Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Påsken kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken 4. søndag i påsken 2018.

Joh 10, 11-18.

Hvad betyder det egentlig ’at kende nogen’. Når nogen spørger: ’Kender du ham?’ vil vores svar helt sikkert være ’nej’ hvis ikke vi kender den persons navn. Navnet er ligesom det første skridt på vejen til at kende nogen, men selv når vi kender navnet, så kan svaret også være: ’Nej jeg kender ham ikke’, for at kende nogen betyder mere end det. At kende nogen kræver at vi ved noget om dem, at vi bekymrer os om dem.

Ja, måske kan vi i virkeligheden først svare: ’Ja, jeg kender ham’ når båndet til det menneske er blevet så stærkt at hans lykke eller sorg rører ved vores egne følelser. Det er præcis på den måde Jesus kender sine får. Han kender dem og de kender ham. Det er præcis på den måde en præst kender sin menighed – ved at bekymre sig om deres lykke og sorg, og forhåbentlig er det også sådan enhver menighed kender deres præst. Det er sådan vi kender vores biskop og vores pave.

Det er dette kendskab til hinanden vi fejrer i dag hvor dagen jo er verdensbededag for alle de som er kaldet. Alle de som er kaldet til et liv med Gud men ligeså vigtigt et liv med mennesker. De som har besvaret kaldet lever således et liv med den opgave at lede mennesker til Gud – at være bindeled så troen styrkes og håbet fortsat lever. Mange af Jer som sidder her i dag er kaldet til familieliv, kaldet til at få børn med en sød kone eller mand og andre er kaldet til andre ting i livet, men I må alle huske, at også I er kaldet til at være hyrde for nogen omkring Jer.

Enhver familie har brug for en hyrde for ikke at gå i opløsning. Enhver forælder er således hyrde for sit barn, enhver ægtefælle er hyrde for sin mand eller kone og ethvert barn er hyrde for sine søskende. Og måske I mænd nu sidder og tænker at hyrde-rollen passer Jer godt for det er noget med at bestemme – noget med at være den der holder fjernbetjeningen, og noget med at det er Jer, og ikke Jeres kone som har det sidste ord. Det er helt forkert!

En hyrde er ikke at have en magt til at være hyrde er ikke noget med hierarki – nej, at være hyrde er noget med at give omsorg og lede familien frem – at lede familien mod Gud og mod gode værdier, så kære mænd: ’Måske det er bedre I med det samme giver hyrdestaven til Jeres kone’, og lader hende være familiens kærligheds-hyrde.

Når vi læser om Jesus som hyrde i biblen kan vi nogle gange få den tanke at med så mange får som følger en hyrde, hvad forskel gør det så om ét af fårene dør eller måske stikker af. Der er jo så mange andre at vælge imellem – så mange andre at tage af, men når vi overfører den tanke til vores egen familie og det at kende nogen så bliver tankerne anderledes. Da er alle vigtige, uanset hvor stor flokken er. Er vi samlet 20 familiemedlemmer juleaften, vil festen ikke være den samme hvis én mangler. Grunden er at vi kender hinanden. Vi kender hinandens navn, duft, vores væremåde og vi kan nemt forestille os det tomrum som opstår hvis nogen forsvandt. De minder vi skaber sammen er det der former os som mennesker.

At være hyrde kan vi altså forklare med at kende nogen – at bekymre sig om andres lykke og andres sorg. Lad os derfor bruge denne søndags evangelium til virkelig at overveje hvordan Jesus er hyrde i vores liv. Jesus inviterer os igen og igen til at være en del af hans flok, og utrætteligt leder han efter os når vi er vildfarne.

Lad os inspireres af Jesus og være hyrde for andre i denne verden ikke bare ved vores ord men med vores gerninger, og lad os som Jesus være den gode hyrde som gav sit liv for sin flok. Vi har også alle givet vores liv til vores flok, så lad os aldrig gøre vore hjerter hårde overfor den flok som følger os.

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Påsken 2018 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken 3. søndag i påsken.

