Jo, Thomas har været i forårs humør med et rigtig godt forårs billede som baggrund til hjemmesidens frise. Påskevejret har ikke været af det bedste med regn, lav temperatur og blæst og med enkelte solskinstimer ind imellem. Her hjemme ‘havde’ vi mange flotte blå og hvide krokuser foran huset, som nød varmen fra husets væg indtil en ung kronhjort hun opdagede dem og spiste dem allesammen mens vi kiggede på! Etisk dilemma – skal vi nyde blomsterne, dyret, eller blomsterne mens dyret spiser dem?? Indtil videre har jeg ikke det rigtige svar til dette.

Pastor Jude er i færd med at velsigne palmegrenene inden vi starter processionen ind i kirken. Som sædvanligt var der mange som deltog i denne flotte start til Påskeugen. Flere billeder kan ses under linket: Galleri. Tak til Joy for billederne.

Noget forsinket (jeg havde glemt dem), men et par billeder fra valfarten til Odense i forbindelsen med Barmhjertighedens år. Flere fra menigheden deltog i valfarten og kunne afslutte dagen med en messe i Skt. Albani kirken – en meget smukke katolsk kirke i midten af Odense. Det sidste billede viser vor General Vikar Pastor Niels i færd med at fejre messen.

Pastor Judes seneste prædiken kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for the Easter Vigil may be read under the link: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til den Påskevigilie 2016

Ev: Luk 24, 1-12

”Gud sagde: Der skal være lys, og der blev lys, og Gud så at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket” Sådan har vi netop hørt det ske den allerførste morgen. Der blev lys og Gud skilte det fra mørket. I dag på denne aften sker der det samme. Der bliver lys i Kristus og Gud skiller det lys fra mørket i ethvert menneske.

Kristus – verdens lys – er genopstået fra de døde. Livet har sejret over døden. Kærligheden har sejret over hadet og håbet har vundet over håbløsheden. For sådan skulle det ske sådan som Jesus talte: At Menneskesønnen skulle genopstå på den 3. dag.

Kvinderne ser med egne øjne at graven er tom, og de skynder sig at sprede ordene om hvad de har set. På den måde blev ordet gjort levende. Nogle gange møder vi mennesker som ikke deler vores tro. De køber den ikke, fordi de ikke ser lyset i teksterne, og ikke behøver et håb at længes efter. Det er mennesker som stadig står foran den tomme grav og kigger ind i mørket. De stirrer ind i tomheden, og undrer sig over hvordan mørket dér, kan give værdi til mennesker.

For sådan skete det at Gud skilte lyset fra mørket, og kigger vi kun ind i mørket stirrer vi os blinde og så ser vi ej lyset. Vi, troende over hele verden, ser at lyset og ordet er levende, og derfor prøver vi hver eneste dag at vende ryggen til mørket og leve i lyset. Gud inviterer alle mennesker til at gå ind i lyset, for der venter kærligheden, hjertegløden, vejen, sandheden og livet.

Opstandelsen sætter sine spor i alt både stort og småt. Hver eneste gang vi rejser os fra sorg, tristhed, ensomhed og andre formørkelser i livet, så er det opstandelsens håb der brænder for os. Når vi er i uvishedens magt er det netop opstandelsens lys vi længes efter – denne forløsning der giver os en ny begyndelse.

Opstandelsen er den lim der holder vores tro sammen. Det var det løfte som Jesus gav os, og i dag ser vi det ske. Opstandelsen er også billedet på det der gør os i stand til at befinde os i lidelser og alligevel rejse os, håbe på noget bedre, og ikke blot give op. Vi ser det i teksterne – at disciplene var bange og var måske ved at miste deres tro, til fordel for at bevare livet. Da de hørte om og erfarede opstandelsen, blev alting vendt om. De fandt pludselig modet til at stå ved deres tro og fortælle om den, uanset om nogen kritiserede dem eller satte dem i fængsel.

