Den 17. ALM. SØNDAG 2018

                                   Søndag d. 29. juli (grøn)

1.L.: 2. Kongebog: kap. 4, v. 42-44

Sl 145, v. 10-11.15-16.17-18.

2.L.: Brev til Efeserne: kap. 4, v. 1-6.

Ev.: Joh.: kap. 6, v. 1-15.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Bernardo

Pastor Judes prædiken til d. 16. alm. søndag 2018 (Skt. Maria Magdalena) kan læses under linket: Søndags Prædiken.

Prædiken til d. 16. alm. søndag 2018. Festdagen for Skt. Maria Magdalena.

Ev: Joh 20, 11-18

Jeg tror at alle katolikker på et eller andet tidspunkt er blevet stillet spørgsmålet: ’Hvorfor må kvinder ikke blive præster?’. Det er et typisk spørgsmål at blive mødt med når man til en fest fortæller at man er katolik. Og så kan der begynde en lang samtale om mænd og kvinder, ministranter, Paven og cølibat.

Kvinder kan ikke blive katolsk præst, men sagen er den, at kvinder udfylder andre lige så store og vigtige roller i vores kirke. Vi kan bare spørge os selv: ’Hvad er en familie uden en mor?’ Der er ingen tvivl om at kvinder generelt har nogle helt andre egenskaber end mænd. Helt fra gammel tid – helt fra biblens tid ser vi hvordan mænd strides om at stikke ud, at stikke af for at blive nummer et og blive den bedste. Kvinderne derimod træder et skridt tilbage og samler det som manden splitter ad. Med omsorg limer kvinden alt det sammen, som manden formår at ødelægge.

På samme måde sker det i vores kirke. Vi mænd skal huske at være taknemmelige for, at kvinder også tror på Gud, for uden denne ligevægt kunne kirken blive en kampplads, hvor der skulle kæmpes til sidste bloddråbe. Dagen i dag har Pave Frans udnævnt til Maria Magdalenas festdag. Pave Frans sidestiller Maria Magdalene med apostlene og understreger dermed kvindernes betydning.

Vi har hørt meget om Maria Magdalenas liv. Vi har hørt så meget, at hun er blevet et billede for os på den største synder. I mange år har hun givet håb til mennesker, fordi vi har haft den tanke, at når Gud kunne tilgive hende, så er der håb for, at vi alle kan få tilgivelse. Vi kan læse om Maria Magdalena, at hun elskede meget og derfor fik tilgivet meget. Med den tanke i sindet har mennesket tænkt på Maria Magdalena som moder for alle de fortabte.

Men ud over alt det uro, had og forbandelse vi finder i biblen mod Maria Magdalena, kan vi også erfare, at hun var en kvinde som var tæt på Jesus. Påskemorgen er hun en af kvinderne der stod ved graven. Dér taler englen til hende, og hun bringer nyheden om opstandelsen videre til disciplene.

Med denne beretning er der ingen tvivl om, at Maria Magdalena var en kvinde der besad en stor kærlighed, og havde en nærhed med Jesus, som vi ikke bare kan overse. Jesus omgav sig med syndere. Jesus omgiver sig med os, og søger vi at male et billede af Jesu liv, hvor han KUN omgiver sig med de kloge og lærde, så maler vi et billede af en forkert virkelighed.

Maria Magdalena var en kvinde af stor betydning. Med ivrig og utrættelig tjeneste holdt hun fast ved sin tro. Dette på trods af at hun blev hånet og spyttet på. Vi kan levende forestille os, hvordan andre har mødt hende med misundelse, men alligevel stod hun fast. I Paradisets have spredte Eva død, hvor der ellers var liv. I dag slutter Maria Magdalena ringen ved den opstandnes grav og spreder ordet om liv, hvor der ellers var dødt.

Ved at vise os sin dybe tro giver Maria Magdalena os grund til at efterligne hende. Med den modstand hun mødte giver hun os grund til aldrig at miste vores styrke. Med det liv hun levede giver hun os grund til aldrig at miste håbet om frelse. Derfor er der god grund til at fejre hende i dag. Derfor er der god grund til at fejre kvinders rolle i vores kirke i dag og samtidig reflektere over den guddommelige barmhjertighed.

Maria Magdalena var den første til at forkynde om den levende Kristus. Lad os vidne om det, hun så, når vi nu fejrer dåbens sakramente. Må hendes ivrige tjeneste og kærlighed sætte aftryk i Kristoffers og Noahs liv, når vi ved dåben optager dem i kirkens fulde fællesskab.

