FESTEN FOR JOMFRU MARIA, GUDSMODER 2017

Søndag d. 1. jan. (Hvid)

1.L.: 4. Mos 6, v.22-27

Sl 67, 2-3, 5 og 6+8

Resp.:’Gud være os nådig og velsigne os’.

2.L.: Gal 4, v.4-7

Ev.: Luk 2, v.16-21

Messen er kl. 14.00 og fejres af  Pastor Davide

(Kollekt for det Danske Bibelselskab.)

1. hvid. Søndag. Juledags oktav. h). X Gl. Cr. Jomfru Marias pf. 1  +  

Pastor Judes prædiken til jul 2016 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken juleaften 2016

Så blev det endelig juleaften! Vi har været igennem et helt år her i kirken med alle dets dage og søndage, hvor Jesus har talt til os, sagt ting der undrede os og har sat helt nye tanker i gang hos os. I dag kommer han til os helt uden at sige noget, for han er helt tavs – kan ikke tale. Stille og uden skyld fødes han i krybben, for at vi skal se med vores egne øjne at Gud åbenbarer sin kærlighed til os i et billede af det allersvageste der findes. Det er i det lille barn der kommer til verden uden forsvar.

Jesusbarnet er juleglæde. Det er en juleglæde som består i at vi aldrig mere skal være alene. Jesus er med os.

Sidder vi lige nu på bænken og har svært ved at finde vort indre julehjerte frem, fordi man i Berlin kører i lastbil, og i Aleppo venter på at komme ud, så kig på barnet denne aften, og husk at Gud lod Jesus føde for at intet menneske i sin rædsel skal være alene.

Vi må ikke tage fejl af Jesusbarnet. Han er ikke én der fra 1. januar ændrer loftet for kontanthjælp. Han er ikke én der siger at fly aldrig mere må styrte ned. Det er en anden forventning vi må møde ham med. Der hvor verden er mørk og brutal, dér har han selv været. Han levede i den rå verden også vi lever i, og han døde i den for vores skyld.

Når Jesusbarnet kommer til os i dag, så er det for at 6 milliarder mennesker skal begynde freden det samme sted. De skal begynde freden hos sig selv. De og vi skal række hånden frem til et medmenneske, og på den måde lade freden brede sig som ringe i vandet.

Ja, ja kan vi sige – han blev jo også født sidste år og året før det, men lad os sammen gøre dette år til noget særligt. Vi kan trække vejret og sige at vi gerne vil være med til at prøve igen. Vi vil gerne vove at prøve det hele forfra og tænde et lys i mørket for at se at også andre vil have glæde af det lys. Hvis vi tør prøve igen med den risiko at blive afvist, så kan vi erfare at det er godt at være sammen for Guds Søn har taget bolig hos os.

Hyrderne fik en opgave. De skulle finde Jesus og stjernen ledte dem på vej. Alle os der sidder her i aften, har præcis den samme opgave. Find Jesus! Så enkel lyder vores opgave. Og det er netop en øvelse der er relevant år efter år. Guds opgave til os ligger og venter på os, for vi kan læse om Jesus, synge om ham og gøre korsets tegn, men derude på den anden side af kirkens mur, venter Guds opgave til os. At vi må finde glæden i Kristus og dele ud af den kærlighed han er kommet med til denne verden.

Lad os tage denne opgave på os, og bringe:

Kærlighed hvor der er had.

Tilgivelse hvor der er uretfærdighed

Lys hvor der er mørke

Trøst hvor der er gråd

I aften er Gud blevet menneske. Han er vejen, sandheden og livet. Han er en sandhed der siger at Gud er kærlighed, en sandhed der beviste sin styrke ved at være tro overfor kærligheden hele vejen fra krybben til korset.

Jesus gik i sårbarhed Guds veje. Må enhver af os tage imod ham med et åbent hjerte

Kære menighed. Jeg ønsker Jer en rigtig glædelig jul

Glædelig jul allesammen ! Og tak til alle deltagere til midnatsmessen for at gøre Den Hellige Nat særlig festligt.

