Når det er jul er der et nøgleord som binder det hele sammen. Det ord er det vi alle forbinder julen med, og det er selvfølgelig familien jeg taler om. Når vi har en stor familie tæt på os, tænker vi måske ikke meget på det. Efterhånden som familien bliver mindre sætter det tanker i gang om vores egen fremtid – vi tænker på om vi ender alene. Netop for den der er alene betyder familien allermest, for tankerne går ofte til dem vi har mistet og dem som er langt borte fra vores hverdagsliv.
Familien er et nøgleord. Familien er dem vi kan regne med, dem vi kan skændes med, dem vi kan forsones med, og dem vi tåler lidt bedre end alle andre mennesker. Således holder vi af og holder ud når vi er sammen i julen, og skaber minder sammen. Men for den der føler sig alene skabes der ikke nyt.
Vi ser i dag på den lille familie. Jesusbarnet, Maria og Joseph. Vi ser at de er lykkelige, men tænker vi lidt mere på det ser vi også andre ting. Alt det som vi slås med og alt det vi savner ser vi også i stalden. Hvad har Joseph ikke tænkt ved synet af det lille barn – og måske har nogen endda hvisket om ham, at barnet slet ikke ligner ham. Og hvad med Maria? Lykkelig ser ud hun, men tankerne er sikkert fyldt med bekymringer om Gud kommer med flere opgaver til hende.
Familien er et nøgleord. Vi lever med dem på godt og ondt. Vi føler savn, glæde og sorg ved tankerne om dem, på præcis samme måde som Jesu familie. Julen er langt fra en glad tid for alle, og måske derfor ønsker vi ikke hinanden en glad jul, men en glædelig jul – glædelig fordi vi også med mismod alligevel kan fejre jul ved synet af Den Hellige familie.
Lad os fejre familien i dag uanset hvilke erfaringer vi selv har gjort i vores familie. Jesusbarnet, Maria og Joseph er nemlig vores fælles familie. Det er en familie selv den mest ensomme kan relatere til, for netop denne familie er med i vores liv hver eneste dag. Familien er med os i Fader Vor, i rosenkransen, i messen og i hver eneste bøn vi retter til Gud.
Og sådan er det for os mennesker. Det vi omgiver os med i vort daglige liv, er og bliver det vi er mest fortrolige med. Vores samtale med Gud, vores bøn til Jesus og vores relation til Jomfru Maria binder os tæt til denne familie.
Lad os derfor tage vores himmelske familie til os i denne juletid. Lad os vandre med dem i deres smerte, deres glæde og frygt over alt det nye der er sket. I deres nærhed bliver vi aldrig ensomme. I deres kærlighed slukkes aldrig noget lys. Må enhver af os mærke deres omsorg og varme, for sådan vi det ske at selv den mest alene aldrig vil blive ensom.
[ Click here for English version ]