Således skal opstandelsen også have magt i vores liv. Det er der vi kan hente vores mod og leve livet som troende selvom vi i lidelseshistorien netop har erfaret at livet koster livet, for ingen hånd er stærk nok til at holde fast i det. Selv Jesus måtte dø.

Opstandelsen minder os om at ingen tilstand er for evigt. Alting kan ved Guds hjælp udvikles eller vendes helt på hovedet. Der er krig i Syrien, men vi må tro på at det hører op. I os alle sidder frygten for terror, men vi må bevare det håb at det en dag er slut med at kæmpe for idealer på den måde. I mange lande har sulten magten over mennesker, men vi må tro på at vi en dag bliver bedre til at dele.

Følger vi vejen, sandheden og livet vil vi møde kærligheden og få modet til at sige ja til de ændringer Gud tilbyder os, så lad os gå herfra i dag med troen på at opstandelsen er det sande tegn på at enhver situation kan ændres ved Guds hjælp. Lad os svare ’ja’ når Gud vil bruge os som redskab til at ændre situationen for andre, for sådan deler vi påskeglæden. Rigtig glædelig påske!

Messetiderne  til april kan læses under linket: Kalender ellers på forsiden til højre under rubrikken: Begivenheder

Pastor Judes prædiken fra søndags kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for Palm Sunday can be read under the link: Søndags Prædiken

Prædiken til Palmesøndag 2016.

Ev: Luk 23,1-49

Der er et rygte som er nået til Jerusalem. Det er et rygte om at Jesus har helbredt to blinde så de nu kan se. Det rygte bringer glæde i Jerusalem – og de samme som spreder rygtet fortæller at ham der helbredte de to blinde mænd er på vej netop til Jerusalem.

Tænk engang hvis vi fik at vide at sådan en mand var på vej her til vores by. Enhver med sygdom ville straks gøre rent i huset og tilberede god mad, og sætte sig ned og bede til at helbrederen ville når frem til hans hus og udføre de mirakler som han længes efter. Vi ville hejse flagene her i byen og forberede en fest.

På samme måde gik det i Jerusalem. De havde ingen rød løber og ingen danske flag, men de havde kapper og palmegrene, og sådan hilste de Jesus velkommen. Han red gennem byen, og enhver der havde tvivlet, måtte nu erstatte tvivlen med håb, for det stod klart at kongen var kommet.

Men så enkelt skulle det ikke gå, for den konge som var kommet, kom ikke for at helbrede alle de syge på én nat. Han kom heller ikke for at opkræve skatter og udøve magt i byen, og snart begyndte tvivlen alligevel at nage. Man tog ham til fange og stillede ham spørgsmål. Jesus forsvarede sig ikke – han gav ikke gode argumenter, og vi ved hvordan manglen på magt, manglen på gode svar led ham i døden.

Jesus var noget helt helt andet end det de havde håbet på. Han kom ikke for at udfordre nogen til duel om magten. Han kom ikke for at være over nogen. Han kom på et ydmygt æsel, og det fik folket til at vende tilbage til den angst for både livet og døden som de altid havde kæmpet med. – Men nu kunne de skyde skylden på Jesus. De havde nu et helt konkret menneske at give skylden for deres ulykke.

Og han skulle sandelig lide den værste død vi kan tænke på – en død i smerte og rædsel som en advarsel til enhver anden der kunne finde på at give den tanke til folket at han var deres konge. Jesus vidste det ville gå sådan. Det var derfor han kom til Jerusalem – for at afslutte sit virke her på jorden som menneske.

Han kom dertil med den tanke at mennesket er svagt – at en af hans egne vil forråde ham og en anden ikke vil kendes ved ham. Sådan siger Jesus: ’En af Jer der har hånden her på bordet vil forråde mig’.

Vi er lige nu på vej ind i den stille uge og den tid er en invitation til os for at diskutere med os selv hvordan vi følger Jesus, hvordan vi forråder ham og hvordan vi kommer tilbage til ham. Disse tanker kan være en øvelse for os til at skrifte, men også udvikle vores forhold til Jesus.