D. 15. ALM. SØNDAG. 

                                   Søndag d. 15. juli (grøn)
1.L.: Amos’ Bog: kap. 7, v. 12-15

Sl 85, v. 9ab+10.11-12.13-14.

2.L.: Brevet til Efeserne: kap. 1, v. 3-14 eller 1,3-10.

Ev.: Mark: kap. 6, v. 7-13.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Bernardo

Pastor Judes prædiken til d. 14. alm. søndag 2018 kan læses på linket: Søndags Prædiken

Prædiken til d. 14. alm søndag. 2018

Ev: Mark 6, 1-6

I dag er min sidste chance for at sige bare lidt om VM fodbold i min prædiken de næste 4 år. Så I bliver nødt til at høre bare LIDT om det! Argentina har en spiller der hedder Messi. Han er en af verdens 3 bedste spillere og spiller i Barcelona i Spanien. Fans fra ethvert land beder til Gud, at en eller anden fra deres land må blive dygtig som Messi, men det sker ikke, for han er dygtig på sin helt egen måde. Så vi kan kun sidde tilbage og være misundelige på Argentina!

Men i Argentina er folk sure. De hader Messi og truer hans familie, ødelægger statuer af ham, og taler dårligt om ham i TV. Deres had til ham er lige så stort som deres kærlighed til fodbold. De siger om ham: ’Han er ikke argentiner! Han ELSKER ikke Argentina, og derfor kan vi ikke elske ham’. Resultatet er at de buuher af ham når han går på banen. Ja sådan er livet for Messi, hvis navn lyder LIDT som Messias og derfor er rimeligt nok at sige lidt om i prædiken.

En profet er miskendt i sin egen hjemby. En profet kan ikke gøre mægtige gerninger dér hvor han kommer fra. Sådan siger Jesus i dag – Jesus der mærkede på egen krop, hvordan folk i hans hjemby ikke rigtig ’købte’ de ord han kom med. Alle omkring ham kender hans opvækst, de har hørt hans barnegråd, de har set ham spise og sove og skære i træ. Derfor fyldes de med skepsis over at han har en særlig evne.

I stedet kunne Argentina fyldes med stolthed over deres stjerne. I stedet kunne Nazareth have hyldet Jesus for hans evner, men de to mænd lider den samme skæbne – for at udfolde deres evner, for at blive hørt og sat pris på må de drage ud og gøre mægtige gerninger blandt fremmede. Inden Jesus tager af sted helbreder han nogle få syge, som i Argentinas aviser når Messi laver flotte driblinger. Helbredelsen står i Evangeliet som en biting – en ligegyldig hændelse, men havde folk dér åbnet deres øjne, ville de se hvad de gik glip af med deres skepsis.

Også vi genkender den måde at reagere på. Når man står tæt på et bjerg er det svært at vurdere dets mægtighed. Når vi står langt væk ser vi hvor storslået bjerget er. Det samme forhold har vi til mennesker. De der er tæt på os, kan vi tage for givet eller blive misundelige på, eller have trang til at holde nede. De er ikke noget særligt. Ingen her i Nordjylland skal klare sig ret godt, før nogen siger: ’Hvem tror han lige han er???

IKKE at tro kan have store konsekvenser. Det barn, som har forældre, der ikke tror på, at det kan blive til noget, bliver sjældent til noget. Den medarbejder som et firma har mistet troen til, bliver sjældent længe på den samme arbejdsplads. Det menneske som har mistet troen på Gud, ser vi sjældent i kirke. At miste troen på hinanden, sig selv og miste troen på Gud, kræver at vi ser alt i et nyt lys.

Når vi ikke tror, når vi holder nogen nede eller bliver misundelige, så går vi glip af noget. Det er det vi lærer fra dagens tekst. Argentina går glip af VM pokalen. Nazareth går glip af Jesu gerninger og undervisning. Så i dag kan vi spørge os selv, hvad vi holder nede i vores liv og har mistet troen på? Uanset om svaret på det spørgsmål er, at vi har mistet troen på vores kone, vores job, Gud og kirken, vores familieliv eller om det er troen på os selv, der har lidt et knæk, så kan dagens evangelium give os håb.

