Der er ingen prædiken fra Pastor Jude i denne omgang, fordi den nye præst Pastor Davide prædikede i stedet for.

There is no sermon from Father Jude this week because our new priest, Father Davide, preached for the first time instead.

De nye messetiderne kan nu læses under linket: Kalender eller på selve forsiden under rubrikken: Begivenheder

Den 30. ALM. SØNDAG 2015

Søndag d. 25.oktober 

1.L.: Jeremias’ Bog: kap.31, v.7-9.

Sl 126, v.1-2b.2c-3.4-5.6.1

Resp.: ’Herren har gjort store ting mod os, og vi blev glade’.

2.L.:Brev til Hebræerne:kap.5, v.1-6.

Ev.: Markusevangeliet: kap.10, v.46b-52.

( Kollekt for verdensmissionen)

MESSEN ER KL. 10 OG FEJRES AF PASTOR DOMINIQUE

 (Husk at vintertiden er begyndt!!)

Pastor Judes prædiken til den 29. alm. søndag kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for the 29th. ord. Sunday can now be read under the link: Søndags Prædiken

Prædiken til d. 29. almindelige søndag 2015

Ev: Mark 10, 35-45

Lige fra vi begynder at gå i børnehave, så har vi den tanke at vi gerne vil være bedst til noget. Vi vil gerne lave den flotteste tegning eller være den der kan hoppe højest. Kan det ikke lade sig gøre, så bliver vi i stedet den der håber på de bedste karakterer i skolen. Vi gør det fordi vi deler den angst som alle andre mennesker også har. Det er nemlig angsten for at være HELT almindelig. Vores forældre gør også noget ved den angst, for vidt og bredt fortæller de om deres dygtige barn – det barn der er hurtigst til at lære at gå, spille guitar og hæve den største månedsløn.

På den måde bedrager vi ofte os selv i angsten for at blive almindelig. En kendt præst fra Folkekirken har sagt, at vi skal leve livet sådan at selv bedemanden græder ved vores begravelse, og sådan udstiller også han angsten for at blive almindelig. Sandheden er dog at de fleste af os kæmper denne kamp hele livet, men når vi kigger tilbage, så er der ikke altid meget der adskiller sig fra det almindelige.

Det er også frygten for det almindelige vi møder i evangeliet i dag. Brødrene er hverken meget fattige eller meget rige. De er ikke et emne man vil skrive om i historiebøgerne efter deres død. De er bare helt almindelige og jævne folk, man ikke bemærker på gaden. Netop det tænder et behov i dem. Et behov for at bryde ud af det normale – at blive set på og set op til. Og den fristelse bukker de under for i en samtale med Jesus, hvor de ønsker et sæde til højre og et sæde til venstre.

De ønsker sig 2 stole. Og evangeliet er et rigtig godt eksempel for os, for denne historie er ikke gammeldags. Tænk bare hvis vi laver en festsal med ens stole der er dårlige at sidde på. Dertil sætter vi 2 stole som er flotte og bløde at sidde på. Enhver der sidder på de dårlige stole vil sidde med den tanke, at de er noget særligt, og burde blive inviteret til den særlige stol. Det er en naturlig tanke for mennesker. Vi har altid øje for det gode – men især det gode vi selv har gjort.

Og med den tanke må vi virkelig kigge på Jesus. Han som kom til vores verden og tog del i den som Guds Søn. Havde han indtaget den særlige stol, ville ingen have undret sig, for han var jo virkelig kongen der kunne tillade sig alt. Endda kan man sige at havde han indtaget den særlige stol, så havde de måske ikke korsfæstet ham – for så havde han opført sig sådan som en konge bør gøre. Men det gjorde han ikke, for han viste os et alternativt eksempel på det at være menneske – det at leve uden at stræbe efter en særlig plads. Det at leve uden at længes efter at sætte sig selv i scene.

Og det var helt korrekt – der var virkelig 2 pladser at kæmpe om. 1 plads på den højre side og 1 plads på den venstre side, men brødrene vidste ikke hvad de bad om, for senere skulle det vise sig at de to pladser blev optaget af to røvere på korset. Det kan nærmest virke provokerende på os at historien om de to pladser endte sådan, for det sætter vores stræben efter magten i et andet lys. Uanset hvilket samfund og hvilken kultur vi befinder os i er der nogen der stræber efter magten, men de to pladser på korset viser os, at magten ikke altid er det samme som lykke. Med det minder Jesus os om at der ikke nødvendigvis følger glæde med ansvaret eller at livet som magthaver er ubekymret.

Glæden og det ægte følgeskab med Jesus finder vi når vi vender magten om. Når vi tjener i stedet for at lade os tjene. Når vi tilbyder i stedet for at gøre krav. Når vi giver i stedet for at tage, for sådan kom Jesus til os, for at tjene os og vise at vi er bestemt til det samme – nemlig at tjene hinanden.

Den 29. ALM. SØNDAG 2015

Søndag d.18. okt.

 1.L.: Esajas’ Bog: kap.53, v.10-11. 

Sl 33, v.4-5,18-19 og 20+22.1

Resp.: ’ Lad din godhed komme over os, Herre, for vi venter på dig’. 

2.L.: Brev til Hebræerne: kap.4, v.14-16. 

Ev.: Markusevangeliet: kap.10, v.35-45 eller 10,42-45. 

