Pastor Judes prædiken til Herrens Dåb 2016
Ev: Luk 3, 15-16.21-22
Min prædiken kunne være meget kort i dag. Faktisk kunne den være så kort som bare én sætning, og den sætning ville lyde:
” I DIG, HAR JEG FUNDET VELBEHAG ”
Det er hvad vi kan udlede af dagens tekst og det er det, vi kan tage med os hjem i dag. Alligevel vil jeg gerne sige lidt mere inden vi fortsætter messen. For det er vigtigt for os at vide, hvad det egentlig betyder at Gud har fundet velbehag i os. Vi mennesker kan også finde velbehag i livet, men det er ikke det samme som Guds velbehag.
Vores velbehag er ikke altid permanent. Vores velbehag kan vi finde i et venskab, i et arbejde eller i en ny jakke, som vi bare MÅ eje uanset prisen. Men det er et velbehag der kan gå over og afsluttes. Selv det velbehag vi ser i vores børn eller forældre kan lide et knæk midt i livet og båndet brydes. Menneskets velbehag er langt mere skrøbeligt end det velbehag Gud har fundet i os.
Måske er det netop også derfor vi nogle gange kan tvivle på Gud. Vi kan simpelthen ikke forestille os at vi i en alder af 20 – 40 eller 80 år med alle de synder vi har begået fortsat kan være elsket af Gud. Måske har vi gjort så meget dumt at alle mennesker har forladt os, og sagt til os eller om os at ’dig er der ikke plads til i mit liv’. Men Gud står bag os. Gud sætter os ikke op i rigtigt og forkert og smider de forkerte væk.
I os har Han fundet velbehag. Det betyder at Han er med os alle dage indtil verdens ende. Så selvom man sidder her i dag og er 80 år gammel, så gælder dåbens aftale med Gud fortsat. I alt det kaos vi lever i hvor vi skal huske vores nøgler før hoveddøren smækker, skrue vores nummerplader på bilen fast, hente børnene i skolen, oplade vores mobil, bestille tid ved tandlægen og stemme på dem vi ønsker vinder X faktor – ja midt i alt det, der gælder Guds gamle aftale med os fortsat, for i os har Han fundet velbehag.
At vi overhovedet bliver døbt skyldes det evangelium vi har lyttet til i dag. Tænk hvis dåben af Jesus var foregået på en anden måde. Tænk hvis Jesus havde stået blandt mennesker og et særligt lys havde ramt Jesus. Himlen åbnede sig og Gud dryppede guddommelige dråber på hovedet af Jesus, og Guds stemme havde lydt.
Tænk hvis dåben havde været sådan! Så havde vi aldrig fået den mulighed at gentage dåben og tage dåben med herind i kirken. Gud lod dåben foregå blandt mennesker af et menneske, og således gjorde Han det muligt for os at fortsætte dåben hvor vi døber i Faderens, i Sønnens og i Helligåndens navn. Johannes var den der døbte – ikke bare Jesus men også alle andre. Faktisk ville han slet ikke døbe Jesus, for det var helt forkert. Han var ikke værdig til at døbe Guds Søn. For Johannes så at det netop var Guds Søn der stod foran ham. Johannes var profet og vidste meget om mennesker. Han kendte tolderens skyld og han kendte den riges hemmeligheder.
Han så ind bag deres facade og gav dem ord med i dåbens gave, så de gik ud og prøvede at gøre godt med deres talenter. Men han så også ind bag Jesu ansigt. Han så at det var Guds Søn, men Jesus krævede dåben og sagde: ’Lad det nu ske’
For sådan er Jesus med os alle dage. I fødslen er han med os i krybben og morens arme. I dåben er han med os i pagten. I familien og ægteskabet er han med os i kærligheden. I døden er han med os på den sidste rejse. Således har han lovet os – at være med os alle dage både i vores velbehag og ubehag, for dåbens aftale er en fødsel i en ny sammenhæng og med den hvide klædning vidner vi om hans kærlighed.
[ Click here for English version ]