Sådan er invitationen til os fordi Jesus måske heller ikke virker i vores liv, sådan som vi havde forventet det. Vi kan have mange grunde til at henvende os til Gud. Motivet kan være sygdom, økonomi, problemer, angst og meget andet. Vi råber om hjælp og beder til at han hører vores bøn og frelse os. Og Jesus lytter, men han reagerer ikke sådan som vi havde ønsket.

Det er den situation Jerusalem er i netop i dag. Der kommer en konge som ikke vil være den slags konge de ønsker. Vi ved hvordan det hele ender, men nu er det op til os at tænke på hvordan vores forhold til Jesus skal fortsætte. Hilser vi ham med palmegrene for derefter at forråde ham, eller hilser vi ham med palmegrene for derefter at lade hans vilje ske.

Jeg ønsker Jer en velsignet stille uge

Pastor Judes prædiken fra i går kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for the 5th. Sunday in Lent will follow shortly in English

5. søndag i fasten 2016.

Evangelium: Joh 8,1-11

I kender sikkert alle det, at når vi sidder og taler i telefon og samtalen trækker ud, så sidder man med kuglepen og papir og tegner kruseduller, eller måske et lille dyr. Det er en rigtig god metode, når øjet skal beskæftiges, mens hjernen tænker. Sådan var det også på Jesu tid. Godt nok havde Jesus ingen iphone, ingen ny HTC, e-mail og video, og ej heller nogen kuglepen, men han havde noget, der var meget bedre og altid var lige ved hånden; nemlig sin finger og så sandet under sine fødder. Så da han bliver spurgt, hvad han synes der skal ske med kvinden, der skal dømmes for ægteskabsbrud, tegner han kruseduller i sandet. Det var godt, han tegnede de kruseduller, for så sagde han nemlig noget klogt: ’Lad den uden synd kaste den første sten’.

Da kan det nok være, at mændene også måtte tænke sig lidt om, for hvem af dem kunne sige sig fri for at have syndet? Og når de selv havde syndet, hvordan kunne de så tillade sig at kaste sten på en anden synder! Derfor måtte alle mændene da også gå bort uden at kaste stenene, og kvinden kunne forlade tempelpladsen kun med anklage men uden straf.

Dagens evangelium er ikke nogen gammel historie – jo måske hvis vi ser på de fysiske rammer med tempelplads, og steningen som skal straffe kvinden. I dagens Danmark er vi mere civiliserede, og det er forbudt at kaste sten så nu kaster vi en anden type sten.

Jeg taler her om de verbale overgreb. Hvor ofte lader vi ikke vores verbale kritik tordne ned over vores brødre og søstre? Vi rammer dem med meninger og idéer, og de som vil tjene her i menigheden, og de som ikke vil. Alle disse verbale sten kan også ramme hårdt og skade for livet, for sådan kritiseres vi for vores egenskaber og initiativ. Sådan kritiseres vi for de menneskelige træk, Gud har skænket os.

Hvis jeg bad dén uden synd om at træde frem foran alteret og lade sine anklager ramme menigheden, var der næppe nogen som ville gøre det, for hvem her kan sige sig fri for synd? At pege på nogen kræver at vi knytter hånden, og så er der pludselig 3 fingre, som peger på os selv! Lad derfor Jeres sten falde til jorden og gå bort herfra uden anklage. Lad Jeres pegefinger forenes med resten af legemet og led ikke Jer selv med Jeres egen retfærdighed eller den fra loven, men Guds retfærdighed.

Vi får en stor hjælp i evangeliet i dag, til at omvende os eller rettere at ’ombestemme’ os. Ja, lad os bestemme noget nyt i dag, for lad os fra dette øjeblik gøre som Jesus, og tegne lidt kruseduller inden vi taler. Med lidt god fantasi kan man lukke øjnene og forestille sig nogle kruseduller, og tænke sig godt om for at undgå at tale ondt om en bror eller vidne falsk om en søster. Jesus tilgiver os for de anklager, vi allerede har fremsat, for Jesus siger til os som til kvinden: ’Jeg fordømmer dig heller ikke. Gå, og synd fra nu af ikke mere’.

Amen