Pastor Judes prædiken fra sidste søndag kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken til d. .21. Alm. søndag 2018

Ev.: Joh 6, 60-69.

Vi lever i et samfund der er fyldt med frie valg. Supermarkederne bliver større og større. Der skal være noget for enhver smag. Skolerne udvider sig, så uddannelser kan sættes særligt sammen til det unikke menneske. Viften af valgmuligheder indenfor religion er stor – selv indenfor kristendommen. Vores TV har mere end 100 kanaler. Den tid vi lever i, inviterer os til at tilpasse alt omkring os, så vi ikke behøver at tilpasse os noget.

Denne måde at leve på – denne måde hvor vi alle hver i sær er centrum og konge i vores eget liv – det giver verden et nyt perspektiv hvor sandheden bliver netop den overbevisning den enkelte har. Ingen kan stille spørgsmål ved sandheden, for alle har ret til at udfolde deres egen verdensopfattelse.

Mennesket mikser alt sammen og tilpasser det til deres eget liv. Også Jesus må igennem den maskine, der får ham til at passe til det enkelte menneske.

Der er den økologiske Jesus, som har respekt for naturen og behandler den nænsomt

Der er den vindende Jesus som sportsfolk beder til før en kamp

Der er Jesus af det gode eksempel, som viser hvordan man kan ændre verden og hjælpe mennesker

Der er den mirakuløse Jesus, som fodboldspillere takker efter hvert mål

Der er den psykologiske Jesus, som hjælper mennesket af med alle problemer

Der er martyren Jesus, som er en god mand der døde på et kors for at vi kan have ondt af ham

Alle disse eksempler er måder, mennesket kan forme Jesus til at passe til det, vi nu kan bruge ham til.

Men så… SÅ er der en anden Jesus. Det er den Jesus der er Jesus Kristus, Guds Søn. Ikke bare en profet og ikke bare en der laver mirakler. Jesus Kristus er ham, vi har ventet på – den udvalgte. Jesus er sandheden, vejen og livet, og ikke et begreb der kan tilpasses ind i vores liv.

Guds Søn kom til denne verden, mere hellig, mere tilgivende, mere kærlig og mere frelsende, end vi nogensinde kunne forestille os. Og vil vi have del i sandheden, vejen og livet må vi binde os til hele pakken, og ikke som disciplene i dag forlade Jesus – forlade vores tro fordi kravene til os bliver for høje.

Jesus spørger Simon Peter: ’Vil du også gå væk?’ og Han svarer: ’Men hvem skal jeg gå til?’ Med det svar åbenbarer Simon Peter for os, at livets veje ikke findes ved at søge væk fra sandheden. Vi må holde fast ved vejen, sandheden og livet, også selvom Eukaristien måske kan sætte vores tro på prøve. I vores tid kan vi ikke gøre nok ud af virkelig at understrege, at Jesus er tilstede i eukaristien. Det gælder både i indre samtale med os selv, med børn og unge, og de mennesker der søger vores kirke. Eukaristien er det fællesskab vi har omkring vores tro, og det er det fællesskab vi solidarisk deler med hele verden.

For Gud er ikke kun Gud for os, men for hele verden både i nord og syd, og øst og vest. Og netop den universelle kirke er relevant i dag, hvor kollekten går til Caritas. I eukaristien folder Gud vores tro ud i handling og personlig forvandling. I forvandlingen mindes vi om at Jesus er Guds hellige. Og fordi Jesus hverken tilpasser sig mennesker, kultur eller den moderne verden, så deler vi sandheden om det evige livs ord i forholdet én til én med det lidende menneske der kæmper med fattigdom og ulighed.

De liv som Caritas arbejder for, er barske og hårde liv. Lad os ikke lukke øjnene og gå væk fra de der kæmper for et livsgrundlag. Lad os i stedet bede for dem og åbne vores hjerter for, at de der lider må mærke Guds grænseløse kærlighed, for således står der skrevet, at det er Ånden, som gør levende. De ord Jesus taler til os er ånd og liv.

Den 21. alm. søndag 

                                    Søndag d. 26. aug. (grøn)

1.L.: Josvabogen: kap. 24, v. 1-2a.15-17.18b;

Sl 34, v. 2-3.16-17.18-19.20-21.22-23.

2.L.: Brev til Efeserne: kap. 5, v. 21-32.

Ev.: Joh. Kap. 6, v. 60-69.

