Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Påsken 2020 kan læses under linket: Søndags Prædiken eller ‘ses’ på kirkens Facebook, som findes på forsiden under: Links (til højre).

(Livestream den 3. søndag i påsken)

Ev: Luk 24, 13-35

I kalenderen står der at vi i dag skal holde kirketælling. Vi gør det 4 gange om året – vi tæller alle dem der sidder på kirkens bænke og skriver tallet til bispedømmet, som bruger tallet i deres statistik.

Der er både noget komisk og noget tragisk ved at dette ord står i den liturgiske kalender i dag. Vi er så vant til at være sammen at det var en selvfølge at vi i dag kunne holde kirketælling. Ingen havde dengang kalenderen blev lavet, forestillet sig at bænkene skulle stå tomme. Vi træder på ukendt land, og hver dag kommer der nye nyheder og nye regler. Det er en forvirrende tid.

På samme måde oplever de to disciple som er på vej til Emmaus, at den tid de lever i er forvirrende. Ingenting er som de havde regnet med, og deres bekymringer gør, at de slet ikke ser at Jesus går sammen med dem. De vandrer og er så kede af det at de slet ikke ser at de er en del af et mirakel. Først da Jesus bryder brødet ser de at de er en del af noget, som vi i dag mere end 2000 år senere kan læse om.

De to mænd som er på vej til Emmaus er en påmindelse til os. Det er en slags opvågning fra vores søvn. Kirken er lukket sammen med mange andre dele af samfundet, og derfor kan vores øjne være lukkede for at der kan ske mirakler. I denne tid kan vi tro at Jesus bare er gået videre og gået forbi vores hus. Men evangeliet i dag inviterer os til at erkende at Jesus lever alle vegne. Jesus lever hos den der er bekymret, og Jesus lever hos den der har mistet modet. Jesus lever også hos den, der har mistet meningen med det hele.

I evangeliet erfarer vi at de to disciple åbner deres øjne i eukaristien. Før var deres øjne dækket til, men da Jesus bryder brødet ser de pludselig Jesus i et helt nyt lys. De ser at han er Kristus, og at deres bekymringer har været spildt. Sådan er det tit med bekymringer. Et berømt citat siger:

Bekymringer er som en gyngestol. De holder dig i gang, men du kommer ingen vegne.

Ja, bekymringer har den egenskab. Vi gynger frem og tilbage. Vi bevæger os, men vi kommer ikke fremad. Men når vi løfter vores øjne fra mørkets dyb og kigger ind i lyset ser vi at gode ting sker.

I dag kan jeg med bekymring tælle de få personer der er her tilstede i kirken og lade det tal være min kirketælling. Det tal gør mig trist. Men i stedet kan jeg tælle alle de mennesker, som jeg ved længes efter kirken og jeg kan lægge dem til, de få der er her tilstede. Jeg kan tælle dem der bidrager til kirken, dem der tæller sig kristne, dem der takker for vores livestreaming, og dem der hilser mig på telefon, SMS og Messenger. Lægger jeg alt det sammen giver det en følelse og vished om at Jesus vandrer med sin kirke. Han går ikke bare videre – nej, han bryder brødet sammen med os for at opnå enhed med mennesker.

Denne tanke kan vi inspireres af og virkelig i dag reflektere over hvordan Jesus vandrer med os i vores ensomhed og lidelse i denne tid. Det er nemt for os at have fokus på alt det, vi ikke kan gøre lige nu. Det kræver ingen talenter at lave en liste over alt det vi ikke kan. Nej, talent kræves for virkelig se alt det vi kan gøre. Det er et talent Jesus kan hjælpe os med at styrke.

Han som var Guds Søn som menneske, Han som døde på korset for vores synd, Han som opstod fra de døde, Han som hilste disciplene og Han som i dag bryder brødet. Lad os inspireres af Jesus, som aldrig lader sig formindske af en begrænsning. Da vil vi blive i stand til at genkende ham når han vandrer med os, så vi kan bære vidnesbyrd og den forløsning han giver til mennesker.

Først og fremmest en stor og varm tak til sognepræsten for sit omsørg til menigheden i Frederikshavn. Det er rart at modtage Palmesøndagens grene samt vievand, Påskelyset mm. Vi har især savnet palmegrenene til vore huse under Corona epidemien. Vi glæder os til at møde hinanden igen under messen inden alt for længe.

