Pastor Judes prædiken til den 1. søndag i Advent kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken 1. søndag i advent 2016

1. læs: Es: 2, 1-5. 2. læs: Rom 13, 11-14. Ev: Matt 24, 37-44

I dag starter vi med en quiz. Du er midt i en drøm og i drømmen bliver du jagtet af en løve som kommer bagfra. Pludselig står der en tiger foran dig, og da du prøver at løbe til den ene side for at undgå de farlige dyr, løber du direkte ind i en elefant. Hvordan kommer du levende ud af denne situation?

Ja sådan lyder dagens quiz, og svaret er naturligvis: ’Vågn op, så er drømmen slut og du har undgået de farlige dyr’. I drømme eksisterer en helt anden virkelighed end den virkelighed vi må tage os af hver dag i vores vågne timer. I drømmen lever vi i en anden verden – et andet univers, hvor døgnet kan vendes på hovedet, dyr kan have 2 hoveder og jorden kan være firkantet. Om morgenen må vi vågne op og ikke løbe fra farlige dyr, men smøre madpakker og børste tænder og tygge vores morgenmad 28 gange selvom vi er sent på den og bussen kører om lidt.

Åndeligt kan vi også leve i en drøm. En drøm om julepynt, flot papir og gaver som skal pakkes ind. Det er naturligvis drømmen om december og jul jeg taler om. En tid hvor mange stresser rundt, skælder ud på børnene mens økonomien hver dag gøres op. Hvem skal have den største julegave i år, og hvem må så nøjes med ingenting. Hvem fik jeg gave fra sidste år? Der var ingen fra moster Marie, så hun skal sandelig ikke have én i år fra mig! Sådan gøres julen op i glansfulde invitationer og gæld som afbetales det kommende år.

Vågn op fra denne december drøm i dag. Vær vågen, vær klar for Menneskesønnen vil komme i den time hvor vi mindst venter det. Når december er gået og alle 4 lys er tændt i kransen vil roen måske endnu ikke have sænket sig over os og der i krybben ligger han pludselig og venter. Venter på dig og mig, men hvor blev tiden dog af? Pludselig virker det som om at nogen har snydt med kalenderen. Fik vi gjort det vi ville, fik vi besøgt dem vi skulle? Vågn op fra drømmen; og gælden, gaverne og invitationerne vil ikke længere plage Jer. Er vi vågne i vores tro, vil advent byde os velkommen til forventningens glæde, og til eftertænksomhed over det kirkeår som nu er afsluttet.

Og i denne tid vil Menneskesønnen også komme når vi mindst venter det. Han vil vælge os, hvis vi bare ofrer et kort øjeblik på at vælge ham. Han vil røre os i vores glæde og forventning når vi bremser op og slipper vores hjemmebag og kunstneriske invitationer, for i stedet at tage familien i hånden og vise omsorg. Menneskesønnen vil vise sig i barnet der griner, i mormoren som græder af glæde over vores besøg eller i den fattiges taknemmelighed over vores donation.

Så våg ikke kun over glæden julenat hvor vi alle forventer magi og fællesskab, våg over glæden hver dag. Udsæt ikke noget til i morgen som du kan gøre i dag. Vær rede for Menneskesønnen vil komme når vi mindst venter det! Og når han kommer, vil han komme med håb til de der ikke tør, kærlighed til de der har glemt hvordan, glæde til de der er i sorg og tilgivelse til de der angrer.

1. Søndag i advent blev særlig festligt med kommunion i begge skikkelser, og efter messen hyggelig kirkekaffe med æbleskiver. Det er en dejlig tid vi går imøde!

Tak til alle som arrangerede denne meget dansk tradtion.

*******************************

The first Sunday in Advent was celebrated in tradtional manner with Communion under both species and a cosy get-to-gether after Mass:  apple dumpling cakes served with jam and dry icing sugar (sprinkled over the cakes!) swallowed down with a nice cup of coffee – mmmm!

Thanks to those who arranged this very Danish tradtion.

1. SØNDAG I ADVENT 2016

Søndag d. 27. december (viol).

1.L.: Esaias’ Bog: kap. 2, v.1-5

Sl 122, v.1-2.3-4a.4b-5.6-7.8-9.

Resp.: ’Vi drager med glæde til Herrens hus’.

2.L.: Romerbrevet: kap. 13, v. 11-14.

