Alle messe tiderne til september kan nu læses under linket: Kalender eller på forsiden under rubrikken: Begivenheder

Søndag d. 1. sept. (grøn)

1.L.: Siraks Bog: kap. 3, v. 17-18,20, 28-29.

Sl 68, v. 4-5ac.6-7ab.10-11.

2.L.: Brev til Hebr.: kap. 12, v. 18-19, 22-24a.

Ev.: Lukas: kap. 14, v. 1,7-14.

(Bededag for Skaberværket)

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique

Pastor Judes prædiken til d. 21. alm. søndag 2019 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Hjemmesiden har ikke været tilgængelig de sidste par dage pga udbuderens serverskift. Nu er alt i orden igen

Prædiken til d. 21. almindelige søndag 2019 .

Ev: Luk 13, 22-30

Som katolikker er vi forpligtet til at drage omsorg for alle. Vi bærer både et personligt og et socialt ansvar. Tager vi dette ansvar seriøst, er det en egenskab der peger hen mod Guds Rige. I Danmark har vi ytringsfrihed. Vi må sige lige hvad vi vil, også om hvem vi vil. Lad os som katolikker aldrig forveksle den frihed med en ytringspligt! Lad os bruge vores ord og tale på en måde, så vi handler på vegne af Gud, og ikke så vi lader munden løbe på en måde der skaber tilbagegang og splid.

I Evangeliet i dag hører vi om den snævre port. Den port vi skal styre mod hele vores liv for at ramme det lille hul der fører ind i Himlen. Porten er snæver, men hele vores liv må vi navigere i brede muligheder – risikoen for at styre forkert. Styrer vi den gale vej, og lader munden løbe, kan vi helt miste udsigten til den snævre port. Måske ligger der største fare for os mennesker endda i at vi tager det som en selvfølge at vores liv peger mod den snævre port fordi vi betegner os selv som kristne. Jesus siger til os i dag at der skal mere end denne titel til for at komme indenfor.

Kollekten vi skal samle snart går til Caritas. Mennesker ude i verden som i politiske forhold betragtes som de sidste. De er de bagerste for de er ikke med til at beslutte noget og deres stemme bliver ikke hørt. De er gemt væk i sult, og sidder bag deres plastic eller små huse og venter på en hjælpende hånd. Vi må ikke tro at disse mennesker ikke har udsigt til den snævre port – måske er porten endda nemmere at se for dem end det er for verdens rigeste. De rigeste forblindes ofte af rigdomme og magtens sødme, og lader ord flyde med pral og iver for at hæve sig selv over andre. Alt imens har den fattige intet at miste. Den fattiges syn er sjældent sløret.

Men hvordan med os – har vi den fattiges klarsyn eller deler vi rigdommens lidelse med den bedrestillede? Altid i vores liv må vi holde øje med den snævre port til Guds Rige. At hjælpe gamle damer over for grønt, og købe Hus Forbi bærer os ikke frem til portens indgang. End ikke deltagelse i messen hver søndag giver os en garanti. Det er hver eneste dag i alle livets forhold at vi må vælge den snævre sti der fører mod porten. Vælger vi den brede vej er der mulighed for at støde ind i alle slags mennesker, der også går rundt i fortabelse, ganske som i en skov uden indgang eller udgang men bare træer og træer uanset hvor man kigger hen.

På den smalle sti kan det være svært at holde balancen. Det er måske ligefrem fristende at vende om, men vi må hjælpe hinanden, om man er fattig eller rig, mand eller kvinde, direktør eller præst – til at blive på den vej der leder os fremad mod Gud. I dag er en god dag til at tale sammen – både hjemme i familien, men hinanden, med Gud om at finde eksempler på brede og smalle veje i vores liv. Tal sammen i dag og brug friheden til at ytre Jer i Jeres familier, om hvordan I kan bidrage til at hjælpe en næste. Sådan holder vi sammen balancen på vej mod Guds Rige.

Pastor Judes prædiken til Festen for Jomfru Marias Optagelse i Himlen kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken til Jomfru Maria Optagelse 2019 (Hjørring menigheds fest og præstejubilæum 30 år).

Ev: Ev: Luk 1, 39-56

For få dage siden holdt Pave Frans sin prædiken over teksten vi netop har hørt. Paven kom med en opfordring til os. Kig opad mod himlens storhed. Kig opad og søg Guds Rige. Det menneske der går gennem livet og kun kigger nedad, ser kun hvad der er nedad – nemlig frygt og snavs, lidelse og uret. For sådan er det når vi har blikket rettet mod jorden – der kommer denne verdens smålighed til syne. Retter vi derimod blikket opad, ser vi alt det, der er større end os selv. Vi ser Guds skaberværk. Vi ser alt det vores håb, som Guds Rige, baseres på.

I dag fejrer vi festen for Jomfru Marias optagelse i Himlen. Den fest, gør i dag til en af de dage, vi trænger til i kirkeåret. For ind i mellem trænger vi til at se et vindue til Himlen, og en åben dør til Paradis. Det syn giver os nemlig en garanti for, at Himlen eksisterer og at vores håb for vores eget evige liv, ikke er forgæves.

Da kirken her blev bygget af håbefulde mænd og kvinder, var I de mennesker som havde et håb om en fremtid her i Hjørring. Via Jomfru Marias kirke her i Bispensgade, indfriede Gud det håb og sammenføjede en menighed, fordi I ikke lod Jer skille på grund af menneskers smålighed, men derimod, i Jeres arbejde, søgte Guds Rige, og arbejdede for at åbne himlen for de troende.