(Kollekt for Caritas Danmark)

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Bernardo

Pastor Judes prædiken til Jomfru Maria’s Optagelse i Himlen kan læses under linket: Søndags Prædiken

Jomfru Marias optagelse i Himlen 19.08. 18

En større flok mænd var forsamlet foran Himlens port, hvorfor Skt. Peter havde en travl dag med at sortere i hvem, som måtte få en plads i Himlen, og hvem som måtte vende om og gå skuffet derfra. Så han fik en idé. Skt. Peter ville opdele mændene i 2 grupper for nemmere at tage stilling. Han sagde derfor til mændene: ’I skal nu lave to rækker foran porten til Himlen. I den ene række vil jeg se de retfærdige og hellige og succesfulde. I den anden række vil jeg se de som i livet på jorden var skyldnere, angstfulde og syndere’. Med det samme stillede alle mændene sig i rækken for synderne. Kun én mand stod helt alene i rækken for de succesfulde. Så Skt. Peter hånede den lange række af angste mænd, som ikke havde udrettet meget i deres liv, og i sin iver pegede han på den ensomme mand og sagde: ’Min gode mand, vis dine medbrødre med hvilken værdighed du har levet dit liv. Sig dem hvorfor du har stillet dig i denne række!’ Men manden svarede beklemt: ’Det var min mor, som sagde jeg skulle stå her, fordi jeg sagde hverdag rosenkransen og bad til hende som min Mor.

Jomfru Maria er mor – mor til Jesus og det har helt sikkert været en svær opgave, og til tider en svær byrde at løfte. Biblen fortæller ikke meget om, hvilke tanker Jomfru Maria gjorde sig om sin egen rolle i verdenshistorien, og ej heller meget om hvad hun måtte have tænkt om sin søns gerninger. Som i min lille historie har vi dog alligevel fornemmelsen af, at Maria ikke blot bøjede sig i støvet for sin søn, men som enhver anden mor også gav ham formaninger og ordre, og at Jesus så godt som muligt prøvede at leve op til sin mors idealer om en god søn. Det var fx Maria som bad ham hjælpe brudeparret i Kanaen, og således adlød han.

I Kanaen pegede Jomfru Maria på Jesus og sagde til tjenerne: ’Gør som han siger til Jer’, og således sidder hun sikkert også i dag, og peger på os alle fra sin plads i Himlen og siger ’Gør som han siger til Jer’. Ja, vi behøver ikke stille spørgsmål, men vise tiltro ligesom den beklemte mand i min historie. Vi kan også svare Skt. Peter, når vi står ved Himlens port: ’Min mor bad mig stå her – Guds Moder’. Igen og igen har vi nemlig bedt om hendes forbøn, når vi siger: ’Hellige Maria bed for os syndere nu og i vor døds time’.

I dag fejrer vi Jomfru Marias optagelse i Himlen. Vi fejrer at hun kom

dertil med både legeme og sjæl, og således beviste hun for os, at Himlen findes, og at der er håb for os alle. Gennem sin opstandelse gav hun os vished, og tog en del af vores angst for hvad der venter os. Hun sidder højt oppe og alligevel tæt på os og ser til, at vi alle værner om både vores legeme og sjæl, således at vi er rede til at følge hende og ligeledes få del i opstandelsen.

Mon ikke hun hver dag glædes over, hvert et skridt vi tager nærmere Gud, og overvinder den angst vi har for at følge Hans planer. Mon ikke hun også føler smerte, når hun ser vores afmagt, fordi hun selv genkender den følelse da livet voksede i hende, og det kun langsomt gik op for hende, hvad hun var kaldet til. Ja hun glædes og smertes, ganske som en mor føler for sit barn – glædes når barnet udvikles og går nye veje, og smertes når barnet alligevel ikke får succes.

Dagens tekst og fest for Jomfru Marias optagelse i Himlen inviterer os til, at glædes over det klare bevis vi har fået for Himlens eksistens, men vi inviteres også til eftertanke. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi kommer gennem livet for derefter at møde Skt. Peter. Jomfru Maria kom til Himlen uplettet, og det forventes næppe af nogen af os, men vi kan alligevel gøre vores bedste og på den måde ankomme med færrest mulige pletter på både vor sjæl og vort legeme. Da vil vi kunne vælge rækken for de med succes, og ikke bare fordi vores mor siger vi skal, men af rent hjerte, og da vil portene åbnes op.

Som vi fejrer vores kirkens fest, Må vores Mor Maria velsigne os og beskytte os . Tillykke med festen.

                                             Søndag d. 19. aug. 2018

1.L.: Åb.: kap. 11, v. 19a; 12,1-6a.10ab

Sl 45, v. 10.11-12.16

2..L.: 1. Korintherbrev. Kap. 15, v. 20-26

Ev.: Luk 1,39-56

(Kirketælling)

Messe er kl. 14.00 og fejres af Pastor Jude

Pastor Judes udmærket prædiken kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken til d.19. alm. søndag 2018

Ev: Johannes 6, 41-51

Det sker nogle gange at vi hører om en sekt eller andre religiøse forhold, hvor medlemmer blindt følger efter en leder. Medlemmerne stiller ingen spørgsmål og de kritiserer ikke. I flok gør de alt det, som lederen forlanger af dem, uanset om det er at ændre navn eller forlade deres familie. Når jeg hører om den slags fællesskab tænker jeg altid på H.C. Andersens eventyr: ’Kejserens nye klæder’. Mændene snyder kejseren ved at vise ham tøj der slet ikke findes. De tager sig godt betalt. Så sender de kejseren gennem byen uden tøj på. Der går han – kun med sko og underbukser på.

Ingen tør sige noget – for sådan sagde mændene der lavede tøjet: ’Tøjet vil være usynligt for den, der er utilladelig dum’

Bruger man det udtryk, er det en måde at få alle til at tro på hvad som helst. Hvis man er i en forsamling, der siger at kun den dumme forstår ikke det smukke maleri. Ja, så er der næppe nogen der vil rejse sig og sige at det er grimt.

De fleste af os der er her i kirken i dag, er født ind i denne tro. Vi er opdraget i denne tro, og vi lever i denne tro. Men jeg håber, at alle af os også møder tvivlen i livet. Gennem tvivlen på Gud, på forvandlingen, på skriftemålet – ja, tvivlen på hele vores tro, finder vi svære spørgsmål og store svar. I virkeligheden er det måske i tvivlen og i vores skepsis at vi udvikler vores tro mest.

På samme måde må vi stille spørgsmål til det evangelium der vi hører i dag. ’Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen’. Vi kan ikke løse det udsagn med vores lommeregner. – Men det ønsker Gud heller ikke fra os. Troen er en gave, som vi modtager når vi er klar til det. Gud venter tålmodigt på os – Han dømmer os ikke, for evnen til at sige Ja, er en evne der er en gave fra Gud. Den gave kan vi ikke forlange, men vi vil modtage den når vi er rede til det.

Lad os i dag ikke dømme jøderne i evangeliet, fordi de stiller kritiske spørgsmål. Lad os i stedet beundre dem. De står overfor Jesus, som fortæller dem ting, som han udmærket ved de ikke forstår. Havde de bare sagt: ’Det forstår vi godt’ – havde de opført sig som kejseren, der ikke ville indrømme at han ikke kunne se tøjet. Gud holder ikke op med at eksistere, fordi nogen tvivler på Ham. Den sandhed der er af Gud er en sandhed der består.

Hele kapitlet i Johannes evangeliet, som dagens tekst kommer fra, handler om livets brød. Med det taler Jesus ikke kun om kommunionen. Han er det brød, vi skal dele i messen i dag, men han er mere end det. Han er grundstenene i brødet. Han er melet, han er olien, han er vandet. Han er varmen i ovnen. Han er brødet i vores liv – altså den kerne hvorfra alt udgår. Han er brødet der ikke kun er et symbol på andre ting – for sådan gik han i døden for os.

Han er det brød, der kom ned fra himlen, fordi han gik linen ud. Han blev født, levede blandt mennesker og veg ikke fra vores side, da man krævede hans liv. Han accepterede det, og brugte ikke sin magt. For at forstå hvordan Jesus er brødet – altså kernen i vores liv, må vi give slip. Vi må vove at miste kontrollen over vores fremtid, og i stedet vise den åbenhed, som Gud forlanger.

I åbenhed må vi stille mange spørgsmål. Hvad betyder det at have evigt liv? Hvad betyder det at være oplært af Gud? Hvad betyder det at tro? Med disse spørgsmål følger svar, og i svarene vil Gud møde os med troen som vi får i gave.

Ja, hvor mange har tænkt sådanne tanker, og især i 28 graders solskin. Men heldigvis var der nogle, som trodsede varmen og klippede hækker, samlede affald og luede ukrudtet omkring kirken. I får mange tak for jeres indsats, dog kunne det har været endnu bedre, hvis der var flere, der var kommet for at give en hjælpende hånd!

D. 19. ALM. SØNDAG 2018

                                    Søndag d. 12. aug. (grøn)

1.L.: 1. Kongebog: kap. 19, v. 4-8

Sl 34, v. 2-3.4-5.6-7.8-9.

2.L.: Brev til Efeserne: kap. 4, v. 30–5,2.

Ev.: Joh: kap. 6, v. 41-51.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique