Pastor Judes prædiken til d. 8. alm. søndag 2017 kan læses på linket: Søndags Prædiken

Prædiken til d. 8. alm. søndag 2017 (Fastelavnssøndag) Evangeliet: Matt. 6, 24-34.

Tiden er et mærkeligt begreb. Det der sker lige nu, er bare om ét sekund fortid. Og det der skal ske om lidt er lige nu fremtid. Vi taler om at slå tiden ihjel, at bruge tiden godt og huske at vores tid her på jorden er en lånt tid, for på et tidspunkt skal vi alle uanset hvem vi, forlade denne jord.

Tiden er noget der kan bekymre mennesker. Vi har for lidt af den og når ikke alt det vi skal, eller vi har for meget af den og føler os ensomme. uanset om vi har for lidt eller for meget så er tiden en stadig bekymring både når vi kigger bagud og forud i vores liv. Vi bekymrer os om det vi ikke nåede mens tid var eller vi bekymrer os om den tid der er tilbage – hvordan skal det gå os? Hvordan skal det gå dagen i morgen?

Jesus tager den tunge byrde af vores skuldre i dag. ’I må ikke bekymre Jer’ siger han til os, og det er lettere sagt end gjort. Med vores kendskab til verdens økonomi ved vi at lever vi ubekymret så har det konsekvenser. Vi må tage ansvar og tænke på dagen i morgen, næste måned, vores forsikringer og pension. Sådan er opskriften på et ansvarligt liv.

Alligevel sætter Jesus fingeren ned i alt vores planlægning og bekymring. Og det han peger på er fortsat relevant for os. Vi må leve i nuet. Sådan et hans budskab. Lige nu er vi til messe. vi er i kirke, men hvor er vores tanker? Det er netop det Jesus også peger på i dag. Når vi sidder her og synger, hvor vandrer vores hjerne så hen?

Når vi er på arbejde glæder vi os til at få fri. Når det bliver mandag glæder vi os til weekenden. Når det bliver vinter glæder vi os til sommeren. Vi mennesker lever med et målebånd i lommen. Et målebånd hvor vi klipper dage af og tæller ned til den næste ferie, den næste løn og den næste belønning. Vi løber hurtigere end aldrig før for at løbe efter tiden. Vi indhenter den dog aldrig for tiden står helt stille der hvor den står.

Hvem af Jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Et sådan spørgsmål stiller Jesus os, og enhver af os må bøje hovedet og erkende at det kan ingen. Vi må gå bort fra den forestilling og se at tiden må gøre det der hører tiden til, mens vi mennesker må gøre det der hører mennesket

til. Vi kan ikke gå i krig mod tiden. Vi kan ikke argumentere mod Guds vilje i vores liv.

Lad os inspireres af de ord Jesus taler til os i dag, og have den tillid til Gud, at Han vil være med os i fremtiden på samme måde som Han har været med os indtil den dag i dag. Vi kan ikke tjene to herrer, og må derfor vælge at sætte alt vores tillid til Gud. Hver eneste dag planter Gud håbet for os. Vi får den gave at vi kan håbe og glædes og mindes om at livet ikke er en byrde af bekymringer men et privilegium som Gud har givet os i dåbens gave.

Håbet er det der bærer mennesket for sådan har Gud bevist overfor os igen og igen, at når noget visner gror nyt liv frem. I dag er der blot få dage til fasten begynder. Vi skal modtage askekorset – det kors der minder os om at alting skal dø, og på den måde sætter asken streg under at mennesket er forgængeligt. Den tid vi har på jorden må ikke gå med at vi handler i frygt. Vi må leve livet fuldt ud hver dag med de muligheder og gaver Gud har givet os.

Den 8. ALM. SØNDAG 2017

Søndag d. 26. februar (grøn).

1.L.: Esaias’Bog: kap. 49, v.14-15.

Sl 62, v.2-3.6-7.8-9ab.

Resp.:’Kun hos Gud finder min sjæl ro’.

