3. Søndag i Påsken 2016
Ev. Joh.21, 1 – 19
Hver synd er en svigten eller et tab. Men der er en masse, vi kan lære, hver gang vi synder. Skt. Peter lovede Jesus sin kærlighed to gange under det sidste måltid, men på trods af det svigtede han ham 3 gange.
Nogle gange fører stolthed os ud i synd… Vi tror på os selv, på, at vi kan styre alt. Stolthed kan også gøre os blinde i forhold til vore tidligere erfaringer, og vi falder i det samme hul igen og igen.
I dagens Evangelium spørger Jesus 3 gange Peter, om han virkelig elsker Jesus. Den tredobbelte bekendelse af kærligheden, som Peter erklærer efter Jesu opstandelse, overvinder hans tredobbelte nægtelse før Jesu korsfæstelse.
Biblen siger, at da Peter fornægtede Jesus, gik han ud og græd bitterligt. Nu skulle Peter have forstået én ting klart: Det vil sige, han vil falde igen, hvis han kun tror på sin egen evne. Nu har han en dyb tillid til Jesus.
Der er en særlig grund til, at Jesus vælger Peter som Kirkens Leder. Jesus troede nemlig på, at Peter ville gøre underværker på trods af hans tidligere fornægtelse.
Ingen er perfekt. Gud vælger altid de svage og forårsager en mængde arbejde. De mennesker, som erkender deres svaghed, deres synder, deres begrænsning er meget ydmyge. Deres ydmyghed tillader dem at være mere afhængige af Guds nåde end af deres dygtighed. De
hovmodige, de stolte tillader ikke Gud at virke i deres liv, og de tillader heller ikke Gud at virke i andres liv.
Der er et ordsprog, der siger: ”Hver Helgen har en FORTID, og hver synder har en FREMTID”. Mange af de store helgener i Den Katolske Kirke var engang en ”STOR SYNDER”, f.eks. David, Skt. Paulus, Skt. Peter, Skt. Augustin. Men de havde en vilje til ændre deres liv ved hjælp af bøn og faste.
Dagens Evangelium minder hver eneste af os om, at vore personlige synder ikke er en AFSLUTNING på historien. Hver dag giver Gud os et tomt ark papir for at skrive vores historie på ny.
”Peter, elsker du mig?” Jesus stiller det samme spørgsmål til hver eneste af os i dag: ”Elsker du mig?”
Lad os besvare spørgsmålet i vort hjerte.
[ Click here for English version ]