Alle messetiderne for juli måned kan læses under linket: Kalender eller læses på forsiden under rubrikken: Begivenhed

Father Jude’s sermon for last Sunday (The Feast of St. Peter andSt. Paul) has now been translated into English and can be read under the link: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken kan nu læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken til d. 26. juni 2016.(Peter og Paulus Fest)

Ev: Matt 16, 13-19

I dag fejrer vi Peter og Paulus. Det svarer til at EU i disse dage ville tilbyde at stå for fejringen af en fest for Storbritannien. Det er med andre ord modsætninger der mødes. Når vi som mennesker hører ordet modsætninger, er det en naturlig egenskab hos os at vi i vores tanker synes noget positivt om den ene ting og noget mere negativt om den anden ting.

Sådan sker det når vi hører ordene:

EU eller Storbritannien

Enhedslisten eller Dansk Folkeparti

At bo på landet eller bo i byen

Oksekød eller svinekød

Regn eller sol

Æbler eller bananer

Fodbold eller håndbold

Kat eller hund

Jeg kunne fortsætte med mange andre eksempler men pointen er blot at hver eneste gang vi hører et ord op mod et andet ord, er det fristende for os at pege på det vi kan lide og det vi ikke kan lide.

For Gud er det anderledes. Peter og Paulus var to mænd som var uenige. Og ud over at være uenige var de også meget forskellige. De talte forskelligt og havde begge tydelige meninger som ikke var ens. Alligevel elskede Gud dem begge uden grænser. Peter blev den første Pave og Paulus gjorde alt for at fylde de første kirker op med mennesker. På den måde blev de begge centrale figurer i alt det Jesus grundlagde i vores tro.

At vi fejrer både Peter og Paulus i dag er en stor inspiration til os alle. Peter udførte sit arbejde med kærlighed og når han blev i tvivl kom han med udtalelser hvor han nægtede ethvert kendskab til Jesus. Paulus derimod arbejdede med styrke og fasthed for at drive mennesker til troen.

Hvis vi sympatiserer med den ene kan vi nemt tænke noget dårligt om den anden. Men når vi ser fejringen af dem begge i dag ser vi at Gud har brug for dem begge. Han har brug for både dig og mig. Han har brug for både Peter og Paulus. For sådan er det med os mennesker. Vi er født med forskellige evner og forskellige måder at se verden på. Når vi følger Jesus kan vi have den tanke at vi alle må gøre det på den samme måde fordi Jesus kun går på én vej. Men Jesus går på alle veje, både de brede og de smalle, de mørke og de lyse.

Med andre ord er Guds opfattelse af denne verden meget mere bred end de kasser vi har skabt med hudfarver, medlemskab af unioner, sprog, lande, aldersklasser og samfundslag. Gud har ikke noget caste system. For Gud er mennesker værktøjer til at sprede kærlighed og lade troen blomstre. Vi er grene på den stamme, som vi kan vidne om til mennesker vi møder på vores vej. For mennesker der ikke tror, men bliver draget til troen på grund af os – for dem vil vi være som Peter, altså en der grundlægger kirken for dem. For dem vil vi være som Paulus, altså en der åbner dørene til en ny dybde i deres liv.

Lad os derfor i dag fejre både Peter og Paulus som en påmindelse om at Gud ikke har brug for 6 milliarder mennesker der er ens i tanke, ord og gerning. Han har brug for det skæve, det kloge og det kærlige i den store forvirring som mennesker er flest. Han har brug for dem der tør gå fra det der allerede er dødt, og i stedet forfølge det levende ord.

DE HELLIGE APOSTLE PETER OG PAULUS

(13.ALM. SØNDAG 2016)

Søndag 26. juni (rød)

1.L.: Ap. Gerninger: kap.12, v.1-11.

Sl 34, v.2 – 9.

Resp.: ’Herren befriede mig for al min frygt’.

2.L.: 2. Tim: kap.4, 6-8 og 17-18.

Ev.: Matt.: kap.16, v.13-19.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique.

