Pastor
Judes prædiken: ’De fattiges Dag’ til d. 33. alm. søndag 2019
’Den
hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham’
Sådan
lyser Pavens budskab til dagen i dag. Pave Frans intention med
denne
dag er at sætte fokus på alle de mennesker i verden der lider. Han
ønsker
så inderligt af os alle at vi handler – at vi GØR noget for at
afhjælpe
fattigdom – i sær for at der ikke skabes en kløft mellem det vi
tror
på og det vi gør.
For
de fattige er et stort emne i vores tro på Gud. Der findes mange
forskellige
slags fattigdom, men fælles for alt hvad der er fattigt er at det
optager
Gud og har en helt særlig plads i Biblens tekster.
Vi
kan læse om de som er fattige på mad og nødvendigheder. Men vi kan
også
læse om de der er fattige på ord, og dem der er fattige i Ånden.
Fattigdom
er også det vi rammes af når sladder, rygter, misundelse og
hovmod
kommer ud af munden på os. Pludselig ændres de måske rige
tanker
til kun meget fattige ord.
I
dag er en anledning til at fokusere på alle de slags fattigdom der
kan
ramme
et menneskes liv. Vi kan ikke donere et beløb med vores
mobiltelefon
og klappe os selv på ryggen for at være gode kristne. Nej, vi
må
gå længere end det og gøre mere, hvis vores mening med livet er at
følge
Guds veje.
Vi
har netop haft muligheden for at lade os inspirere af Den Hellige
Therese
af Lisieux. Hun talte til vores hjerter om hvilken enkelthed vi kan
leve
vores liv som kristne med. At hjælpe den fattige og indføre budet
om
næstekærlighed
i vores liv er ikke kompliceret eller dyrt. I stor smerte og
lidelsens
sygdom lå Den Hellige Therese på dødslejet, og modtog sin
sidste
kommunion. Hun ofrede i stor smerte kommunionen for en anden
hun
kendte, som var syg.
Også
vi kender til den fattige enkes skærv. Det er fortællingen om enken
der
lægger alt hvad hun ejer og ikke kun sit overflod. Disse små men
værdifulde
ofre forandrer os som mennesker.
Vi
står lige nu foran den tid på året hvor flest mennesker optages af
de
fattiges
vilkår. Det er snart advent og derpå følger jul. Det er oplagt tid
at
give
og donere – og skal man provokere lidt, kan man sige at de fattige
sandelig
har fortjent det efter de 11 måneder hvor de har levet, men kun
overlevet
og blevet ignoreret.
Som
kristne, som mennesker der følger Guds veje, MÅ og SKAL det lægge
os
på sinde at gøre noget for vores medmennesker uanset om det er
sommer
eller vinter. Gud er ikke kun kærlighed og omsorg når det er jul.
Gud
lytter til bønner hele året rundt, og derfor må også vi være i
stand til
at
arbejde som Guds redskab her på jorden hele året.
Jesus
er guddommelig! Men han gav afkald for at blive menneske, og som
menneske
gav han ALT for at komme tæt på mennesker som os. Han
ofrede
sig selv, og blev til frelse for os. På samme måde kan vi lade os
inspirere
i dag. Vi står med Guds nådegaver i hånden. Vi står med
kærlighed,
omsorg, medmenneskelighed. Det er nådegaver som hverken
kan
byttes eller gemmes væk.
Nådegaverne
skal vi arbejde med for at holde liv i dem, for ellers visner de
og
vores hjerte bliver hårdt. Lad os derfor svare: ’Ja, jeg kommer’,
når
Gud
i dag inviterer os til at være Hans hænder og fødder. Lad os åbne
vores
hjerter og gøre velgerninger i Guds navn. Lad os øve os i at gøre
gerninger
uden at modtage en tak, for da vil vi se at Guds nådegaver er en
mulighed
for os, virkelig at møde vores næste og gennem vores næste at
møde
Gud.
Lad
os med den tanke blive den, der svarer når den fattige råber i
håbløshed.