2.L.: 1 Korintherbrev: kap. 4, 1-5.

Ev.: Matt: kap. 6, v.24-34.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Jude

(Der er Fastelavns fest efter messen)

Father Jude’s sermon from the 7th. ord. Sunday 2017 is now translated into English and may be read on the link: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til d. 7. alm. søndag 2017 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Pastor Jude’s prædiken til d. 7. alm. søndag 2017

Ev: Matt 5, 38-48

Bare i vores levetid i denne verden har vi været vidner til at mange mennesker er blevet kendte som helte. Det kan enten være inden for sport, nødhjælp eller som den stemme der taler for de fattige og undertrykte. Når vi kigger på disse helte er det tydeligt at ingen bliver udnævnt som helt fordi de behandler deres venner godt.

At behandle sine venner godt, kan til tider være svært, men dem der gør det – dem der gør godt med deres venner – hører vi ikke om i TV. Dem der behandler deres forældre godt og giver et godt liv til deres børn, de rammer ikke helt ned i det kristne grundlag som Jesus taler om i dagens evangelium.

Han taler til os om at gøre mere end blot at lade os styre af hvem vi kan lide og hvem vi holder af. Jesus siger til os, at det må vi ikke lade styre vort liv, for når vi kigger på vores kristne værdier, så er det Gud der sætter rammen for vores liv, og Gud har skabt alle mennesker i sit kærligheds billede. Gud har ikke skabt et menneske med det formål at alle andre skal være imod hende eller ham. Gud har ikke skabt et menneske der skal være denne verdens syndebuk.

Nej Gud har skabt ethvert menneske med en mission, en vilje og en vej i denne verden. Jeg kan sige det her i dag, og vi kan alle lytte til det, og så vil det være nemt at gå ud fra kirken og fortsætte med at hade og elske ganske som vi gjorde i går. Men Gud ønsker at vi omvender os, at vi hver gang vi læser evangeliet danner nye rammer for vores liv, og virkelig husker at de regler og love vi hører er en hjælp til os for at vi kan få et bedre liv.

Det kan være svært at forene sig med sine fjender – ikke mindst fordi det kræver to at blive venner. Men lad os ikke opgive tanken. Vi må begynde et sted, og vi kan begynde allerede nu, for Jesus siger ’Bed for Jeres fjender’, så lad os bede for dem vi hver især har en uoverensstemmelse med, eller mennesker vi har en distance til. Da vil Gud vise os vejen, og hjælpe os i forsoningen.

Jesus siger også til os at vi må være tålmodige og overbærende med dem der ser ud til at vil os noget ondt. Vi må ikke vende ryggen til dem eller gøre gengæld mod den ondskab vi oplever. Vi kan opleve det som retfærdigt at give en straf til den der handler imod os, men i Guds øjne er ondskab ondskab, uanset hvorfor vi handler som vi gør. Lad os derfor også bede til Gud at Han vil hjælpe os til at være tålmodige og vise kærlighed mod dem, der måske i menneskets øjne ikke gør sig fortjent til det.

Vi har lært om de 10 bud, om ikke at dræbe, og ikke at stjæle, og om at ære vores mor og far. Det er regler vi alle kan forstå. Love som reguleres både af vores tro og vort samfund. Kun få vil være uenige i at det er forkert at stjæle eller slå ihjel. Det er let at skelne mellem synd og uskyld.

Men der ligger noget lige så vigtigt begravet her i de ord vi hører i dag. Vis ikke ondskab mod dine fjender. Gør ikke gengæld. Hils på dem der er uretfærdige. Det er ønsker for vort liv som er langt sværere at leve op til, end at undgå at slå nogen ihjel. Men Jesus peger på i dag at det er lige så vigtigt. Må vi alle modtage den Guds gave det er at elske og være tålmodige, for da vil vores kristne tro for alvor få betydning i vores liv.

Den 7. ALM. SØNDAG 2017

Søndag d. 19. februar (grøn)

1.L.: 3. Mosebog: kap. 19, v.1-2.17-18;

Sl 103, v. 1-2.3-4.8+10.12-13.