A Happy Christmas to all who read this article. And thanks to all who took part in making The Holy Night especially festive.

Father Jude’s sermon for this Sunday can be read in English under the link: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Advent 2016 kan læses på linket: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Advent 2016.

Ev: Matt. Kap.1, v.18-24

I går så jeg nogen der flettede julehjerter. Jeg prøvede også at hjælpe dem, men de røde og hvide stykker papir endte i et helt nyt mønster og resultatet blev at de lignede 2 grydelapper mere end et hjerte. Det gik ikke så godt! Men pigerne som flettede julehjerter, havde prøvet det før. Ind og ud gik det med røde og hvide stykker, og til sidst kunne de vise mig smukker hjerter med firkanter i forskellige farver.

Da jeg holdt hjertet i hænderne tænkte jeg på hvordan 2 stykker papir sådan kan smelte sammen til ét stykke og pludselig blive så stærkt at de ikke kan skilles ad igen. På samme måde griber Gud fast i os ved dåben. Han griber så fast at vi bliver ét i Hans nærhed og ikke kan skilles ad igen.

Et hjerte er symbolet på kærlighed, og især julehjertet – det flettede hjerte er et symbol på kærligheden, hvor to svage stykker samles til ét stærk der ikke kan brydes. På den måde kan de flettede hjerter være en påmindelse til os i dag om at denne fjerde søndag i advent er kærlighedens søndag.

Evangeliet fortæller os at Josef tænkte på at gå fra Maria. Han ville gøre det lige så stille uden ballade, så ingen ville bemærke det. Sådan ville han udtrykke sin kærlighed til hende. Mon ikke vi også har prøvet at tænke som Josef – bare gå væk lige så stille uden at lave ballade, bare flygte fra det der gør ondt eller tiltrækker os dårlig opmærksomhed.

Men en engel viste sig for Josef i en drøm. ’Bliv hos hende’ var englens budskab, for også englen vidste at det var med Josef og Maria som det er med flettede julehjerter. De er stærke sammen, men svage hver for sig. Og Josef blev, og vi hører dette i dag, for at vi også skal blive. Vi skal blive ved vores kærlighed og blive ved vores pligt.

Går vi fra vores ægteskab, vores arbejde og de veje som Gud har vist os, så bevæger vi os ud på en vej hvor stilheden er uendelig. Stille går vi uden at lave ballade, og stille bliver vi, når vi går der og ligner en ensom grydelap. Evangeliets budskab til os er tydeligt på denne kærlighedens søndag, for størst af alt er kærligheden, og fatter vi det ikke nu, må vi lære at fatte det snart. Om mindre end en uge fødes Jesusbarnet i krybben, og i julekalenderen falder det hele på plads, så det alligevel bliver jul.

Sådan ved vi det vil ske, fordi sådan sker det hvert år. Julen er fyldt med traditioner, men alle de ting vi plejer at gøre og alt det som julen er fyldt med, er ting der foregår uden om os. Det er Lucia, julekoncerter, småkager, and og rødbeder. Men størst af alt er kærligheden, og det er netop kodeordet i julen. Det er det at vi viser kærlighed og fletter vores julehjerter sammen med dem der behøver vores kærlighed.

Og det er at vi fletter vores julehjerte med Jesusbarnet, så vi forstår hvad fødslen af det lille barn betyder. En frelser fødes. En konge af kærlighed, der er så magtfuld og stærk, at han bandt Maria og Josef sammen på trods af, at ingen kunne tænke dårligt om Josef, hvis han var gået sin vej.

Lad os på denne dag ikke gå vores vej, men i stedet rykke nærmere Gud, ved at forberede os til det lille barn kommer. Snart er det jul. Julekalenderen får sin ende, men vores liv med bøn og troen på Jesus Kristus ser først lige sin begyndelse.

