PETER OG PAULUS, APOSTLE (d. 13. alm. uge 2018)

                            Søndag d. 1. juli.(rød)
1.L.: ApG: kap. 12, v. 1-11
Sl 34, v.2-3.4-5.-6-7.8-9
2.L.: 2. Timotheusbrev: kap. 4, v. 6-8.17-18
Ev.: Matt.: kap. 16, v. 13-19

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Jude

Alle messetiderne til juli måned kan læses under linket: Kalender eller på forsiden under rubrikken: Begivenheder

Pastor Judes prædiken til Johannes Døberens Fødsel kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken til Johannes døberens Fødsel 2018

Ev.: Luk 1, v. 57-66 og 80

Kære menighed. Glædelig Johannes Fødselsdag!!! Den 24. december fejrer vi fødslen af Jesus med and og flæskesteg, juletræ og fine gaver. I dag den 24. juni – altså et halvt år før har vi igen anledning til at holde fest. Men det er som om at planlægningen og forberedelsen af denne dag ikke er helt så intensiv som alt det der sker i december. I hvert fald har jeg ikke set nogle butikker der har pyntet op hverken med kamelhår, uld eller de insekter Johannes Døberen var kendt for at spise.

Men pynt eller ej, så giver det alligevel rigtig god mening at fejre fødslen af Johannes lige så intenst som vi hvert år fejrer Jesus. Der er hundredvis af gode grunde til at fejre Jesus. Når vi i dag fejrer Johannes er der lige så mange gode grunde til det! Johannes blev født med det formål i livet at gå i forvejen, og forberede vejen for Herren.

Johannes opfylder sin skæbne ved at være vidne om Gud – ved at døbe og vise folket vejen. Med sine gerninger viser han mennesker som os vejen, og han gør det stadig den dag i dag gennem de ord vi kan læse om ham. Der er to ting ved Johannes fødsel som vi lægger mærke til i dagens Evangelium. Først og fremmest navnet – de vil ikke opkalde ham efter hans far. De vælger navnet Johannes sådan som englen Gabriel har instrueret dem i at gøre. Og dernæst kommunikerer faren Zakarias med tegn og en tavle, for han kan pludselig ikke tale.

Gud har gjort ham stum. Zakarias kunne ikke tro at han skulle velsignes med et barn. Han var en gammel mand og konen Elisabeth var heller ikke ung. Alligevel kommer englen til ham og siger: ’Du skal have et barn. Du skal kalde ham Johannes. Sådan siger Herren’. Zakarias vil ikke tro disse utrolige nyheder og bliver i samme øjeblik både døv og stum. Da barnet gives navnet Johannes efter Guds befaling, bliver Zakarias igen i stand til at tale og de første ord der kommer fra hans mund er lovprisning og taksigelse.

Navnet Jesus betyder ’Den salvede’. Navnet Johannes betyder ’Gud er barmhjertig’. Det er ikke uden grund at navnene fordelte sig sådan. At Gud er barmhjertig er netop det spor Johannes gennem hele sit liv lægger ud i verden. Han viser mennesker at Gud er en Gud af kærlighed. Gud er en magt som ikke hersker med sværd og våben men en ydmyghed og rækken hænder frem mod mennesker der lider.

På grund af Johannes bliver det kendt for mennesker at Gud er gode gerninger, evigt liv, et væld af gaver til mennesker som i andres øjne ikke fortjener noget. Gud holder ikke regnskab og dømmer ikke sådan som magthavere ellers kaster dom over folket.

Zakarias ved at der er noget særligt ved barnet. Flere forhold omkring barnet er allerede som et mirakel – både at Elisabeth overhovedet blev gravid, at englen Gabriel talte til ham og at han blev både døv og stum. Det hele er et tegn på at dette barn vil udrette noget i verden – at barnet er et barn af Gud. Fyldt af Helligånden åbner Zakarias munden og lovpriser Gud – en lovprisning som både indeholder glæden over at Gud opfylder de løfter Han har givet og vigtigheden af Johannes som den der går i forvejen for Kristus.

Og sådan ved vi nu at det skete. Johannes gik ud og kaldte alle syndere til omvendelse. Han gjorde mennesket klar til Jesu komme. Johannes vendte mørket til lys og på den måde stod solen pludselig op over de mørke tanker mennesket havde om Gud som en dømmende Herre. Johannes var et vidne om lyset og brugte hele livet på at lede mennesker til Jesus.

