Pastor Judes prædiken til d. 5. søndag i Fastetiden kan læses under linket: Søndags Prædiken

Som noget nyt i disse Corona tider kan du også ‘fejre’ messen sammen med ham ved at klikke på: https://youtu.be/CZTsz9peDnE

Eller se den på vor Facebook, som findes på forsiden til højre under ordet: Links

Prædiken til d. 5.SØNDAG I FASTEN 2020

Ev.: Joh 11,1-45 eller 11,3-7.17.20-27.33b-45.

Når det om bare kort tid bliver påske skal vi på ny indvie vandet og lyset og være vidner til opstandelsen. De sidste 2 søndage har Jesus peget netop på påsken med de evangelier vi har hørt. Jesus lover den samaritanske kvinde det evige vand. Jesus giver lyset til den mand, der er født blind og i dag gives vi fortællingen om Lazarus, der opstår fra de døde.

Disse evangelier har en særlig betydning for os fordi de midt i en fastetid peger hen mod at vi skal forberede os på at forny vores dåbsløfter, og evangelierne peger også på en hverdag, hvor vi skal efterleve de ord, der er blevet sagt over os, da vores mor og far bar os frem til dåb.

Vi er i en tid lige nu hvor vi er omgivet af nyheder, der handler om sygdom og død og økonomisk ødelæggelse. Det er nemt at sidde hjemme og miste modet. Men kigger vi ud af vinduet, ser og hører vi også en anden virkelighed. Vi hører fuglene. Vi ser at forårsblomster kommer fra jorden og at træerne springer ud. Når vi går tur mærker vi at solen varmer vores kinder. Vi ser at naturen forandrer sig, og at naturen ikke bekymrer sig om Corona virus. I naturen – i Guds skaberværk – ser vi at det Gud lod dø i

efteråret, – det lader Han igen vokse frem. Han lader det hele genopstå i en ny form.

Evangeliet om Jesus der vækker Lazarus fra de døde er et evangelium vi ofte hører ved begravelser. Vi hører det evangelium fordi det giver de pårørende et håb om at den døde vil genopstå i en ny form, og at Kristus vil befri den døde for synden – altså de klæder som Lazarus er viklet i. Men fortællingen om Lazarus handler ikke kun om den døde. Den handler lige så meget om den levende, som er vidner til dette mysterium.

I fortællingen er Martha vidne, og i dag bliver vi vidner til det, der sker. Jesus spurgte Martha: Enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«

Så dette evangelium har to dele. Én del hvor den døde opstår, og en anden del, hvor denne handling bringer flere til at tro, og styrker troen hos dem, der allerede tror.

I den tid vi lever i, kan også vi finde trøst og håb i Jesu ord og gerninger. For alle dem, der er sovet ind, lever det trøst, at de aldrig i evighed skal dø, på trods af at de har mistet livet. For alle levende, spirer det håb, at vi kan bekende vores tro som Martha gjorde det: At også vi kan svare: Ja Herre, du er Kristus, Guds søn, som kom til verden.

I dagens evangelium inviteres vi til at reflektere over, at et livsgrundlag som menneske er, at vi alle skal miste livet på jorden. Vi kan ikke undgå det, når den dag kommer. Men på vejen dertil, må vi ikke lade vores sjæl dø. Vores sjæl må ikke, som bladene om efteråret, visne, og som græsset blive brunt. Vores sjæl må hele livet ligne Marthas bekendelse og foråret, hvor noget nyt spirer frem og giver liv.

Lad os derfor give pleje og omsorg til vores sjæl. Vi kan læse i Bibelen, vi kan bede og tilbede, og vi kan omvende os. Hver eneste dag, time og minut er en ny chance for os, til at fjerne synden, og Lazarus ligklæder, fra vores liv. På den måde vil et nyt håb, en styrket tro og en livgivende spire vokse frem, til glæde for Gud og mennesker.

Bliv hjemme hver for sig, med lad Jeres sjæl bekende at Kristus er Guds søn, som kom til verden. Bekend Jeres tro på Kristus ved i denne tid at forandre de små ting. Vis forståelse, en større tålmodighed, tilgivelse og lyt til hinanden. Skab en forandring i de små ting, for da vil vi sammen skabe et nyt samfundssind der rækker langt ind i fremtiden, og er grundlagt af Kristus.