Herunder er Pastor Judes hilsen:

Aalborg 12.04.20

Kære Menighed

Denne påske er en tid, vi aldrig glemmer. Lukkede kirker, manglen på nærvær og kommunion, samt ængstelse for dagens nyheder.

Savnet til de traditioner, vi plejer at samles om, er stort. Vi mærker smerten i vores hjerter, og jeg kan love Jer for, at påskens fejringer i kirken også har krævet, noget helt andet end det plejer.

At stå ved alteret og kigge ud i et tomt kirkerum, ind i bagsiden af en mobiltelefon, var ikke noget jeg havde forestillet mig, da jeg blev præst. Jeg står ved alteret og tænker: ’Drømmer jeg, eller er jeg vågen?’ Og så indser jeg, at jeg er vågen, for disse svære tider har skabt en ny historisk virkelighed. Det er en virkelighed hvor, mange viser deres kreativitet, for at nå andre mennesker. Det sker i kirker, i familier i store dele af vores samfund – ja i hele verden.

På trods af coronavirus, ensomhed og bekymringer, så er det påske og Jesus er opstået fra de døde. Det ved vi, og det tror vi på. Vi har læst i Evangeliet, at stenen væltes bort fra graven. Når stenen kan væltes bort, så er der grund til også at tro, at Jesus kan bryde ind i vores hjem gennem vores hoveddør, og fylde os med påskeglæde. Den opstandne Jesus kommer med fred til den der føler bekymring, håb som et svar på vores mismod, et evigt venskab til den ensomme og kærlighed til alle der længes.

Også vi kan med fornyet kraft forkynde Guds ord. Lad os omdanne Guds nådegaver til handling, så vi med visdoms ånd, forstands ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs, fromheds og gudfrygts ånd udviser et kristent samfundssind. Lad os åbne vores hjerter for, at Gud forkynder sin herlighed gennem vores gerninger.

Med denne påskehilsen, ønsker jeg Jer alle en velsignet og glædelig påske.

Kærlig hilsen

Sognepræst Jude Kulas

Hvis man ønsker at støtte kirken kan bidrag indbetales på MobilePay 89377 Ethvert bidrag er med til at opretholde kirkens drift.

Pastor Judes påskehilsen kan afhentes hos Anton 🙏😊

Sønderjyllands Alle 6
9900 Frederikshavn
Fredag, Lørdag og Søndag kl 08.00 – 20.00

Tlf : 22254947

Pastor Judes prædiken (også som livestreaming) til d. 2. søndag i Påsketiden 2020 kan læses/ses på linket: Søndags Prædiken eller på FaceBook (på forsiden)

Prædiken til Barmhjertighedens Søndag 2020, (Aalborg Livestream)

Ev.. Joh: 20, 19 – 31

På billedet af den barmhjertige Jesus står der altid: ’Jesus, jeg stoler på dig’. ” Jesus, I Trust in You ” Som Jesus står der på billedet med farverne rød og hvid der strømme imod os, inviterer han os til altid at stole på ham. Den røde farve som et symbol på blodet – altså sjælens liv, og den hvide farve som et symbol på vandet – altså det som renser sjælen er symbol for dåben.

Billedet med strålerne der kommer imod os minder os om at den sjæl vi har, både er givet til os af Gud og renses af Gud. Sjælen er et udtryk for vores styrker og svagheder, vores godhed og ondskab og vores bekymring og glæde. Sjælen er som et spejlbillede af mennesket, og gennem sjælen befaler Gud os sine veje.

Sjælen kan forandres. Den defineres af de oplevelser vi får gennem livet, og vores nærhed med Gud. I øjeblikket oplever mange at deres fred i sjælen er truet af den magtesløshed vi oplever fordi vi skal holde afstand, og ikke må være sammen med vores elskede. Det er en tilstand der dræner sjælen og derfor er det vigtigt at vi kigger på barmhjertighedens Jesus i dag. Strålerne på billedet er magtfulde og fyldt med styrke. Vi kan se hvordan de kommer imod os som fartstriber på en motorvej. Strålerne inviterer os til at råbe til Himlen: ’Jesus jeg stoler på dig!’

Og hvad er det så vi kan stole på? Ligesom Thomas der oplever Jesus helt tæt på i dag, så kan vi også opleve den samme nærhed. I strålerne ser vi at Jesus ikke er uden magt. Hans godhed vil altid søge at skabe godhed, også i denne tid vi oplever lige nu.