Johannes – Altså ’Gud er barmhjertig’ kan give os inspiration i vores liv i dag. Gud er barmhjertig! Det er en vigtig påmindelse for os, for Gud redder os fra synden, Han redder os fra døden og giver os i stedet det evige liv. Må vi tage den vished med os ud i verden i dag, og fejre Johannes fødsel. Lad os opmuntres og inspireres af den stærke vilje Johannes havde i sit kald, der vendte mørket til lys og nedgang til opgang.

Glædelig Johannes fødselsdag!

Pastor Judes prædiken til d. 11. alm. søndag kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken til d. 11. alm. søndag 2018

Ev: Mark 4, 26-34

Jeg husker engang fra min første tid i Danmark, hvor jeg glædede mig rigtig meget til juni måned. Når juni måned var slut begyndte jeg at glæde mig til august og når august var slut var forventningen til december stor. Det jeg gik og glædede mig til var hverken sommeren eller julegaverne. Nej det var juni måneds jordbær. Det var august måneds vindruer og det var december måneds mandariner.

Sådan er det ikke rigtig mere. Vindruer kan vi finde i butikken hele året. De er fra Indien og fra Sydamerika, og mandariner er ikke som mandariner var engang. Jordbærrene når vi helt at blive træt af fordi vi nu både spiser de tyske og de danske. Og hvad er det nu med alle disse frugter på en dag hvor Jesus taler til os om at så og høste?

Jo, der er det, at mennesket tror de kan bestemme. Mennesket tror at vi kan tvinge jorden til at give os noget at høste og sælge, så vi kan blive rige og fortsætte med at presse jorden til at give os mere og mere. Vi bruger jorden i Indien og sender frugten med store skibe eller fly her til Kastetvej, så vi hele året kan købe det vi har krav på. Sådan behandler vi jorden, sådan tror vi at vi ved hvordan mennesket kan få alting til at ske. Sådan kan vi få Guds jord til at makke ret!

Men det er sådan med jorden – med dette Guds rige vi lever i – at det er Guds sag. Vi mennesker kan pine og presse jorden med kemikalier og krav om rigdom. Vi kan pine og presse vores liv med ondskab, løgn og bedrag, men jorden og mennesket er og bliver Guds sag.

Det som Gud sår vil vokse og gro til gavn for mennesker og vi vil ikke vide hvad der skete. Mens vi sover eller er optaget af andre ting, vil det, som Gud sår spire, og det vil komme som et chok for mange mennesker, for sådan er mennesket – at kun det som mennesket har set med egne øjne, kan mennesket tro på.

Gud er hævet over det. Han lader ting ske i denne verden mens vores øjne er lukkede, og selvom vi ikke ser det sker, så sker det alligevel. Og uanset hvilken pine vi udsætter jorden eller mennesket for, så kan vi ikke tvinge det frem, som Gud ønsker skal komme frem. Gud sår der hvor Han ser nødvendigheden af at så, og Han høster altid, der hvor han har sået.

Sådan sår Gud kærlighed mellem mennesker. Han ser kærligheden vokse – det kan intet menneske standse eller lave om. Det kommer til os når det kommer og det bliver hos os, til Gud siger stop. Vi er givet den tillid at alt som Gud giver os, det vil vi værne om og passe på med omsorg og ansvarlighed.

Som præst hører jeg ofte fra mennesker at det er en stor sorg i deres liv, at Gud ikke har givet dem noget at passe på. De er ikke blevet givet noget, der er deres. De er alene og ensomme, men da må vi huske at som sennepsfrøet, der er helt usynligt i jorden, – ja det vil pludselig uden varsel bryde op, og sådan er det også for os. Det der i vores liv synes meningsløst eller uløseligt – det vil pludselig uden varsel se helt anderledes ud, når først Gud lader det gro.

For sådan er netop Guds Rige. Det er lige her midt i blandt os, og pludselig vil det gøre alting nyt – både i mit liv og i dit liv. Jesus er vores sennepskorn, nemlig det korn der vokser lidt hver dag, så vi ser mere og mere af det, og med tiden erfarer hvilken betydning det giver vores liv. Under sennepskornet kan man finde skygge, og ved sennepskornet kan man finde læ, og sådan er det fordi Gud såede sennepskornet og lod det vokse i tro, håb og kærlighed til mennesket.

