spørgsmålet: ’Vil du gå din vej?’ Særligt årene som ung hvor en identitet skal skabes og den identitet er svær at forene med Gud – ja som ung kan det liv, man lever og det at leve med Gud nærmest ligne et løg med flødeskum på. Det passer ikke sammen og er uden harmoni. Hver dag byder på nye dilemmaer.

Og på samme måde kan det ske når vi mister – altså når vi er i sorg og Guds navn klinger hult i det frie fald vi befinder os i. Og det kan ske når vi kommer her til Danmark uden en eneste ven eller familie og vi må skabe os et nyt liv med et grundlag af ingenting. ’Vil du gå din vej?’ – ’Ja så absolut!’ men når vi er i disse situationer må vi ikke være rådvilde eller blive overvældede over vores menneskelige fejl. ’Vil du gå din vej?’ – ’Ja så absolut!’ lyder svaret – men ikke bare fra Gud. Vi vil gå vores vej fra alting – fra Danmark, fra sorgen, fra hele verden og sygdommen.

Og Jesus ved det – Han ved hvad det betyder at være menneske, og det må vi aldrig glemme. Uanset hvilken situation vi står i, har han stået i den samme og det der var langt værre. Så når vi holder et spejl på enten hjemme på badeværelset eller på twitter og Instagram, og vi spørger os selv: ’Hvem er jeg?’ så er det ikke antallet af ’synes godt om’ og hjerter der afgør om vi er troende eller ej. Svaret er ikke så ligetil. Svaret finder vi i spørgsmålet om vi er villige til at betale det troen koster. At følge Jesus selv når vi er i tvivl. Om vi har styrken til at møde dette dilemma hver eneste dag: ’Vil du gå din vej?’

Pastor Judes prædiken fra i går kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for the Assumption of the Virgin Mary is translated into English and can be read under the link: Søndags Prædiken.

Jomfru Marias optagelse i Himlen, søndag 16. august 2015.

Ev: Luk 1, 39-56

Vi er lige præcis nået lidt længere end halvdelen af august. Vi kigger tilbage på sommeren der er gået. Vi kigger på de is vi har spist, på de vandmænd vi har set børn bære rundt på, og på de sandslotte der er blevet bygget på stranden. Varmen og lyset er stadig hos os, men det varer ikke længe før vi kan køre på landevejen og blive irriteret når store høstmaskine blokerer vores vej med bare 20 kilometer i timen. Ja foran os venter tiden for høst.

Jomfru Marias optagelse i Himlen fejrer vi i dag – lige i denne tid hvor vi står på kanten til høsten, som et symbol på afslutningen på en periode. For Jomfru Maria er livet som menneske slut. Hun har levet et liv der er meget forskelligt fra vores og Gud kalder i dag på hende. Vi kan ikke læse om hendes død i Biblen, men sådan er vores overbevisning – at hun døde og at Gud optog hende i Himlen helt naturligt for den vigtige rolle hun spillede i Jesu liv, og som et tegn fra Himlen til alle os der vandrer i vores livs forår og sommer – hen mod efterår.

Vi kan på mange måder blive inspireret i vores liv af Jomfru Maria. Hendes tro var fantastisk stærk og hendes tillid var om muligt endnu større. Hun står for os troende som balancen mellem det stærke og det milde. Mellem regler og kærlighed. Når vi kigger på hendes milde ansigt, kan hun til tider være noget af det mest håndgribelige i vores tro. Fader, Søn og Helligånd er størrelser som er enorme, over mennesket, flygtige og mystiske. Jomfru Maria er et menneske som os, hvis liv er formet anderledes end vores, men dog er hun et menneske. Hun taler ikke i lignelser, hun er ikke en som en Ånd der kommer i skikkelse af noget andet – hun spiller en rolle for os som er tæt på os, som vi kan relatere os til.

Ofte møder vi katolikker mennesker som siger: ’Jeg ved ikke noget om din tro. Hvad er forskellen egentlig på den tro og andre – ja undskyld, men det eneste jeg ved er at I tilbeder Jomfru Maria’. Og man står der og har lyst til at sige, at hvis det er dét, du ved, så ved du faktisk ingenting.

At tilbede Jomfru Maria – ja, det lyder helt forkert! Hun er som en mor i Himlen for os. Hun er en vi kan samtale med – bede sammen med, henvende os til som en port eller en åbning til alt det Himlen gemmer på. Vi gør det fordi vi igen og igen har læst om de dilemmaer som hun har stået i. Svære situationer som kan minde om vores egne.
Gud gav hende en helt umulig opgave – alligevel sagde hun ja.
Jesus forsvandt, hendes barn blev væk – og hun var ude af sig selv
Hun levede med Jesus som sin søn – den søn alle ledte efter og ville slå ihjel
Og til sidst overværede hun – hun så med egne øjne hvordan de dræbte ham

Alligevel priser hun Herren. Hun lovsynger Hans ord. For Jomfru Maria ved og har åbnet sit hjerte for at Gud er med hende alle dage. Der er en grund til at hun skal gå igennem den smerte som hun gør. For smerte har der været i hendes liv, og smerte vil der være i vores liv. Sådan er livet både i livets forår, sommer og efterår.