Ev: Luk 24, 35-48

Som et symbol på en mands kærlighed til sin kone kan han give hende en smuk ring eller en buket blomster, og som et symbol på en kvindes kærlighed til sin mand kan hun undgå at skælde ham ud når han igen og igen lægger sit vasketøj det forkerte sted. Som et symbol på vores tro kan vi bære et kors eller en rosenkrans, og som et symbol på fred kan én præsident give en anden præsident hånden mens journalister ivrigt tager billeder.

Symboler er en måde vi bruger for at udtrykke de følelser vi har og de ønsker vi har til hinanden, eller når vi skal sætte os selv i scene sådan som politikerne gør det med symbol-politik. Da bliver symbolerne en gratis handling for at vise noget som alligevel ingen betydning har. Og mon ikke der vil komme meget af den slags også denne sommer, hvor politikerne rammes af angsten for at danskerne har glemt dem. Et forslag til en symbol-politik vil bringe dem i TV og vi vil blive mindet om deres ansigt et øjeblik.

I dag minder Jesus os om i evangeliet at vores tro ikke er et symbol. Vi tror ikke på Gud som et symbol for noget andet. Vores tro er derimod håndgribelig. Den er til at tage fat på, og således modtager vi Kristi legeme og blod – ikke som symbol, men VIRKELIG som legeme og blod. På samme måde er det med opstandelsen. Jesus møder disciplene i dag – og siger: ’Giv mig noget at spise’ for således er han opstået ikke kun med ånd men med hele sit legeme.

Og hvorfor er det vigtigt at bruge en søndag på at høre om forskellen på symboler og det håndgribelige? Jo, det er det fordi symboler er godt når vi vil tegne et billede af noget – når vi vil udtrykke en følelse og vores kærlighed, men for at bruge et symbol, for at bruge et kors, må vores grundlag være i orden. Symbolet kan ikke gives blot for symbolets skyld. Hvad er buketten med blomster værd, hvis der ikke ligger ægte kærlighed bag? Hvad er et kors om halsen værd, hvis der ikke banker en dyb tro i hjertet af den der bærer det?

Den opstandne Jesus inviterer os til at være håndgribelige og præcise i vores tro. Jesus møder disciplene i dag og han møder os i dag. Disciplene blev forfærdede for de kunne ikke tro deres øjne. De begynder straks at tvivle for hvad er det der står foran dem? Er det menneske eller ånd? På samme måde kan tvivlen æde os op indefra. Det gælder ikke bare tvivlen på Gud, men tvivlen på alle livets facetter, der gør at vi kan flyttes og ændres.

Det er godt for mennesket at have et åbent sind, og at være lydhør for på den måde at kunne udvide vores horisonter. Men vi må have et grundlag. Vi må have et ståsted så vi har en følelse af vished. Driver vi rundt som småfisk i en stime eller fugle i en flok, da vil vi blive troløse og miste fodfæste. Da vil vi blive vildfarne og glide ind og ud af religioner, ægteskab og andre relationer.

Jesus giver os – hvis ikke før så i dag – vished for at han, at vores tro er et ståsted hvor vi roligt kan stå fast. Vender fiske stimen om og svømmer den anden vej, så kan vi roligt fortsætte videre mod vores eget mål, for Jesus viser os i dag at opstandelsen ikke kun er et symbol men en virkelig hændelse der sætter streg under at vores tro på Gud har sin berettigelse i verden.

Lad os derfor sige ja til hans invitation til os om at gå ud og være vidner om opstandelsen. Lad os tage korset på og bære rosenkransen som symbol på at Guds trofasthed når skyerne, og Hans retfærdshånd er strakt over dale og byer.

D. 3. SØNDAG I PÅSKEN. 

                                     Søndag d. 15. april (hvid)

1.L.: ApG 3,13-15.17-19;

Sl 4, v.2. 4. 7. 9.

2.L.: 1. Joh. Brev: kap. 2, v. 1-5a.

Ev.: Luk.: kap. 24, v. 35-48.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Jude

(Kirketælling)

Der er ingen prædiken fra Pastor Jude fra sidste søndag.