Hvis vi lægger vores sjæls bekymringer ind i strålerne af barmhjertighed, så vil Jesus forvandle farven på vores sorte mismod. Med den røde farve, farver han det sorte rødt. Han pakker det ind i kærlighed. Med den hvide farve, vasker han vores sjæl ren for tvivl, utryghed og frygt. Jesus kender vores bekymringer. Han kender vores lidelse, for han gik ikke gennem livet som menneske uden lidelse. Påskedag var vi vidner til at Jesus opstod fra de døde. Med opstandelsen fulgte omvendelse. Med ordene om den tomme grav måtte vi omvende os og tro, at håbet vi bærer gennem hele livet ikke er forgæves.

De lidelser vi oplever lige nu, må vi ikke lade stå alene. Vi må binde håbet fast på vores lidelser. Som Pave Benedikt den sekstende ofte citeres for: ’Den som håber lever anderledes’

Det er det der sker når vi binder håbet fast på vores lidelse. Så bliver vi mere frie og mindre fyldt med frygt. Det er uanset om vores lidelse er lille eller stor – binder vi håbet fast til lidelsen, vil vi opleve omvendelse. Lever vi dette liv på jorden med håbet om det evige liv, har frygten ikke længere den samme magt. Er vi syge, men bærer håbet om at blive rask, ser vi et lys der stråler mod os – et lys vi kan forfølge.

Uanset hvad vi bekymrer os om er Jesus ved vores side, sådan som vi oplever det i denne tids evangelier, hvor Jesus viser sig for disciplene. Han vandrer med os, med røde og hvide stråler der viser barmhjertighed til alle mennesker der lider i denne tid.

Vi inviteres i dag til virkelig at tro på, at når vi stoler på Jesus, så vises vi barmhjertighed. En barmhjertighed der ikke venter på at denne pandami forsvinder. Nej, det er en barmhjertighed, der lever mellem os, for sådan siger Jesus: Der hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt i blandt dem’. Lad os forsamles i bøn, på skype, i ånden, med afstand, i breve og videohilsener, for dér vil Jesus være i blandt os med stråler af barmhjertighed.

Pastor Judes prædikerne til både Påskenat og Påskedag 2020 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Husk at se messerne på vor Face Book, som findes på forsiden som et link.

Prædiken påskedag 2020

Ev: Joh 20,1-9

I evangeliet fornemmer vi en del forvirring. Både Maria Magdalena og de to disciple løber. De har hørt Jesus fortælle hvordan han på den tredje dag vil opstå fra de døde, men i evangeliets ord lyder det som om de har glemt alt om det. At løbe forvirret rundt hører med til fortællingen både om Jesu opstandelse og om vores liv.

For at opnå forståelse må vi begynde et sted. Vil vi gerne være gode til sport kan vi ikke bare én dag gå til træning, og kalde os en sportsmand. For at kunne erklære vores kærlighed må vi først opleve forelskelse. For at blive professionel må man først være amatør. For at kunne blive A student, må vi først bestå et C niveau. For at opnå resultater må vi først gennem forvirring søge forståelse. 

For de 3 der løber omkring, kommer troen langsomt. Glæden oplever de først senere. Kun lidt efter lidt forstår de at Jesus talte sandt da de hørte ordene om at opstå fra de døde. Med tiden oplever de at deres tro bliver begyndelsen på håb og omvendelse.

I dag hører vi deres vidnesbyrd om den tomme grav. Her i år 2020 erfarer vi at Jesus er opstået, og at der på trods af tomme kirker og manglende fællesskab er blevet påske. Gud har lyttet til vores længsel, og med Jesu opstandelse bragt lyset ind i vores hjerter. 

Netop i vores hjerter må lyset nu modnes. Denne smertens tid har passet godt sammen med faste og bod, men nu væltes sorgens sten fra graven og glædens lys  eksploderer foran vores øjne. Den ultimative kærlighedsgerning fra Gud til mennesker har bragt lyset tilbage til denne verden.

Den tomme grav er et tegn på det nye liv. Nogen vil huske at Jesus ville opstå fra de døde og andre vil føle sig snydt og fortabt. På samme måde med os – de svære dele af livet kan bringe os tættere på Gud eller skabe afstand. Lidelse kan gøre os til bedre mennesker eller gøre os bitre. Nogle gange kan vi føle en blanding af det gode og det onde, men i dag modtager vi nyheden om den tomme grav som et tegn på, at intet i denne verden er endegyldigt – ikke engang døden. Guds kærlighed er stærkere end den største menneskelige kraft, vold eller ondskab. Kærlighedens lys vil overvinde alt.

Jesus står foran os, som et evigt lys der, som et fyrtårn lyser ind i Guds evige rige. Han lyser for os ad de veje vi skal gå, og forener os i troen på at håbet nytter.

Under dette års påske er særligt det håb vi fejrer det glædelige budskab på, vigtigt at holde fast i. Selvom vi lever i en svær tid, som vil vare længe endnu har vi grund til at håbe, at Jesus står og går ved vores side. De næste søndage vil vi høre evangelier der netop får dette håb til at vokse, når Jesus viser sig for dem, der har fulgt ham, og giver dem opmuntring og vejledning.

Lad os med påskens glædelige budskab bede Gud om hjælp til at forstå betydningen af opstandelsen. Lad den personlige bøn være det første skridt på vejen til forståelse af hvordan Jesus, verdens lys, vil lyse for os på forsoningens vej og aldrig i evighed lade os vandre alene.

Jeg ønsker Jer en glædelig påske

Prædiken påskenat 2020

Opstandelsen fra de døde, som vi er vidner til er en ny begyndelse, som Jesus inviterer os til at tage del i. Denne nat af alle nætter opfylder Jesus det levende håb, som han har bedt os vente på gennem hele fasten. 

Det levende håb er en invitation til, at vi sammen med Jesu opstandelse må forny os, iføre os en ny skabning og begynde et nyt liv. Men lige nu lever vi allerede i en ny tid. Vi sidder hjemme og ser denne messe som livestream, og måske sidder de voksne nu og bliver trætte ved tanken om mere fornyelse. Har vi ikke allerede fornyet nok den sidste tid? En tid hvor vi har lavet hele livet om!

Alligevel beder Jesus os om at forny os i aften. I den stille uge har vi været vidner til, hvordan Jesus har givet os trøst, forsoning og taget vores skyld på sig. Vi har stået den tid gennem sammen med ham, for at vi kan fejre påske på hans ord, da han møder kvinderne: Godmorgen!

Mere end nogensinde før i vores liv kan denne påske være en invitation til at kigge sig selv i spejlet og sige et højt: Godmorgen! 

Lad os ikke fejre påskens fornyelse, for så ukritisk at vende tilbage til vores rutiner og vores pligter den dag Mette Frederiksen giver os lov. Nej, lad os benytte denne påske til at sige godmorgen til os selv og vores familie, så vi sammen kan forny os ved Guds hjælp. 

Mange familier beskriver et liv hvor de står op, går på arbejde og i skole, kommer hjem, går til fodbold, violin, dans og spiser aftensmad og stirrer på telefonen indtil de går i seng. Andre familier har måske andre rutiner. Fælles for dem er at de kan fornyes. I aften får vi vished for at Jesus udlever det håb han har givet os. Han stod op fra de døde, for at være med os alle dage, og ser vi på vores rutiner i det lys, bliver det tydeligt for os at kun det der bærer frugt, skal bevares. Vi ved at den opstandne Jesus følger os ved vores side, for at hjælpe os med at finde mening. Og mening finder vi, når vores daglige liv bliver et udtryk for Guds kærlighed. At vi lever der, hvor verdens lys, har sin flamme tændt.

Mening, er det Gud giver os når vi gør tjeneste, eller når vi bruger vores talenter, så lad os bruge denne påske, og denne Corona tid, til at se livet i det nye lys, som Jesus har bragt til verden. 

Galilæa var den by, hvor det hele begyndte for disciplene. Her har de mødt Jesus, og lyttet til hans ord. Kvinderne bliver bedt om at meddele disciplene, at i Galilæa vil de se den opstandne. På samme måde inviteres vi til at gå tilbage, til der hvor det hele begyndte for os. Vi inviteres til at gå tilbage til dåben, hvor vi blev en ny skabning iført Kristus. 

I dåben sagde Gud godmorgen til os, og vækkede os som et Guds barn. Denne nat af alle nætter lyder ordet igen fra den opstandne: Godmorgen! Må denne hilsen få lige så meget vægt i vores liv, som dåbens godmorgen, så vi vækkes til, på ny at blive en ny skabning iført Kristus i vores daglige livs rutiner og pligter.

Jeg ønsker Jer en glædelig og velsignet påske

Pastor Judes prædiken til Palmesøndag kan læses under linket: Søndags Prædiken