Sådan kalder Gud os for at arbejde gennem os, og sådan kaldte Gud på mig som en ung mand i Sri Lanka. En ung mand som alle troede skulle blive fisker på havet, men som i stedet gik Guds veje i håbet om at blive menneskefisker. Min vej til at blive præst var ikke nem. Sådan er det ofte i livet. Det der er nemt er ofte ikke vigtigt. De opgaver hvor vejen synes svær, og vi fristes til at give op på vejen, fordi vi vender blikket nedad, – det er ofte de opgaver der viser sig at være de vigtigste.

Jomfru Maria fødte Jesusbarnet. Stærke mænd og viljefaste kvinder byggede denne kirke. Og jeg blev præst, til stor overraskelse for alle dem der under mit studie spurgte sig selv: ’Hvad skal vi gøre med den ulydige unge mand fra Sri Lanka?’

At sige ’Ja’ til Guds veje og rette blikket op fra snavset og opad er sjældent den lette vej at gå. At løbe væk i frygt og mismod er ofte den nemmeste vej. Som kristne, som katolikker, der altid søger Guds storhed, må vi se bort fra vores frygt og bekymringer, for i den smålighed sker der ingen udvikling. Der er kun stilstand, og den der står stille, går i virkeligheden baglæns. Det er som at sætte penge i banken, der bliver mindre og mindre værd. Vi må handle med vores talenter, og vove os ud på dybet, og lade Gud afgøre om de skibe der sættes i havet skal sejle eller gå ned.

På denne festdag inviteres vi til, ikke at stikke næsen i al den smålighed livet på jorden kan indeholde, men i stedet stikke næsen i sky og give vores tillid til at Guds Moder – Himlens port – venter på os i vort sande hjem. Gå derfor ud i dag, og hæv Jer over uret og det mindste i de små ting. Da vil vi erfare at alt bliver stort i Guds storhed i Hans Rige.

Pastor Judes prædiken til d. 19. alm. søndag 2019 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev: Luk 12, 32-48

Gode forældre husker noget meget vigtigt i opdragelsen af deres børn. De husker, at en god opdragelse er en rejse for barnet hen mod at lære at klare sig selv. Barnet må lære at gå selv, bære sin egen skoletaske, rydde op når de har spist. Senere må barnet lære at lave mad, vaske tøj og håndtere penge. Så når forældre giver deres børn opgaver, er det af kærlighed. Det er en visdom de giver videre, for at barnet også skal have visdom.

Forhåbentlig har vi alle den slags minder om den tillid vores forældre har vist os, og ellers får vi i dag sådan et minde med Gud. I evangeliet gives vi nemlig kærligheden fra Gud når der skrives: ’Jeres Far har besluttet at give jer Riget’. Riget er vores på samme måde som en forældres kærlighed er barnets. Alt hvad vi gør, ser Gud på med milde øjne. Han forventer, at vi gør, hvad vi gør, fordi vi er de mennesker, som Han har skabt. For at lære os at være mennesker gives vi roller og opgaver, så vi kan vokse i visdom. Han har skabt os til næstekærlighed, til kærlighed, til trofasthed, til tilgivelse og derfor gør vi det. Som grundlag for vores liv giver Han os Riget, som når en forælder kysser et blodigt knæ.

Men så sker det, at de fleste børn har prøvet at få skældud. Det sker ofte når børn keder sig, for når man keder sig sker det at grænserne for det normale ændres. Når man keder sig kommer man til at ødelægge ting, undersøge ting så dybt at det går helt i stykker. At kede sig hører ikke bare barndommen til.

Også vi voksne kender til det at kede sig, og til det siger Jesus at vi skal være vågne. Nogle gange er det lettere sagt end gjort at sidde og vente og samtidig føle sig helt klar. Skal vi være sunde og følge anbefalinger skal vi sove syv til otte timer hver dag. Altså i en tredjedel af vores liv vil vi sove, men tænk så på hvor utrolig meget tid vi vil bruge på at vente. Dagligt bruger vi en stor del af vores vågne tid på at vente – enten på bussen eller i en kø af biler, på at få fri eller på at skulle af sted. Jesus advarer os i dag mod de farer der er i ventetiden.

Måske er det i ventetiden, at den største ulykke kommer over os. Vi venter på at blive raske, venter på at blive velsignet med børn, venter på at finde den rette, venter på at livet skal gå, venter på at dø. Vi venter og venter og glemmer dagen i dag, fordi vi tænker på dagen i morgen. I ventetiden keder vi os og husker ikke på at Gud har givet os sit Rige. At grundlaget for Hans kærlighed til os er skabt lige i de ord.

Frygt ikke Jeres Fader har besluttet at give Jer Riget i dåben, som en forælder har besluttet at give kærligheden i fødslen. Menneske vær vågen overfor denne gave og gå ikke mod den med sladder og et lukket sind fordi noget bedre venter. Gå med Guds vilje i dag som et barn følger dets forældres visdom. Tilgiv alt, og bind intet i denne verden, for salige er de der er vågne, og ikke er optaget af andet, når Menneskesønnen kommer.

I dag er Kassandra og hendes 2 børn kommet til vores kirke. De er vågne og de er her som en inspiration for at os andre, til også at være vågne. De er kommet for at sige JA til Gud og for at blive optaget i den katolske kirkes fællesskab. Vi skal høre deres JA i dag på denne store dag for familien, og lade det være en påmindelse til os alle om altid at være klar til at sige JA når Gud kalder os ud på nye veje.

Søndag d. 11. aug. (grøn).

1.L.: Visd. Bog: kap. 18, v. 6-9

Sl 33, v. 1+12.18-19.20+22.

2.L.: Brev til Hebr.: kap. 11, v. 1-2.8-19 eller 11,1-2.8-12.

Ev.: Lukas: kap. 12, v. 32-48 eller 12, 35-40.

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique