Den 6. SØNDAG I PÅSKETIDEN 2016

Søndag d. 1. maj (hvid).

1.L.: Apos. gern. Kap. 15, v.1-2 og 22-29.

Sl. 67 v.,2-3, 5.6 og 8

Resp.:’Folkene skal takke dig, Gud, alle folkene skal takke dig’.

2.L.: Johs. Åb.: kap. 21, v.10 – 14 og 22-23.

Ev.: Johs. Ev.: kap. 14, v. 23-29.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Davide

 Og her er billederne fra firmelsen sidste søndag. Der er vor MR formand Line, som står ved firmantens side, da hun modtog Biskoppens velsignelse. Flere billeder kan ses under linket: Galleri. Tak til Joy for sine fine billeder.

And here are the rest of the pictures from last Sunday. It’s our Parish Council’s Moderator standing at the side of the candidate as she recieves the Bishops blessing. More pictures can be seen under the link: Galleri. Thanks to Joy for the fine pictures.

Festlig firmelsesmesse med Biskoppen, efterfulgt af en hyggelig reception. Flere billeder af denne store dag, taget af Joy, er på vej ?

A festive confirmation with the Bishop followed by  a well-attended reception afterwards. There are more pictures taken by Joy on the way.

Alle messetiderne for maj måned er nu på forsiden (til højre under: Begivenheder) eller under linket: Kalender

5. SØNDAG I PÅSKEN 2016

Søndag d.24. April ( hvid. )

1.L.: Apost.Gerninger:kap.14, v. 21b-27.

2.L.: Johs. Åb.: kap. 21,v. 1-5a.

Ev.: Johs. ev.: kap. 13,31-33a og 34-35

Det er en firmelsesmesse og fejres af Biskop Kozon kl. 16.00

(Der er en reception efter messen)

Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Påsken kan læses under linket: Søndags prædiken.

Undskyld forsinkelsen, men vi havde ingen internet forbindelse de sidste  3 dage.

Prædiken til d. 4. søndag i Påsken

Ev: Joh 10,27-30

(Kollekt til præstestuderende)

Når vi er børn og vokser op med vores forældre lærer vi hurtigt at der er forskel på mor og far. Når de taler til os som børn er det på en forskellig måde. Min far talte til mig med stor autoritet og at være barn i 1960’erne på Sri Lanka kunne betyde nogle gange at fars vrede gjorde ondt både på hænderne og lige bag i nakken. Men vi lyttede efter og gjorde vores bedste for at være artige. Desværre glemte man hurtigt den smerte fars vrede gav, og så gik vi ud på nye forbudte eventyr.

Mor var helt anderledes. Jeg var hendes guldklump – hendes favorit. Så når vi spiste fik jeg altid den største fisk og de bedste grøntsager, og jeg fik lidt ekstra når ingen andre ved bordet så det. Og hun pustede på mine blødende knæ når jeg faldt udenfor. Derfor gjorde det også ekstra ondt, når vi mærkede mors vrede. Den var ikke som fars, for ingen blev bange for den vrede. Nej en mors vrede, en kvindes vrede er som en kniv i hjertet på grund af dens mildhed, skuffelse og tårer. Det kunne tage dage før vi glemte den hændelse der havde skuffet hende så dybt.

Fælles for både manden og kvinden, faren og moren er at barnet ved godt at det er vigtigt at lytte når de taler. I dag taler Jesus og det er en helt tredje stemme vi som børn skal vænne os til at lytte til. Også der prøver vi grænser af, for at lære hvad Guds vrede – Jesu vrede betyder for os. Og vi erfarer at Guds vrede i vores liv hverken gør ondt i nakken eller indeholder en kvindes tårer. Guds vrede er som en tavshed i vores liv. En stilhed hvor tiden står stille indtil VI igen nærmer os Gud.

Tålmodigt venter Han på os. Venter på at vi vender os om og går de veje Han har lagt for vores fødder. Vi er som fårene der kender Hans stemme. Han kalder på os, og det er op til os om vi følger med. Gør vi det – følger vi Ham vil Han sørge for os og ingen kan bryde det bånd der er mellem Gud og mennesker.

Men som i Evangeliet har ethvert menneske sin frie vilje til at vende sig mod Gud som det også er barnets frie vilje at gå imod det kald som forældrene giver barnet. Som barnet der trodsigt løber fra sin far trods det han kalder og giver ordre, eller som barnet der går imod sin moders vilje, således kan også mennesket ignorere stemmen når Gud kalder på os. Sådan sker det i Evangeliet hvor Jøderne hører Jesu ord. De lytter til ham, men straks han er færdig med at tale, løfter de deres sten op for at stene ham.

Vi må kigge på vores egen hånd, og se om vores næve er knyttet om stenen. Hvis også vi hører Evangeliets og teksternes ord og tænker eller tvivler på om ordene passer til os, betyder noget for os, eller vi gør ondt for vores brødre og søstre, så må vi kigge på stenen, lade den falde og tænke på hvad Guds stemme betyder for os.

Vi er alle kaldet til at udføre troens gerninger i denne verden. Vi kan være kaldet til præster, familie, ordenshuse eller leve på helt andre måder, men i hver eneste kald ligger et ønske fra Gud om at vi udfører vores tjeneste i Guds navn. Er vi forældre er vi det i Guds navn. Passer vi på de syge så gør vi det i Guds navn. Studerer vi, så læser vi for at udføre Guds tjeneste her på jorden. Det er med den tanke vi må lytte opmærksomt til Guds ord. Som barnet der er afhængigt af sine forældres støtte og omsorg, på samme måde er vi afhængige af at vi går den vej som Gud har tilrettelagt for os, for dér vil vi møde Hans omsorg. Der vil vi høre Hans stemme tale til os.

Father Jude’s sermon for the 3rd. Sunday in Eastertide has been translated into English. You can read it by clicking onto the link: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i påsketiden kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for the 3rd. Sunday in Eastertide will be translated into English shortly.

3. Søndag i Påsken 2016

Ev. Joh.21, 1 – 19

Hver synd er en svigten eller et tab. Men der er en masse, vi kan lære, hver gang vi synder. Skt. Peter lovede Jesus sin kærlighed to gange under det sidste måltid, men på trods af det svigtede han ham 3 gange.

Nogle gange fører stolthed os ud i synd… Vi tror på os selv, på, at vi kan styre alt. Stolthed kan også gøre os blinde i forhold til vore tidligere erfaringer, og vi falder i det samme hul igen og igen.

I dagens Evangelium spørger Jesus 3 gange Peter, om han virkelig elsker Jesus. Den tredobbelte bekendelse af kærligheden, som Peter erklærer efter Jesu opstandelse, overvinder hans tredobbelte nægtelse før Jesu korsfæstelse.

Biblen siger, at da Peter fornægtede Jesus, gik han ud og græd bitterligt. Nu skulle Peter have forstået én ting klart: Det vil sige, han vil falde igen, hvis han kun tror på sin egen evne. Nu har han en dyb tillid til Jesus.

Der er en særlig grund til, at Jesus vælger Peter som Kirkens Leder. Jesus troede nemlig på, at Peter ville gøre underværker på trods af hans tidligere fornægtelse.

Ingen er perfekt. Gud vælger altid de svage og forårsager en mængde arbejde. De mennesker, som erkender deres svaghed, deres synder, deres begrænsning er meget ydmyge. Deres ydmyghed tillader dem at være mere afhængige af Guds nåde end af deres dygtighed. De

hovmodige, de stolte tillader ikke Gud at virke i deres liv, og de tillader heller ikke Gud at virke i andres liv.

Der er et ordsprog, der siger: ”Hver Helgen har en FORTID, og hver synder har en FREMTID”. Mange af de store helgener i Den Katolske Kirke var engang en ”STOR SYNDER”, f.eks. David, Skt. Paulus, Skt. Peter, Skt. Augustin. Men de havde en vilje til ændre deres liv ved hjælp af bøn og faste.

Dagens Evangelium minder hver eneste af os om, at vore personlige synder ikke er en AFSLUTNING på historien. Hver dag giver Gud os et tomt ark papir for at skrive vores historie på ny.

”Peter, elsker du mig?” Jesus stiller det samme spørgsmål til hver eneste af os i dag: ”Elsker du mig?”

Lad os besvare spørgsmålet i vort hjerte.