Vi må stadigvæk undvære messen og samvære i kirken et stykke tid endnu, men Pastor Jude gennem sine prædikerne hjælper os gennem disse svære tider. Prædiken til d. 4. søndag i Fastetiden kan læses under linket: Søndags Prædiken.

Ev: John 9, 1-41, 4.

Igen denne søndag oplever vi hvordan evangeliet passer til situationen i verden som en nøgle i et nøglehul. Rigtig mange mennesker i verden og også her i Danmark spørger sig selv disse dage: Hvad har vi gjort for at fortjene Corona virus? Hvor er Gud henne?

Det er vigtige spørgsmål vi ikke må lukke øjnene for, heller ikke når det er børn der sætter ord på deres bekymringer, særligt i disse tider med Corona virus. I evangeliet er det disciplene der stiller lignende spørgsmål i dag. De spørger Jesus: Hvem har syndet, den blinde mand selv eller hans forældre, siden han er født blind?

Disciplene leder ligesom os efter en årsag til de dårlige ting der sker i verden. At lede efter en årsag er et instinkt hos mennesket, for vi har brug for at sætte vores liv ind i en formel, hvor gode gerninger giver et godt liv, og onde hensigter giver en høj straf.

Med rette stiller vi spørgsmålet i dag: Hvorfor stopper Gud ikke Corona virus, og ved Han ikke at mennesker lider?

Og der findes ikke noget nemt svar på det, men svaret kan lyde som i evangeliet:

Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham.

Corona virus er altså ikke en straf fra Gud. De ting der sker i vores liv og i denne verden, er en chance for, at Gud kan styrke os og velsigne andre gennem os, hvis vi er villige til det. Når vi bærer på det, der er svært, med troens styrke, så vil dem vi har omkring os, – uanset om de er fremmede eller familie, – velsignes af vores mod og evne til at bære de tunge byrder. De svære tider er som en gødet jord der giver velsignelsen de bedste muligheder for at vokse.

At manden var blind, gav Gud muligheden for at virke i ham. At hele verden nu lider under Corona virus, giver Gud muligheden for at virke i os, give os styrke og lade os dele Guds velsignelse ud til andre. Og vi kan ikke undervurdere den tanke, for vi ser det allerede ske.

Landets sygehuse spurgte efter hjælp fra blandet andet studerende og pensioneret personale. Over 15.000 personer har meldt sig. Grupper er dannet på Facebook for dem der har en hund der skal luftes, og dem der gerne vil lufte en hund. Vi køber ind i supermarkedet for hinanden, og viser omtanke og omsorg. Vi tænder lys for at ære sundhedspersonalet og vi synger sammen på altaner. Og politiske partier glemmer deres uenigheder.

Menneskers fællesskab vokser disse dage midt i et paradoks. Et paradoks der er skabt af at vi ikke må være sammen men alligevel evner at skabe nye relationer.

Guds bud til os om at elske vores næste opfyldes på helt nye måder i vores samfund disse dage. Jesus gjorde den blinde mands øjne kristne. I dag inviteres vi ikke til at gå ud og smøre mudder i andres øjne for at give dem evnen til at se. Nej vi inviteres i dag til at gå ud, og på afstand finde nye måder til at formidle vores næstekærlighed. Jesus gav den blinde mand synet, men samtidig åbnede han disciplenes øjne, og udover selve miraklet, er det også dét evangeliet handler om. – At de der er blinde og kun fokuserer på tab, må bringes til at kunne se, at det der er tabt, kan vindes på andre måder.

Mange spørger mig disse dage hvorfor Gud ikke laver et mirakel. Om Guds mirakler siger man at det ikke sker, før Gud gennem mennesker har skabt en forandring.

Og det er vigtigt for os disse dage. Gud giver os ikke et mirakel før vi mennesker har gjort ALT hvad vi kan. Vi skal følge Dronning Margrethes råd og regeringens love. Vi skal blive hjemme og styrke os med faste, bøn og almisse. Vi skal huske de syge, sundhedspersonalet og andre der holder verden i gang i vores bøn og tilbyde vores egen hjælp.