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique.

Pastor Judes prædiken fra i går kan læses på linket: Søndags Prædiken. Jeg glemte at skriver, at der ikke var noget prædiken fra sidste søndag fordi PJ var til Præsterådsmøde og ikke i Aalborg.

A translation of Father Jude’s sermon for the 28th. ord. Sunday 2015 may be read under the link: Søndags Prædiken. I forgot to mention that there was no sermon from FJ last Sunday because together with other priests he took part in a clerical meeting with the bishop and therefore did not celebrate Mass in Aalborg.

Den 28. almindelige Søndag 2015

Ev: Mark 10, 17-30

Vi har sikkert alle prøvet at tage på ferie med fly, og inden rejsen stået derhjemme med alle de ejendele vi ønskede os med på ferien. Et kæmpe bjerg af ting – en jakke til koldt vejr, badebukser, bøger at læse i og endda flere af dem, i det tilfælde vi blev færdig med den vi er i gang med, barbermaskine og en ekstra hvis den første går i stykker, sko, sandaler, sæber og tandpasta.

Det viser sig dog at det store bjerg af ting ikke kan være i tasken og vi må ligesom Mr. Bean finde saksen frem og klippe bukserne til shorts, trykke tandpastaen ud ad tuben, og knække skaftet på tandbørsten. Fremme på vores destination erfarer vi at vi kunne have ladet den halve bagage blive hjemme, for det vi har båret på viser sig at være helt unødvendigt.

På samme måde viser livet sig for os. Vi samler og samler og erfarer pludselig at det ikke er meget af det vi har samlet sammen, vi kan bruge når vi skal herfra. Ingen samlemærker fra Føtex kan give os billige stegepander og gryder i Himlen, og intet kort kan give os fordelagtige medlemsbetingelser i det evige liv. Ikke engang et medlemskort her til kirken giver os særlige garantier for vores fremtid.

Jesus siger ligefrem til os, at for den der ejer meget er det svært at komme ind i Himlen. Det betyder næppe at det bliver lettere for os, hvis vi kører alt i vores hus på genbrugspladsen, men det betyder noget hvilke tanker vi gør os om de ting vi ejer. ’Hvem er jeg?’ kan vi spørge os selv. Ér jeg et resultat af min dyre bil, mit flotte hus, mit designertøj? Ér jeg et resultat af mit arbejde og min status? Ér jeg at sammenligne med det liv jeg har som arbejdsløs?

Eller ér jeg det der kommer indefra – evangeliet, næstekærligheden og de planer Gud har lagt for mig? Det er de spørgsmål vi kan tænke over i dag – altså om det menneske vi er formet som, er et resultat af noget der kommer udefra eller indefra. Viser vores svar os at det vi er, kun er formet af de ting i vores liv som kommer udefra, ligger der et arbejde for os, med at finde ind til kernen i vores liv, så vi ikke kun spejler os i hvordan andre mennesker ser os, men virkelig erfarer hvilket liv Gud har skabt for os.

Det Jesus taler om i dag, er i høj grad vores forestillinger om os selv. Mennesket har alle dage haft brug for at retfærdiggøre sig selv. At sige ’jeg gjorde sådan og sådan’ og så forsvare gerningerne. At sige: ’Jeg blev skilt, men det var fordi der skete dette som jeg ikke forventede’. At sige: ’Jeg blev fyret, men fejlen var ikke min’. Ja, har vi evigt travlt med at pege og finde årsager udenfor os selv. Alt dette må vi frigøre os fra, hvis vi skal følge Jesus, for i hans fodspor gælder kun det nøgne, det oprindelige og ærlige, der ikke skjules med en skal af forklaringer og retfærdiggørelse.

Mennesket kan ikke alene opnå medlemskab i Guds Rige. Tænk hvis det var sådan at vi måtte kæmpe om pladserne – strides om Guds opmærksomhed og sikre at Han så at vi var den bedste, den mest egnede. Nej, det er Gud som giver os nådens gave. Det er Han som sender os frelsen når vi følger Ham, for sådan må vi huske når vi går gennem livet, at alt det vi forklæder og dækker over – gennem alt det kan Gud alligevel se hvor vi er kommet fra, og hvad der findes under vores skal. Jesus taler ikke til os i dag for at skræmme os men for at give os kærlighed og tryghed. For alt hvad der er umuligt for mennesket, er muligt for Gud.

DEN 28. ALM. SØNDAG 2015

Søndag d. 11. okt.

1. Visdommens Bog: kap.7, v.7-11

Sl 90,12-13.14-15.16-17.1

Resp.: ’Mæt os med din godhed, Herre, så vi kan juble og glæde os’.

2.:Brevet til  Hebræerne: kap.4, v.12-13.

Ev.: Markusevangeliet: kap.10, 17-30 eller 10,17-27.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique

Den 27. ALM. SØNDAG 2015

Søndag d. 4. oktober

1.L.: 1 .Mosebog: kap.2, v.18-24. 

Sl 128, v.1-2, 3.4-5,6.1

Resp.: ’Herren velsigne os, så længe vi lever’. 

2.L.: Brevet til Hebræerne: kap.2,v. 9-11. 

Ev.: Markusevangeliet: kap. 10, v.2-16 eller 10,2-12.

Det er en Ordetsgudstjeneste med Ole Schnell.