Messetiderne til april findes enten på linket: Kalender eller på forsiden under rubrikken: Begivenheder

2.SØNDAG I PÅSKEN. (Guds Barmhjertigheds søndag) 

                                   Søndag d. 8. april (hvid)

1.L.: Ap. Gern. kap. 4, v. 32-35

Sl 118, v. 2-4, 16-18 og 22-24.

2.L.: 1. Joh. brev: kap. 5, 1-6.

Ev.: Joh.: kap. 20, v. 19-31

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique

Pastor Judes prædiken til Påskevigilien kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken til Påskenat 2018

Evangelium Mark 16,1-7

Sådan lyder det i beretningen om skabelsen: Gud skabte lyset og Gud så at det var godt. Og Gud skabte kvæget og vandet og fiskene, og Gud så at det var godt. Og Gud skabte mennesket i sit billede og Gud så alt hvad Han havde gjort, og så at det var godt.

Alt hvad Gud skabte er flygtigt – det er noget som ændrer sig og dør. Lyset bliver til nat, fiskene, kvæget og mennesket vil forgå, og vandet bliver til tørke. Men Gud så at det var godt. Denne aften viser Gud os mennesker at Hans skabelsens evner rækker langt videre ind i vores verden end det flygtige værk Han skabte på de 6 dage. Kære menighed, i dag skaber Gud opstandelsen for os. Gud skaber det evige lys der ikke styres af sol og måne, men tager afsæt i det lys der udgår fra Gud selv.

Med opstandelsen viser Gud os at intet problem vi lægger foran Ham, og ingen synd vi bærer på, er en opgave Han ikke magter. Stenen foran graven er væltet. Jesus er ikke der, og lige dér gives vores tro på Gud den rette plads i verden. På trods af at Gud vidste at menneskets liv er flygtigt, lod Han sin søn føde som menneske, leve og dø som menneske, for at lade ham genopstå som herliggjort. Gud gjorde det for at gøre sig selv nærværende. For at vi kan identificere os med Ham, med Jesus, med det evige liv. Således bliver Gud ikke en fortælling, men en ægte og nærværende oplevelse for alle der bærer vidnesbyrd.

Et barn her fra menigheden spurgte mig i går: ’Er Jesus rigtig død eller leger vi det bare?’ Og svaret på det lyder at den er rigtig nok! Hvert år må vi opleve dette – denne påske – igen og igen for at blive mindet om hvilket mod Jesus havde som menneske og hvilken inspiration han kan give os som den opstandne Jesus. I går fulgte vi de ritualer der hører til døden og i dag kan vi med lige så stor iver fejre den glæde det er, at konstatere at graven er tom og Jesus viser sig for os, fordi vi bærer på troen.

At markere den sidste nadver, døden på korset og opstandelsen hvert år kan måske for et barn ligne noget vi lader som om – noget vi leger. Men det er en alvorlig leg. Det er den leg der handler om at blive givet en ny chance i sit liv. Den chance får vi i gave i dag sammen med opstandelsens mysterium. I dag får vi chancen for at vende et nyt blad i vores liv, og lade os inspirere af den kærlighed både mennesket Jesus og den opstandne Jesus lærer os om.

Indtil disciplene så den opstandne Jesus var de bange. De tvivlede. På samme måde kan tvivlen tage bolig i os, når vi møder noget i vores liv vi ikke føler os sikre på. Med den opstandne Jesus lige foran vores øjne bliver vi rustet til modstand. Opstandelsen giver os den gave at vi ikke kun tror – vi ved! Denne nat giver os visheden om at på den anden side af smerten og lidelsen venter håbet og glæden. Den viden giver os styrke til at forkynde og sprede budskabet om Guds Rige

Lad os bringe den opstandne Jesus ud blandt folk. Lad os give dem vi elsker og dem vi ikke kender et håndgribeligt tegn på opstandelsen, for således leger vi ikke bare, men bliver blandt de vidner der beretter om Jesu opstandelse og det evige liv. Påsken giver os en friskhed i vores liv, så lad os tage imod denne forårsrengøring i vores hjerte og forny vores engagement i de mennesker der er omkring os og i vores kirke. På den måde vil vi sprede fornyelsen ligesom lysets flamme fra påskelyset. Kære brødre og søstre, jeg ønsker Jer en velsignet påske