Resp.: ‘ Herren er barmhjertig og nådig’.

2.L.: 1. Korintherbog: kap. 3, 16-23.

Ev.: Matt.: kap. 5 v.,38-48.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Jude

(LU mødet efter messen)

Father Jude’s sermon for the 6th. ord. Sunday 2017 is translated into English and may be read under the link: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til d. 6. alm. søndag 2017 kan læses på linket: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til d. 6. alm søndag2017.

Ev: Matt 5, 17-37

Vi lever i et samfund hvor vi er vant til alle mulige regler. Vi må ikke tisse på gaden eller have hjelm på i banken. Vi må ikke tale i telefon når vi kører bil og vi må heller ikke ryge cigaretter på en restaurant. Vi er vant til det – at vi reguleres som mennesker hele tiden, for at vi her i Danmark skal passe ned i den kasse der hedder ’dansker’. I Tyskland gælder andre regler, for at man hos dem kan blive ’tysker’ og sådan er det i hele verden.

Derfor er det heller ikke nyt for os at Jesus taler om alle disse regler i dag i evangeliet. Han løfter sin finger over for os, og siger til os ’husk nu at gøre sådan’ og ’glem ikke at gøre sådan’ og gør du alligevel sådan vil det gå dig dårligt.

Regler kan virkelig provokere os mennesker. Sådan sker det når politikerne laver love og sætter grænser for os. Vi tænker med det samme, at de ikke skal bestemme over os, og at vi godt kan klare os selv – tage gode beslutninger og være kloge i vores valg. Vi kan vel nok køre lidt hurtigere på motorvejen, for vi er gode billister eller vi kan da nok køre cykel uden lygter, for vi er opmærksomme når vi bevæger os.

Samtidig har vi den tanke at det er godt at der er regler for ’de andre’. ’De andre’ er nemlig ikke gode billister. De er ikke opmærksomme, og de har derfor brug for at nogen fortæller dem forskellen på rigtigt og forkert.

I dag fortæller Jesus og med store ord, de regler der gælder for at være menneske. Han ved at de regler ikke kun bør gælde de andre, men også os, også den gode kristen, også præsten, også biskoppen og alle andre der er født som menneske, for fælles for os er at vi lever med den samme fristelse i hjertet. – Nemlig at tro at vi er bedre eller mere retfærdige.

Det er vigtigt at vi lytter til Jesu ord i dag. Han løfter ikke sin finger over os for at bryde os ned, gøre os kede af det eller bange. Han løfter sin finger for at bygge os op. Han gør det på samme måde som forældre opdrager et barn – det er regler med kærlighed, for at vores tid her på jorden skal pege mod håb om en plads i Himmeriget. Jesus peger på ting vi må gøre for at leve et kristent liv, og dermed sætte han præcis fingeren ned i det der kan være svært for os mennesker – nemlig at vælge det gode.

Jesus slår ned på den omvendelse mennesket må forholde sig til. Vender vi os imod loven, så vender vi os imod Gud. Men vender vi os om så vi følger loven, så følger vi også Gud. Lad os derfor vende os om i dag – vende os om til kærligheden og forlade vreden, begæret og egoismen.

Jesus taler om at den der blot ønsker sig en anden kone allerede er utro i sit hjerte. At den der blot føler vreden i sit sind allerede vil kendes skyldig i domstolen. Det han taler til os er, at vores ydre handlinger ikke er de eneste vi måles på. Enhver dårlig handling begynder i vores sind. Den tanke der plantes i vores hjerne og den følelse der vokser i vores hjerte – dér har vi begyndelsen på det, der bringer os til fald, og dét der bringer os væk fra Gud.

Lad os være kristne ikke blot i vores handlinger men også vores sind. Lad os bede til Gud at Han vil styrke vores tanker og vores hjerte, så vi kan forkynde evangeliet med kærlighed. Da vil vi blive lemmer på Hans legeme og tjene Gud i enighed.