May 26 2018

Læsningerne til Den Treenigheds Fest 2018

Udgivet af

 

DEN HELLIGE TREENIGHEDS FEST

                                                                                                                                              Søndag d. 27. maj ( hvid)
                                                                                                                                                      ( 8. alm. søndag)

1.L.: 5. Mos.: kap. 4, 32-34.39-40

Sl 33, v. 4-5.6+9.18-19.20+22

2.L.: Romerbrevet: kap. 8, v. 14-17

Ev.: Matt.: kap. 28, v. 16-20
                                                                                                           Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique

Comments Off on Læsningerne til Den Treenigheds Fest 2018

May 23 2018

Pastor Judes prædiken til Pinse 2018

Udgivet af

Pastor Judes prædiken til Pinsedag 2018 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Pinse 2018

May 23 2018

Pastor Judes Pinse prædiken

Udgivet af

Prædiken Pinsedag 2018

Ev: Joh 15,26-27; 16,12-15

Når vi skal forbinde Helligånden med symboler er ilden, vinden og duen. Duen fordi Helligånden er Guds fred og håb til mennesker. Vinden fordi mennesker ikke kan kontrollere vind – den blæser hvor den vil både på vores fjender, venner og dem vi ikke kender. Og endelig er der ilden – som symboliserer varmen, altså den kærlighed som Helligånden giver videre, og forvandlingen.

Ilden forbinder vi mennesker også med andre ting. Ilden er en kraft der er så stærk at den kan sluge alt andet. Ild kan sluge møbler, mennesker, hele huse, ilt og kæmpestore skove. Så magtfuld er ilden, og det er interessant når vi kigger på Helligånden. Det er fascinerende at vi midt mellem os har en kraft der er så stærk at den kan være forskel på lys og mørke og liv og død.

Vi lever i et samfund, i en verden hvor mange gør hvad de kan for at slukke Helligåndens ild, og tvinge Ånden til at blæse i en anden retning. De ved ikke at de kæmper forgæves. De ved ikke at vores tro fortsat vil leve selvom de forbyder at bede Fader Vor i skolerne. De ved ikke at vi fortsat vil have troen som fundament når de forbyder korset omkring vores hals.

Vi må forholde os til det samfund vi er en del af. Vi må tage aktivt stilling til at hele verden peger i retning af at magten bliver mere kold og kynisk end vi kender det fra tidligere. Når alt dette ser håbløst ud, så flyver Helligånden lavt – den er ikke i øjenhøjde – der hvor alle love og regler bliver til. Nej den flyver i hjertehøjde. Den flyver mellem dit og mit hjerte.

Helligånden blæser hjertets varme ud til den ensomme og ud til den som lider. Helligåndens kraft er at finde lige mellem dit og mit hjerte, der hvor Vi ønsker godt for hinanden. Som en skrøbelig due lukker den al politik ude og kalder på noget andet i mennesket.

Vi kan sige at Helligånden er det fundament vi bygger på. Det er et fundament af næstekærlighed og forståelse, og det er et emne der også her i 2018 er meget aktuelt. Vi kan vælge at lægge os ned og erklære at troen er død, og lade os overhale af de kolde hjerter, eller vi kan rejse os og med Helligåndens kraft, pege på hvad Gud betyder i vores liv. Den modløse kan finde mod i vores historie og den søgende kan finde sit hjem i vores kirke. For sådan virker Helligånden mellem mennesker.

Jesus har i dag samlet disciplene for at give dem en ny begyndelse. Han giver dem Guds fred og nåde og sender dem ud i verden som en enhed med en ny befaling. At tro på Gud, at gå i kirke er en privat sag. Endnu kan samfundet ikke forbyde nogen at gøre sådan eller vise sig på arbejdet med et kors om halsen. Troen har vi ret til – det er en personlig frihed. Men troen må ikke blive privat. Lad os ikke lukke os om den, som er vi en særlig gruppe, som har til formål at lave regler og love vi kan deles om at forvalte.

Lad os i stedet gå ud med vores tro, og vise vores børn og børnebørn at de værdier Gud har givet til os gennem Helligånden – at de er stærkere end de kolde hjerter der regerer i verden. Lad os tage aktivt stilling og være kristne – ikke bundet i tradition og plejer, men bundet i troen på verdens skaber, håbet, næstekærligheden og alt det kirkens fundament er bygget på.

For sådan er pinsen – Gud sender os en Ånd der fornyer vores liv. En Ånd der giver liv og giver os mod til at gå ud og være Guds hænder på denne jord. Glædelig pinse.

Comments Off on Pastor Judes Pinse prædiken

May 20 2018

Glædelig Pinse🌞😀

Udgivet af

Glædelig pinse! Traditionen tro var der både forbønner på mange forskellige sprog, procession og international madbuffet efter messen. En værdig fødselsdag for vores kirke og menighed. Selv vejret var perfekt. Tak til alle medvirkende, for at gøre årets pinsefejring så festligt.