På den måde vil vi selv blive forandret og vi vil være med til at forandre andre. Gå derfor ud i dag og bring andre til at se, at et fællesskab sagtens kan styrkes uden at være sammen.

Da vil Gud åbenbare sig gennem os og på den måde vil alle hårde hjerter forandres, som disciplene i evangeliet forandrede sig ved Jesu gerninger.

Pastor Judes prædiken kan læses under linket: Søndags Prædiken

Pga. den usædvanlige situation kan du både læse og høre den på kirkens facebook, som du kan klikke på på forsiden til højre. Indtil videre er der ingen kirkelige handlinger i vort sogn.

Prædiken streames til d. 3. søndag i Fasten. 2020,

Joh: 4, 5 – 42

Hele verden står i en usædvanlig situation. Skridt for skridt går myndigheder fremad med håbet om at verden på den måde vil knække den stigende kurve for Corona smittede.

Dem som ikke har taget denne virus seriøst, må med ny alvor kigge på livets skrøbelighed. Corona virus viser os, at vores frie bevægelighed har en grænse. At vores frie vilje kan reguleres. At vi må finde alternativer og ikke bare gøre hvad vi har lyst til.

I dag den 3. søndag i fasten, har jeg lyst til at fejre søndags messe med menigheden. Jeg har lyst til at se Jer alle i kirken og dele kommunion ud. Men som alternativ må vi tage moderne midler i brug.

Vi har netop lyttet til evangeliet om den samaritanske kvinde. Jesus har et vigtig budskab til os i den situation, vi står i, ligesom til den samaritanske kvinde. Jesus siger: Enhver, der drikker af dette vand fra brønden, vil tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste.

Disse ord hænger godt sammen med billeder vi har set fra Bilka. Mange danskere drak vand fra brønden i Bilka onsdag aften – de købte ting, de ikke havde brug for, med det resultat at andre ikke får. Der findes ikke mange køkkener i Danmark, som ikke kan lave mad i 14 dage med det vi allerede har. Og endda bedre mad, end mange fattige i verden spiser.

Dem der køber det unødvendige, og dem der sikrer sig selv, før de sikrer andre har gjort deres hjerter hårde. Jesus opfordrer os til at gøre det modsatte, nemlig leve ud fra den tanke, at intet mad i denne verden kan give os en vedvarende mæthed og tilfredshed. Uanset hvilke varer vi får fat i og uanset hvor meget toiletpapir vi har, så vil det ikke gøre en forskel på, hvor godt et liv vi har levet, den dag vi skal forlade denne verden. Intet af det vi har købt bringer os et skridt nærmere Himlen.

Så hvad gør en forskel i vores liv her på jorden? Det gør vores tro på at den næring Jesus giver os, aldrig slipper op men nærer os i al evighed. Det Jesus giver os, altså det levende vand, er læren om næstekærlighed, om omvendelse, om bøn og tilgivelse.

Næstekærlighed i denne situation er, at dele med andre og ikke overforbruge, og samtidig gøre ALT hvad vi kan for ikke at sprede smitte.

Bønnen er at bede for de syge og for dem, der arbejder hårdt lige nu i vores samfund. Myndighederne, butikker, sundhedspersonale og mange andre må lige nu levere en ekstra indsats i det arbejde, Gud har kaldet dem til.

Omvendelsen er at menneskets fokus på forbrug og ejerskab over jorden ikke er det primære i vores liv, men at vi vender os om og søger Gud. At vi forlader den tanke at vi kan skabe et lager af lykke i de ting vi ejer, men istedet må finde vores lykke ad Guds veje.

Tilgivelsen er at vi bruger denne tid hvor Danmark er lukket til at reflektere over, hvordan vi forsoner os med andre og med Gud. Mange mennesker er lige nu mere eller mindre isoleret. En stor ensomhed er forbundet med den tid vi lever i, så lad os søge efter måder vi kan række ud på.