Ev.: Matt. ev.: kap. 24, v.37-44

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique

Father Jude’s sermon for the last week of the year and Christ The King feast has been translated into English. It can be read under the link: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til den sidste alm. uge i 2016 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE.

Afslutningen på barmhjertighedens år).

Ev.: Luk 23,35-43

I dag afsluttes barmhjertighedens år og samtidig fejrer vi med den hvide farve Jesus som universets konge. Udover at fejre Jesus med den hvide alterdug, så må vi i dag spørge hvad mere vi kan gøre? Vores tro kan lige et teaterstykke eller en film i biografen, hvis vi er stået op denne morgen, kommet her i kirken, og så ikke rigtig gør mere ved festen.

At vi i dag fejrer Jesus Kristus som konge kan i første omgang virke lidt abstrakt. Hvad skal vi stille op med det og hvorfor vedkommer det os? At Jesus Kristus er universets konge vedkommer os hver eneste dag. Dagligt stilles vi overfor valg hvor vi må lade os styre af hvad vores konge ønsker af os. For sådan er Jesus at betragte som konge – ikke en som er præsident over USA, heller ikke en der sidder på økonomisk magt. Nej han er konge over kærligheden, tilliden og tilgivelsen.

Det er de ord vi må fejre denne festlige dag med. Det er ord som er døde ord indtil den dag de vækkes til live. Man kan skrive meget om kærlighed og tilgivelse på et teoretisk plan, men først den dag vi omsætter dem til noget praktisk giver de værdi i det liv vi fører som kristne.

Det kan lyde helt absurd, men at ære Kristus som konge betyder at vi må finde modet til at gøre verden til et godt sted at være menneske. Det absurde ligger selvfølgelig i at enhver vil sige ’Det mod har jeg!’. Ja, vi har modet i teorien, men omsætter det vi i praksis? Det kan synes helt banalt at det er det ønske Gud har for mennesket – find modet til at gøre verden god mod mennesker, men hver eneste dag erfarer vi at denne teori er svær at gøre levende.

I vores sorg eller følelse af ikke at slå til, kan vi få samme tanke som røveren ved siden af Kristus, som siger: ’Husk mig i dit Rige’ og Jesus giver os med det samme trøsten ’I dag skal du være med mig i Paradis’. Den tillid vi har til Kristus om at støtte os og være ved siden af os når ingen andre er, er den gave vi lever vores kristne liv på. Også samfundet har sin andel i at få os til at tvivle eller tie om Kristus som konge, for det er almindeligt at tænke at det er et tegn på svaghed at følge efter en overbevisning eller tjene frem for at tage magten

Paven udråbte sidste år et barmhjertighedens år. Det er et år vi afslutter i dag sammen med hele kirkeåret. Paven har sat fokus på barmhjertighed for at vække os. Måske også for at provokere os til at stå fast på vores vilje for at tjene. At gøre tjeneste er kernen i vores kristne liv, for i tjenesten gemmer både kærligheden og æren til Kristi konge sig.

Allerede næste søndag begynder den lilla tid med advent. Det er en tid til forberedelse og til forventninger. Men lad os også bruge denne søndag til virkelig at tænke på barmhjertighed. Vores tjeneste skal tilkomme ethvert menneske på vores vej. Vi skal ikke tjene nogen fordi de er på en bestemt måde eller har en særlig karakter. Ethvert menneske er skabt i Guds billede – altså er ethvert menneske vores næste.

Gå derfor ud i dag og tjen din næste og find modet til at gøre verden et bedre sted for mennesker. Lad os ikke være bange for at fremstå svage, for Guds Rige sammenlignes igen og igen med de helt små svage ting – sennepsfrøet, nåleøje og en surdej. Lige dér i det svage finder vi det allermest mægtige.

Den 34. ALM. SØNDAG 2016

(JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE)

Søndag d. 20. november (hvid)

1.L.: 2. Samuelsbog: kap. 5, v.1-3.

Sl 122, v.1-2, 4-5.

Resp.:’Vi drager med glæde til Herrens hus!’

2.L.: Paulus’ Brev til Kolossenserne: kap.1, v.12-20.

Ev.: Luk: kap. 23, v. 35-43.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Davide

Father Jude’s sermon for The Dedication of the Lateran Basilica has been tranlated into English and may be read under the link: Søndags Prædiken

Undskyld forsinkelsen men der har været problemer med at få messetiderne lavet, samt min forglemmelse, derfor forsinkelsen. ‘Better late than never’.