Meget må vi gå igennem men med os har vi håbet om Himlen fordi vi i dag gives et bevis. Og med os har vi at vi i livets efterår aldrig efterlades alene for med os har vi en kvinde som ved hvad det vil sige at leve som menneske. Hendes omsorg og kærlighed er stort nok til at være med alle mennesker for velsignet er hun i blandt kvinder og velsignet er hendes livs frugt Jesus.

Den 20. alm. Søndag 2015

 (JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN)

Søndag 16. august

1.L.: Johannes Åbenbaring: kap.11, v.19a; 12,1-6a.10ab

Sl 45, v.10.11-12.16.1

Resp.:’ Dronningen står ved din højre side,+ smykket med ofirguld’.

2.L.: 1. Korintherbrev: kap.15, v.20-26.

Ev.: Lukasevangeliet: kap.1, v. 39-56.

Messen fejres kl. 14.00 med Pastor Dominique

(Kirketælling.)

Pastor Judes prædiken fra i går kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for the 19th. ord. Sunday 2015 can be read in English under the link: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til d. 19. alm. søndag 2015

Ev: Johannes 6, 41-51

Det sker nogle gange at vi hører om en sekt eller andre religiøse forhold hvor medlemmer blindt følger efter en leder. Medlemmerne stiller ingen spørgsmål og de kritiserer ikke. I flok gør de alt det som lederen forlanger af dem uanset om det er at ændre navn eller forlade deres familie. Når jeg hører om den slags fællesskab tænker jeg altid på H.C. Andersens eventyr ’Kejserens nye klæder’. Mændene snyder kejseren ved at vise ham tøj der slet ikke findes. De tager sig godt betalt. Så sender de kejseren gennem byen uden tøj på. Der går han – kun med sko og underbukser på.

Ingen tør sige noget – for sådan sagde mændene der lavede tøjet: ’Tøjet vil være usynligt for den der er utilladelig dum’

Bruger man det udtryk, er det en måde at få alle til at tro på hvad som helst. Hvis man er i en forsamling, der siger at kun den dumme forstår ikke det smukke maleri. Ja, så er der næppe nogen der vil rejse sig og sige at det er grimt.

De fleste af os der er her i kirken i dag, er født ind i denne tro. Vi er opdraget i denne tro, og vi lever i denne tro. Men jeg håber at alle af os også møder tvivlen i livet. Gennem tvivlen på Gud, på forvandlingen, på skriftemålet – ja, tvivlen på hele vores tro, finder vi svære spørgsmål og store svar. I virkeligheden er det måske i tvivlen og i vores skepsis at vi udvikler vores tro mest.

På samme måde må vi stille spørgsmål til det evangelium der vi hører i dag. ’Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen’. Vi kan ikke løse det udsagn med vores lommeregner. – Men det ønsker Gud heller ikke fra os. Troen er en gave, som vi modtager når vi er klar til det. Gud venter tålmodigt på os – Han dømmer os ikke, for evnen til at sige Ja, er en evne der er en gave fra Gud. Den gave kan vi ikke forlange, men vi vil modtage den når vi er rede til det.

Lad os i dag ikke dømme jøderne i evangeliet fordi de stiller kritiske spørgsmål. Lad os i stedet beundre dem. De står overfor Jesus som fortæller dem ting, som han udmærket ved de ikke forstår. Havde de bare sagt: ’Det forstår vi godt’ – havde de opført sig som kejseren der ikke ville indrømme at han ikke kunne se tøjet. Gud holder ikke op med at eksistere fordi nogen tvivler på Ham. Den sandhed der er af Gud er en sandhed der består.

Hele kapitlet i Johannes evangeliet som dagens tekst kommer fra handler om livets brød. Med det taler Jesus ikke kun om kommunionen. Han er det brød vi skal dele i messen i dag, men han er mere end det. Han er grundstenene i brødet. Han er melet, han er olien, han er vandet. Han er varmen i ovnen. Han er brødet i vores liv – altså den kerne hvorfra alt udgår. Han er brødet der ikke kun er et symbol på andre ting – for sådan gik han i døden for os.

Han er det brød der kom ned fra himlen fordi han gik linen ud. Han blev født, levede blandt mennesker og veg ikke fra vores side, da man krævede hans liv. Han accepterede det, og brugte ikke sin magt. For at forstå hvordan Jesus er brødet – altså kernen i vores liv, må vi give slip. Vi må vove at miste kontrollen over vores fremtid, og i stedet vise den åbenhed som Gud forlanger.

I åbenhed må vi stille mange spørgsmål. Hvad betyder det at have evigt liv? Hvad betyder det at være oplært af Gud? Hvad betyder det at tro? Med disse spørgsmål følger svar, og i svarene vil Gud møde os med troen som vi får i gave.