Den 4. SØNDAG I ADVENT 2016

Søndag d. 18. december (viol).

1.L.: Esajas’ Bog:kap. 7, v. 10-14

2.L.: Brev til Romerne: kap.1, v. 1-7.

Ev.: Matt.: kap. 1, v. 18-24.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Jude

Der er julefest arrangeret af DUK efter messen. Alle er velkomne!

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Advent 2016 kan læses under linket: søndags prædiken

3. søndag i Advent.

Ev: Matt 11,2-11

Nu varer det ikke længe før vores kalender viser den 24. december. Gaver skal pakkes op – ja, papiret kan fylde flere sorte sække. Papiret rives af og frem kommer nye stegepander, en riskoger, en bog at læse i, nye telefoner og en hjemmelavet strikketrøje fra farmor som allerede er 2 numre for lille.

Sådan er juleaften for de fleste. Undersøgelser viser at nogle familier må tage de fleste af gaverne de har fået, og gå tilbage til butikken for at få pengene med hjem. Det er den eneste måde de kan klare januars regninger.

At vi fejrer jul på den måde i Danmark, hvor forbruget på vores dankort sætter rekord hvert eneste år, står i meget stor kontrast til budskabet denne tredje søndag i advent. Budskabet i dag er glæden over Kristi komme. Der kan siges meget om glæden – glæden ved det lille barn, det lille sennepsfrø, der på trods af dets skrøbelighed er SÅ vigtigt. Men her i 2016, kan det synes lige så vigtigt at løfte pegefingeren og sige noget om kontrasterne i glæde versus dankortrekorder og ydmyghed versus Black Friday.

Vi må spørge os selv hvordan vi finder den kristne juleglæde frem? Det er den glæde der ikke vokser ud af gaver pakket ind i papir, men derimod den glæde der vokser ud af det lille Jesusbarn som fødes foran vores øjne om bare få dage. Hvad vil vi stille op med dén glæde? Og kan vi overhovedet finde den frem, eller fodrer vi blot vores kristenhed med at give 20 kroner til en hjemløs, for på den måde at sætte flueben ved gode gerninger i 2016?

Glæden. Juleglæden. Vi må smage på ordet. Johannes Døberen er i fængsel. Han har tid til at tænke og overveje livets forhold, og sender en discipel til Jesus for at spørge: Er du virkelig HAM? Og Jesus sender et svar retur som kræver endnu flere tanker hos den fængslede. ’Jesus siger: Blinde vil se og døve vil høre. De lamme vil gå’. Jesus svarer så banalt at det næsten ikke er til at begribe, men vælger alligevel dette svar i stedet for blot at svare ’Ja’.

Og lige der i det banale har vi glæden. I det enkle finder vi kernen i juleglæden. Sjældent har man se glæden komme forklædt i et ny stegepande eller i et cykelstativ – eller noget af alt det andet der ligger under træet. Glæden skal måles i et andet forhold. Det er i det forhold hvor mennesker mødes. Der hvor én smiler til en anden og den anden smiler tilbage til den ene. Og det er i det forhold hvor mennesket føler sig som en del af Guds hemmeligheder og underlige enkle svar. Der bliver glæden dobbelt fordi den kommer til at give mere mening end små kort med ordene fra og til.

Da Johannes discipel forlod Jesus for at gå tilbage til fængslet med det underlige enkle svar, begyndte Jesus at fortælle om Johannes. Han var en engel. Han var én der gik foran Jesus og banede vejen. Han var et medmenneske som bar på Guds hemmeligheder.

Lad også os denne glædens søndag bære på Guds hemmeligheder. Når vi er tæt på Gud bliver vi villige til at gå de veje Han lyser på, og måske finder vi modet til at råbe højt om denne glæde i fællesskabet, og sende det ind under juletræet som drukner i pynt og gaver. Lad os dele glæden denne måned som alternativ til alt det der forgår, for i glædens hemmeligheder finder vi tilgivelsen, evigt liv og kærlighed.