Vi er midt i fasten – en tid hvor vi forbereder os på påskens glæde ved at undlade noget og være fokuserede på faste, bøn og almisse. Vi opfordres hvert år til at bruge denne tid i stilhed, hvor vi søger indad for at søge Gud, og bremse ydre aktiviteter. Lad os ikke glemme dette midt i de bekymringer vi står midt i. At Danmark er lukket ned er en chance for os for at reflektere over hvad vi længes efter og hvad vi skal skære væk. Lad os bruge denne mulighed for at omvende os.

Næstekærlighed, omvendelse, bøn og tilgivelse vil give menneskers sjæl næring og give livet mening, fordi alle fire gaver fra Gud er det levende vand vi kan give videre. Ingen af de fire ting har en chance for at overleve, hvis vi beholder det for os selv, eller tager mere end vi giver.

Lad os denne søndag starte en anden bølge af smitte – lad Jeres næstekærlighed smitte af på andre. Lad enhver gerning i denne tid være en smittende kærlighedserklæring – både Jeres bøn, omvendelse, almisse, faste og tilgivelse. Ræk ud og find alternativer. Ring til hinanden. Køb ind for hinanden. Bed for hinanden. Vis at Kristus lever iblandt os, også når vi ikke er forsamlet.

For således vil I drikke af det levende vand som aldrig vil få nogen til at tørste, og på Jeres vidnesbyrd vil flere komme til at tro. Gennem Jeres gerninger vil de opleve Kristus, og tro Jer, som samaritanerne troede på Kristus gennem kvindens omvendelse i Evangeliet.

Lad os bede for hinanden, tro på Kristus og følge myndighedernes ord.

Amen

Jeg ønsker jer alle en god og velsignet søndag.

Læs nedstående medelelserne fra både sognepræsten og Biskoppen!

Kære Menighedsråd, kære p. Dominique Som følge af Regeringens retningslinjer af 11. marts 2020 fejres der INGEN messer i Den Katolske Kirke i Nordjylland. Alle messer i messeprogrammet er aflyst. Alle møder og arrangementer er aflyst. Ved behov for kontakt med en præst, kan præsterne kontaktes pr. mail eller telefon. Kontakt til præst kan IKKE ske ved personligt fremmøde. Kirken i Aalborg vil være åben dagligt fra kl. 7.00 til 18.00. Der er mulighed for personlig bøn. Der er ikke mulighed for at samles i grupper. Jeg vil gerne bede Jer om hjælp til at sprede budskabet fx på Messenger til alle der har relation til kirken. Beskeden kan fx lyde: Fra dags dato, 12. marts, er ALLE messer og aktiviteter i de katolske kirker i Nordjylland aflyst. Det betyder du skal blive hjemme. Nærmere info kan læses på www.katolsk-nord.dk eller Katolsk Nords Facebookside Følgende besked er kommet fra Biskop Czeslaw Kozon i dag 12. marts: Alle offentlige gudstjenester og andre sammenkomster i menighederne aflyses. For tiden oplever vi, at situationen forårsaget af corona-epidemien ændrer sig drastisk dag for dag. Statsministeren og andre repræsentanter for de civile myndigheder har fremsat radikale forholdsregler vedr. offentlige forsamlinger og samkvem mennesker imellem. På det sidste er det blevet meddelt, at Folkekirken aflyser alle gudstjenester. At aflyse søndagsmessen er et alvorligt tiltag, fordi det drejer sig om noget livsvigtigt for os som katolikker. Dog skal vi også handle klogt og forsvarligt og også gerne solidarisk. Så smerteligt det end er, skal alle offentlige messer derfor aflyses indtil videre. Det samme gælder endnu mere andre former for sammenkomst i menighederne, herunder undervisning. I forbindelse med andre kirkelige handlinger bør kun de nærmeste deltage. Under de givne omstændigheder er det ikke en synd at udeblive fra søndagsmessen. Det gør ikke savnet mindre smerteligt for os. Dog er man ikke af den grund udelukket fra fællesskabet med Kristus. Kirken kender også en praksis, som kaldes åndelig kommunion. Den består i bøn at udtrykke sin tro på Kristi nærvær i eukaristien og sin længsel efter at være forenet med ham. Selv om det er påtvunget p.gr. af omstændighederne, kan vi også hermed udtrykke vor solidaritet med de trosfæller, som over længere tid og under langt alvorligere forhold må undvære eukaristien. Samtidig kan vi inddrage vort afsavn i vor fastetidspraksis sammen med øget bøn og større iver i vort forhold til Gud. Både åndelige og materielle afsavn kan lære os en større værdsættelse af de goder, vi har til rådighed. Paderborn, den 12. marts, 2020-03-12 +Czeslaw

Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i Fastetiden 2020 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken 2. søndag i fastetiden 2020

Ev: Matt 17, 1-9

Der er noget med bjerge. Der er noget særligt som betager os og sætter os i en vis ydmyghed overfor Guds skaberværk. På et bjerg kan man se langt, og at komme til bjergets top er ofte forbundet med udmattelse og en slags sejr over det vi troede var menneskeligt umuligt.

Også i Biblen er der noget med bjerge. Det er som om at hver gang der skulle ske noget vigtigt, så skete det på et bjerg. Moses modtog loven fra Gud på et bjerg. Jesus døde på Golgatahøjen. Vi har bjergprædikenen. I dag sker der også noget vigtigt på et bjerg. Vi hører om forklarelsen, Jesus der viser sig som Guds søn.

Jesus forvandler sig – han lyser og Peter, Jakob og Johannes tænker at det her er et magisk sted. Dette er et helligt sted. De ønsker sig ikke mere men gribes også af frygt. – og for at holde fast i magien vil Peter bygge hytter på bjergtoppen, men det er ikke derfor Jesus giver dem forklarelsen. De hører Guds stemme – ’nej, ingen hytter her, lyt til min Søn’ og mændene må gå tilbage til det liv de kom fra.

Men noget er anderledes. De har en viden, en viden som også vi har. En viden om at Jesus kan skabe magi i deres liv og i vores liv, for Jesus sender nemlig ikke de 3 mænd hjem alene. Han går med dem ligesom han går med os hver eneste dag. Hans hellighed er åbenbaret for vores øjne i dag. Vi får forklaring på nogle af vores spørgsmål, men vi får præcis den samme besked: ’Rejs Jer og frygt ikke’.

Der er nok at frygte – der er god grund til at flygte op på det højeste bjerg og blive betaget over Guds skaberværk, men det er ikke vores plads. Vores plads som Gud har skabt for os er i denne verden, nedenfor bjerget – der hvor det guddommelige ikke altid er synligt for os.

I dag er det kvindernes internationale kampdag. En dag der markeres i hele verden. Det er en dag hvor kvinder kæmper for at blive anerkendt – ikke blot som Eva, som Gud skabte af et ribben fra manden, Adam, men også i skikkelse af Jomfru Maria, der blev mor til Guds Søn. Mange steder i verden er det en svær kamp. En kamp der koster menneskeliv, og har konsekvenser for kvinder hver eneste dag. Igen og igen giver Gud os svaret på kvindernes kamp, for lige foran vores øjne har Gud sat Jomfru Maria. Hun er kirkens mor, vores mor – og har en så vigtig og central placering i vores kirke. Med hende og alle de kvinder, der tjener for Gud følger ømhed, kærlighed og omsorg.

Gud lover os at vi ikke er alene i vores kamp på jorden – at på vores vej gennem livet er Han med os alle dage. Han er ikke langt væk oppe i skyerne, Han trådte ind i vores hverdag og blev nærværende og taler til os. I sin Søn fandt Han velbehag, men også vi er Guds børn. Også i os finder Gud velbehag. Og når vi træder ud af hverdagens problemer og travle timer, er der her i kirken et rum for os, der minder om bjerget. Et rum hvor vi kan glemme verden udenfor og være alene med Gud, og kigge på det hele ovenfra.

Jesus forlod bjerget for at kæmpe mod mørke, lidelse og død, og således må også vi blande os med den verden vi lever i. Vi må kæmpe i verden for, at alle mennesker har Guds kærlighed tilgængeligt i deres liv, og at alle giver videre til deres børn, at kvinder har en vigtig plads både i denne verden og i Guds Rige. Jeg ønsker alle kvinder en god kampdag!