Den 11. ALM. SØNDAG 2018

                                                                                                                                                    Søndag d. 17. juni (grøn)

1.L.: Ezekiels Bog: kap.17 v.22-24

Sl 92,2-3.13-14.15-16.

2.L.: 2. Korintherbog: kap. 5, v. 6-10.

Ev.: Mark: kap. 4, v. 26-34.

(Kollekt for Bonifatiuswerk)

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Bernado

Pastor Judes prædiken (lidt forsinket) kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken til den 10. alm. søndag 2018

Ev: Mark 3, 20-35

En mand fuld af sorg fortalte mig engang at hans største frygt var at nogen ville afsløre ham. Jeg spurgte ham hvad meningen med den frygt var, og han svarede at han var bange for at nogen ville sige at han ikke var den de troede han var, eller at han ikke var den han sagde at han var. Manden havde den følelse at han ikke var den han gerne ville være.

Jeg tror mange af os kan genkende denne følelse. Vi har et billede af os selv og pludselig slår det små revner fordi vi er sammensatte mennesker som splittes. Et splittet ægteskab er en skilsmisse. Et splittet land er en krig. En splittet verden er en verden med urimeligt rige og urimeligt fattige. Men også indeni os er der denne splittelse. Hele livet kan ligne én stor splittelse i små brikker. Vi har et ydre og et indre – et arbejdsansigt, en hjemmedragt, en social side og en kirkemaske. Det er ikke nemt at holde brikkerne sammen!

Med alt dette er menneskerne i evangeliet i dag blevet draget mod Jesus. De tror at dér kan alle brikkerne passe sammen. Ved hans ord kan deres virkelighed falde sammen og en ny realitet kan bygges op. Men stadigvæk passer brikkerne ikke sammen.

Jesus taler til dem, men han giver dem ikke det de vil have. Vi har en tiltro til at Jesus kan forene det der er brudt og at han kan give os en dybere mening med det, vi ikke selv kan få til at passe sammen, men i dag giver han ikke mennesket hvad de er kommet for. Hans ord er hårde, og han taler til os om ondskab. Her giver minus og minus ikke plus! Hvis én hader mig, og jeg hader ham tilbage, ophæves vores fjendskab ikke. Det er den ondskab og den afmagt Jesus taler om i dag. Ondskab kan ikke drives ud med ondskab. Først må det onde brydes ned i dets levende form, og først da kan det gode næres af lys og Ånd.

’Han er ude af sig selv’ lyder konklusionen da Jesus ikke giver dem det de er kommet for. De drager den samme konklusion som vi gør når nogen tænker anderledes end vi gør – de er mærkelige – de er ude af sig selv. Vi kan ikke bruge deres ord til noget. Men Jesu ord må vi virkelig holde fast i. Med kærlighedens perspektiv ser Jesus verden anderledes end vi gør. Med Helligånden som vores anker har Gud sat os sammen her på jorden i tillid til at vores brikker vil samles til et stærkt puslespil, hvor ingen er tilovers.

Der kommer nogen fra Jesus familie. De står udenfor – de er beslægtede med ham, sådan som også vi er beslægtede med vores familie. Men Jesus anerkender dem ikke – han inviterer dem ikke ind og går ej heller ud til dem. I stedet peger han på de der er inde i huset og siger: Mine brødre og søstre og mor er dem der gør Helligåndens vilje. Det er altså ikke status men HANDLING der knytter os til Jesus.

Vores handlinger er det der tegner os som mennesker. Ved Helligåndens hjælp kan vi overkomme alt det der skaber splid i vores forhold til Gud, mennesker og os selv. Verden vil hver dag møde os med muligheden for splid og splittelse, og med muligheden for at fristelsen overgår vores sunde fornuft. Lad os inspireres af dagens tekst og have tillid til at Helligånden binder de kræfter som splitter, heler de sår der separerer og bryder vores virkelighed ned for at bygge en ny realitet.

Der er INTET i vores liv der ikke kan blive sat sammen igen ved Guds kærlighed, Jesu ord og Helligåndens virke.

Messetiderne til denne måned kan læses under linket: Kalender eller på forsiden under rubrikken: Begivenheder

Jeg beklager forsinkelsen, William