Alt vi ved Jesus gjorde udenfor Nazareth minder os nemlig om hvad Nazareth gik glip af. Lad ikke også os gå glip af noget, så lad os fra i dag tale andre op fra det mørke de sidder i. Lad os tale os selv ud af den kritik vi bærer på, og lad os skrifte vores skyld, så vores kærlighed til Gud bevares intakt nu og alle dage fremover. Da vil vi se de mægtige ting der sker lige foran vores næse.

D. 14. ALM. SØNDAG.

                                      Søndag d. 8. juli (grøn)

1.L.: Ezekielsbog: kap. 2, v. 2-5
Sl 123, v.1-2a.2bcd.3-4.
2.L.: 2. Korintherbrev: kap. 12, v. 7-10.
Ev.: Mark 6, v. 1-6.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique

Pastor Judes prædiken til Peter og Paul Festen kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken til Peter og Paul Festen 2018

Ev: Matt 16,13-19.

Peters rigtige navn var Simon. Simon betyder: ’Den der adlyder’ Pauls rigtige navn var Saul. Saul betyder: ’Den der ødelægger’

Vi kender dem som Peter og Paul, med navnene der har betydningen: Peter som klippen, og Paul som den lille eller den korte.

Allerede når vi kigger på deres navne er de to apostle vi fejrer i dag modsætninger. I deres handlinger finder vi også mange modsætninger, der gør at det kan være svært at forstå, hvorfor vi fejrer dem den samme dag. Det kan se ud som om vi fejrer ild og vand eller tynd og tyk på en og samme tid,

Peter og Paul er fælles om at være forskellige, på samme måde som alle vi også er forskellige. Nogle af os er dygtige i områder hvor andre stadig har noget at lære. Nogle spiller i angrebet mens andre spiller forsvar. Nogle af os er ældre mens andre er unge. Og med nogle af os kommer erfaringen mens andre endnu har meget at lære. Vi er tykke, vi er tynde. Vi er lyse og mørke, for sådan har Gud skabt os.

Gud har skabt os i sit billede men med så mange nuancer, at det kan være fristende at pege på vores forskelligheder frem for vores ligheder. Peter og Paul er en påmindelse til os om at vi ikke bliver gode eller bedre ved at være ens, men at vi i vores forskellighed altid må have øje for de ting vi har tilfælles.

Peter og Paul har noget vigtigt tilfælles. Pyt med de ikke ligner hinanden og pyt med at de opfører sig forskelligt, for kernen i Guds mening med os mennesker – den er de fælles om. De viser os at vejen til frelse går gennem tro og omvendelse.

Peter nægtede Jesus 3 gange før korsfæstelsen, og man siger at Paul tog del i steningen af den allerførste martyr. De var ikke uplettede gode mænd, som i alle livets aspekter valgte den gode del. På samme måde vælger heller ikke vi altid den gode del.

Peter og Paul er en stor inspiration for os alle. Vi kan i vores daglige liv føle at vi er utilstrækkelige. Vi kan ligesom de to apostle træffe dårlige valg, fordi hurtige beslutninger og valgfrihed mellem mange muligheder er en del af vores liv. Alligevel har vi værdi hos Gud. For holder vi fast i at vejen til frelse går gennem tro og omvendelse, så er det også den viden og erfaring vi kan give videre til andre mennesker. På den måde giver vi troen videre – en gave med stor værdi.

I den tid vi er i lige nu, bliver mange unge mennesker studenter eller står ved en skillevej mellem Folkeskole og den videre uddannelse. Det er en vigtig tid i deres liv – en tid til at træffe store beslutninger. Sommeren er også garanti for mange bryllupper, eller en spirende forelskelse. Det er også beslutninger og begivenheder, der midt i glæden kan give mennesket følelsen af ikke at slå til eller ikke være god nok. Helt sikkert er der 11 danske mænd i Rusland lige nu som er bekymrede for i aften – bekymrede for at skuffe eller ikke slå til. Det er en følelse som for nogle mennesker ødelægger hele livet, og uden troen på Gud – troen på at der er én der bærer byrderne sammen med os, kan livet blive tungt.

Lad os opmuntre andre og minde os selv om Peter og Paul. Apostle – mænd som var tæt på Jesus, og som alligevel fejlede i livets valg, men som holdt fast i troen på Gud. De omvendte sig for at følge Guds vilje og gav budskabet om frelse videre til alle de mødte på deres vej. Denne dag inspirerer os til at gøre det samme. Lad os ikke gemme os, og tænke at vi ikke er gode nok til at vidne om Gud. Enhver der tror og enhver der har omvendt sig har pligt til at vidne om den sande tro på Gud.