**************************

Happy Whitsun! As is the tradition in our church there were prayers in many different languages followed by a procession and then an international buffet after Mass. It was indeed a worthy birthday for our church (The Church of the Holy Spirit) and the congregation – even the weather was perfect. A heartfelt thanks to all who helped to make it all so festive.

Comments Off on Glædelig Pinse🌞😀

May 15 2018

Pastor Judes prædiken fra sidste søndag

Udgivet af

Pastor Judes prædiken  til d. 7. søndag i Påsken 2018 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Comments Off on Pastor Judes prædiken fra sidste søndag

May 15 2018

Pastor Judes prædiken til d. 7. søndag i Påsken 2018

Udgivet af

Søndag den 13. maj 2018.

Ev: Joh 17, 11-19.

Når solen skinner kan vi rigtig mærke at det er forår. Solen giver os varme og grønne blade og vi ved at det betyder at sommeren er på vej. I butikkerne kan vi købe små frø – de fylder kun bunden af en lille pose. Lægger vi dem i jorden, og vander dem vil de vokse til mægtige planter som vil give os salat, ærter, gulerødder og meget andet.

Når vi holder frøet i vores hænder, kan vi kigge på det og tænke: ’Jeg er nu ejer af gulerødder’. Men tingene tager tid. Ja vi ejer gulerødder – vi ejer dem for vi står med kernen til grøntsagen, men vi har ikke gulerødderne endnu. Dem må vi vente på mens vi passer og plejer frøene.

Når vi taler om frø og gulerødder her i kirken i dag, er det fordi evangeliet byder os på en tekst som også handler om at vente og se noget udvikle sig til noget andet. Mange af os er kommet her til Danmark fra et andet land. Vi er vietnamesere, polakker, tamilere, englændere eller filippinere men vi LEVER i Danmark. Hæver vi os over det, kan vi sige at vi er Guds folk, men vi LEVER i denne verden.

Det er sådan Jesus taler til os i dag. For vi må huske, at når vi handler og gør noget i denne verden så gør vi det som et Guds folk. Jesus har også været i denne verden, så han ved om nogen hvilke problemer vi står overfor. – Som det står skrevet: Alt det gode jeg ønsker at gøre, gør jeg ikke, men alt det onde jeg ikke ønsker at gøre, det gør jeg.

Jesus beder for os: ’Tag ikke mennesket ud af verden, men bevar dem fra det onde. Hellig mennesket i sandhed’ og sådan er Guds håb for mennesket – at vi kan være her i denne verden som Guds folk men alligevel indordne os og komme overens med verden. Vi må stå imod og kæmpe for at være et Guds folk med de værdier som Gud har givet til os.

Det er kærligheden og næstekærligheden som må være overskriften i vores liv, for sådan har Jesus sendt os ud på denne vandring. Og det er ikke nogen let opgave vi er givet, for at gå gennem alt dette denne verden kræver af os, kan vi ikke gøre uden at synde – ikke bare én gang men mange gange. Dette skyldes ikke mindst vores egne fejl og mangler, men også det at vi som mennesker i denne verden konstant mødes af angreb og mistillid.

Jeg har givet dem dit ord’ siger Jesus i sin bøn til Gud. I det ligger der et løfte til os, en tillid mellem mennesket og Gud som ikke kan brydes. Det er et stærkt bånd som bygger bro over troskab og synd, og med Helligånden i blandt os forstærkes dette bånd, da Gud dermed ikke er et fjernt begreb, men en på mange måder håndgribelig Ånd der virker mellem mennesker, men også virker som et bindeled til Guds Rige.

Frøet vi lægger i jorden og passer og plejer indtil vi kan tage vores gulerødder op er som et billede på denne verden og Guds Rige. Vi kan ikke omhyggeligt lægge frøet, og forlade det hele foråret og sommeren med, og så regne med at frøet giver afkast. Fordi vi ejer frøet er det ikke sikkert at vi også ejer guleroden. Frøet giver os sit ord – at hvis vi passer og plejer det, så vil det give afkast.

På samme måde er vi med vores dåb lovet et afkast. At vi er Guds folk der lever i denne verden. Gud har givet os sit ord – at vi ikke er af denne verden, ligesom frøet i vores forårskolde hænder ikke er en gulerod. Vi er med andre ord endnu ikke der hvor vi er bestemt til at være. Men på trods af det må vi passe godt på livet og behandle det med værdighed.

Kl.10:
I dag døber vi Laura som med dåben loves et afkast. Lad os alle bede for at Gud vil lade alt hvad Laura sår i livet, vokse, så hun vil høste frugten af et liv med tro, håb og kærlighed. Lad os med den tanke døbe Laura.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 7. søndag i Påsken 2018

May 13 2018

Firmanderne 2018

Udgivet af

 

Vi siger  et stort ’til lykke’ til vores 4 firmander: Sofia, Sarah, Andreas og Benny, samt et lige så stor en tak til Ophelia, som har undervist dem. Hun ses til venstre for biskoppen.

Comments Off on Firmanderne 2018

May 12 2018

Læsningerne til d. 7. søndag i Påsken 2018

Udgivet af

 

 Den 7. SØNDAG I PÅSKEN.

                                                                                                                                                      Søndag d. 13. maj (hvid)

1.L.: ApG: kap. 1, v. 15-17.20a.20c-26

Sl 103, v. 1-2.11-12.19-20b.

2.L.: 1. Joh. brev: kap. 4, v. 11-16.

Ev.: Joh.: kap. 17, v. 11b-19.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Bernardo

Comments Off on Læsningerne til d. 7. søndag i Påsken 2018

May 11 2018

Pastor Judes prædiken fra i går

Udgivet af

Pastor Judes prædiken til Kristi Himmelfart kan læses under linket: Søndags Prædiken

Comments Off on Pastor Judes prædiken fra i går

May 11 2018

Pastor Judes prædiken til Krist Himmelfart 2018

Udgivet af

Kristi Himmelfart 2018.

Ev: Mark 16, 15-20.

Kristi himmelfartsdag fejres 40 dage efter påske og 10 dage før pinse. Kirken fejrer ved Kristi himmelfart, at Jesus steg til himlen 40 dage efter sin opstandelse.

Kristi himmelfart markerer afslutningen på Jesus´ liv på jorden. Kirken fejrer altså ikke kun, at Guds søn kom til verden, men også at han forlod den igen efter opstandelsen. Det lyder måske som en mærkelig begivenhed at fejre. Men Gud måtte forlade verden som menneske, for at han kunne sende til os Helligånd i pinsen. Himmelfarten markerer ikke blot afslutningen på historien om Jesus´ liv på jorden. Den sætter samtidig begyndelsen på en ny: Helligånden, som kommer i pinsen

Når vi kigger op i himlen og himlen den er sommer-blå, så kan vi få den tanke at himlen er uendelig – at himlen kan føre mennesker i komplicerede maskiner helt til månen og endnu længere væk end det. At himlen kan gemme alt så langt væk at det ikke kan findes igen. Vi kan få den tanke at det også gælder Jesus. Han op for til Himlen – en smuk sommerhimmel og så blev han væk for både dyr og mennesker i denne verden.

Da Jesus brød gravens grænser påskedag lavede han et hul mellem døden og denne verden. Han banede en vej som ikke var menneskers vej, men Guds vej mellem død og levende. I dag bryder Jesus endnu en grænse foran vores øjne. Han laver et hul mellem døden og Himlen. Heller ikke denne vej er menneskers vej, men Guds vej.

Vi kan kigge op i den uendelige himmel og tænke, at deroppe bliver ting væk, men vi kan også tænke at Jesus steg derop. Han steg op i Himlen den dag hans gerninger her på jorden var afsluttet. Han er ikke væk. Han har ikke gemt sig i det uendelig endelige. Nej, for at give os trøst og svar på alle vores spørgsmål, har han brudt grænserne mellem døden og livet, og i dag bryder han grænsen ned mellem mørket her på jorden og lyset i Himlen.

Det er ikke en menneskets vej. Det ved enhver som har lagt en af deres elskede i graven. Uanset mængden af tårer og savn kan vi ikke bryde den tunge grænse der er mellem døden og livet. Ej heller er det evige lys i Himlen menneskers lys. Lyset er givet til os af Gud, som et bevis på at Himlen eksisterer.

I dag baner Jesus vejen for os til Himlen, og han har sagt til os at også vi kan gå den vej. Også vi kan gå ad Kristus-vejen, men indtil vores dødstime kommer, må vi gå menneske-vejen. Vi må holde os til den bolig vi har på jorden. Der er vores bolig. Derfra går vi ud. Jesus derimod har taget bolig i Himlen.

Med Himmelfarten kunne disciplene og vi blive bange for at Jesus bliver fjern for os. Vi kan blive nervøse og tænke at han stiger op, og væk fra vores liv, men vi må tænke på hans ophøjelse på en anden måde. Jesus stiger op over vores problemer, sorg og glæde. Han stiger derop hvor han kan se på det hele på afstand.

Når vi ser Jesus på malerier hvor han stiger op til Himlen, er det fælles for de fleste at hans hænder peger ned mod jorden. Hans hænder strækkes ud efter mennesket, som om han griber fast i os. Lad os derfor i dag fejre Himmelfarten, og glædes over at der er åbnet et hul mellem mennesket og det evige lys. ’Jeg er med Jer alle dage’ lyder hans ord til os. Han sidder ved Gud den Almægtige højres hånd, og han skal komme igen for at våge over ethvert menneske, hvis hjerte trænger til trøst. Lad os hver dag række ud efter hans hænder når han kommer os i møde.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Krist Himmelfart 2018

« ældre indlæg