Pastor Judes prædiken til d. 12. alm. søndag kan læses under linket: Søndags Prædiken

Father Jude’s sermon for the 12th. ord. Sunday 2016 may be read under the link: Søndags Prædiken

Prædiken til den 12 alm. søndag 2016.

Ev: Luk 9, 18-24.

’Den der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det’. Sådan har Jesus netop sagt til os i Evangeliet i dag. At miste vores liv kan ske på mange måder. Der er den helt åbenlyse – at vi mister vores liv den dag vi dør, som det skete for mange under skyderiet i USA.

De mistede deres liv. Men vi kan også miste vores liv, og stadig være i live. For sådan kan vi få en besked fra lægen der sætter et punktum for vores liv. Mange dødeligt syge mennesker kender til at lægen på bare ét sekund siger de ord der gør at de mister livet. Det er et chok, en svær besked at forholde sig til, men ofte oplever jeg hos disse mennesker, at beskeden også giver frihed.

Når vi går udenfor ser vi ikke meget, når vi taler i telefon med venner og familie sker det at vi keder os. Men tænk hvis vi netop havde mistet livet – altså fået at vide at der skal sættes punktum. Så ville vi dufte til hver rose som om det var den sidste. Kysse vores mor med inderlighed. Gå ud og se fuglene, høre deres sang og i det hele taget bruge alle vores sanser til at smage, dufte, se og lytte.

At leve sådan er at leve livet fuldt ud. Bed når du beder. Spis når du spiser. Lev mens du lever. Tænk om vi mennesker var i stand til at leve vores liv sådan – uden at blive fristet, forledt og bringe os selv i tvivl igen og igen. Jesus forudsiger sin død og opstandelse. Han er i netop den tid som kalder på afslutning og hvor der skal sættes punktum.

Peter bekender at Jesus er Jesus, den salvede – at han er den der skal bane vejen for Guds magt. En magt der ikke kommer fra sværd men en magt der blomstrer fra kærlighed. Med disse ord må Peter også selv erkende at magt er noget andet end han havde regnet med. Han må se på hele verden på en ny måde, for Jesus kommer ikke med det som Peter havde ventet.

Så i Peters bekendelse kan også vi lære nogle ting. At når vi bekender os til Gud, til Jesus så mødes vi ikke med de løsninger og gerninger som vi regner med. Vi bliver givet noget andet, nemlig det der hører Gud til. Vi oplever det ofte når vi ønsker noget brændende. Vi tøver ikke med at sætte ord på det og se billeder af det inde i hovedet. Men Gud har andre planer, andre billeder at vise os. Skuffelsen kan sidde i os, men ofte går det op for os at det vi bliver givet har større værdi end hvad vi havde ønsket.

Sådan går det når vi accepterer den måde Gud virker i vores liv. Jesus siger henvendt til os alle at vi må fornægte os selv og tage vores kors op. Det betyder ikke at vi skal gå ude på gaden med tunge kors, men det betyder at vi må forstå at med korset som symbol på tjeneste for vores brødre og søstre, så må vi tage det kristne liv på os. Vi må være næstekærlige og tilgivende, vi må yde hjælp til dem der lider. Vi må i det hele taget gøre os umage for at være kærlige og ikke lade onde ord eller dårlig opførsel overtage vores liv.

Sådan bærer vi korset og efterfølger Jesus. Sådan finder vi frem til det der gør livet intenst og værd at leve fordi vi finder værdien i det Gud har skabt for os netop i dag. Lad os derfor miste livet som vi kender det, så vi kan opdage nyt liv, for sådan siger Jesus: at den der mister livet på grund af ham, skal finde det. Lad os i dag vove at miste fodfæste et øjeblik.

Læsningerne til den 12. ALM. SØNDAG 2016

Søndag d. 19. juni

1.L.: Zakarias’ Bog: kap.12, v.10-11;13.

2.L.: Brevet til Galaterne: kap. 3, v. 26-29.

Ev.: Lukasevangeliet: kap. 9,1 v. 8-24

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Jude

Der er grillfest efter messen

(Kollekt for Bonifatius Werk )

Father Jude’s sermon for the 11th. ord. Sunday 2016 can be read in English under the link: Søndags Prædiken